Min blog
Familieliv - uden filter!
Jeg får hver måned en række blade her på redaktionen. Skal jo holde mig opdateret om det dersens børneliv og har da ærligt nærmest glemt, hvordan det er at vente spændt på 12. uge af graviditeten og senere at frygte nært en forestående fødsel.
Derfor læser jeg ikke kun med herinde, men også alle mulige andre steder. For eksempel i glitrende magasiner.
Og jeg bliver ofte lokket af titler som:
- Få en lykkelig baby (hvem vil ikke gerne have det?)
- Familieliv uden stress (for 'med stress' sælger lissom ikke rigtigt blade, vel)
- Hvilken type er dit barn? (fedt, hvis man lige kunne placere dem i en kasse allerede, ik? Hurtige svar på, om det skal være lyserød eller lilla, biler eller tog, løbecykel eller sandkasse).
Faktum er bare, at det holder jo ikke, vel. Det er altid sådan noget føle-føle noget, og 'du-må-ikke-skælde-ud-på-dit-barn', og den der 'ja-ja'-følelse holder kun lige indtil, jeg har lukket bladet.
For jeg har jo ikke ændret på noget af at læse et blad, vel. Altså - hvis svaret bare var at læse en artikel, så ville lykken jo virkelig være gjort!
Men jeg får næsten altid dårlige samvittighed, når jeg læser de der magasiner. Og en smule stress.
For det vanskelige er jo at få det ind i hverdagen, ik!? At få det helt ind under huden, sådan at alle konfliktsituationer ikke bliver mødt med et "jeg bliver siiiiiiindssyg", men med "jeg kan godt forstå, at du hellere vil have chokolade". Eller at morgenens "Skynd dig nu, for h....." bliver til et roligt "jeg hjælper dig lige med støvlerne/huen/jakken/vanterne/skoletasken".
Der er jeg bare ikke. Ihvertfald ikke hver morgen.
Så indtil jeg når zen-stadiet som mor, hvor jeg ikke bliver vanvittig af skrig og skrål, ja så kunne det da faktisk være lidt forfriskende at læse blade med fængende overskrifter som:
- Mor uden overskud - prøv det!
- Ingen struktur i hverdagen
- Sov en time ad gangen - hele natten!
- Fra punket til plettet - din stil som nybagt mor
- Vuggestuens billigste bluser - nu i forrige års modefarver (for helt ærligt, hvem har råd til at købe alt det der lækre børnetøj? Eller tid for den sags skyld? Elsker 2 for 50,- eller noget.)
Tror det ville sælge. Tror måske også, at det ville møde genkendelse. Tror helt sikkert, at det ville fjerne dårlig samvittighed. Ihvertfald noget af det.
Og så ville de fleste af os sikkert ovenikøbet føle os som ret så overskudsagtige forældre efter læst artikel.
Og er det ikke det, der er meningen?
To år fra underskud
Da mindste-måsen var 8 måneder havde jeg en løbende mailkorrespondance med en af mine veninder, der havde en søn på næsten samme alder. Vi mailede, fordi vi var for trætte til at ses. Selv om vi boede tæt på hinanden. Men hold op, hvor er det sjovt at læse her to år efter. Prøv selv at se, om I kan genkende det:
Venindes mail til mig:
Liste over ting, der er sket denne uge, som helt klart må tilskrives manglende nattesøvn (pga. lille søn, der er så vild med at kravle, at han gør det i søvne og derfor ender som sammenkrøllet, grædende slangemenneske i hjørnet af sin seng flere gange i løbet af en nat).
1: Har flere gange nu glemt mine nøgler i døren. På ydersiden. Altså den helt forkerte side. Kæreste og far til mit barn tror, jeg er komplet idiot.
2: Har smadret kærestes yndlingstekop. Kæreste og far til mit barn synes, jeg er komplet idiot.
3: Har med indøvet "overskudssmil" taget imod Vågn op! på gaden med et "ja tak". Blev faktisk bare endnu mere træt.
4: Skvattede over høj stol i køkkenet, fik overbalance og væltede hårdt ind i dør - på uforklarlig vis med tommelfingeren i klemme. Har blå negl. (Er måske komplet idiot?)
5: Har haft utallige skænderier om fx termokander og aftensmad.
... Vi har underskud.
Mit svar til veninde:
Underskud.
Aner ikke, hvad du snakker om. Kender faktisk overhovedet ikke følelsen.
Herhjemme er vi nemlig helt ovenpå. On top of things. Sådan helt foran. Faktisk.
I dag, for eksempel, opdagede jeg min kæreste. Han kom ud af den stores værelse ved 7-tiden i morges. Helt krøllet. Og dér har han vist ligget de sidste 8 måneder. Synes ihvertfald ikke jeg har set ham siden mindstemåsen blev født. Tænkte et øjeblik, at det måske ku være hyggeligt at mødes. Der i døråbningen. Til et hurtigt morgenkys. Han har jo trods alt været væk længe. Men tanken forduftede i takt med den stigende volumen fra 4-årigs veludviklede brøl. Under bunker af dyner, tøj og hundredevis af biler lå storebror nemlig og råbte, at han under ingen omstændigheder ville i bad, og hvis jeg sagde, han skulle, så var jeg verdens dummeste mor. Og så ville han aldrig mere lege med biler med mig. ALDRIG.
