Bonusmor: Hvor meget må jeg blande mig?

Spørgsmål

18. februar 2013

Hej Charlotte

Jeg er bonusmor for 2 drenge og har nu været gravid med en lille pige i 6 måneder. Jeg er meget træt her i graviditeten, og det hjælper ikke, at mandens 7 år gamle dreng kommer ind 4 gange fra kl. 04-08 med forskellige problemer, som at han ikke kan sove, er tørstig og ikke ved hvor glassene står osv.

Jeg har snakket med min kæreste om det, og han prøver at fortælle knægten, at han skal lade være - men ikke til ret stor nytte. Har du nogle gode forslag?

Jeg synes, det er svært at finde balance mellem, hvad jeg kan tillade mig som bonusmor, og hvilke kampe jeg skal overlade til manden?! Jeg er også så træt af, at når den yngste får "skæld ud", så sidder den ældste af drengene og lyder smart og voksen og prøver at belære den yngste på punkter, hvor han slet ikke er spor bedre - nogle gange har jeg egentlig bare lyst til at bede ham om at lukke munden!

Jeg bliver simpelthen så ked af at være irriteret over de her ting - så nu har jeg brug for nogle gode råd til at håndtere det :)

Hjælp?

Hilsne en fortabt ung bonusmor

Svar

Kære fortabte unge bonusmor

Mange tak for dit brev, hvori du beskriver dine udfordringer med at være bonusmor for din kærestes to drenge. Som jeg læser dig, har du både konkrete eksempler, som udfordrer dig i hverdagen, men du er også i det hele taget i tvivl om, hvilke 'rettigheder', ansvar og pligter, du egentlig har overfor nogle børn, som ikke er dine.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i din tvivl og dine følelser, for jeg er selv bonusmor med udfordringer, som ligner dine. Jeg vil derfor meget gerne her give dig lidt værktøjer, som har virket for mig og min familie og som du forhåbentlig kan gøre brug af i din sammenbragte familie.

Definér selv din rolle som bonusforælder
Hvad angår dine 'rettigheder', pligter og ansvar som bonusforælder i jeres sammenbragte familie, findes der desværre ikke nogen allerede for-defineret opskrift, du bare kan følge. Det er meget forskelligt, hvordan vi i sammenbragte familier vælger at leve sammen. Nogle familier lever 'opdelt', hvor forældrene primært tager sig af egne børn. Og andre lever mere 'sammen', hvor de voksne er fælles om både den ene og den andens børn.

Under alle omstændigheder bygger en sammenbragt familie ikke på den samme naturlighed som en kernefamilie, da den gensidige kærlighed mellem alle familiemedlemmer ikke som udgangspunkt er til stede, og den kræver derfor en lidt anderledes forberedelse og planlægning, end en kernefamilie gør.

For at kunne navigere i de mange følelser og udfordringer, som der uundgåeligt er og fremover vil være i jeres sammenbragte familie, vil jeg anbefale, at du og din kæreste tager en grundlæggende snak om de forventninger og standpunkter, I hver især har i jeres forskellige roller som forælder og bonusforælder.

For dig som bonusforælder kan du eventuelt prøve at overveje følgende...:

  • Hvordan er det for dig på nuværende tidspunkt at være bonusmor i jeres familie? (beskriv hvordan du har det)
  • Hvordan kunne du godt tænke dig fremadrettet at være bonusmor i jeres familie? (hvilken relation vil du gerne have til din kærestes børn?)
  • Vil du som bonusmor gerne have samme autoritet (rettigheder i opdragelsen) overfor børnene, som din kæreste har?
  • Vil du som bonusmor gerne have samme ansvar (pligter i opdragelsen) for børnene, som din kæreste har? Hvis ikke, hvor adskiller din autoritet og dit ansvar sig så fra din kærestes? (kom med konkrete eksempler)
  • Hvilke regler synes du er vigtige at håndhæve i jeres familie?
  • Hvordan ønsker du at tilbringe måltiderne i jeres familie?
  • Hvad er vigtigt for dig i forhold til børnenes sengetider?
  • Hvad er særligt vigtigt for dig, at I gør sammen som familie?
  • Hvad vil alle disse ønsker/mål for jeres sammenbragte familie kræve af dig? Og er du villig til at gøre det, der skal til for at nå dem? 

