Rotavirus-diaré

Rotavirus-diaré er en utroligt smitsom sygdom, der forårsager akut svær diaré hos mindre børn. Her kan du blandt andet læse om symptomer, behandling, forebyggelse og vaccination.

Hvad er rotavirus-diaré?

Rotavirus-diaré skyldes infektion med rotavirus, der forårsager cirka 40 procent af akut svær diaré hos spæd- og småbørn. Rotavirus rammer bredt, der er ikke påvist specifikke risikogrupper for rotavirius-infektion, og udsættelse for smitte er den eneste egentlige risikofaktor. Rotavirus-sygdom ses derfor hyppigst hos børn i alderen 6-24 måneder specielt hos børn i daginstitution eller spædbørn med ældre søskende, der bringer rotavirus-infektionen med hjem. Stort set alle børn får rotavirus diaré inden fem-års-alderen, men det er meget forskelligt, hvor sygt det enkelte barn bliver i løbet af den uges tid, infektionen normalt varer.

Hvorfor får man rotavirus-diaré?

Rotavirus er ekstremt smitsomt, idet færre end 100 virus partikler er nok til at overføre smitte. Børn med akut diaré udskiller store mængder virus i opkast og i afføring. Det er vigtigt at vaske hænderne grundigt efter bleskift, opkast samt toiletbesøg i forsøget på at minimere smitte i hjemmet, i daginstitutioner og på hospitaler. God hygiejne virker mod spredningen af de fleste diarésygdomme, men er ikke tilstrækkeligt til at forhindre smittespredning af rotavirus.

Hvordan føles rotavirus-diaré?

Rotavirus-infektion giver feber ledsaget af opkastninger, vandtynd diaré og ofte mavesmerter. Sværhedsgraden af symptomerne er afhængig af barnets alder. Det har endvidere betydning, om barnet har været smittet med rotavirus tidligere. Første infektion efter tre-måneders-alderen er oftest sværest. Den hyppigste og alvorligste følge af rotavirus-diaré er dehydrering.

Hvad er faresignalerne?

Hvis barnet har mange opkastninger og diaré, kan der i løbet af timer udvikles alvorlig væsketab (dehydrering). Derfor skal man holde øje med, om barnet tisser mindre, bleen forbliver tør eller blot mindre tung. Tørst og uro er de først tegn, derefter bliver barnet tiltagende træt og slap. Mundslimhinden bliver tør, og øjnene bliver indfaldne.

Hvad kan man selv gøre?

Giv hyppigt barnet rigeligt at drikke, gerne i form af små mængder rehydreringsvæske, der indeholder en bestemt mængde sukker og salt, og som kan købes på apoteket uden recept. Større børn kan oftest behandles i hjemmet ved, at det får rigelig med væske så som vand, saft og mælk for at forebygge og behandle dehydrering.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Hos den praktiserende læge vil diagnosen oftest blive stillet udfra oplysninger om symptomer og udsættelse for smitte. Hvis sygdommens sværhedsgrad kræver at barnet bliver indlagt på hospital, vil der ofte blive taget en afføringsprøve, der undersøges for rotavirus.

Udsigt for fremtiden

Med tidlig og korrekt væskebehandling bliver børnene raske i løbet af godt en uges tid. Det er derfor yderst sjældent, at børn i Danmark dør af rotavirus-diaré, hvorimod der på verdensplan er 600.000 børn per år, der dør af sygdommen, fordi der ikke er adgang til tidlig og korrekt væskebehandling.

Hvordan behandles rotavirus-diaré?

Man giver barnet en tidlig og korrekt væskebehandling i form af små mængder rehydreringsvæske med salt og sukker, som kan købes på apoteket. Hvis sygdommen kræver indlæggelse, kan barnet få en sonde lagt gennem næsen og ned i mavesækken, eller i sværere tilfælde kan der lægges et drop og gives væske direkte i blodåren. Der findes ingen specifik medicin mod rotavirus.

Hvordan kan rotavirus-diaré forebygges?

Rotavirus-diaré kan forebygges ved vaccination. Det er vist, at rotavirus-vaccine kan forebygge 85-98% af svær rotavirus-diaré. Rotavirus-vaccine gives som dråber i munden fra barnet er seks uger gammelt - barnet skal altså ikke stikkes for at få vaccinen. Rotavirus-vaccine skal kun anvendes til spædbørn, og første dosis skal være givet inden barnet er 12-13 uger. Barnet skal have vaccinen to til tre gange, og vaccinen gives af den praktiserende læge.

Er der nogle bivirkninger?

Vaccinen består af levende svækket rotavirus, og derfor kan der efter vaccinationen være symptomer som ved let rotavirus diaré.

Hvordan kan mit barn blive vaccineret mod rotavirus-diaré?

Rotavirus-vaccination indgår ikke i det forebyggende børnevaccinationsprogram, som er dækket af den offentlige sygesikring, idet man endnu ikke i tilstrækkelig grad kender behovet herfor. Forældrene kan hos egen læge blive informeret om effekt, bivirkninger, begrænsninger og pris for vaccinationen.

Der findes to rotavirus-vacciner i Danmark. Vaccinerne fås via egen læge som receptpligtige lægemidler på apoteket. For medlemmer af Sygesikringen Danmark kan der opnås tilskud, men dette gives kun, hvis vaccinen købes på apoteket.

0
Din bedømmelse: Ingen

Læs også...
Vaccinationer til børn
Sunde råd om medicin til børn
De seks mest almindelige børnesygdomme
Børns feber


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Kommentér

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Tid:Emne:Mødregruppe:
16:11Så har jeg også fødtMaj 2012
15:00God jordemorblog der blogger om alt i gravidi...Oktober 2012
14:53God jordemorblog :-)November 2012
14:49God jordemorblog:-)December 2012
14:12rettelseDecember 2012
14:08Jalousien brager derud af!December 2012
13:58Tillykke til jer. :-)  Maj 2012
13:43Stort tillykke til jer alleMaj 2012
12:08hvad var det du syntes at du kunde se?Oktober 2012
11:13zoneterapiMarts 2012
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
18/5Jalousien brager derud af!Graviditet
18/5Åh, suk hvor jeg føler medOrdet er frit
18/5Afhentningshelvede! Til jer der har mere end ...Ordet er frit
18/5Igor, mor_81 og i andre - TILLYKKEGraviditet
18/5Hejsa. Holder du øje med,Snart gravid
18/5Ja, som Trine skriver, harBørn 0-1 år
18/5Først hvor ofte pumperBørn 0-1 år
18/5Mon der snart sker noget?Snart gravid
17/5;)Graviditet
17/5må jeg gå i saunagus?Gravid og ung
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Kan man skade et foster ved at bøje sig meget sammen?
Jordemoder Hej HelleJeg er 14+2 og bukkede mig i går meget sammen over et lø...
Konflikt med 3-årig
Familierådgiver Hejsa Gitte.Jeg har en skøn søn på 3½. Han har faktisk altid været en ...
4-årig kan ikke holde på afføringen
Sundhedsplejerske Kære CharlotteVores 4-årige søn har i snart en måned haft problem...



Pift din profil op!

Uanset om du er ny på Alt om Børn - eller været medlem længe, så er det aldrig for sent at pifte sin profil op!

Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig tidslinjen - så du kan følge dit barns udvikling måned for måned, eller generelt bare gerne vil blive lidt klogere på hvordan du navigerer rundt på sitet, så se vores videoer og få gode tips til hvordan!

Klik her for at se videoerne