Alenemor - en benhård opgave

Spørgsmål

                                                                                 d. 27. februar 2012

Kære Gitte

Det er svært at formulere, hvad mit spørgsmål egentlig går ud på.

Jeg er alenemor med en lille pige på 3,6 år. Min datter er donorbarn, og jeg er en gammel mor (nu 47 år).

At få min datter har været en mange-årig lang drøm, som gik i opfyldelse. En drøm jeg næsten havde opgivet. Og dagligt oplever jeg små lykke-episoder.

Min datter var ørebarn, syg med mellemørebetændelse fra ca. 8 mdr. til 2,5 år med ca. 3 ugers interval. I september fik hun skelen på højre øje og briller. I oktober brækkede hun kravebenet, og i december startede hun med klap for øjet.

Hun sover dårligt i perioder med mange mareridt. Har en enorm fantasi :-)

Kan ikke få arbejdsliv og privatliv til at gå op
Jeg blev fyret fra mit job januar 2011, fik nyt i april, men blev igen fyret i oktober. Jeg har så fået nyt job igen, men kan se allerede nu, at jeg får helvedes svært ved at kombinere job og barn. Jeg har en barnepige, som henter min datter to gange om ugen, og jeg synes, at hver dag er rædselsfuldt - trods det, at jeg virkelig har landet et drømmejob. 

I de to perioder, hvor jeg har været uden job (hhv. 2 og 3 måneder), har Rikke været glad, fuld af energi, overhovedet ikke syg, sovet 12-13 timer i døgnet og ofte uden mareridt. Hun har taget nogle udviklingshop, og vi har haft nogle helt forrygende dage. 

Når jeg arbejder, græder hun om morgenen, er træt og i virkelig dårligt humør, når hun kommer hjem. Hun er endda begyndt at slå mig. Hun lægger sig tit på gulvet og siger, "Mine ben kan ikke, min krop kan ikke". Jeg vurderer det til at være træthed.

Hun bliver lagt kl. 19.00 - og jeg kan ikke nå at lægge hende tidligere. Vi er hjemme ved 17-tiden. Så mad, nattøj-tid, lidt hygge og putteritual - og så er tiden gået.

Jeg er så bange inden i, for jeg kan ikke med min bedste vilje få arbejdsliv og privatliv til at gå op - og det er min datter, som betaler prisen. Og jeg aner ikke hvordan jeg skal løse det. Vi skal jo have penge til at leve for. Det var den ene side af sagen - den praktiske.

Jeg er bange
Den anden side - den følelsesmæssige: Jeg var ikke forberedt på at skulle være bange, bekymret og ked af det. Jeg er bange for at dø, bange for, at hun pludselig en morgen ikke kan vække mig. Hvor lang tid går der, inden nogen finder os? Længe. Og bange for, at jeg ikke lever længe nok til at se hende vokse op og passe på hende.

Bekymret, fordi jeg synes opgaven som alenemor til tider er meget tung. Skal jeg flytte, så jeg kommer tættere på jobbet? Hun trives så meget i sin børnehave, og vi har et godt netværk med mødregruppe, venner og naboer, hvor vi bor. Skal jeg tone rent flag på jobbet og bede om nedsat tid - med risiko for at blive opsagt i prøveperioden?

Ked af det, fordi der ikke er en far, som vil elske hende og gå så meget op i alt hun gør og siger, ligesom jeg selv gør. At der ikke er et andet menneske, som ser alle hendes små henrivende pudsigheder og morer sig over dem. Jeg har ikke familie, som føler sig nært forbundet med os. Der går ofte måneder mellem kontakt, og det gør mig også ked af det. Hvorfor vil de os ikke? 

Min datter er det, jeg kalder et nemt barn. Trods det nævnte temperament, så er hun et harmonisk, glad og socialt lille menneske. Jeg vil gerne have dette lille glade barn tilbage - og jeg vil gerne have en mand ind i vores liv - og jeg vil gerne beholde mit job - og endelig vil jeg gerne stoppe med at være bange for at dø eller ikke gøre det bedste for Rikke.

Det blev langt.

Mange hilsner

Alenemor

Svar

Kære alenemor

Tak for din rørende mail.

Jeg ved ikke helt, hvad dit spørgsmål lyder på, men du skriver om nogle eksistentielle følelser og valg, så derfor vil jeg dele mine tanker med dig og håber, at du kan bruge dem til noget.

Mærk efter
Det lyder, som om de sidste par år har været udfordrende samtidig med, at du har oplevet en stor lykke ved at blive mor. Det at blive forælder sætter altid gang i en masse følelser og gør os mere sårbare. At indgå i en forælder-barn relation betyder ofte også, at gamle ting fra vores første familie kommer op igen - både positivt og negativt. Det kan være meget overvældende, især hvis man ikke er forberedt på det, og især hvis der ligger nogle gamle sår, som der pludselig bliver rippet op i.

