Blodet fra dit barns navlestreng, kan bruges til blodprøver, så barnet ikke behøver at blive stukket. Derudover kan der udtages bloddannende stamceller fra navlestrengsblodet. Hvad disse celler kan bruges til, kan du læse mere om her.

Original forfatter Ebbe Dickmeiss, overlæge
Seneste opdateret 5. Juli 2007

Mens fosteret ligger inde i moderens mave, er det forbundet med moderkagen (placenta) via navlestrengen. I navlestrengen findes både en pulsåre og vener. Fosterets blod løber fra fosteret til moderkagen gennem navlestrengens pulsåre. Blodet kommer tilbage til fosteret fra moderkagen gennem navlestrengens vener. På den måde får fosteret ilt og næring fra moderkagen igennem navlestrengen, imens det ligger inde i moderens mave.

Straks efter fødslen klippes navlestrengen over ½-1 cm. fra barnet. Herefter ”fødes” moderkagen, og der kan nu tappes op til 100-150 ml blod fra den del af navlestrengen, der sidder på moderkagen. Dette blod stammer udelukkende fra barnet.

Der ingen risiko ved aftapning af navlestrengsblod. Barnet kan ikke ved fødslen tåle at få tilbageført den forholdsvis store mængde blod, det har liggende i moderkagen. Efterbyrden bestående af navlestreng og moderkage med indeholdende blod bliver normalt kasseret.

Hvad kan navlestrengsblod bruges til?

1. Blodprøver. Hvis barnet er sygt ved fødslen, eller man mener, at der kan være en risiko, at barnet vil blive sygt i perioden efter fødslen, tager man prøver af navlestrengsblodet til senere laboratorieundersøgelser. Dermed slipper man for at stikke barnet. Eksempelvis kan man bestemme barnets blodtype via navlestrengsblod, men man kan også gennemføre andre blodanalyser, som kan bruges til at finde frem til sygdomme og behandle den nyfødte.

2. Stamceller. Navlestrengsblod indeholder en vis mængde bloddannende stamceller, og i cirka halvdelen af tilfældene kan der også findes beskedne mængder såkaldte mesenchymale stamceller, forkortet MSC, i navlestrengsblodet. Stamcellerne er af typen voksne stamceller.

Hvad er stamceller ?

Stamceller er anderledes fra for eksempel nerveceller og muskelceller, som er det, man kalder for modne celler. Hvor modne celler har specialiseret sig i bestemte arbejdsopgaver (nerveceller leder nerveimpulser, muskelceller trækker sig sammen, tarmceller transporterer næring fra tarm til blod osv.) er stamceller primitive celler uden selvstændige arbejdsopgaver. Stamceller er imidlertid gode til at dele sig hvorved de dels kan forny sig selv og dels, som noget helt specielt for stamceller, kan udvikles til en række forskellige modne celletyper, hver med sin karakteristiske arbejdsopgave.

Voksne stamceller og embryonale stamcelle

Når man taler om stamceller, skelner man mellem de voksne stamceller og den såkaldt embryonale stamcelle. De voksne stamceller findes hos det nyfødte barn og findes i knoglemarven hele livet. Navlestrengsblodet indeholder ikke celler, som man ikke kan finde senere i livet.

Den embryonale stamcelle findes kun i de allertidligste fosterstadiers celleklump op til få uger efter befrugtningen. Disse stamceller kan udvikles til alle typer væv og celler i et menneske. De voksne stamceller har ikke lige så stort udviklingspotentiale som de embryonale stamceller, idet de kun kan udvikles til relativt få forskellige slags celler.

Hvad kan man bruge de voksne stamceller til?

De voksne stamceller omfatter den bloddannende stamcelle og den mesenchymale stamcelle (MSC)

I reagensglas kan den mesenchymale stamcelle (MSC) udvikles til forskellige typer af bindevævsceller (fedtceller, bruskceller, knogleceller, karvægsceller mv.), medens det endnu er uvist, om de kan udvikles til fuldgyldige celler fra andre slags væv (fx nerveceller, leverceller mv.). Man arbejder med MSC i forskningslaboratorier, men der er indtil videre ikke nogen sygdomsbehandlinger, som er baseret på brugen af MSC.

