Spørgsmål

Kære Gitte

Jeg skriver til dig, fordi jeg simpelthen er ved at give op.

Jeg er alene med min søn på 4½ år, og det har jeg altid været. Han ser dog sin far hver anden weekend.

Jeg arbejder på fuld tid et stykke væk hjemmefra. Det er et nyt job, så min mor henter min søn fra børnehave hver dag. Og det fungerer heldigvis fint.

Han piver hele tiden
Det, der ikke fungerer, er, at min søn piver hele tiden. I går kom jeg simpelthen til at eksplodere, og det har jeg frygtelig dårlig samvittighed over. Jeg råbte af ham og tog også ret hårdt fat i ham og satte ham hårdt på sofaen. 

Dette piveri har nu stået på i over fire måneder, og det er alt, der er galt. Når han skal op om morgenen, vil han ikke op, og når jeg så vil hjælpe ham, vil han ikke have min hjælp, osv, osv. Ingenting er godt nok.

Jeg orker ikke tiden sammen med ham
Jeg ved, at det sikkert udspringer af, at han savner mig og min opmærksomhed. Men jeg føler bestemt, at jeg bruger al den tid, jeg har til rådighed, sammen med ham. Jeg føler, vi er inde i en ond cirkel.

Jeg er begyndt ikke at se frem til at være sammen med min søn, og tanken om en hel weekend sammen med ham giver mig nærmest kvalme. Det er så grimt at sige dette om mit eget barn, men jeg er simpelthen der, hvor jeg ikke orker mere.

Hvad gør jeg for at bryde den her cirkel?

Når han er hjemme hos sin far, piver han ikke. Kun hos mig og min mor. Men det er selvfølgelig også hos os, det er hverdag.

Jeg kan ikke lave om på min jobsituation lige nu, da vi så mister vores eneste indkomst, så det er jo altså ikke nogen mulighed. 

Har du et råd til, hvad jeg kan gøre? Ellers ved jeg ikke, hvad det ender med.

Venlig Hilsen

En desperat mor

Svar

Kære desperate mor

Tak for din mail og for din ærlighed.

Du sætter ord på nogle tanker og følelser, som mange forældre kan genkende, men som oftest bliver holdt i skyggen, fordi de er tabubelagte.

Vær nysgerrig og sig undskyld
Jeg fornemmer tydeligt din dårlige samvittighed og vil sige, at det selvfølgelig er fint, at du er opmærksom på, at det kan virke voldsomt på din søn, når du eksploderer.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at ligeså vel som det er vigtigt at være nysgerrig overfor vores børn, så kan det også være en god ide at være nysgerrig overfor os selv. Så lad være med at slå dig selv oveni hovedet, fordi du har reageret "forkert", men undersøg i stedet din dårlige samvittighed. Hvad fortæller den dig? Hvad er det for nogle kvaliteter som mor, du ikke vil være ved? Måske er det netop de kvaliteter, der også gør dig til en god mor.

Endelig vil jeg sige, at der er stor forskel på, hvordan vi eksploderer. Overskrider vi vores børns grænser i vores raseri, er det ikke okay, og derfor er det en god ide at sige undskyld - og vel at mærke uden forventning om, at vores børn skal sige "det er okay" eller give et knus. Undskyld og træd så ud af "feltet" igen.

Forestil dig verden med din søns øjne
Du skriver, at du tror, at din søn piver, fordi han savner dig og din opmærksomhed. På den måde giver du jo selv svaret på, hvad det er, han har brug for. Men så enkelt ved jeg godt, at det alligevel ikke er.

I de situationer, hvor han piver, og du bliver irriteret, kan det være svært at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Men hvis du vil bryde den onde cirkel, må du gøre noget andet end det, du gør nu. Når du ændrer retning, vil din søn med stor sandsynlighed følge efter. Men hvordan ændrer man retning, når man er lige ved at give op?

Jeg vil foreslå dig, at du vælger en aften, hvor du evt. kan gøre det hyggeligt ved at sætte behagelig musik på og tænde et par levende lys. Forestil dig så, hvordan jeres hverdag ser ud fra din søns sted. Du kan evt. lukke øjnene og se dig og ham for dig. Se hvordan morgenen forløber.

• Hvilken mor ser han? Er hun glad, sur, travl, rolig?
• Hvordan ser jeres aftener ud?
• Hvilken mor kommer ind ad døren?
• Hvad har han brug for? Og hvordan kan du give ham det?
• Hvad ville han fortælle dig, hvis han kunne sætte ord på de tanker og følelser, han går rundt med?
• Hvad giver DIG energi?

Lyt til dig selv - og giv dig selv tid og ro
Samtidig vil jeg invitere dig til at mærke efter, hvordan du har det med, at din søn måske savner dig? Hvad savner DU? Tid til dig selv måske?

Du skriver, at du bruger al den tid, du har, sammen med ham. Jeg tænker, hvornår har du egentlig tid til dig selv? Det er vigtigt, at du selv får tanket op - også for din søns skyld.

Du vil sikkert opleve, at det er nemmere for dig at være nærværende med din søn og tage vare på hans behov, hvis du også dækker dine egne behov. Lige nu lyder det som om, du er drænet for energi. For nogle kan daglig meditation give nærvær og energi, for andre skal der noget andet til. Hvad nærer dig og giver dig energi?

Giv ikke op
Din søn piver og prikker til dine ømmeste punkter. Det er, som det skal være. Tag imod det med kyshånd og vær nysgerrig på, hvad du kan lære af det her.

Held og lykke.

Bedste hilsner
Gitte

www.narrativeminds.com

Stil et spørgsmål til Gitte Krogsgaard Andersen, Familierådgiver, i brevkassen

Se alle Gitte Krogsgaard Andersens brevkasse besvarelser

Del med andre