Opdragelse

Opdragelse handler om at ruste ens børn til at kunne begå sig. Både på egen hånd og som del af et fællesskab. Og det kan man som forælder lykkes mere eller mindre godt med. Derfor er opdragelse også et sårbart emne - for alle forældre gør deres bedste. Men langt de fleste oplever, at det er svært, og at man ikke altid er den forælder, man gerne vil være.

Børn skal ses

Fælles for alle børn er, at de har brug for at blive set og indgå i trygge relationer. Undersøgelser viser, at selv nyfødte børn aktivt søger kontakt. Hvis man rækker tunge ad en nyfødt, vil barnet imitere adfærden og langsomt selv række tungen ud. Det viser, at barnet helt fra start spejler sig i omsorgspersonen. Barnet kigger på sin mor og far, og gennem den tætte kontakt bliver barnet klogere på sig selv og forældrene. Derfor er det så vigtigt for det lille barn, at vi taler med det og udtrykker, hvad vi ser, såsom "du elsker at blive kildet under fødderne. Det er SÅ sjovt" eller "nååh, nu blev du ked af det". De fleste forældre kan instinktivt spejle det lille barn. For mange bliver det mere udfordrende, når de står over for en stædig 3-årig, der skriger og stamper i gulvet for at få en is.

Hjernens udvikling

Mange har for høje forventninger til deres børn. Man tænker, at de da må lære at forstå, at et nej er et nej. Hvorfor skal man gentage sig selv igen og igen så mange gange. Svaret findes i de små poders hjerner. Den del af hjernen, der kontrollerer vores impulsive lyster, og som gør os i stand til at styre vores følelser, er ikke fuldt udviklet før i begyndelsen af tyverne. Det kan give udfordringer fx. om mogenen. Man er klar til at gå ud af døren, men pludselig får den tre-årige øje på et stykke legetøj, han ikke har leget med længe. Han sætter sig straks ned og begynder at køre rundt med den. Hvis man bliver irriteret og siger "KOM NU, vi skal afsted NU", protesterer han. Sikkert højlydt. Hvis man bevarer roen og siger "Fandt du lige den røde bil. Den er bare så flot. Den kan du lege med, når du kommer hjem", så er sandsynligheden for en konflikt langt mindre. Han er blevet set, og han er blevet guidet videre. Og nej, sådan går det ikke altid. Men man kommer længere, når man møder børn lige der, hvor de er. Det gælder også, når de er 9, 13, eller 16 år gamle.

Skru ned for skæld-ud

Der er bred enighed om, at skæld-ud ikke er godt for børn. De fleste kan også mærke, at det ikke føles godt, når man skælder ud. Man husker måske selv, hvor ubehageligt det var, da man selv var barn. Når man skælder ud på sine børn, tærer man på relationen til dem. Tænk bare på, hvordan man selv har det, hvis ens partner, en ven eller en kollega taler grimt til en "Hvorfor gør du altid bare som det passer dig? Kan du ikke forstå bla-bla-bla". Man får lyst til at trække sig.

Børn er afhængige af deres forældre og vender desværre ofte skæld-ud indad, så det bliver til et budskab om, ”at jeg er forkert", "de kan ikke lide mig", "jeg er ikke god nok" osv. Så det er godt at skrue ned for skæld-ud. Hvis man er havnet i en skæld-ud-fælde (for desværre avler skæld-ud ofte mere skæld-ud), gælder det om at vende skuden. Det kræver, at de voksne tager ansvar.

Det er naturligvis nemmere at pege fingre ad barnets adfærd og derved retfærdiggøre, at der bliver skældt ud. Sjældent fører det til en løsning, men udstiller i stedet den magtesløshed, man som forælder oplever. Så altså, ansvaret tilbage til forældrene og så nysgerrigt undersøge, hvorfor man er havnet i skæld-ud fælden. (Og det nytter altså ikke at begynde at skælde sig selv ud i stedet!). I stedet skal man stille sig nogle helt basale spørgsmål, som kan føre tilbage til årsagen for konflikten: Har vi tid nok sammen? Hvordan har vi det sammen i familien? Hvad kan vi gøre i stedet? Osv.

Ansvarlighed

Børn har brug for at være børn. Forældres ansvar kan ikke lægges over på børn, fordi de simpelthen ikke er i stand til at tage det på deres små skuldre. Det er forældre, der bestemmer hvordan stemningen er i familien, hvordan man taler til hinanden, og hvordan man omgås i det hele taget. Det lærer børn ikke ved, at man siger "I vores familie taler vi pænt til hinanden", men derimod ved, at man taler pænt.

