Gravid - og min kæreste vil ikke have sex!

Spørgsmål

Hej Line

Jeg er en pige på 22 år, der venter mit første barn til december. Jeg og min kæreste havde kun kendt hinanden i fire måneder, da jeg blev gravid, det var trods alt en rigtig glædelig nyhed, og vi er super spændte.

Vi har tit talt om at vi har "sprunget en fase over" i vores forhold, altså at vi gik fra at være helt nyforelskede til at skulle være forældre. Vi har ikke haft en periode, hvor vi har været kærester og bare slappet af, og det har givet sine knubs her i starten af graviditeten.

Siden jeg blev gravid har sexlivet ikke været det samme, og jeg kan mærke, at det bliver værre og værre. Han begærer mig slet ikke på samme måde, hvilket er forståeligt nok - der er så mange nye ting.

Jeg bliver bare rigtig usikker på mig selv, og det skaber en ond cirkel. Jeg føler ikke, han synes, jeg er sexet som kvinde, men mere at jeg er en farlig størrelse, som han ikke ved, hvordan han skal gribe an. Før graviditeten havde vi hele weekenddage i sengen med kæl og nus, nu skal han altid finde på noget andet, så snart vi er intime.

Når vi endelig har sex føler jeg ikke, han vil kigge mig i øjnene - nogen gange føles det endda som noget, der skal overståes.

Er det normalt?

Min kæreste er kun 23 år, og jeg tænker, det kan have noget at sige? Måske er han ikke moden nok til at synes, man kan være gravid og sexet på samme tid?

Nogle dage er jeg på desperationens rand, fordi jeg ikke føler mig stimuleret - ikke kun seksuelt, men også på kærlighedsfronten. De to ting hænger meget sammen for mig.

Håber du kan hjælpe!

Mvh den forvirrede

Svar

Hej den forvirrede

Det har formentligt ikke noget med modenhed at gøre, at din kæreste ikke har lyst til sex. Nogle mænd tænder ikke på gravide kvinder. Det kan hænge sammen med flere ting.

Når kroppen ændrer sig
Nogle har svært ved, at deres kærestes krop ændrer sig meget, andre er bange for at skade barnet. Der er også kvinder, der mister lysten til sex, mens de er gravide, mens andre kvinder får mere lyst. Kvinders lyst kan i øvrigt også skifte alt efter, hvilket trimester de er i.

Sex skader ikke barnet
Hvis det er af frygt for at skade barnet, at din kæreste ikke har lyst til sex, så fortæl ham, det ikke skader barnet.

Bevar intimiteten
Hvis det er, fordi han ikke tænder på dig som gravid, så er det vigtigt for jer, at I bevarer jeres kæresteforhold på en anden måde. Dels ved at tale sammen rigtig ofte, og dels ved at nusse og kramme og kysse.

Hvis I afholder jer fra at kysse og kramme, så er det sværere at komme på banen igen rent seksuelt efter fødslen, fordi alt berøring vil være uvant for Jer.

Når jeres baby kommer melder der sig tilmed træthed, flere praktiske opgaver i hjemmet og måske små-irritationer over hinanden, og så er der pludselig mange ting, der skal håndteres.

Det er lettere nu, da frustrationen har varet i en kortere periode, og I har tid til at have fokus på jer som kærestepar.

Vis ham mit svar
Jeg synes, du skal vise din kæreste dit brev og mit svar, så I kan få en samtale om jeres sexliv. Det er vigtigt, at du får at vide, at det ikke har noget med dig at gøre som kæreste, men at det er nogle af de andre ting, der muligvis hindrer sexen.

Uanset grunden så fortæl ham, du vil være rigtig glad, hvis I igen indførte jeres nussedage i sengen, fordi det er vigtigt for dig som kæreste. Og at du vil foreslå, at I genstarter det på søndag.

Vær ikke bange for at sige dine behov højt til din kæreste, så er du fri for at have uindfriede forventninger.

Venlige hilsner
Line Bassøe
Sexolog og parterapeut

Se flere af Lines brevkassesvar

Stil et spørgsmål til Line Bassøe i brevkassen 


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Tid:Emne:Mødregruppe:
10:56svarOktober 2013
10:11Spørgsmål til Dina-DOktober 2013
09:40jeg er bagudOktober 2013
23:14Her spørger han heller ikkeSeptember 2013
22:58Hov...Oktober 2013
22:48Hov glemte lige at sige viOktober 2013
22:09Jeg har ikke shoppet tøjOktober 2013
18:50status herfra.Oktober 2013
18:42Hej Vi var på sjælland for 2Oktober 2013
17:39Vi har købt en brugtOktober 2013
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
18/5Hvor meget mme spiser jeres baby 2 måneder,,Ordet er frit
17/5dødsfødtbarn i 23+6Graviditet
17/5Hej HenrietteTvillinger
17/5Lillefis: Kan se, at detTvillinger
17/5Kære Kasana...Gravide over 35 år
17/5Kære Guldmusen....Gravide over 35 år
17/5Massiv træthed uge 24Graviditet
16/5En kort opdatering....fik iGravide over 35 år
16/5Det lyder meget normalt iOrdet er frit
16/5En lille opdatering..Gravide over 35 år
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Hvilke rettigheder har bonusforældre til at se deres bonusbørn?
Skilsmisse-coach Hej CharlotteJeg skriver til dig i håb om at få opklaret et spørgsmål ...
Hvilken medicin må jeg tage mod urolige ben, når jeg er gravid?
Læge Hej MortenJeg er 12 uger henne i min  graviditet og har nu fået a...
Jeg frygter, at jeg ikke kan amme
Jordemoder Hej HelleJeg er gravid (38+1) og frygter, at min amning ikke kommer ti...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Myte eller?
  • Bækkenløsning
  • Bør vi søge hjælp
  • Ferie
  • Hjertefrekvens