Har min datter for mange udfordringer?

Spørgsmål

14. marts 2013

Kære Gitte

Vi har en datter på 6 år, der startede i skole i august. Hun er fra slutningen af november, så hun er den næstyngste i sin klasse.

I starten gik det rigtig godt. Hun var ovenud begejstret for både skole og SFO og ville ofte ikke med hjem, når vi kom for at hente hende. Lige så stille lagde euforien sig, men hun var stadig stilfærdigt godt tilfreds. Hun havde fået en god veninde i klassen og det var mit indtryk, at hun altid havde nogen at lege med.

Hun er anderledes hjemme, end hun er ude
På det sidste har det dog ændret sig meget. Hun har været meget ked af det i skolen og især i SFO'en. Hun kan tilbringe lang tid med at sidde hos en voksen og græde, fordi hun savner sin mor og far. Forleden dag fik hun lov at ringe til mig, fordi hun havde grædt i halvanden time. Personalet er fantastisk og tager sig god tid til at snakke eller bare sidde med hende, men det hjælper ikke rigtigt. Små konflikter kan blive meget store for hende, og så vil hun straks have sin mor - også sidst hun var til børnefødselsdag.

Generelt er hun en meget anderledes pige ude, end hun er hjemme. Når hun er i skole og tidligere i børnehave, er hun stille, høflig og tilbageholdende. Hun kan sagtens være glad, men er meget forsigtig. Hjemme er hun hidsig og voldsom. Hun råber og er i perioder meget konfliktsøgende. Jeg synes ellers ikke, hun bliver overset. Vi giver os som regel god tid til at snakke med hende, hun er med i køkkenet, og hun er oppe længere tid end sine to yngre søskende, så hun har en lille time alene med os, inden hun skal sove.

Hun synes legeaftalerne er hårde
Jeg er på barsel og kan derfor hente hende tidligt. I går hentede jeg hende kl. 13, og hun havde vist haft en ok dag. Men derhjemme ramlede det hele for hende, da vi skulle af sted for at hente hendes lillebror i børnehaven kl. 15. Hun græd så meget, at hun var ved at kaste op - i lang tid. Og hele aftenen havde hun ondt i maven og ville ikke i skole næste dag.

Selv kan jeg se en række mulige udfordringer i hendes liv lige nu:

  • Hun har fået en idé om, at hun gerne vil lege med en pige fra klassen, som hun ikke har haft ret meget at gøre med før. Det fungerer vist ikke ret godt, for hun fortæller ofte, hvordan hun har følt sig dårligt behandlet af den anden pige. Hun vil dog stadig helst lege med hende. De to piger, hun legede mest med før, bliver i højere grad nogle, hun vælger, hvis det går galt med den anden, og så kan det godt være svært at komme med i deres leg.
  • Hun startede tidligt i skole og fik samtidig en lillesøster. Hun har ikke reageret på det, men gør det måske nu?
  • Hun går til springgymnastik en gang om ugen og er lige begyndt til svømning i weekenden. Hun har sjældent lyst til at tage af sted til det - måske er det for meget?
  • Det må være anstrengende at "opføre sig pænt" hele tiden, hvis hendes naturlige reaktioner er mere som dem, vi ser herhjemme. Måske er det noget af forklaringen på, at små konflikter fylder så meget? 

Hun har desuden meldt ud, at hun ikke vil have legeaftaler. Hun synes, det er hårdt (selvom det næsten altid går rigtig godt), så det holder vi pause med. Hun er dog begyndt at sige, at hun gerne vil have den foretrukne pige med hjem, også selvom hun ikke gider vente på hende i skolen, ikke altid gider lege, og senest hældte varm te ud over hende med vilje...

Er det bare en fase?
Jeg ved ikke, om jeg tænker for meget over det. Måske er det bare en fase, hun skal igennem. Hun er jo nødt til selv at gøre sig sine erfaringer for at lære at navigere selvstændigt i sociale relationer. Og hun lytter alligevel ikke, hvis jeg foreslår hende at vælge de "gamle" veninder lidt oftere.

Fritidsaktiviteter kan vi godt skære ned på, men ellers ved jeg ikke, hvad man kan gøre. Synes jo heller ikke, det duer at hente hende efter skole hver dag - dels keder hun sig faktisk herhjemme, og dels får hun ikke mulighed for at knytte venskaber ligesom de andre. Overfor hende er jeg afslappet omkring det og lytter til, hvad hun siger (hun er faktisk meget god til at give udtryk for sine følelser), men indeni bekymrer jeg mig meget for, om hun kan komme til at lukke sig selv ude af de positive fællesskaber.

Hvad skal vi gøre?

Med venlig hilsen

Grubleren

Svar

Kære Grubleren

Tak for din mail vedrørende din ældste datter. Du har et godt øje for, hvilke udfordringer din datter har i sit liv lige nu, hvor hun er begyndt i skole, er blevet storesøster osv. Det er nogle store omvæltninger, så derfor er det naturligt, at der kan komme en reaktion. Men som du selv er inde på, er det svært at vide, hvad det er præcist, der gør, at din datter har det, som hun har det lige nu.