Når det at blive forælder er en stor drøm, og barnet lader vente på sig, kan det nogle gange være lidt sværere at acceptere, at det ikke bare er ren lykke at blive mor - det kan også gøre en bange, og man kan komme til at føle sig lille og alene om det store ansvar.

Du skriver, at du ikke har familie, som føler sig nært forbundet med dig og din datter - og spørger, "hvorfor vil de os ikke?". Jeg kan ikke svare dig på det spørgsmål, men får lyst til at spørge dig, om det er et faktum, at de ikke vil jer, eller om det er en fortolkning? Og hvad får du det til at betyde om dig og jer?

Slip bekymringerne
Du skriver videre, at du er bange for at dø, og at din datter en morgen ikke kan vække dig. Når vi elsker nogen - og især vores børn, som vi vil passe på og beskytte, er det naturligt at vi kan opleve den form for eksistentiel angst. Om du har en mere omfattende angst, der kræver terapeutisk behandling, kan jeg ikke vurdere.

De tanker, du beskriver, lyder som katastrofetanker, og spørgsmålet er, hvor meget disse tanker fylder? Kan du stoppe dem og se rationelt på dem, eller "overmander" de dig? De fylder i hvert fald nok til, at du rækker hånden ud efter hjælp her, og jeg tænker, at det, du måske i virkeligheden har brug for, er nogen at tale med, så du kan få bearbejdet dine tanker og følelser og slippe bekymringerne.

Kig indad
Derudover er der de praktiske problemer, som du skriver. Hvis jeg forstår din mail ret, så handler det om, at din datter er træt, at I kommer hjem ved 17-tiden, osv.

Du skriver, at din datter ikke trives, når du arbejder. Hvordan spejler hun dig? Hvordan trives DU, når du arbejder? Synes du, at dit arbejde er et drømmearbejde, eller er det noget andre synes? Hvad vil du gerne? Er det drømmearbejdet, eller er det mere tid med din datter? Findes der noget imellem - et arbejde, som giver brød på bordet og mere tid med din datter? Hvad er det for et liv, DU gerne vil leve?

Det er store spørgsmål, som kan være svære at svare på, men når du kan, vil det være nemmere at træffe de valg, der er rigtige for dig og din datter.

Jeg hæfter mig ved, at du afslutter din mail med at skrive "Jeg vil gerne have dette lille glade barn tilbage", og du skriver videre, at du gerne vil have en mand, beholde dit job og ikke længere være bange. Jeg tænker, at det starter indefra i dig. Når du slipper angsten og den dårlige samvittighed og finder glæden, så vil den sikkert også vokse hos din datter.

Og når det er sagt, så har jeg en fornemmelse af, at det også er vigtigt at understrege, at der også skal være plads til ikke at være glad hele tiden - både for dig og din datter. Vi vil så gerne det bedste for vores børn og glemmer nogle gange, at det faktisk ikke er i deres interesse at gå rundt i en ren lykkerus hele tiden, for det er jo ikke naturligt. Det er en del af livet, at det indimellem er svært og gør ondt. Vores opgave som forældre er ikke at forhindre det svære, men at støtte vores børn og være der for dem, når det er svært.

Fokuser på det positive
Mærk efter, vær kærlig overfor dig selv og fokuser på det, der fungerer i jeres liv. Et sted at starte er hver aften at skrive tre ting ned, som du er taknemmelig for - det kan være noget, du har oplevet i løbet af dagen eller noget andet i dit liv.

Ræk hånden ud og tal med en god ven eller en professionel - men sørg for, at det er dig, der finder svarene, for det er dit liv, og dybest set er du den eneste, der kender svarene.

Held og lykke.

Mange hilsner
Gitte

www.parentcompany.dk

Stil et spørgsmål til Gitte Krogsgaard Andersen, Familierådgiver, i brevkassen

Se alle Gitte Krogsgaard Andersens brevkasse besvarelser

 


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
10/1BadedragtNovember 2004
20/12Hej Lillemoar  Jeg faldtMarts 2005
16/12P-piller, mini-piller og at amning April 2004
13/12BMIJuli 2004
26/11Hej :) Jeg er helt nyNovember 2006
23/11Hysterisk (eller ked?) datter :-(September 2015
15/11Godt arbejdeJuni 2004
8/11Uge 37,3Oktober 2007
27/10Lidt om osMaj 2016
27/10Hej igen. Det er faktiskAugust 2016
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Hvor slemt er rygning for sædkvaliteten?
Jordemoder Kære CamillaMig og min mand prøver at blive gravid og vi har forsøgt i...
Blødning under graviditeten
Jordemoder Hej Camilla Härtel.Jeg skriver til dig, da jeg for en lille uge siden ...
Hjælp til tyrannisk teenager
Familierådgiver Kære Gitte.Jeg er så ked af det. Igennem det sidste år har min nu 16-å...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.