Familieterapeuten Jesper Juul har et sted skrevet, at langt det meste af opdragelsen foregår mellem linjerne. Den vigtigste læring foregår med andre ord ikke, når man "prædiker" for sine børn, men når de ser på en. De suger det hele til sig. Taler mor og far grimt om andre mennesker, når de ikke er der? Hvordan hænger det sammen med et evt. ønske om at lære ens børn ærlighed? Er man kærlige over for sin partner? Lever man et liv, der gør en glade? Børn gør som vi gør og ikke som vi siger! Hvis man fokuserer lidt mindre på sine børn og mere på at tage ansvar for sig selv og være det menneske, man gerne ser sine børn vokse op til, er man vist kommet langt.

At være del af et fællesskab

Det er vigtigt for alle mennesker at være en del af et fællesskab. Familien er det vigtigste første fællesskab for børn. Som forældre kan man undersøge, hvilke værdier man gerne vil give videre i det fællesskab. Hvis man opfører sig grimt ved spisebordet og bliver sendt ind på sit værelse, bliver man ekskluderet af fællesskabet. Er det det, man vil i familien? Og vil man gerne, at ens barn tager den erfaring med sig i skole - at hvis et barn stikker lidt udenfor, så er der ikke plads til det? Eller vil man hellere vise hinanden, at der er plads til alle - også når man ikke lever op til "standarden". Er det ok at være med, når man er "umulig, uelskelig, ulidelig" osv.? Der findes ingen nemme svar og løsninger. Men det kan være givende, at man tænker over, hvad det er, man gør - og om det virker.

Vi begår fejl

Det er en klassisk problemstilling, at man som forældre på nogle punkter gerne vil gøre noget andet end ens egne forældre gjorde. Man husker måske med smerte tilbage på nogle af de ting, der blev gjort eller sagt, da man selv var barn. Det vil mange selvfølgelig ikke give videre. Derfor bliver mange også overraskede, når man så alligevel pludselig oplever, at ens egen mor eller far nærmest popper op i en. Der ryger ord ud af munden, som man ellers havde lovet sig selv aldrig at sige. Det er sjældent rart, men faktisk meget naturligt. De erfaringer, man har med fra sin egen barndom ligger dybt indgroet i en. Hvis man gerne vil gøre noget andet, må man nok være tålmodig med sig selv og så være nysgerrig efter at blive klogere på, hvorfor man gør som man gør.

Drop idealet om at være perfekt

Man kan altså have et ønske om at gøre tingene på én måde, men alligevel opleve, at man i virkeligheden gør noget andet. Man kan ikke altid leve op til egne idealer. Og derfor er det vigtigt at understrege, at man skal ikke - og kan alligevel aldrig - være perfekt.

Den amerikanske psykolog Donald Winnicott brugte begrebet "den gode nok mor". Det er altså ok at lave fejl. Man snubler. Man famler. Og man laver fejl. Endda mange fejl. Det er, som det skal være. Børn lærer noget vigtigt ved at være sammen med voksne, der laver fejl og siger undskyld. Det giver også børnene mulighed for at fejle. De lærer at det er menneskeligt og at man som menneske er ok, selvom det man gør ikke altid er ok. Sig undskyld, når du har fejlet. Og ikke mere. Helst ikke "du kan nok forstå, at når du..." Bare sig undskyld og tag ansvaret for dine fejl. Det andet bliver noget mudret noget.

Vision for familien

Sidst, men ikke mindst, glemmer mange en vigtig ting, fordi man er så optaget af dagligdagens gøremål, konflikter og udfordringer. Man opdrager med sigte på ens børns fremtid, men glemmer ofte at tænke på den. Det er godt for alle forældre og familier indimellem (fx. en gang om året) at kigge på, hvilken relation vil jeg gerne have til mit barn nu - og om 10 år? Hvordan hænger det sammen med den måde, jeg er overfor mit barn på? Hvad er vigtigt at prioritere i vores familie nu?

4
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4 (3 stemmer)


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
10/1BadedragtNovember 2004
20/12Hej Lillemoar  Jeg faldtMarts 2005
16/12P-piller, mini-piller og at amning April 2004
13/12BMIJuli 2004
26/11Hej :) Jeg er helt nyNovember 2006
23/11Hysterisk (eller ked?) datter :-(September 2015
15/11Godt arbejdeJuni 2004
8/11Uge 37,3Oktober 2007
27/10Lidt om osMaj 2016
27/10Hej igen. Det er faktiskAugust 2016
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Hvor slemt er rygning for sædkvaliteten?
Jordemoder Kære CamillaMig og min mand prøver at blive gravid og vi har forsøgt i...
Blødning under graviditeten
Jordemoder Hej Camilla Härtel.Jeg skriver til dig, da jeg for en lille uge siden ...
Hjælp til tyrannisk teenager
Familierådgiver Kære Gitte.Jeg er så ked af det. Igennem det sidste år har min nu 16-å...