Original forfatter Annette Aggerbeck, journalist
Seneste opdateret 21. December 2010

Hvad er skønhed egentlig? Og hvorfor er det så vigtigt at være skøn? Selv om kvinder i dag anser sig for frigjorte, ligger de stadig under for et skønhedsideal, der går helt tilbage til antikken. Dagens skønhedsideal har både en historisk, kulturel og biologisk forklaring.

I dag bruger især kvinder svimlende summer på kosmetiske operationer, rynkecremer, tabletter og alverdens forskønnende produkter. Man kunne få det indtryk, at enhver kan købe sig til skønhed i dag – men er det nu også sandt? Og hvad er skønhed i det hele taget? Hvordan har skønhedsidealet været op igennem historien?

"I den vestlige kultur er der nogle stabile træk ved skønhed, som går helt tilbage til antikken. Skønhed har altid haft noget med ungdom, slankhed og symmetriske træk at gøre. I antikken blev dog kun mænd anset for smukke, for mænd var det rigtige køn, mens kvinder var fødemaskiner og mindre perfekte," fortæller Karen Klitgaard Povlsen, der er lektor i Medievidenskab ved Aarhus Universitet, og som beskæftiger sig med krop og køn i medier og kunst."

"I midten af 1700-tallet begyndte man at forske i kønnenes forskellighed, og kvindeopfattelsen ændrede sig. Hvor skønhed indtil da var forbeholdt mænd, blev det nu vigtigst for kvinder." "At bruge penge på skønhed var forbeholdt overklassen i modsætning til i dag, hvor alle kan opnå forskønnelse. I dag er det stort set kun posedamen og den døende på hospitalet, som ikke er underlagt en forpligtigelse til at gøre det bedste ud af sig selv," siger Karen Klitgaard Povlsen.

Modefænomener

"Det er nuancer af skønhedsidealet, vi ser op igennem historien som modefænomener. I midten af 1800-tallet var hvepsetalje udtryk for den del af skønhedsidealet, der handler om ungdommelighed. Senere skulle kvindekroppen have S-facon. En slank talje blev forbundet med at være ung, fordi den jo mister sin faste form efter børnefødsler," fortæller Karen Klitgaard Povlsen.

Et andet udtryk for ungdommelighed var at være solbrun og sportstrænet – det blev i den grad et overklassetegn fra 1890 og frem, hvor underklassen blev blege af at arbejde på fabrik. Før den industrielle revolution havde det været lige omvendt, idet man i landbrugssamfundet anså det for et overklassetegn at være bleg og på den måde vise, at man var for fin til at arbejde i marken. I dag viser man ungdommelighed ved at forme sin krop, mener Karen Klitgaard Povlsen.

"Det behøver ikke være plastickirurgi, men også forskellige former for motion. Vi taler meget om fedmeepidemien, og det er et tegn på ikke-skønhed at være fed. Ved at være slanke viser vi, at vi har råd til at investere i os selv og i skønhed. Anoreksi har altid eksisteret. I manualer for hvordan unge piger skulle opdrages i 1800-tallet, kan man læse, at de skulle vænnes til at spise så lidt og så næringsløst som muligt for at blive blege og anæmiske at se på. Flere unge piger døde af underernæring. Det nye er, at det er blevet et massefænomen – det foregår bredt i samfundet og især blandt piger, der har en vis ambition," siger Karen Klitgaard Povlsen.

Metroseksualitet

I 1920’erne kom den kønsubestemte kvindekrop uden barm og talje som tegn på den første store kvindefrigørelse i mellemkrigstiden. I oprøret mod de faste kønsroller spiller den meget ungdommelige og metroseksuelle krop en stor rolle. Kvindefrigørelsen trådte i baggrunden under anden verdenskrig og dukkede op igen i 1950’erne med Audrey Hepburn og i 1960’erne med Twiggy. I dag er det liv, som vi forbinder med et mandeliv, attraktivt for begge køn, for vi vil være uafhængige og skabe vores egen karriere. Det peger måske i retning af, at opfattelsen af den maskuline krop som den smukke er på vej tilbage, siger Karen Klitgaard Povlsen

"I 1980’erne og 1990’erne skulle kun brysterne være store. Supermodelkroppe på den tid var kroppe med besynderligt påsatte bryster. De har brede skuldre, smalle hofter og store bryster. Bryster er igen et tegn på ungdommelighed, når de stritter som på 13-årige piger, der lige har fået bryster. Mange af de kvinder, der i vor tid har fået silikone i deres bryster, har fået det for at få faste ungdommelige bryster og ikke for at få dem gjort større."

Hvilken funktion har skønhed?

