Gravid - bange for, de tager mit barn

Spørgsmål

04. oktober 2013

Kære Jane

Jeg er gravid og er blevet bange for, om nogen kan tvivle på min egnethed som mor. Jeg har haft en hård barndom, idet min mor døde da jeg var 7 år, og min far arbejdede meget. Men jeg har arbejdet meget med mig selv som voksen og fået bedre selvværd og selvtillid og forståelse for, hvad der var galt med min barndom.

Jeg har haft to depressioner - kortvarige - og kan være lidt nede til tider. Men jeg får ikke antidepressiv medicin mere. Derudover har jeg diagnoserne ængstelig og dependent personlighedsforstyrrelse, men jeg har arbejdet meget med mig selv, siden jeg fik stillet diagnoserne, så jeg ved ikke, om de også ville blive konstateret i dag.

LÆS OGSÅ: Bliver jeg mon en god mor?

Jeg er blevet bange for, om man vil tvivle på min egnethed som mor på grund af mine diagnoser. Min kæreste er helt normal og vil blive en god far. Han og mine veninder og mine søskende siger alle, at jeg bliver en god mor. Tror ikke min læge tvivler på mig, men går ved en psykolog tilknyttet hospitalet, og jeg føler hun sygeliggør mig og taler om emner, jeg ikke har brug for at tale om, og derfor bliver jeg nervøs. Har også tænkt mig at stoppe ved hende, da jeg ikke har så meget brug for det.

Hvad er din vurdering?

Kh en lidt bange

Svar

Kære ”en lidt bange”

Tillykke med din graviditet.

Jeg kunne godt have tænkt mig at vide lidt mere om din situation – for eksempel hvor langt du er henne i din graviditet, og om graviditeten er planlagt. Men jeg vil gerne, ud fra det jeg kan læse i dit brev, komme med mine overvejelser.

Nyt barn og nye forældre
Jeg går ud fra, at det er det første barn, I venter. Der skal komme et nyt barn til verden, og der skal også komme nogle nye forældre. Din kæreste og dig har hver jeres barndom og opvækst med i rygsækken, og I skal nu til at finde ud af, hvordan I vil opdrage og drage omsorg for jeres barn. Det er dejligt at læse, at du har en god kæreste, så I er to om at varetage den nye forældreopgave og to til at dele ansvaret.

Du skriver, at du har haft en hård barndom. Du mistede din mor, da du var 7 år, og du har oplevet at være meget overladt til dig selv, fordi din far arbejdede meget. Det lyder som om, du er blevet lidt forsømt i din barndom, og at det efterfølgende har givet dig problemer i din opvækst.

LÆS OGSÅ: Hvad gjorde din egen mor?

Når man bliver gravid og selv skal have et barn, er det en god anledning til, at man får talt med sin partner om, hvordan man selv er blevet opdraget og passet på, da man var lille. Hvordan var min mor egentlig mor for mig, og hvordan var min far? Hvem kommer jeg mon til at ligne mest? Hvad var godt ved den måde, som de var over for mig på, og hvad synes jeg, der skulle have været anderledes? Hvordan vil jeg selv være som forældre? Og hvordan tror jeg. min kæreste bliver som far?

LÆS OGSÅ: Din rolle som mor

På den måde kan I få talt om, hvordan I gerne vil opdrage jeres barn og hvilke værdier I har.

”En god nok” forælder
Der er rigtig mange mennesker, der ikke har fået den optimale opvækst, og som klarer at blive gode forældre alligevel. Det vigtigste er, at du reflekterer over, hvordan du gerne vil være som forælder og finde ud af, om der er nogle handlemønstre, som du gerne vil ændre. At blive opmærksom på det, er første skridt på vejen. Du skal ikke være den perfekte forælder – det er der ingen, der er – du skal bare være "en god nok" forælder.

Tag imod hjælp
Det næste skridt er at være åben om de problemer, du bøvler med. På den måde er det muligt at få hjælp til den nye rolle.

LÆS OGSÅ: Gravid - de store tanker

I mange kommuner er der tilbud om besøg i graviditeten af sundhedsplejersken samt forældreforberedende kurser. Nogle kommuner har særlige tilbud til sårbare gravide, hvor man kan få støtte til forældrerollen. Jeg synes, at du skal undersøge, hvilke muligheder, der er i den kommune, hvor du bor.