Din datter har en alder, hvor venskaber er vigtige, så jeg kan godt forstå, at du gerne vil have, at hun er en del af positive fællesskaber. Og det er altid en balance mellem på den ene side at støtte vores børn og samtidig give slip og lade dem gøre deres egne erfaringer. Jeg vil dele mine tanker med dig om, hvad der kommer op for mig, når jeg læser dit brev.

Se tiden an og adskil fakta og fortælling
For det første, så lyder det ikke til, at det har stået på særlig længe, så umiddelbart tænker jeg, at I skal se tiden an. Nogle gange kan vi komme til at lave lidt et drama ud af vores børns udfordringer, og så kan det være en god ide med et realitetstjek. Det handler om at adskille fakta fra fortælling.

Fakta er det, vi kan konstatere med vores øjne, og som ingen kan være uenige i. Det er fx fakta, at din datter er blevet storesøster. Men det er en historie og en tolkning, at hun måske udelukker sig fra de positive fællesskaber. Kan du se forskellen?

Du kan evt. lave en liste over fakta og fortælling. På den måde bliver det mere tydeligt, om du er ved at skabe et drama. Tjek evt. også med skolen og SFO'en - hvordan oplever de din datter?

Hav tillid
Du skriver i slutningen af dit brev, at du er afslappet overfor din datter, men meget bekymret indeni. Børn har en fantastisk evne til at mærke deres forældre, og derfor kan vi ikke ret godt skjule, hvad der foregår indeni os. Din datter kan sikkert mærke, at der er noget på spil inde i dig, selvom du lytter afslappet.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at mange forældre kan sætte sig ind i, hvordan du har det. Bekymring er egentlig en form for indpakket kærlighed. Den kommer af, at vi som forældre vil vores børn det bedste, og når der er tegn på, at de ikke trives, kommer mange af os ofte til at bekymre os. Men bekymring er ikke særlig nærende for vores børn, for den sender et signal om, at vi er bange for, at de ikke selv kan klare de udfordringer, de står over for.

Det lyder ikke som om, din datter generelt har problemer med at indgå i relationer, så hav i stedet tillid til, at hun selv kan vælge sine venner, og at hun kan indgå i positive fællesskaber. Og hav tillid til dig selv som forælder - at du har klædt hende godt nok på til at indgå i positive og styrkende relationer.

Det er okay, at det er svært
Husk, at det er okay, at det er svært engang imellem. Hvis vi tror, at vores børn altid skal være glade og tilfredse, lægger vi et enormt pres på dem. Ingen mennesker er altid glade, heller ikke børn. Det er okay. Vores opgave som forældre er at støtte vores børn og lytte til dem, når det er svært. Det giver derfor også god mening, at din datter afviser dine velmenende forslag om at lege med nogle andre piger.

Lær hende i stedet selv at finde svar på, hvordan hun kan håndtere svære situationer. Du skriver blandt andet, at pædagogerne i SFO'en er fantastiske og tager sig god tid til hende, men at det ikke rigtig hjælper. Det lader altså ikke til, at de voksne har "løsningen", så spørg hende fx, "Hvad tror du, der vil hjælpe dig, når mor og far ikke er der?". Jeg bliver gang på gang overrasket over børns visdom.

Så kære grubler, hav tillid til din datter og prøv at skrue ned for bekymringerne. Og hav tillid - ikke mindst - til, at I som forældre gør det rigtig godt.

Bedste hilsener

Gitte www.parentcompany.dk

Stil et spørgsmål til Gitte Krogsgaard Andersen, Familierådgiver, i brevkassen

Se alle Gitte Krogsgaard Andersens brevkasse besvarelser


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
17/6HejMaj 2004
14/6Bed and Breakfast KertemindeJuli 2005
9/6CasablancaJuni 2007
23/5Hvilket børnemodel-bureau skal vi vælge???Juni 2007
22/5Noge tid siden, men alligevelJuli 2007
13/5Nem hårvask :)April 2004
11/5Hårvask.. et problemApril 2004
8/5Tøj til fødslenSeptember 2007
3/5Airshells elller Baby GolightlyOktober 2006
3/5Lej klapvogn hos Baby GolightlyAugust 2003
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
28/6StritørerLivet med børn
25/6DrikkeLivet med børn
23/6Efternavn - hjælpNavne
22/6Har brug for jeres hjælp, har pletblødning mi...Graviditet
20/6Kan jeg rejse med mine børnLivet med børn
19/6Søger mødregruppe i Odense - min datter er fø...Ordet er frit
16/6Bange for hunde.INAKTIV DEBAT - SKRIV IKKE HER: Børn 4-7 år
13/6Masser af gode rådOrdet er frit
27/5MinNavne
19/5KEFIR!Graviditet
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Min datter vil ikke spise
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg er en meget bekymret mor, som sidder her og tænker, at jeg...
Søvn: Problemer med åndedrættet
Sundhedsplejerske Kære sundhedsplejerskeJeg har et barn på snart 4 år, der hver nat 'våg...
Er samsovning en god idé?
Jordemoder Hejsa,Vi har en datter på 16 måneder. Lige fra hun blev født, sov hun ...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.