Er samsovning en god idé?

Spørgsmål

Hejsa,

Vi har en datter på 16 måneder. Lige fra hun blev født, sov hun i vores seng eller i sin lille vugge lige ved siden af mig. Mange gange har jeg nydt at falde i søvn med hende i mine arme - sikke en fantastisk følelse. Da hun var omkring 7 mdr, kunne hun rejse sig helt, og dermed var vuggen ikke længere sikker. Vi prøvede så med tremmesengen, der stod på hendes eget værelse. Det fungerede super godt - hun har (7-9-13) altid været god til at sove om natten, faktisk 12-14 timer ud i en køre. 

Det skal siges, at når hun bliver puttet, så rumsterer hun 15-30 min, inden hun falder i søvn. Hun græder på intet tidspunkt, men "snakker" blot og lægger sig så til. Ca. 12 timer senere vågner hun glad og udhvilet. Få gange kan hun komme med lyd fra sig om natten, eller hvis hun har haft en dum drøm.  

Jeg har en del gange prøvet, at tage hende med ind i vores seng - hvis hun har været syg eller tænder på vej. Det fungerer dog overhovedet ikke. Hun vil op og stå, kravle rundt og ligger så uroligt - på trods af en seng på 180 cm. Desværre resulterer det bare i en gnaven mor, der troede, hun gjorde noget godt. 

Nu har jeg læst så meget om samsovning, hvor godt det er for de kære små børn. Og så bliver jeg faktisk i tvivl, om jeg helt skal ændre vores soverutine og tage hende ind og sove i vores seng, selvom det faktisk kører fint nu? Vil jo gerne gøre det allerbedste for min lille pige, og hvis det er samsovning, så vil jeg hjertens gerne det.

Med venlig hilsen 

Z

Svar

Kære Z

Tak for dit spørgsmål om emnet samsovning, et emne som ligger mit hjerte nær. Jeg har selv samsovet med mine tre børn i varierende længder af tid.

Allerførst, hvor lyder din datter dejlig, og hvor er det skønt, at hun har så godt et sovehjerte. Et stort problem i det at være børnefamilie med småbørn, er ofte den manglende nattesøvn.

Hvad er samsovning?

Samsovning er et bredt begreb der dækker over flere kategorier. Den ene er samsovning i samme rum, og den anden er samsovning i samme seng. I forhold til spædbørn angiver Sundhedsstyrelsen nogle råd om babys sovemiljø i forhold til at forebygge vuggedød. Barnet skal sove på ryggen, barnet skal ikke udsættes for røg og barnet skal gerne sove i samme rum som forældrene. Barnet må gerne sove i samme seng som forældrene, men skal i så fald have sin egen dyne og sin egen plads i sengen.

Læs mere om det her: Sundhedsstyrelsen

Ydermere anbefaler Sundhedsstyrelsen eksklusiv amning i barnets første 6 måneder og herefter delvist i barnets første leveår og gerne længere. Læs mere om det her: Sundhedsstyrelsen.

Derudover anbefales hud til hud kontakt i mellem barnet og dets forældre for at fremme tilknytning og amning. Ved hud til hud kontakt stimuleres oxytocin, som populært kaldes for kærlighedshormonet. Oxytocin reducerer stresshormoner, så puls og blodtryk sænkes og barnets vejrtrækning stimuleres. Hud mod hud kontakt hjælper også barnet ind i den dybe REM-søvn, hvor vigtige nerveforbindelser skabes. Læs mere om det her: Hud mod hud kontakt og råd om nærhed for nyfødte.

Dilemma - Hvorfor samsove?

Ovenstående anbefalinger skaber helt klart et dilemma for forældrene i forhold til, hvordan og hvor baby helst skal sove. På den ene side er der hud til hud kontakt, som vi gerne vil have mere af, og imod dette er anbefalingen om, at barnet skal sove på sin egen plads, når det sover. Jeg tænker, at man må finde sig en god mellemvej. Det lille barn kan have sin egen plads med sin egen dyne, når forældrene sover om natten, og ved amning kommer det ind og ligger hud mod hud. Jeg har selv praktiseret, at barnet, når det er blevet større, godt har kunnet ligge mod min hud, når barnet er så stort, at det har flere kræfter til at kunne skubbe fra sig. Det er helt klart nemmest at få et vellykket ammeforløb, når baby og mor ligger side om side, og når man ikke skal op af sengen for at hente barnet, hver gang det har brug for modermælk. Men det er jo en vurderingssag, som hver forælder må gøre op med sig selv. Jeg tror ikke, at samsovning er grunden til vuggedød hos normale børn, hvis man fjerner faktorer som rygning og alkoholpåvirkning. Men det er svært at få eksakte tal i undersøgelser, da der heldigvis er meget få dødsfald. En stor dyne over hovedet på barnet er selvfølgelig ikke en god ide og kan være årsagen i nogle tilfælde.