Med hensyn til dine psykiatriske diagnoser synes jeg, at det er dejligt at læse, at du har haft ressourcer og overskud til at arbejde med dig selv, og at du ikke er på medicin, nu hvor du er gravid. Det er dog ofte sådan, at de problemer man tidligere har haft, og som måske ikke helt er gennembearbejdede, dukker op i forbindelse med en fødsel.

Jeg kan derfor forestille mig, at du kan have behov for psykologhjælp i perioden før og efter din fødsel. Det kan måske nok være, at du skal henvises til en anden psykolog end den, du går hos lige nu, for at finde en, som du svinger bedre sammen med.

LÆS OGSÅ: Depression og graviditet - er det ansvarligt?

Det lyder som om, at du ikke rigtigt har tillid til din nuværende psykolog, og jeg vil mene, at det må være meget vigtigt med tillid til en person, som du skal bruge som hjælp, sparring og opbakning i den kommende tid, der både byder på store forandringer, glæder og bekymringer.

Du skiver, at du er bange for, om nogen kan være i tvivl om din egnethed som mor. Det læser jeg, som om du er bange for, at nogen laver en underretning til kommunen.

Prøv at tænke over, hvad det konkret er, du er bange for. Normalt foregår det sådan her, at hvis kommunen får en underretning på dig, så vil de kontakte dig for at få uddybet, hvad det handler om. I bliver måske bliver tilbudt rådgivning eller anden form for støtte. Måske bliver der vurderet, at der skal laves en børnefaglig undersøgelse, en såkaldt § 50-undersøgelse. Her afdækkes de ressourcer og problemer, som der kan være i jeres familie. Herefter laves en handleplan, så I og jeres barn får den rette hjælp. Måske kan det hjælpe at anskue det som en måde at hjælpe og støtte jer på som familie og netop ikke en måde at problematisere dig og din mand som forældre.

Babyen i din mave
Ud fra dine beskrivelser tænker jeg, at du ikke har grund til bekymring. Jeg synes, at du skal lytte til din kæreste og netværk, der udtrykker, at du bliver en god mor. Jeg synes, at du skal nyde din graviditet og tænke på babyen i din mave.Hvad mon det er for en lille størrelse? Hvordan mon den ser ud og så videre. Det er med til, at I danner en relation allerede nu, hvilket er godt for barnet.

Tag imod den hjælp, som du bliver tilbudt og støt dig til din kæreste.

Jeg håber, at jeg har kunnet berolige dig lidt. Jeg vil ønske dig held og lykke. Jeg hører gerne fra dig igen, enten her eller i Plus Debatten.

De bedste hilsner

Jane Lyngs

Sundhedsplejerske

Stil et spørgsmål til Jane Lyngs, Sundhedsplejerske, i brevkassen

Se alle Jane Lyngss brevkasse besvarelser


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
26/11Flipper 21 ! Hvad mener duSeptember 2007
26/11Hvad mener du med at få satSeptember 2007
23/11Det kan være svært at kommeApril 2004
23/11Sofies blogFebruar 2011
22/11Fedt!Juni 2004
5/11Hemmmm linket virker ikeJuli 2009
5/11God side med ideer!Juli 2009
27/10Hej,  Jeg har købt helårsMarts 2004
24/10Følger lige medNovember 2004
24/10Hvilken støtte organisation?November 2004
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
7/127 årig drengLivet med børn
6/12Banko og bingoOrdet er frit
5/12Hjemmeundervisning?Ordet er frit
30/112 år og meget svært ved at falde i søvnLivet med børn
30/11Ny på sidenOrdet er frit
21/11Jeg bløder stadig!! :( Graviditet
17/11FrisiumINAKTIV - SKRIV IKKE HER: Graviditet og sygdom
14/11Puh, det lyder hårdt ogLivet med børn
10/11Enlig mor lige om lidt- beskæftigelsesfradragOrdet er frit
6/11:/Gravide over 35 år
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Skilsmisse: Barnet har brug for tid med begge forælder
Familierådgiver Hej Gitte Jeg har spørgsmål angående samvær, som jeg håber du kan kom...
Hjælp! Mit barn har søvnproblemer
Sundhedsplejerske Hej JaneMin søn er 4,5 måneder gammel, og han er født ved aks og deref...
Hvordan tackler man separationsangst?
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg har en skøn søn på halvandet år, og jeg synes generelt han...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.

Annonce