1-årig vil stadig ammes - hvad skal jeg gøre?

Spørgsmål

27. oktober 2011

Hej Charlotte

Jeg er meget i tvivl om, hvad vi skal gøre og hvordan. Det er nemlig sådan, at vores datter, der nu er fyldt 1 år, stadig søger brystet rigtig meget, specielt om natten. Faktisk vågner hun mange gange hver nat og kan kun falde til ro med brystet i munden.

Jeg forsøger at give hende de måltider, hun skal have om dagen, men hun spiser meget lidt og ofte vender hun hovedet væk. Andre gange spiser hun en stor portion grød, men desværre alt for sjældent.

Hun har været en del plaget af sine tænder (hun har 10 allerede), så vi har troet, at hun måske ikke ville spise pga. ondt i munden. Så for at hun skulle få noget i sig, har jeg givet hende bryst.

Men nu er jeg bange for, at vi er havnet i en ond cirkel, og at hun ikke får den næring, hun har brug for, selvom hun er en glad pige, der leger og kravler rundt om dagen. Hun vejer 11,5 kg. 

Er det, fordi hun spiser så meget om natten, at hun ikke spiser om dagen, og hvad skal jeg stille op?

Jeg har forsøgt at lade være med at amme i dagtimerne og kun om aftenen og natten, men det gør ikke, at hun spiser mere om dagen. Hun er startet i dagpleje, hvilket er noget af en kamp, men det går langsomt fremad. Der spiser hun heller ikke ret meget ifølge min dagplejemor.

Hvad skal jeg gøre? Ønsker jo kun det bedste for min datter!

Venlig hilsen
Mor til datter på 1 år

Svar

Kære mor til datter på 1 år

Der er mange, der slås med amning om natten, der lige så stille har taget overhånd.

Så du er et af de utallige medlemmer i klubben af mødre, hvor børnene ikke har appetit til spise om dagen, fordi der serveres mælk hele natten. Nu hvor din datter er kommet sig over de værste gener ved tandfrembrud, kan jeg godt forstå, hvis du er klar til at droppe natserveringen.

5 gode grunde til at stoppe
Der er flere gode grunde til at stoppe natamning, nu hvor din datter er fyldt 1 år. Her er et par af dem: 

  1. Det forhindrer hende i at komme i gang med ”fast føde” 
  2. Det giver en udmattet mor, fordi din søvn bliver afbrudt 
  3. Din datter har også selv brug for en bedre nattesøvn 
  4. Mælk om natten er ikke godt for hendes tænder på grund af mælkesukkeret 
  5. Det kan gå ud over samliv og parforhold

Tag beslutningen og hold fast
Det næste skridt er så at beslutte dig til, at nu skal det være slut. Din datter vil selvfølgelig protestere og være ked af det i starten. Det er en normal og naturlig reaktion. Protesterne klinger ofte hurtigere af, end forældre forventer.

Fremover vil I opleve mange situationer, hvor I som forældre skal vise hende, at det er jer, der har førertrøjen på og at I hjælper hende videre i sin udvikling. Når I sender de signaler til hende, føler hun sig tryg og rolig.

I har en sund og glad datter, der kravler og som ligger flot på sin vægtkurve. Så I kan roligt starte projekt: ”Spis om dagen og sov om natten”. Noget af det vigtigste for om projektet lykkes er, at I udstråler, at I selv tror på det, og at I prøver at holde fast.

Gem brystet væk
I skal overveje, hvor hun sover, så brystet ikke er lige ”ved hånden”. Det kan være en fordel at starte projektet i en weekend og at det er din mand, der primært tager sig af hende, når hun vågner, da han ikke bliver forbundet med amning. Når hun vågner og vil have mad, så tilbyd hende lidt vand fra en kop.

Når hun bliver ked af det, skal hun trøstes, beroliges, stryges på kinden.

Måske skal hun nedtrappes
Da hun i øjeblikket får de fleste af sine måltider om natten, kan det blive nødvendigt gradvist at trappe hende ud af natamningerne, hvis hun er helt utrøstelig. I starten kan du for eksempel give hende 2 hele måltider om natten, i stedet for at hun ligger og småspiser som nu. Stå op og sørg for at hun bliver godt mæt, væk hende hvis hun falder i søvn ved brystet uden at have spist sig helt mæt. Tag tid og am hende først igen efter 3-4 timer. Når hun vågner indimellem, skal hun tilbydes vand og trøst. Efter et par dage skal du nedtrappe, og derefter kun amme én gang om natten, for til sidst helt at stoppe.

Madglæde
Om dagen skal hun tilbydes al jeres gode mad! Hun er stor nu, så i princippet kan hun (næsten) spise det hele og så har hun oven i købet 10 tænder til at tygge med. Lad være med at presse eller lokke hende, men tag det som en naturlig ting, at hun selvfølgelig spiser. Bliv ved at tilbyde hende, det I selv spiser, gør måltiderne hyggelige og giv hende ikke for meget opmærksomhed i forhold til maden. Det skal nok komme. Nyd jeres egen mad!

Med hensyn til hendes behov for mælk, kan du vælge at amme hende 1-2 gange om dagen og derudover letmælk fra kop. Det kan også være, at amningen helt stopper, når hun ikke længere bliver ammet om natten, og når hun får smag for mad.

Hold fast, hold ud og støt hinanden.

Jeg ønsker jer held & lykke med projektet. I har taget det første skridt til forandring ved at skrive herind.

De bedste hilsner
Charlotte Munch,
Sundhedsplejerske

Stil et spørgsmål til Charlotte Munch, Sundhedsplejerske, i brevkassen

Se alle Charlotte Munchs brevkasse besvarelser

 

 


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
9/8Børnepenge 2017 - Hvornår får jeg børnepengeFebruar 2009
9/8Børnepenge 2017Februar 2009
30/7Et lille komfort-trick måske....Oktober 2005
27/7Hår(d)vaskApril 2004
27/7BeggeJuni 2007
26/7Prøv netbutikke only4kidsAugust 2007
10/7FødselsdagsønskerAugust 2007
17/6HejMaj 2004
14/6Bed and Breakfast KertemindeJuli 2005
9/6CasablancaJuni 2007
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
18/8Vi har i vores hjem ogsåOrdet er frit
17/8Jeg må indrømme er jeg erOrdet er frit
11/8Få mere økonomisk overskud til dig og din fam...Livet med børn
9/8At stregen skulle være mindreSnart gravid
9/8Han skal nok overleve treLivet med børn
6/8Positiv 3 dage i træk, 3-4 dage før forventet...Snart gravid
4/8Storbysferie i 3 dage uden min søn Livet med børn
2/8TillykkeGravide over 35 år
2/8Hvepse i børnenes drikkevarer.Livet med børn
30/7tak for linkLivet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Problemer med putningen
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg har en datter på 13 måneder. Hun er et meget nemt barn og ...
Hæmatom (blodansamling) efter fødsel
Jordemoder Hej Jeg fødte en dreng lige før jul, desværre fik jeg én stor blodansa...
Voldeligt forhold: Hvad gør jeg?
Familierådgiver HejJeg er mor til en pige på 9 måneder. Min kæreste og jeg har været s...

Seneste spørgsmål i ekspertdebatterne

  • Panisk behov for hjælp med søskende-konflikt!
  • Ferie
  • Hvordan forbereder jeg mig bedst til fødslen?
  • Jeg glæder mig til jeres spørgsmål!
  • 7 år, delebarn og storebror.

Annonce