Spørgsmål

Hej Gitte

Mit barn på 15 mdr er en sød dreng med et meget vindende væsen. Han er kærlig og kontaktsøgende hos både børn og voksne, og alle jeg taler med om ham - pædagoger, bedsteforældre, venner - fortæller mig uopfordret hvor dejlig, de synes, han er. 

Jeg synes også, han er rigtig dejlig, og jeg føler mig ofte stolt af ham, når jeg ser, hvordan han omgås de andre i vuggestuen osv.  Men derhjemme er han næsten ikke til at styre. Jeg synes tit, at eftermiddag og aften efter vuggestue nærmest kun går op i hyl og skrig, når han ikke lige får 100% opmærksomhed, eller når jeg vil have ham til at gøre noget, han ikke vil, for eksempel at blive skiftet, at få tøj på og andre ting. 

Særligt i spisesituationer er der også tit konflikt. Han sviner ud over det hele, og jeg forsøger tålmodigt at lære ham, at maden skal ligge på tallerkenen osv., men hver gang begynder han at kaste rundt med tingene og blandt andet med vilje "slippe" mad eller bestik ud over kanten på bordet. Jeg forsøger at sætte grænser for ham ved konsekvent at stoppe måltidet, når han gør noget, han ikke må med vilje. 

Nu synes jeg desværre også, det er begyndt at blive sådan hjemme hos mine forældre, og jeg frygter, at næste tur bliver vuggestuen, for jeg ønsker sådan, at han fortsat vil være en dreng, som de voksne og de andre børn godt kan lide. 

Jeg er usikker på, om det jeg gør er godt nok. Jeg er begyndt på at sætte ham uden for døren helt kortvarigt, hvis han med vilje har gjort noget han ikke må (for eksempel slået til en lampeskærm igen og igen). Jeg forsøger dog altid at tale bestemt men ordentligt til ham, det vil sige kke miste temperamentet. 

Jeg ved ikke helt, om jeg skal være den søde mor, som stoler på, at alt nok skal gå i orden med tiden, eller om jeg skal sætte ind med flere grænser og mere af den hårde stil. 

Håber, du kan hjælpe mig med det!

Svar

Kære mor

Tak for din mail vedr. din lille søn på 15 mdr., som er i fuld gang med at udforske verdenen.

Din søn har en alder, hvor han er ved at blive mere selvstændig. Efter at have været dybt afhængig af de voksne omkring ham, begynder han at få en fornemmelse for, at der er en masse, han selv kan og vil. Det giver ofte nogle udfordringer for forældre, fordi vi ser, hvordan vores søde lille uskyldige barn pludselig begynder at have sin egen vilje og ikke altid vil som vi vil. Det er heldigvis helt normalt og meget sundt for et barn at have det sådan. 

Udforsker grænser

Når din dreng ikke længere gør som du siger, skyldes det dels, at han simpelthen er så nysgerrig på nogle ting, at han ikke forstår et nej. Han hører, hvad du siger, men trangen til at forfølge hans lyst er simpelthen større end til at adlyde dit nej. Det er ikke fordi, han ikke vil, men hans hjerne er simpelthen mere lyststyret nu og det næste lange tid. Når han derfor gør noget, som du ikke vil have, kan du sige nej, det vil jeg ikke have - og så kan det være en god ide, når det er muligt at give ham et alternativ, altså noget andet han kan lave eller simpelthen flytte ham væk fra situationen og få ham i gang med noget andet. 

Se verden med hans øjne

Udover at din søn udforsker dine grænser, så markerer han også i stigende grad sine egne, når han fx. protesterer mod at blive skiftet. Anerkend hvordan han har det ved at sætte ord på hans oplevelser - det kan han nemlig ikke selv endnu. Når han skriger, fordi han ikke får det, som han gerne vil have det, så sig fx. "jeg kan se, at det er rigtig svært for dig" eller "øv, hvor er det surt at skulle have ny ble, når nu du lige var i gang med en god leg" - eller hvad der nu falder DIG naturligt. Forsøg at se verden med hans øjne - små børn kan blive ulykkelige og frustrerede over ting, som vi ikke anser for noget særligt, men det er en del af deres udvikling, at de langsomt lærer at håndtere frustrationer. Det kan de ikke, når de er så små som din søn. 

Grænser hos bedsteforældre og i vuggestuen

Du skriver videre, at din søn også er begyndt at prøve grænser af hjemme hos dine forældre, og at du frygter, at han begynder på det i vuggestuen. Det tror jeg, du kan være temmelig sikker på, at han gør. Og det er helt okay. Han er stadig en dejlig dreng, selvom han prøver grænser af. Jeg kan høre, at du bekymrer dig om det, og det tror jeg er helt naturligt. Alle forældre ønsker, at deres børn er vellidte, så det er et udtryk for din kærlighed til ham. Alligevel vil jeg invitere til dig at kigge indad og se hvad du vil få det til at betyde om ham, men også dig selv, hvis alle ikke synes, han er sød og dejlig. Får du det til at betyde noget om dig som mor? I så fald handler det ikke så meget om ham, men mere om dig selv. 

En god nok mor

Du skriver, at du bliver usikker på om det, du gør er godt nok. Jeg hører, at du er en kærlig mor, der elsker sin søn højt og vil ham det allerbedste, men det vigtigste er jo, at du selv mærker følelsen, at du er god nok. At være mor handler ikke om at være perfekt - hvis vi bare tør udvikle os sammen med vores børn og lære af vores fejl, så er vi kommet langt og så er vi "gode nok".

Du spørger, om du skal være den søde mor eller sætte ind med flere grænser og mere af den hårde stil. Hvis den hårde stil er at sætte ham udenfor døren, så vil jeg sige: lad være. Det kan godt være, at det virker, men det er en straf, og han lærer ikke rigtig noget af det på den lange bane. Derimod lærer han, at han bliver "forladt", når han gør noget forkert, så det kan jeg ikke anbefale dig. Hvis du har brug for at flytte ham væk fra en situation, så gå med ham og sid ligeså stille med.

Mærk hvor dine grænser går og marker dem, men sæt ikke ind med flere grænser bare for grænsernes skyld. Vi har alle sammen forskellige grænser, så der findes ikke nogle universelle regler eller grænser, som børn skal lære at navigere efter. Jeg synes ikke du skal være hård, men heller ikke altid sød. Sig nej, når du mener nej - og hold hjertet varmt og nyd din dejlige søn.

 Bedste hilsner

Gitte

Familierådgiver

www.narrativeminds.com

Del med andre