Smertelindring under fødslen

Har du tænkt over, om du vil have smertelindring, når du skal føde? Få her overblik over de lindringsmuligheder, der er - og skriv eventuelt dine ønsker ned, og tag dem med på fødegangen.

Hvorfor har man smerter under fødslen?

Der er meget stor forskel på fødende kvinders oplevelse af smerter under fødslen. Gravide kvinder er individuelle personer og har forskellige grænser og smertetærskler. Smerterne skyldes veerne og er hos de fleste værst i udvidelsesperioden, mens presse- og uddrivningsfasen som regel opleves som noget mildere af den fødende.

Hvilke former for smertelindring findes der?

Der findes forskellige former for bedøvelse men især epiduralbedøvelse, også kaldet rygmarvsbedøvelse, og anvendes i stigende grad på fødeafdelingerne. Pudendusblokade bruges i fødslens sidste fase. Herudover er der andre metoder til at lindre smerter under fødslen.

Lattergas (N2O-O2)

Lattergas anvendes ved op til halvdelen af alle fødsler og består af en blanding af ilt og kvælstof. Virkningen af lattergas begynder og svinder hurtigt. Den fødende har selv masken med lattergas i hånden. Når den fødende mærker veen nærme sig, kan hun trække vejret gennem masken. Det giver den bedste effekt, når veen er på sit højeste. Lattergas benyttes oftest ved de stærke veer under udvidelsen, når livmodermunden er fem til seks centimeter åben.

De fleste fødende oplever virkningen af lattergas som en god rus. Nogle mister dog deres normale hæmninger og siger og gør ting, de ikke ellers ville have gjort. For enkelte virker det ubehageligt, at de ikke kan genkalde sig, hvad der er sket i et bestemt tidsrum.

Ganske få kvinder reagerer omvendt og voldsomt, som om de pludselig har fået endnu stærkere smerter og bliver klagende eller beder om hjælp. Herudover synes nogle kvinder, at det er ubehageligt at have en maske foran næsen og munden, mens de har veer og ondt.

Morfika

Der findes endnu ingen samlet registrering over brugen af morfika ved fødslerne i Danmark, men op til cirka 10 procent af alle fødende får morfika under fødslen.

Morfika ophæver den angst og spænding, som mange fødende oplever. Morfika hæmmer ikke ve-aktiviteten, men fremmer tværtimod fødselsprocessen, så den går hurtigere.

Morfin gives som regel ved en indsprøjtning i lårmusklen hvorefter der er god effekt efter omkring en halv time. Dosis er typisk 10 milligram. Brugen af morfika ved fødsler varierer meget fra fødested til fødested, hvilket ofte skyldes jordemødres og lægers personlige holdninger til disse præparater.

Andre metoder og muligheder

Et varmt karbad, saltvandspapler, som er indsprøjtninger af små mængder vand i lænden, varme håndklæder eller risposer i lænden og akupunktur er andre former for smertelindring. Især akupunktur bruges i stigende grad, hvor der er uddannet personale til dette.

Er der bivirkninger ved brug af smertelindrende midler under fødslen?

Lattergas påvirker ikke barnet. Desværre er der ikke på alle sygehuse en ordentlig udsugning på fødestuerne, hvorfor man af miljø- og arbejdsmæssige grunde ikke kan tilbyde lattergas.

Morfika kan påvirke barnets vejrtrækning, hvorfor man helst ikke giver disse midler, hvis der er under fire timer til fødslen. Der findes en modgift kaldet naloxon, som gives til barnet, hvis det har påvirket vejrtrækning umiddelbart efter fødslen. Hos den fødende kan morfika give kvalme og opkastninger.

Hvordan skal man forholde sig til smertelindring under fødslen?

Nogle gravide har truffet et valg før fødslen og ønsker for eksempel ikke smertelindring, hvilket jordemoderen eller lægen skal respektere. Andre gravide har på forhånd aftalt, hvilken form for smertelindring de ønsker ved fødslen.

Faktum er imidlertid, at der gives en eller anden form for smertelindring ved mindst halvdelen af alle fødsler. Man skal altså ikke tage det som et nederlag, hvis man under veerne gerne vil have hjælp i form af lattergas, morfika eller epiduralbedøvelse.

Smertelindring under fødslen er et valg, man som gravid og fødende selv må tage stilling til, og det kan man ligeså godt gøre før fødslen. Man kan forhøre sig med sin jordemoder eller læge om de forskellige muligheder, risici og bivirkninger. Bivirkningerne er dog meget små og få, og ingen af midlerne forlænger fødslen og presseperioden eller skader den forstående amning.

2
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 2 (3 stemmer)

Læs også...
Epiduralbedøvelse
Pudendus-blokade under fødslen
Den normale fødsel


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


1 kommentar

Askepotte

22/01/12 - 14:53

Og så er der jo risikoen for at barnet ikke får hjælp til smertelindring i form af det adrenalin som ellers ryger i blodet hvis man ikke selv får smertelindring - den del er uvis - ikke for at være pessimist eller give dårlig samvittighed til nogen - de er nok næppe traumatiseret børnene - men det er værd at tage med i overvejelsen hvis man ligger og vipper i beslutningen om man skal tage imod smertelindring eller ej.

Kommentér

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Tid:Emne:Mødregruppe:
16:11Så har jeg også fødtMaj 2012
15:00God jordemorblog der blogger om alt i gravidi...Oktober 2012
14:53God jordemorblog :-)November 2012
14:49God jordemorblog:-)December 2012
14:12rettelseDecember 2012
14:08Jalousien brager derud af!December 2012
13:58Tillykke til jer. :-)  Maj 2012
13:43Stort tillykke til jer alleMaj 2012
12:08hvad var det du syntes at du kunde se?Oktober 2012
11:13zoneterapiMarts 2012
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
18/5Jalousien brager derud af!Graviditet
18/5Åh, suk hvor jeg føler medOrdet er frit
18/5Afhentningshelvede! Til jer der har mere end ...Ordet er frit
18/5Igor, mor_81 og i andre - TILLYKKEGraviditet
18/5Hejsa. Holder du øje med,Snart gravid
18/5Ja, som Trine skriver, harBørn 0-1 år
18/5Først hvor ofte pumperBørn 0-1 år
18/5Mon der snart sker noget?Snart gravid
17/5;)Graviditet
17/5må jeg gå i saunagus?Gravid og ung
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Kan man skade et foster ved at bøje sig meget sammen?
Jordemoder Hej HelleJeg er 14+2 og bukkede mig i går meget sammen over et lø...
Konflikt med 3-årig
Familierådgiver Hejsa Gitte.Jeg har en skøn søn på 3½. Han har faktisk altid været en ...
4-årig kan ikke holde på afføringen
Sundhedsplejerske Kære CharlotteVores 4-årige søn har i snart en måned haft problem...



Pift din profil op!

Uanset om du er ny på Alt om Børn - eller været medlem længe, så er det aldrig for sent at pifte sin profil op!

Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig tidslinjen - så du kan følge dit barns udvikling måned for måned, eller generelt bare gerne vil blive lidt klogere på hvordan du navigerer rundt på sitet, så se vores videoer og få gode tips til hvordan!

Klik her for at se videoerne