Pis også. Elsker jo at lege med biler. Elsker det lige så meget som opvask, støvsugning og den der lyd, det siger, når man smadrer sin Bodum-kande. For anden gang.
Så beklager. Kender intet til underskud. Ikke i de sidste 4 år. Og slet ikke i de sidste 8 måneder efter nummer 2 kom.
Men nu må jeg løbe. Skal ud og hjemmelave lækker babymos af særligt udvalgte, økologisk dyrkede, CO2-venlige fairtrade grøntsager. Til en hel uge!
Farveller ;o)
Er det stadig "fanme ikk engang løgn"?
Jeg faldt lige over det her indlæg (spørg ikke hvorfor ;o) fra 2008, http://altomboern.dk/node/533878, hvor mødrene ser på skilsmissefælde nr. 1 (at få små børn og den efterfølgende fordeling af arbejdsbyrderne derhjemme.)
Der står blandt andet dette:
Det er særligt kvinderne, der ønsker skilsmisse. Det mener Ebbe Scheel Krüger, der har været psykolog og parterapeut gennem 30 år.
"Kvinderne står alligevel alene med det hele, og så kan de lige så godt blive skilt. Jeg er forbavset over, hvor få mænd, der har opdaget, hvad der er sket med kvinder i de seneste 50 år," siger Ebbe Scheel Krüger.
Ifølge Ebbe Scheel Krüger ville mange skilsmisser kunne undgås, hvis fædrene blev bedre til at tage del i opgaverne i hjemmet. Dette ville gøre det lettere for familien at fungere som en enhed. Han påpeger, at et halvt års øremærket barsel til fædre ville være et skridt på rette vej.
Kan I genkende billedet? Eller hvad, synes I, er den største udfordring som nybagte forældre?
Juhuu - de skal føde!
Kl. 20.30 i aften satser jeg stærkt på, at mine børn sover sødeligt, for der skal jeg bænkes foran fjernsynet og se første afsnit af DR1s nye program "Hjælp - vi skal føde".
Det ser nemlig ud som om, det er et af de der gode, realistiske programmer, som viser os både for- og bagsiden ved fødsler og tager os helt tæt på. Noget, som man ellers normalt kun får at se til fødselsforberedelsen.
Og jeg elsker fødsler!
Så til alle jer gravide, alle jer der venter på fødslen, alle jer der netop har født (og skal fordøje det hele) og til alle jer, der - lige som jeg - bare elsker fødsler, kan jeg anbefale at gøre det samme.
Og så kan vi jo dele vores tanker om udsendelsen i morgen her på bloggen ;o)
Fra børn og fulde folk (ikke et ord om søvn)
- Min næse er lille og fin, gentog Karla i weekenden, da vi spiste morgenmad. Jeg havde netop fjernet havregryn fra hendes næse, som jeg omtalte som netop lille og fin.
- Ja, den er lille og fin, repeterede jeg.
- Din næse er stor, udbrød hun så. Og ja - den er måske lidt lang i det. Måske endda også lidt stor, meeeeeeeen så gal synes jeg nu heller ikke, den er.
- Mors næse er da også lille og fin, forsøgte jeg med et smil.
- Nej, den er stor, svarede lillemåsen og satte så trumf på: Ligesom julemandens!
...
(Søvn-halløj er gået ok i weekenden. Men tror nu alligevel vi må evaluere lidt på strategien. Fortsættelse følger).
Projekt søvn dag 5: Interessant erfaring
Havde putningen fra helvede i går. Den tog aaaalt for lang tid. Ihvertfald 1½ time. Og vi kom også for sent i gang, fordi faren liiiige skulle se kampen færdig. Håndboldkampen.
Behøver vist ikke skrive, hvilket humør jeg var i kl.21.15, hvor lille-måsen stadig ikke sov og skiftevis synes, hun var tørstig, havde lidt ondt i knæet eller kløe i numsen.
Kan bare sige, at:
- Det var med hvæse-stemmen...
- Det var med forceret rolighed
- og med forsøgsvise dybe vejrtrækninger for ikke at eksplodere...
Og så eksploderede jeg jo selvfølgelig, og da det ikke skulle gå ud over lillemås, at jeg sådan mistede tålmodigheden, så trampede jeg demonstrativt ud på badeværelset og løbehoppede 50 gange på stedet i dobbelttempo, mens faren gik ind og krammede lillemås, der jo selvfølgelig blev helt ulykkelig over, at mor her gik.
30 sekunders dybe vejrtrækning...
Og så...
