Nogle oplever at børnene kommer lige i rap, men hvordan tackler man pseudo-tvillingerne, som næsten er lige gamle? Læs mere her

Original forfatter Readktionen
Seneste opdateret 25. Januar 2010

Er det synd for den førstefødte?
Spørgsmål:

Min mand og jeg har et barn på syv måneder, og vi har altid gerne ville have at vores børn skulle have en forholdsvis kort aldersforskel. Kan du fortælle mig lidt om begrebet pseudo-tvillinger? Har du nogle erfaringer fra folk med børn med kort aldersforskel? Nogle mener jo, at det er synd for den førstefødte. Vil han på nogen måder tage skade af at blive storebror i en alder af for eksempel 15-17 måneder?

Ikke synd for pseudo-tvillinger
Svar fra sundhedsplejersken:

Pseudo-tvillinger er et udtryk, som bruges om børn, der er meget tæt på hinanden - som regel med en aldersforskel på mindre end 1½ år. Børnene vil naturligvis være forskellige steder i deres udvikling, men samtidig er de i forældrenes øjne meget lig hinanden rent behovsmæssigt.

Det, der er væsentligt for børnene, er, at de bliver set som de forskellige personligheder, de er, og deres forskellige behov udviklingstrin tilgodeses.

Hvis forældrene er i stand til at se, høre og møde det enkelte barns behov og forskelligheder, så mener jeg, at det er fuldstændig lige meget, hvad nummer man er i søskendeflokken, og hvor lang tid der er imellem børnene.

Vi har et nummer i søskendeflokken, og vi præges alle af både det og vores øvrige omgivelser. Alle kan udvikle sig til sunde og hele mennesker, hvis de får den rette omsorg, kærlighed og respekt af deres nære familie og øvrige omsorgspersoner.

Nogle teorier går på, at der skal være seks år imellem børnene, således at alle børn får lige meget plads og opmærksomhed af forældrene.

Jeg har gode erfaringer - såvel professionelle som personlige - med søskende meget tættere på hinanden, også såkaldte pseudo-tvillinger. De kan have fantastisk meget glæde og hjælp af hinanden gennem hele livet. Men det hele handler i bund og grund om, hvordan man som forældre opdrager børnene.

Selvfølgelig har man ikke den samme tid til alle børn, hvis man har flere/mange. Men man har kærlighed nok til dem alle, uanset hvor mange man anskaffer sig.
I mine øjne er det en stor misforståelse at tro, at alle ungerne skal have nøjagtig lige meget tid og på fuldstændig samme vilkår. For der er ikke to børn, som er ens, og de har ikke behov for fuldstændig det samme på samme tid. Nøglen ligger i at kende sine unger godt nok til at vide, hvem der har brug for hvad og hvornår, og så selvfølgelig være i stand til at imødese dette.

Din søn vil aldrig tage skade af at blive storebror i en alder af 15-17 måneder, hvis I giver ham kærlighed og omsorg, som matcher hans behov og dermed understøtter hans udvikling.

De bedste hilsner fra
Anne Brødsgaard,
Sundhedsplejerske

Læs også...
Syv gode råd mod søskendejalousi
Søskendejalousi

Del med andre

0 kommentarer