Ulykkesforsikring til børn i skole

Hvis dit barn kommer ud for en alvorlig ulykke i skoletiden, så er det en god idé at have dem dækket af en ulykkesforsikring. Så kan du nemlig få udbetalt erstatning, hvis barnet skal indlægges eller bliver skadet for livet.

Hvorfor er det vigtigt med en ulykkesforsikring?
De fleste børn slår sig på et eller andet tidspunkt, når de er i skole eller SFO. De kan falde ned fra noget, gå ind i ting eller få fingrene i klemme, men heldigvis er det langt fra altid, at ulykken er alvorlig.

Skulle det alligevel ske, at barnet kommer ud for en alvorlig ulykke, der giver varige mén, der gør, at barnet bliver mere end 5% invalidt, så er en ulykkesforsikring en stor hjælp. Den yder nemlig et erstatningsbeløb til fremtiden med et barn, der er invalidt i større eller mindre grad. De fleste ulykkesforsikringer dækker også de udgifter, der er forbundet med behandling og genoptræning hos for eksempel fysioterapeut og kiropraktor.

Er mit barn ikke dækket af min ulykkesforsikring?
Hos de fleste forsikringsselskaber er barnet forsikret på forældrenes ulykkesforsikring, men det er kun indtil de bliver 1-3 år (afhængigt af dit selskab). Har du et barn i skolealderen, er det derfor næppe forsikret via din egen ulykkesforsikring længere. Har dit barn ikke en ulykkesforsikring, så bør du tjekke dit forsikringsselskab, hvad der er af muligheder.

Har institutionen eller kommunen ikke et ansvar, hvis mit barn kommer til skade, mens det er i skole eller SFO?
Både jo og nej. Skolen/SFO’en har et ansvar og skal udbetale erstatning til forældrene, hvis:

  • Ulykken er sket på grund af misligeholdelse af inventar, legeplads mm. Eller hvis man på anden måde kan sige, at mislighold er skyld i, at barnet er kommet til skade.
  • Ulykken er sket, fordi pædagogen ikke overholdt sin tilsynspligt med barnet. Det betyder for eksempel, at hvis en skade på et barn eller barnets ting skyldes en uagtsomhed eller svigtende tilsyn af en ansat, så vil kommunen skulle dække skaden.

Hvis det derimod vurderes, at barnets ulykke ikke skyldes nogle af ovenstående punkter, så er institutionen ikke ansvarlig for ulykken, og der kan derfor ikke udbetales erstatning fra kommunen.

Et eksempel
Et barn kommer ud for en alvorlig ulykke i skolen. Ulykken medfører invaliditet hos barnet, men i dette tilfælde vurderes der, at hverken institutionen eller andre parter (børn eller voksne) kan gøres erstatningsansvarlig for ulykken. Da ingen andre end barnet selv er årsag til, at ulykken sker, så bliver der ikke ydet erstatning fra kommunens side.

Hvis ulykken skyldtes misligholdelse af for eksempel legepladsen, eller at læreren ikke havde holdt tilstrækkelig øje med barnet, så ville kommunens skulle udbetale et erstatningsbeløb gennem deres ansvarsforsikring. Men i dette eksempel bliver der ikke udbetalt erstatning til forældrene fra kommunen, fordi institutionen ikke kan gøres ansvarlig.

Hvad giver en ulykkesforsikring mig?
Hvis forældrene har tegnet en ulykkesforsikring for barnet, så dækker de omkostninger, der er forbundet med for eksempel den ovenstående ulykke. Barnet har som normalt gratis adgang til egen læge, skadestue og indlæggelse på hospital mm, men i de tilfælde, hvor barnet får brug for behandling, som forældre ellers normalt selv skal betale (kiropraktor, fysioterapi mm.), så vil den private ulykkesforsikring dække disse omkostninger.

Hvad er forskellen på en kommunal ulykkesforsikring og en privat?
I nogle kommuner er dit barn forsikret, når det er i institution. Men det er alligevel stadig vigtigt, at I også selv har tegnet en ulykkesforsikring på barnet. Forsikring og Pension, der er forsikrings- og pensionsselskabernes brancheorganisation, siger følgende om forskellen på kommunale og private ulykkesforsikringer:

  • En individuelt tegnet ulykkesforsikring kommer som regel til udbetaling ved en méngrad på over 5 pct., uanset om der er en ansvarlig skadevolder eller ej.
  • En individuelt tegnet ulykkesforsikring har oftere en højere sum end de kommunale  kollektive ulykkesforsikringer.
  • En individuelt tegnet ulykkesforsikring kommer også til udbetaling selv om der udbetales erstatning fra en ansvarlig skadevolder.
  • En individuelt tegnet ulykkesforsikring kan man selv sammensætte og ændre efter behov modsat en kollektiv tegnet ulykkesforsikring.

Vidste du, at...?
Hvis dit barn kommer ud for en ulykke og får en skade på tænderne, så bliver det gratis behandlet hos den kommunale tandlæge, indtil barnet er 18 år.

Men hvis en tandskade er så omfattende, at behandlingen af den vil vare længere end barnets 18. år, så skal man selv betale for behandlingen, fra barnet er 18 år.

Hvis dit barn er forsikret af en ulykkesforsikring, når det får en tandskade, og ulykken bliver meldt til ulykkesforsikringen, så vil den dække omkostningerne af tandskadens behandlingen efter barnets 18 års fødselsdag.

0
Din bedømmelse: Ingen

Kilder

http://www.forsikringogpension.dk


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
10/1BadedragtNovember 2004
20/12Hej Lillemoar  Jeg faldtMarts 2005
16/12P-piller, mini-piller og at amning April 2004
13/12BMIJuli 2004
26/11Hej :) Jeg er helt nyNovember 2006
23/11Hysterisk (eller ked?) datter :-(September 2015
15/11Godt arbejdeJuni 2004
8/11Uge 37,3Oktober 2007
27/10Lidt om osMaj 2016
27/10Hej igen. Det er faktiskAugust 2016
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Hvor slemt er rygning for sædkvaliteten?
Jordemoder Kære CamillaMig og min mand prøver at blive gravid og vi har forsøgt i...
Blødning under graviditeten
Jordemoder Hej Camilla Härtel.Jeg skriver til dig, da jeg for en lille uge siden ...
Hjælp til tyrannisk teenager
Familierådgiver Kære Gitte.Jeg er så ked af det. Igennem det sidste år har min nu 16-å...