"Historisk set har det været vigtigt for unge kvinder at tiltrække sig mænds blikke, så de kunne blive gift godt. Det forandrede sig op igennem 1900-tallet, hvor kvinder fik andre karrieremuligheder. Derfor bliver det ungdommelige vigtigere end nogensinde før – også i dag, hvor det at være godt gift hele livet ikke gælder for ret mange af os. I dag skal vi være attraktive både på det seksuelle marked og arbejdsmarkedet. Vi skal være ungdommeligt dynamiske med slanke kroppe, der viser, at vi har kontrol over vores arbejdstid og arbejdsindsats. Flere og flere mænd viser, at de har kontrol over deres krop ved at have en løbetrænet krop som skønhedsideal," siger Karen Klitgaard Povlsen.

Biologiens skønhedsideal

I en stor undersøgelse af skønhedsidealet på tværs af kulturer igennem tiden gennemgik en række psykologer litteratur fra alle tider. Det eneste fællestræk som udtryk for skønhed, forfatterne fremhævede, var en smal hvepsetalje. Det dokumenterer biologers påstand om, at opfattelsen af skønhed ikke kun er kulturelt bestemt, men også biologisk, mener biolog Jes Søe Pedersen fra Københavns Universitet.

"Hvis man ikke har en smal talje i forhold til hofterne, er risikoen øget for hjertesygdomme, diabetes 2, brystkræft, kræft i æggestokkene og sygdomme i galdeblærerne," siger han. Ifølge biologen er skønhed, sundhed og sex tre sider af samme sag, hvor sex kommer først. Sex har eksisteret på jorden omkring 6000 gange så længe, som der har været mennesker. Kernen i sex er to køn, der skal vælge hinanden for at sikre et sundt afkom.

"Vi skal vælge en partner, som kan levere en god halvdel af gener til vores afkom. Problemet er, at vi ikke går rundt med varedeklarationer på ryggen, så vi er nødt til at se efter noget, der kan lade sig gøre. Her spiller kropssymmetri en stor rolle – altså at den ene halvdel af kroppen kan spejles i den anden og være ens. Hvis der for eksempel er noget galt med et foster, fordi der sker afvigelser, som måske skyldes gener eller miljø de første tre måneder, ses det senere som en afvigelse i kropssymmetrien. Det gælder hos alle levende flercellede organismer på tværs af planter, dyr og mennesker," siger Jes Søe Pedersen.

"Vi er i stand til at måle symmetri i ansigtet, kroppen eller måden, en kvinde eller mand bevæger sig på. I et ansigt kan skævhederne for eksempel være bittesmå, så vi har svært ved at pege på dem, men vi opfatter dem intuitivt."

Mænd har gode muligheder for at få mange børn, hvis de har flere forskellige partnere, hvor kvinder kun får et begrænset antal børn. Derfor er det meget vigtigere, hvem hun vælger som far til sine børn, og derfor er hun også som udgangspunkt mere kræsen. Kvinder er meget bedre til at vurdere symmetri, viser undersøgelser.

Når det gælder skønhed biologisk set, går de to køn også efter de træk hos hinanden, hvor kønshormonerne giver en kønsforskel. Mænd finder eksempelvis langt hår hos kvinder attraktivt, mens kvinder finder et bredt kæbeparti tiltrækkende. Om en kvindes bryster er store eller små er ikke så afgørende – det eneste træk, der gik igen i den undersøgelse, hvor man gennemgik en lang række litteratur, var, at brysterne var runde.

"Biologisk set hænger det sammen med, at yngre kvinder er mere attraktive, for de kan få flere børn på sigt. Lige store bryster er også vigtigt – igen ud fra betragtningen om kropssymmetri. Jo mere forskellige brysterne er i størrelse, desto ringere er kvinden generelt set til at give mælk," siger Jes Søe Pedersen.

Undersøgelser viser, at mænd med kraftige kæber og stor højde klarer sig bedre statusmæssigt og partnermæssigt, ligesom som de får mange børn.

"Der er dog en grænse for, hvor maskulin en mand må være. En Kent-type fra Barbie-universet er ikke attraktiv, for kvinder vil gerne have en partner, der er en god far for hendes børn. En mand kan også være for attraktiv, så er han svær at holde på, når der også er andre kvinder, der finder ham tiltrækkende," siger Jes Søe Pedersen.

Læs også...
Kul på konditionen, kvinder!
Naturlig skøn - helt gratis!
Få styr på skønheden
Kroppens dufte og signalstoffer
Få en sund familie
Tænk dig til en livsstilsændring
Mødrehjælpen

Del med andre

0 kommentarer