Den bloddannende stamcelle kan udvikles til alle blodets og immunsystemets celler. Modsat MSC bruges de bloddannende stamceller i dag i sygdomsbehandlingen. Siden 1970’erne har de været anvendt i forbindelse med ”knoglemarvstransplantation”.

I begyndelsen brugte man udelukkende knoglemarv udsuget fra hoftebenskammen fra vævstypeforligelige, raske, frivillige donorer til at transplantere med. Da det har vist sig, at bloddannende stamceller også findes i det cirkulerende blod hos voksne efter en speciel medicinsk forbehandling, benytter man nu også stamceller høstet fra blodet til at transplantere med.

Som tidligere nævnt findes stamcellerne altså også i navlestrengsblod, og i stedet for at kassere blodet efter fødslen kan man høste navlestrengsblodet og nedfryse stamcellerne til senere brug ved transplantation. Problemet med nedfrosset navlestrengsblod er, at det indeholder under 1/10-del af den mængde stamceller, som er i knoglemarvsudsuget eller i høst fra medicinsk forbehandlet donor.

Afstemning: Har du gemt - eller planlægger du at gemme dit barns stamceller?

Hvilke sygdomme kan behandles med bloddannende stamceller?

Transplantation med bloddannende stamceller anvendes i behandlingen af sygdomme, som skyldes arvelige defekter i de bloddannende stamceller, for eksempel alvorlig medfødt immundefekt samt i behandlingen af leukæmier (”blodkræft”). Ved transplantationsbehandlingen af disse sygdomme er det af afgørende betydning, at stamcellerne kommer fra andre (raske) personer og ikke fra den syge selv. Når man bruger materiale fra fremmede donorer benytter man sig af, at transplantatet indeholder/udvikler immunceller, som ser den "fremmede" patients leukæmiceller som fremmede og derfor afstøder dem aktivt. Man kan godt behandle leukæmi med egne stamceller, men man mister da denne immunologiske mekanisme. Man har konkret erfaring for, at der er 70-80%'s risiko for genkomst af leukæmien efter behandling med egne stamceller mod kun 20-30%'s risiko efter behandling med "fremmede" stamceller. Stamceller til transplantation doneres af vævstypeforligelige frivillige knoglemarvsdonorer, eller der kan bruges nedfrosset vævstypeforligeligt navlestrengsblod fra en navlestrengsblodbank. Det lave indhold af stamceller i navlestrengsblod betyder, at det ikke kan bruges til patienter, som vejer mere end 30-40 kg. (børn).

I behandlingen af lymfeknudekræft (som hyppigst rammer ældre i 50-60 års alderen) samt i behandlingen af visse meget sjældne børnekræftformer anvendes stamceller, som kommer fra den syge selv. Stamcellerne kan høstes fra patientens blod efter medicinsk forbehandling på det tidspunkt, hvor der er behov for dem.

Hvad er en navlestrengsblodbank ?

Der findes to typer navlestrengsblodbanker: offentlig navlestrengsblodbank, hvor beholdningen er til alles brug og privat navlestrengsblodbank, hvor beholdningen er til ”eget” brug.

En offentlig navlestrengsblodbank fungerer i princippet som en almindelig blodbank – det vil sige, at moderen overdrager frivilligt og ubetalt blodet til banken. Der er oprettet offentlige navlestrengsblodbanker i mange lande. Tilsammen opbevarer de ca 150.000 nedfrosne portioner. Er der et barn, som har behov for en transplantation med stamceller fra en rask donor, kan den behandlende læge søge i hele denne beholdning efter en vævstypeforligelig portion. Hvis den findes, kan den udleveres til transplantation af barnet.

En privat navlestrengsblodbank tilbyder mod betaling at nedfryse og opbevare navlestrengsblodet til eventuel senere brug for barnet selv.

Afstemning: Har du gemt - eller planlægger du at gemme dit barns stamceller?

Læs mere om stamceller på www.netdoktor.dk

Læs også...
Blodprøve fra hælen hos nyfødte børn
Helbredsundersøgelser hos småbørn
Syge børn

Del med andre

1 kommentar