Tøj og udstyr til nyfødte

Er du i tvivl om, hvad du skal have klar til din baby ankommer? Så kig med og få et overblik over det mest nødvendige - og alt ekstraudstyret - her.

Her kan du se, hvilke indkøb af tøj og udstyr, du skal have klar inden fødslen.

Tøj
Det er svært at vide, hvor stort dit barn er ved fødslen. Nogle børn vil kunne passe en str. 50, mens andre starter i str. 56 eller større. Derfor er det godt at købe lidt forskellige størrelser. Det er dog altid sådan, at de små vokser hurtigt, så køb ikke for meget tøj i de små størrelser. De bruger det nemlig ikke i lang tid. Derfor kan du starte med at have følgende på lager:

  • 4-5 bodystockings
    Variér eventuelt størrelsen, så du har et par stykker i str. 50 og 56.
  • 2 natdragter
    Hvis det er vinter, kan det være, at de skal være lidt tykkere. Er det sommer, er tynde bomuldsdragter helt fine. Det er meget forskelligt, hvor varme børn er, så du må eksperimentere lidt med, om der skal en bodystocking indenunder. Læs mere om, hvor meget tøj børn skal have på her.
  • 5-6 sparkedragter/heldragter
    Køb for eksempel 2 i str. 50 og 2 i str. 56, indtil du ved, hvor stort dit barn er, og hvor hurtigt det vokser. Sparkedragter er rare for din nyfødte at have på om dagen, for der ikke er elastikker, der strammer eller ubehagelige knapper og lynlåse, der kan genere.
  • 1-2 langærmede bluser
    Du skal sikkert have flere, men vent til du kender dit barns størrelse bedre. Er det vinter, kan du med fordel købe uld. Om sommeren er bomuld passende.
  • 1-2 bløde bukser - gerne med elastikkant i livet og omkring benene. Men de må ikke stramme.
  • 4 par babysokker, der ikke må stramme omkring benet.
  • 1 hue
    Sommer: Find en tynd bomuldshue. Vinter: Uld og fleece er godt, når det er koldt.
  • Vinterbørn kan også have brug for varme sutsko, små vanter, en varm heldragt/køredragt i uld eller fleece og uldundertøj, der er perfekt til at holde barnet varmt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om dit barns sundhed hver tirsdag

Transport

  • Barnevogn eller kombivogn (husk regnslag og insektnet).
  • Lift, som passer til barnevognen.
    Nogle vælger istedet de lidt varmere 'soveposer' såsom voksipose, duniduo eller sleebee, men det afhænger af årstiden.
  • Pusletaske
    Hvis du har en stor taske med mange rum, kan den sagtens bruges. Den skal kunne indeholde for eksempel bleer, sutter og ekstra tøj.
  • Autostol, hvis I har bil.
    Det kan være en fordel at leje den første autostol, da man kun bruger den i kort tid. Man kan leje autostole i mange babyforretninger.

Soveplads

  • Vugge, tremmeseng eller anden form for soveplads. Husk at barnet sagtens kan sove i liften i de første måneder. En tremmeseng er derfor oftest først nødvendig, når barnet vokser ud af liften/vuggen.
  • 1-2 babydyner eller -tæpper afhængig af årstiden.
  • 1-2 lagener til liften/vuggen.
  • 1-2 sæt sengetøj til dynen.

Pusleplads

  • Indret en pusleplads/puslebord med puslepude og et håndklæde til puden
  • Vaskefad (til både hoved og numse).
    Hvis I har en vandhane i nærheden af puslepladsen, er et vaskefad ikke nødvendigt.
  • Bleer
    Køb kun én pakke af de mindste størrelser i starten, da de små vokser hurtigt i den første tid.
  • Babybadekar
  • Ca. 10 stofbleer.
    Man bruger mange i den første tid - både til amningen og når der skal skiftes bleer.
  • Babyolie til badevandet, så baby ikke får tør hud.
  • Tættekam
    Mange små børn får arp, og her er en tættekam et godt redskab.
  • Parfumefri flydende sæbe uden hormonforstyrrende stoffer.
    Vælg produkter, der er svanemærkede eller har Astma-Allergi Danmarks mærke på. Så er du sikker på, at produktet er fri for skadelige stoffer. Du behøver ikke at bruge sæbe dagligt til dit nyfødte barn - se her hvorfor.
  • Digitaltermometer, som kan tage temperaturen i endetarmen. Det er den mest præcise måling, og den som lægen vil spørge efter.
  • Vatpinde - til at rense navlen og tørre andre små kringelkroge.

Andet udstyr

  • Ammepude - er en god hjælp til at aflaste arme og nakke, når du ammer eller giver flaske. Og det gør du sikkert i mange timer i den første tid. 
  • Sut
    Ikke alle børn bruger sut, men hvis du ønsker, at dit barn skal have en sut, så køb nogle forskellige udgaver. Det er ikke til at vide, hvilken en dit barn foretrækker. Vent med at bruge sut til barnet er over en uge gammel og amningen er godt etableret.
  • Babyalarm
  • Bæresele eller slynge, som giver frie arme og bevægelighed samtidig med at du giver dit barn kropskontakt.