...og bede din kæreste tænke over følgende:

  • Hvad er dine generelle ønsker/forventninger til rollen som bonusmor for dine børn (ift. adfærd, engagement, følelser overfor børnene)? 
  • Hvordan stemmer disse ønsker/forventninger overens med den nuværende situation i familien? 
  • Hvis der er forskel på dine ønsker/forventninger og den nuværende situation i familien, hvordan kan du så som kæreste/far hjælpe med de nødvendige forandringer? 
  • Ønsker du, at din kæreste har samme autoritet (rettigheder i opdragelsen) overfor dine børn, som du har? 
  • Ønsker du, at din kæreste har samme ansvar (pligter i opdragelsen) for dine børn, som du har? Hvis ikke, hvor skal din kærestes autoritet og ansvar for børnene så adskille sig fra dine? (kom med konkrete eksempler) 
  • Hvad må din kæreste absolut ikke ift. børnene? 
  • Hvilke regler synes du er vigtige at håndhæve i jeres familie? 
  • Hvordan ønsker du at tilbringe måltiderne i jeres familie? 
  • Hvad er vigtigt for dig i forhold til børnenes sengetider? 
  • Hvad er særligt vigtigt for dig, at I gør sammen som familie? 
  • Hvad vil alle disse ønsker/mål for jeres sammenbragte familie kræve af dig? Og er du villig til at gøre det, der skal til for at nå dem? 

At komme rundt om de forskellige overvejelser (og det kan godt tage noget tid), vil give jer en idé om, hvordan jeres realistiske sammenbragte familie bedst fungerer. Det kan virke som en mærkelig proces at skulle planlægge sin familie på denne måde, men det er faktisk ret vigtigt, at I som voksne i familien laver nogle aftaler, som I begge kan rette ind efter, når udfordringerne opstår.

Hvis du/I har lyst til at vide mere om det at skabe en realistisk sammenbragt familie, kan du læse mine andre indlæg om emnet på http://profilcoaching.dk/bliv-klar-til-bonusfamilien/ eller http://profilcoaching.dk/sammenbragte-familier/.

Natteroderiet skal løses med kærlighed
Med hensyn til natteroderiet, som du beskriver med den mindste af din kærestes drenge, vil jeg anbefale, at I som voksne forsøger at hjælpe drengen til at ville blive i sin seng i stedet for at blive irriteret over, at han kommer ind til jer.

Og hvordan gør I så det?

På et tidspunkt (som ikke er lige inden han skal i seng) kan I prøve at spørge ind til, hvad det mon handler om, at han vågner om natten uden at udtrykke jeres irritation over, at han gør det. Måske er han inde i en periode, hvor han drømmer mere og er bange, når han vågner. Vis ham, at det er ok, at han har det sådan og hjælp ham eventuelt til at finde ro med et sovedyr el. lign.

Udfordringen med, at han er tørstig og ikke kan finde glassene midt om natten, kan I imødekomme allerede inden, I putter ham i seng. Sæt blot et glas med vand på et lille bord ved siden af hans seng, så han ved, at det er inden for rækkevidde, når han vågner.

Når han den kommende tid stadig kommer ind til jer om natten (for det vil han gøre), skal I med tålmodighed og kærlighed blot vise ham stille og roligt tilbage til sengen og putte ham – igen og igen. Lad ham vide i en kærlig tone og med et kærligt kropssprog, at I er lige inde ved siden af, og at I passer på ham.

Acceptér, at I for en tid er udfordret lidt på nattefronten og husk på, at alle udfordringer med børn ændrer sig hele tiden. Pludselig er han igen tryg og komfortabel med at sove hele natten på sit værelse, fordi I har hjulpet ham til at forstå, at det er det rigtige for ham.

Jeg tænker, at du og din kæreste skal aftale, at det er din kæreste, der tager denne nattetjans, da det trods alt er ham, som drengen føler sig mest tryg ved i kraft af deres biologiske bånd.