Når barnet bliver større

Dit barn er nu 16 måneder, og du beskriver hvor skønt det har været for jer at samsove. Du beskriver også hvor dejligt jeres pige sover i sin egen seng, og at hun egentlig bliver mere urolig, når hun kommer ind til jer. Det kan jo være, at de nætter hun vågner, er nætter hun i det hele taget er urolig på grund af tandfrembrud, ondt i maven eller andet. Her tænker jeg, at det egentlig er fint, at hun kommer ind og mærker jer og bliver beroliget af jeres vejrtrækning, selvom I alle får mindre søvn på den konto. Du spørger til, om I skal ændre rutiner. Jeg tænker, at det må være en vurderingssag i forhold til jeres datters tryghed og vaner. Hun virker til at trives med at sove i eget værelse, og I kan indlægge krammetid og hud mod hud på andre tidspunkter. I kan gå i bad sammen, ligge og nusse i sengen om morgenen og give hende massage med en god olie.

Det kan være, hun vil finde det at skulle falde i søvn hos jer forvirrende, men det kan også være, at hun vil hygge sig med det. Måske reagerer hun anderledes på at være i jeres seng på en almindelig aften end de dage, hvor hun vågner og er urolig. Men det kan også være, at hun har brug for ro, når hun sover og derfor ikke vil trives, når hendes forældre snorker lige ved siden af. Der er ikke en facitliste på dette punkt, og det må være op til jer at vurdere om i vil forsøge at ændre jeres datters vaner eller lade hende blive i de rutiner, hun kender.

Mange børn starter i udepasning, når de er på jeres datters alder. Samsovning er en god måde at nå at være sammen på i en travl hverdag.  Men det er bestemt ikke den eneste måde. Jeg vil sige, at I har gjort jer nogle gode overvejelser i forhold til jeres datters søvn, og jeg ønsker jer en god søvn fremover.

 

De bedste hilsner

Jordemoder Camilla


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
16/10Her finner du mange fineJuli 2004
27/9Gåvogn eller gåstol?????Juli 2008
13/9sandhedJuli 2004
6/9Virkelig lækker kage!Juli 2004
25/8Vi bruger heller ikkeApril 2004
9/8Børnepenge 2017 - Hvornår får jeg børnepengeFebruar 2009
9/8Børnepenge 2017Februar 2009
30/7Et lille komfort-trick måske....Oktober 2005
27/7Hår(d)vaskApril 2004
27/7BeggeJuni 2007
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
21/10Pro Photographer casting pregnant womenGraviditet
21/1035 år og 2 MA på 1 år. Gravide over 35 år
15/10Hov links kiksede, hvorfor??Livet med børn
15/10Vi har lige haft fnat :( FyLivet med børn
5/10Daarligt arbejdsmiljö efter jeg har sagt jeg ...Graviditet
29/9Fra negativ til positiv test med babyplanSnart gravid
24/9TipOrdet er frit
20/9Generelt dyrt at købe tøjLivet med børn
18/9Jeg har selv forsøgt mig medOrdet er frit
18/9afviser pludselig flaskenOrdet er frit
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Mulig graviditet: Hvor tidligt kan man mærke det?
Jordemoder Hej!Jeg er 25 år gammel, og jeg er gift (har jeg været siden marts 201...
Bosat i udlandet: Skal mit barn vaccineres mod polio?
Sundhedsplejerske Hej Jane Jeg bor i Vietnam og har en søn på 5½ år. Vietnam har et...
Sådan tackler du dit barns institutionsskifte
Familierådgiver Hej GitteMin mand og to børn på nu hhv. ca 2½ år og 8 måneder flyttede...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.

Annonce