Mangler du noget? Eller har du et godt tip om tøj og udstyr til de kommende mødre? Så fortæl det i kommentarfeltet nedenfor:

3.333335
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 3.3 (3 stemmer)

Kilder

Forbrugerstyrelsen

Politikens graviditetsbog


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


3 kommentarer

Frkskruk

12/01/12 - 15:05

Vil sige, at hvis jeg kun havde det på listen, så løb vi tør i løbet af to dage pga. gylperi... Så mange flere stofbleer, sengetøj og tøj. Det varierer jo også fra barn til barn... :)

anjoha

18/01/12 - 15:50

Generelt synes jeg det er en god liste som man kan holde sig til og så ikke føle at man har forkøbt sig i udstyr. Uden dog at mangle (for meget) akut. 

Vi valgte hurtigt at opgradere fra 20 og op til 60 stofbleer.
- Nu hvor vi er ved at ramme to-års fødselsdagen er der stadig run på stofbleerne som ofte er nede på en 8-10 rene og resten til vask. for et år siden var de næsten alle sammen til vask hele tiden (bemærk vi har ikke egen vaskemaskine, og har svært ved at få vasketider).

Vi tog to voksenlagner (slidte og dermed dejligt bløde) og syede om til babylagner - dermed havde vi sammen med dem vi havde købt 8 styk - det var vi rigtigt glade for, da der sagtens kunne ryge 3-4 stykker på en dag - også selvom vores søn faktisk ikke gylpede ret meget sammenlignet med dem i mødregruppens.

To dynebetræk mere end beskrevet havde vi også stor glæde af.

Til sengen vil jeg mene det er vigtigt at have en 'stof-kant' man kan flette mellem tremmerne dels for at mindske træk - og så snart ungen kan røre på sig ender de med hovedet oppe i tremmerne - så en afskærmning der er god. Vi er nu på at bruge Junior-seng (en med 3 sider med lave tremmer fra IKEA), Stofkanten har nu været på vores baby-bay seng, vores tremmeseng og nu på junior sengen... den er u-undværlig. (og det er altså den 'billige' med dyr på fra IKEA - og ungen elsker at ligge og kigge på den, stadigvæk).

Hver gang nogen spørger, så er mit bedste råd (udover masser af stof-bleer) at anskaffe en baby bay seng. Den ville vi for intet i verden ville have undværet den var GULD værd for at sikre nattesøvnen for både mig og baby når der skulle ammes / tilbage i sengen mv.

I øjeblikket står den i 'børnedelen' af stuen ved et børnebord og fungerer som almindelig bænk for tumlingen, og når der kommer en lille ny bliver den igen til en baby bay seng - den var fra babysam af mærket Troll (og meget billigere end den buede fra 'Jens Thorning' - men den ser desværre ud til at være udgået - find den evt. på dba.dk eller snus rundt på nettet efter andre nye modeller).
Vi havde glæde af den i 6-7 mdr. og så voksede min søn desværre ud af den.

Hov, og synes også listen mangler en pakke engangs-vaskeklude - de er geniale - man kan klippe dem midt over så de får en mere brugbar størrelse.

 

Ellers - en rigtig fin liste.

Mvh. Anjoha

Amandab

01/10/16 - 23:58

Meget fin liste. Må dog også sige at 10 stofbleer er lige i underkanten. Vi har dog kun brugt heldragter, har ikke brugt både hel og natdragter. 

Derudover tror jeg det for de fleste vil være fint med en størrelse 56 til at starte med selvom det måske lige i starten er lidt for meget. 

Det er nu også et gammelt indlæg men der er sidenhen kommet nogle steder hvor man kan købe babypakker med nogle af tingene, så sparer man ihvertfald tid og nogle penge. Blev fx for nylig inviteret til at like www.lilleand.dk 

Har ikke prøvet dem da min søn nu er for stor men de ser ud til at de har alt økologisk samlet i babypakker.

@Anjoha

Ja babybay er praktisk men det er lidt problematisk når man ikke har så meget plads og skal sætte den fast til sengen. Alternativt er der babynests http://www.babysam.dk/babynest-drops-girl

De kan tages med overalt og så kan man ligge dem ved siden af sig i sengen.

Ellers tak for en udførlig liste.

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
10/7FødselsdagsønskerAugust 2007
17/6HejMaj 2004
14/6Bed and Breakfast KertemindeJuli 2005
9/6CasablancaJuni 2007
23/5Hvilket børnemodel-bureau skal vi vælge???Juni 2007
22/5Noge tid siden, men alligevelJuli 2007
13/5Nem hårvask :)April 2004
11/5Hårvask.. et problemApril 2004
8/5Tøj til fødslenSeptember 2007
3/5Airshells elller Baby GolightlyOktober 2006
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
20/7Skæl, arp eller skæleksem?Ordet er frit
16/7InsektbidOrdet er frit
7/7et bette rådGraviditet
7/7ville ønske...Tvillinger
5/73 barn på vej...Livet med børn
5/7voksen/barn gymnastikOrdet er frit
3/7Det lyder godt nokOrdet er frit
3/7Gør det. Den oplevelse atOrdet er frit
2/7Gentagne spontane aborter - nogen positive hi...Graviditet
2/7Gravid med nr 2, bekymret og i tvivl! Graviditet
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

5-årig foretrækker mor
Familierådgiver Kære Gitte Jeg har et spørgsmål vedr. vores søn på 5,5 år. Han har alt...
9-årig affører i trusserne om dagen og natten
Sundhedsplejerske Hej!Vores barnebarn på 9 år bor hos os (bedsteforældre). Det har hun g...
Min datter vil ikke spise
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg er en meget bekymret mor, som sidder her og tænker, at jeg...