Spørgsmål

Hej Charlotte

Jeg har en dejlig søn på 11 år og en ligeså dejlig datter på 10 måneder. Min datter blev til ved fertilitetsbehandling igennem 4 år. Det var stressende, men dog ikke så psykisk hårdt som forventet.

Graviditeten var lidt besværlig. Almindelige graviditetsgener - og mod enden, mistanke om svangerskabsforgiftning. Heldigvis tog man fejl. Fødslen gik efter omstændighederne godt, men min datter blev født med pandepræsentation. Sikke et smerte-helvede... epidural hjalp lidt, men ikke meget.

Læbe-gane-spalte og svær reaktion fra faderen
Glæden var stor, da hun kom ud og overraskelsen over læbespalten (og gummespalten) var ligeså stor. Storebror var meget meget stolt, men farmand derimod havde svært ved at glæde sig de første par dage. Heldigvis mødte vi stor professionalitet fra læbe-gane-spalte-sundhedsplejersken. Der var vi virkelig i gode hænder. Kort tid efter fik den lille dame da også krog i sin fars hjerte.

De første 4 måneder gik med at amme, skifte og nyde den lille, dejlige pige. Skøn var hun, trods sin lille skavank, og vi nød hende i fulde drag. Så kom operationen med dertilhørende bekymringer (unødvendige heldigvis) og med rigtig god behandling på Rigshospitalet.

Jeg græder og græder og græder og ...
Efterfølgende er tiden gået utroligt godt. Vi har haft tid til at nyde hinanden og lære hinanden at kende. Nu er hun 10 måneder, og dermed nærmer tiden sig, hvor jeg skal begynde på jobbet igen. Men pludselig rammes jeg af en enorm tristhed - jeg bare græder og græder. Men over hvad????

Tiden er jo gået godt, og jeg har haft ro og fred og lykke. Jeg føler nærmest, at jeg har fået en efterfødselsreaktion - bortset fra, at jeg elsker hende højt og nærer de dybeste følelser for hende - og hendes bror, der elsker hende meget - selvfølgelig.

Mental skraldespand
Jeg tænker, om jeg mon bærer rundt på en stor mental skraldespand. Det har trods alt været en ordentlig mundfuld at få hende. Desuden var vi involveret i en alvorlig trafikulykke undervejs i fertilitetsbehandlingen (2008), og min mor døde af galoperende lungekræft i 2009. Jeg føler mig deprimeret, når jeg tænker på tiden, hvor jeg var gravid, fødslen, tiden efter og på min lille baby-pige, der nu er blevet en del større.

Skal jeg være bekymret eller søge hjælp? Eller er min reaktion i grunden meget normalt?

Venlig hilsen
en mor til to

Svar

Hej mor til to

Tak for din mail og den meget personlige fortælling om op- og nedture med at få din datter.

Jeg vil starte med dit sidste spørgsmål:

Du spørger, om du reagerer normalt på de voldsomme og uforudsete begivenheder/belastninger, der har ramt dig gennem de sidste 4 år. Ja, du reagerer helt normalt på det, du har været igennem, og du har mulighed for at få det bedre.

”Den mentale skraldespand”
Jeg vil anbefale, at du griber chancen nu og tager hånd om dig selv og det, som du selv beskriver som den ”mentale skraldespand”. Når jeg læser din fortælling om din kamp for din datter, sidder jeg tilbage med en oplevelse af, at du har båret på meget gennem vældig lang tid.

Efterfødselsreaktion eller reaktion på andre begivenheder
Du er inde på, om det er en efterfødselsreaktion, du er ramt af. Det kan være svært at skelne mellem hvad, der er reaktion på sorg, stress, din datters fødsel eller noget helt fjerde. En efterfødselsreaktion er en fællesbetegnelse for en række forskellige reaktioner efter en fødsel, og der er mange måder, man kan have en efterfødselsreaktion på.

Der er ingen tvivl om, at det kulturelle idealbillede af ”den lykkelige mor” ofte bliver udfordret af det virkelige liv. Mange kvinder bliver i tiden efter en fødsel grebet af en øget sårbarhed og kan for eksempel reagere på tidligere alvorlige hændelser i deres liv.

Symptomer på efterfødselsreaktion
En række undersøgelser viser, at 10-14% af nybagte mødre oplever depressive reaktioner inden for det første år efter barnets fødsel.

Man har typisk flere af følgende symptomer ved en efterfødselsreaktion:

• Føler sig nedtrykt, trist og har let til tårer
• Mangler lyst og interesse for sine omgivelser
• Har mindre energi og er meget træt
• Har problemer med at sove
• Mister appetitten og taber sig
• Har svært ved at koncentrere sig – husker dårligt
• Mangler selvtillid
• Slås med skyldfølelse og selvbebrejdelser
• Er bange for ikke at være god nok som mor
• Er bange for at være alene eller gå ud
• Er bange for at skade barnet
• Har tanker om selvmord

Hvis du vil vide mere om efterfødselsreaktioner
Jeg kan anbefale Gaia instituttets hjemmeside. GAIA-instituttet er en forening, der igennem mange år har arbejdet med at forbygge, behandle og forske i psykiske reaktioner efter en fødsel.

Test dig selv
På hjemmesiden kan du blandt andet finde Edinburgh-skalaen, der bliver brugt af sundhedsplejen i mange kommuner til at opspore efterfødselsreaktioner. Du kan udfylde skemaet på nettet. Skemaet bliver normalt brugt 2-6 måneder efter fødslen, men kan også bruges senere.

Søg hjælp
Det er individuelt, hvad der skal til for at få det bedre. Nogle vælger at tale med en professionel. En mulighed er, at du kontakter din læge, der blandt andet vil kunne fortælle dig, om du kan få tilskud til psykologhjælp via den offentlige sygesikring. Sygeforsikringen ”Danmark” giver også tilskud til psykologhjælp, hvad enten du har henvisning fra læge eller ej.

Jeg ønsker dig held og lykke.

De bedste hilsner
Charlotte Munch
Sundhedsplejerske

Spørg Charlotte i brevkassen eller ekspertdebatten
 

LÆS MERE:

Test dig selv - Har du en fødselsdepression?

Brevkasse: Hjælp til forsinket efterfødselsreaktion

Depression og graviditet - er det ansvarligt?

Del med andre