Den ældstes bedrevidenhed skal løses med forståelse
Hvad angår den ældstes iver efter at blande sig i opdragelsen af den yngste, synes jeg igen, at I som de voksne skal gå til udfordringen med hjælp i stedet for med irritation. En måde at adressere hans adfærd på kunne f.eks. være at sige til ham i en kærlig og imødekommende tone, når han blander sig; ”jeg kan høre, at du gerne vil lære lillebror (eksempelvis at sidde ordentligt ved bordet), og det kan jeg godt forstå. Men det behøver du ikke at gøre, for det er noget din far og jeg nok skal tage os af”. På den måde fortæller I ham – pænt og respektfuldt - at han skal stoppe med at kommentere på sin lillebror.

Når han så gør det igen (for det vil han helt sikkert gøre), så gentager I blot venligt og tålmodigt; ”storebror, far og jeg skal nok sørge for, at lære lillebror at sidde ordentligt ved bordet – er du i øvrigt færdig med at spise, for så må du gerne gå ind og lege”. På den måde udviser I forståelse for hans engagement, men henviser til, at han skal fokusere på noget andet. Så skal han nok holde op før eller siden.

Et lille råd generelt
Det er i det hele taget min erfaring, at det er en rigtig god metode at henvise børn til en anden adfærd, end den vi som voksne ikke bryder os om – i stedet for blot at bede dem om at holde op med det, de gør forkert. At holde op er en passiv handling, som barnet ikke lærer noget af. Mens en henvisning til noget andet er en aktiv handling, som giver udvikling og nyt fokus.

Det er en svær øvelse at skulle være positiv og kreativ hele tiden over for børn, men når situationen nu er den, at du ikke er biologisk forbundet til din kærestes børn og dermed – formoder jeg – ikke har samme følelser for dem, som din kæreste har, så kan det være grænseoverskridende både for dem, men også for dig at irettesætte dem. Med anvisning og positiv adfærd har du i stedet muligheden for at skabe og opnå en gensidig tillid og over tid få nogle gode oplevelser med dem, som i sidste ende bliver til gode og dejlige følelser mellem jer.

Jeg håber, du kan bruge mine tanker til noget, og jeg ønsker jer det bedste for jeres sammenbragte familie - og ikke mindst held og lykke med det lille nye familiemedlem.

Kærlig hilsen

Charlotte Berg

Stil et spørgsmål til Charlotte Berg, Skilsmisse-coach, i brevkassen

Se alle Charlotte Bergs brevkasse besvarelser


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
10/7FødselsdagsønskerAugust 2007
17/6HejMaj 2004
14/6Bed and Breakfast KertemindeJuli 2005
9/6CasablancaJuni 2007
23/5Hvilket børnemodel-bureau skal vi vælge???Juni 2007
22/5Noge tid siden, men alligevelJuli 2007
13/5Nem hårvask :)April 2004
11/5Hårvask.. et problemApril 2004
8/5Tøj til fødslenSeptember 2007
3/5Airshells elller Baby GolightlyOktober 2006
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
20/7Skæl, arp eller skæleksem?Ordet er frit
16/7InsektbidOrdet er frit
7/7et bette rådGraviditet
7/7ville ønske...Tvillinger
5/73 barn på vej...Livet med børn
5/7voksen/barn gymnastikOrdet er frit
3/7Det lyder godt nokOrdet er frit
3/7Gør det. Den oplevelse atOrdet er frit
2/7Gentagne spontane aborter - nogen positive hi...Graviditet
2/7Gravid med nr 2, bekymret og i tvivl! Graviditet
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

5-årig foretrækker mor
Familierådgiver Kære Gitte Jeg har et spørgsmål vedr. vores søn på 5,5 år. Han har alt...
9-årig affører i trusserne om dagen og natten
Sundhedsplejerske Hej!Vores barnebarn på 9 år bor hos os (bedsteforældre). Det har hun g...
Min datter vil ikke spise
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg er en meget bekymret mor, som sidder her og tænker, at jeg...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.