Klar igen!
Og så tog det 10 minutter mere, før hun sov.
...
Men så sov hun også næsten hele natten. Jeg var kun inde hos hende en enkelt gang.
???
Det er jo totalt imod reglementet, at en kaos putning giver rolige nætter!
Og så var hun tilmed også glad her til morgen, selv om hun kun havde sovet 8 timer!!
Er kun totalt forvirret og ser frem mod weekenden med spænding...
Projekt søvn dag 4: Det er jo okay
Hun vågnede to gange i nat. Kl. 2 og kl. 5.30.
Skulle have sutten begge gange (grrrrr....)
Det var okay egentlig. Skulle lige sidde lidt ved hende, og så sov hun hurtigt igen.
Det er stadig bedre end 4 opvågninger og 'slæben-hende-med-ind-i-vores-seng'.
Men den kl.5.30 kunne jeg godt have undværet. Det er næsten tortur at blive vækket en halv time før vækkeuret.
Skal jeg så sove - skal jeg stå op - skal jeg sove - skal jeg zzzZZZZZ.
Nå, men status er lissom måske mest quo. Et par opvågninger, men stadig bedre end før. Jeg er ihvertfald frisk.
Og hun ligger jo hele natten i sin egen seng!!!
DET er vildt!
Projekt søvn dag 3½: En god putning...
... betyder forhåbentlig en god nat.
Er netop kommet herind efter en rolig putning, hvor hun bare lå og stirrede noget tid, inden hun sov.
Hun holdt ikke i hånd.
Hun drak ikke vand 117 gange. Kun to.
Hun var ikke ked af det.
Og hun sov cirka et kvarter tidligere end i går, så måske er hun ved at vænne sig til den nye seng?
Status på den kommende nat følger i morgen formiddag. Er sgu selv lidt spændt på det.
Stay tuned!
Projet søvn dag 3: Et halvt skridt tilbage
... men kun et halvt!
Det betyder, at hun ikke har sovet nær så godt i nat. Hun havde en kort periode, hvor hun vågnede tre gange inden for en time.
Men det gode er, at:
- hun stadig sover roligt resten af natten
- hun gerne vil blive i sin egen seng - hun spurgte slet ikke, om hun måtte komme ind!
- hun er glad, når hun vågner om morgenen. Især for den nye sengelampe!
Så jeg tror på, at vi stadig er på ret kurs. Men der er et par ting, som jeg skal være ekstra opmærksom på:
- putningen skal være hyggelig, rolig og overskudsagtig. Også når det tager over en time at få hende til at sove (og man har lyst til at skrige af arrigskab, når hun få 5 gang siger, at hun liiiiige skal have en tår vand. Også selv om hun jo er virkelig sød, og selv kan klare det). I går var jeg til sidst ikke særligt overskudsagtig kl. 21, hvor jeg nærmest hvæsede, at NU skulle hun altså lægge sig ned og lukke øjnene og ikke snakke og ikke vifte livligt med bamsen....
- Skal huske at lægge en masse sutter i sengen, så hun selv finder dem i søvne. For ak - selv om oktober78 så fint pointerer, at de først sover rigtig godt, når sutten er væk - ja så er hun vist ikke helt klar til at slippe den endnu. Jeg slap selv sutten tidligt (omkring 2 år), og jeg kan stadig huske følelsen af gerne at ville have noget, men ikke kunne få det. Så suttestop venter vi lige lidt med. Er sgu for blød. Eller for træt til to ting på én gang. Ved det ikke lige.
Og så har jeg sikkert glemt noget.
Men altså - jeg er stadig positivt indstillet, for nætterne har forbedret sig væsentligt.
Måske hun også bare liiiige skulle have et tilbageslag, for derefter at komme stærkt igen?
Bliver spændende at se i morgen...
(Hvor jeg - hvis hun sover - øser ud af gode søvn-erfaringer. Kan jo lissom ikke rigtigt prale af, at tingene virker, når damen ikke har sovet til UG og slange i nat)
Projekt søvn dag 2: Tør næsten ikke...
... tro det!
Den lille dame har sovet i sin egen seng hele natten.
Og hun er kun vågnet én gang, hvor hun skulle have sutten.
Jeg har en række bud på, hvad årsagen kan være. Ud over køjesengen selvfølgelig. Men tør slet ikke skrive det af frygt for, at vi i nat har et helt andet scenarie.
Så I må vente...
Til vi ihvertfald har tre dages succes. Så får I mit første bud.
Deal?
Men mens jeg endnu er helt frisk og veludhvilet, så skal I da lige have mine anbefalinger til, hvilke indlæg I skal læse - og hvem der har brug for gode råd:
3½-årig alene hjemme - er det for tidligt?
Gravid med nr. 2 - med gift mand. Hvad skal jeg gøre?
Hvordan finder man ud af, hvilket hospital man vil føde på?
Og så kan vi afsløre de mest populære navne i 2011. Se listerne her
