14 mdr. - og ændret adfærd

Spørgsmål

Hej Jeanne

Vores datter Frida er nu 14 måneder gammel og har på det seneste "ændret adfærd" en smule. Vi tænker, at det nok er trods- eller selvstændighedsalderen, vi møder.

Om dagen kan hun pludselig blive meget vred, når der er noget, hun ikke kan/må. Det går over igen lige så snart hendes projekt enten lykkes - eller det lykkes os at distrahere hende med noget andet. Jeg synes også, at det lader til at hjælpe (lidt), at vi anerkender hendes følelser. Vi siger for eksempel: ”Jeg kan godt se, du er vred, det er også irriterende, når man ikke kan nå den osv. Hun er også begyndt at blive meget meget vred, når hun skal have skiftet ble, tørres om munden efter mad osv. Og her er der ikke rigtig andet, der virker, end bare at skynde sig at få det overstået.

Derudover er det begyndt at blive svært at lægge hende i seng om aftenen. Vi plejede at skifte ble, give nattøj på og børste tænder i stuen. Herefter siger vi: "Nu skal Frida i seng", og så begynder hun at vinke til den af os, der bliver tilbage i stuen. Vi lægger hende ind, og hun falder som oftest i søvn selv. Nogle aftener skal vi lige ind og give hende sutten et par gange.

Men nu har hun for det første meget svært ved at falde i søvn selv. Og et par timer efter hun er blevet lagt, vågner hun og græder og græder - og der er bare intet, der hjælper!! Det er en vred gråd, så det hjælper heller ikke rigtig at trøste - det vil hun ikke have. Det gør vi selvfølgelig alligevel bare uden at tage hende op, da hun slet ikke vil holdes fast. Så vi prøver at ae, schysse og berolige, mens hun ligger i sin egen seng. Men det virker mest som om, at hun åbenbart bare har brug for at græde ud i en halv til en hel time, før hun er parat til at sove videre. Det skal måske nævnes, at hun lige er begyndt at gå - så det åbner jo også op for en helt ny verden, der skal bearbejdes og bruges kræfter på...

Er det normalt? Hvordan griber vi det bedst an, og hvor længe kan man regne med, at denne periode med dårlig søvn mon cirka varer?

Den anden del af problemet er så, at selvom jeg godt kan se, at det nok er trodsalder, der er tale om, og at det er helt normalt - så kan jeg simpelthen ikke lade være med at få alle mulige belastende og forfærdelige tanker om, at der er sket noget med hende i vuggestuen, at nogen har gjort hende ondt - og at det er derfor, hun har "ændret sig" (langt det meste af tiden er hun jo stadig, som hun plejer at være).

Hun virker hver morgen glad for at komme i vuggestue, men alligevel kan jeg altså ikke lade være med at bekymre mig om, om hun nu også har det godt derovre, siden hun er begyndt at blive så ked af det om aftenen - og nogle gange vred i løbet af dagen.

Vil du mene, at ovenstående er normalt - og hvad ville tegnene typisk være, hvis hun ikke havde det godt i vuggestuen??

Kh Rikke + Frida 14 måneder

Svar

Kære Rikke – og Frida
Mange tak for dit indlæg, som jeg tror mange kan nikke genkendende til.

Din datter er i en alder, hvor hun vil rigtig mange ting, som hun endnu ikke er i stand til at selv at føre ud i livet.

Som du selv er inde på, åbner der sig en ny verden for din datter, når hun begynder at gå, og sådan er det i alle de overgange, hvor børn er i gang med at udvikle sig til det næste udviklingstrin.

Det sker f.eks. også i stadiet lige inden børn lærer at kravle. De er utålmodige efter at kunne få fat i det, de kan se foran sig, og bliver vældig frustrerede.

Det med at Frida vågner om natten, kan dels være udtryk for netop det, at hun oplever så stærk en udvikling, at hun har svært ved at følge med. Derfor er det vigtigt, at I i løbet af dagen sørger for, at hun bliver færdig med det, hun undersøger. Hjælp hende med at få nuancer på de indtryk, som hun får i løbet af dagen. Fordyb jer sammen med hende og lad hende være aktiv med det, hun kan klare at være med i.

Det er vigtigt, at I informerer vuggestuen og beder dem være ekstra opmærksomme på, om der er noget i dagligdagen, der går hende på.

Med så små børn, der jo ikke kan formulere sig, er det kun i deres adfærd, at de kan give udtryk for deres velbefindende, eller at der er noget, der trykker.

Det er gode tegn, at hun gerne vil derhen, og hvis hun mistrives, vil jeg tro, at de vil fortælle jer det.

De tegn, I nævner kan være udtryk for noget i vuggestuen, men også for en helt almindelig udviklingsovergang.

Jeg får også den tanke, om der er sket mange nye ting for hende her i ferien sammen med jer, det kan I også overveje som en mulighed.

Søvn er ofte det, der bliver forstyrret, når der er noget, der trykker. Det er i roen, vi mærker os selv, og underbevidstheden kan komme op til overfladen.

Det, at hun mærker, at I er der og kan rumme hendes frustration, er rigtig vigtigt for hende. Hun ved jo ikke selv helt, hvad der er fat med hende, og det gør hende ekstra fortvivlet. Så det I gør, er helt fint, synes jeg.

At hun reagerer på ikke at ville have skiftet ble eller blive tørret om munden, og de andre ting du nævner, er helt almindelige for hendes alder.

Hun vil selv og skal finde sig i, at det kan hun ikke bare, og det er vigtigt, at hun i det omfang det lader sig gøre, selv er med i processen. Lad hende tørre sig lidt om munden selv, holde bleen eller andre ting, I selv kan finde på for at inddrage hende.

Det er godt at give hende så meget støtte i hendes udvikling som muligt, og forsøg at undgå at virke for problem-orienterede sammen med hende.

Hun har brug for en hånd og solid, kærlig, robust stemning omkring sig i denne tid.

Brug hinanden og andre til at snakke om de frustrationer, det medfører for jer i denne overgang også.

Jeg vil meget gerne høre fra dig igen, hvis du har lyst til at få lidt mere med på vejen i forhold til det at være familie fra mig.

Held og lykke
Mange hilsner
Jeanne


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
10/1BadedragtNovember 2004
20/12Hej Lillemoar  Jeg faldtMarts 2005
16/12P-piller, mini-piller og at amning April 2004
13/12BMIJuli 2004
26/11Hej :) Jeg er helt nyNovember 2006
23/11Hysterisk (eller ked?) datter :-(September 2015
15/11Godt arbejdeJuni 2004
8/11Uge 37,3Oktober 2007
27/10Lidt om osMaj 2016
27/10Hej igen. Det er faktiskAugust 2016
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Hvor slemt er rygning for sædkvaliteten?
Jordemoder Kære CamillaMig og min mand prøver at blive gravid og vi har forsøgt i...
Blødning under graviditeten
Jordemoder Hej Camilla Härtel.Jeg skriver til dig, da jeg for en lille uge siden ...
Hjælp til tyrannisk teenager
Familierådgiver Kære Gitte.Jeg er så ked af det. Igennem det sidste år har min nu 16-å...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.