Når svigermor bliver farmor

Forholdet mellem svigermor og svigerdatter er ikke altid lige uproblematisk - særligt ikke, når der kommer børnebørn til. Her får I nogle praktiske råd, der kan få en skrantende sviger-mekanik til at glide lettere.

Når svigermor bliver farmor

Det er velkendt, at forholdet til svigerfamilien ikke altid er gnidningsløst, og det er ikke unormalt, at kvinder føler, at særligt mandens mor fylder for meget. Forholdet mellem svigermor og svigerdatter kan være lidt af en prøvelse, og når der kommer børn ind i billedet, bliver det ofte rigtig kompliceret. Mens mange kvinder kommer tættere på deres egen mor, når de får børn, klager de over, at svigermor blander sig og ikke respekterer dem. Omvendt fortæller mange farmødre, at de oplever svigerdatteren som nærtagende og kantet.

Usikre på de nye roller

I virkeligheden er begge parter ofte usikre på den nye rolle som henholdsvis mor og farmor. Den nybagte mor skal forholde sig til alle de praktiske færdigheder og følelser i forhold til barnet, samtidig med at hun måske er udmattet af graviditet, fødsel og amning. Men også for svigermor kan der være meget på spil. Det er måske hendes første barnebarn, og selvom svigerdatteren ikke tænker på det, kan hun være bange for ikke få den gode kontakt til barnebarnet, som hun drømmer om.

Forpligtelsen træder frem

Endelig gælder det for begge parter, at familierelationerne bliver langt mere forpligtende, når der kommer børn på banen. Nu er man pludselig forbundet via barnet, og de fleste, både forældre og bedsteforældre, føler sig forpligtede til at få forholdet til at fungere bedst muligt, hvilket der jo også er god grund til. Det betyder meget for et barn at kende sine rødder og have et godt forhold til sine bedsteforældrene. Derudover kan gode bedsteforældre være en fantastisk hjælp i en moderne families travle hverdag. Og for bedsteforældrene er det ofte noget helt specielt at få lov at følge børnebørnene på tæt hold.

Gode råd til nybagte bedsteforældre

Giv kun råd når/hvis du bliver spurgt

Det er sårbart at være forælder (især nybagt), og der er mange ting, man kan være i tvivl om. Derfor kan velmenende råd fra svigerforældrene opfattes helt anderledes, end de var tiltænkt. Forældrene kan føle, at du ikke synes, at de gør det godt nok.

Anerkend forældrene

Vis forældrene tillid, og anerkend, at de gør deres bedste - og at det er rigtig godt.

Giv plads til forskellighed

Hvis din svigerdatter handler anderledes, end du ville have gjort, så overvej, hvad hendes hensigt er, og husk, at de fleste ting kan gøres på forskellige måder og stadig være rigtige.

Tag aldrig et barn ud af favnen på din svigerdatter

Nogle nybagte mødre lader gerne andre holde barnet, mens andre gerne vil have barnet tæt på sig selv det meste af tiden. Accepter, hvordan din svigerdatter har det, selvom du måske bliver irriteret og ked af det. Barnet er en gave. Som farmor skal du derfor huske at vise din glæde og taknemmelighed, hvis du må holde barnet.

Spørg hvad du kan hjælpe med

Sig højt og klart, at du gerne vil hjælpe, men begynd ikke selv på projekter i din svigerdatters hjem. Hvis du for eksempel begynder at vaske op, uden at du er blevet bedt om det, kan det opfattes som grænseoverskridende og som en kritik.

Skab traditioner

Det er som regel den ældre generation, der skaber traditionerne i familien. Tag initiativ til familiesammenkomster eller andet, du synes, kunne være dejligt at have sammen med den unge familie. Hvis familien ikke tager godt imod dine initiativer, kan det være en god ide at spørge sig selv, om der er noget i relationen, der halter, og som skal ryddes op i. En ærlig og konstruktiv dialog er ofte vejen frem.

Aftal hvem der bestemmer

Det kan skabe konflikter, hvis man som bedsteforælder begynder at blande sig i opdragelsen. Derfor er det godt at tale åbent om, hvem der bestemmer - og hvem, der bestemmer hvad - i forhold til barnet, når de tre generationer er sammen. Dette gælder både i barnets hjem og i bedsteforældrenes.

Se på din egen andel af forholdet

Hvis du oplever problemer i relationen til din svigerdatter, så er du nødt til at vende blikket indad. Undersøg, hvad der irriterer dig eller gør dig ked af det, og tag ansvar for at ændre det. Du kan ikke lave om på andre, kun dig selv.

Læs også: Hvordan er jeg den bedste farmor?

Gode råd til nybagte mødre

Lad dine svigerforældre komme ind i varmen

Måske foretrækker du dine egne forældre og deres tilgang til børn, men sørg for at være åben overfor dine svigerforældre også. Husk at de har opdraget den mand, du har valgt at få børn med og hav respekt for det, de har at byde ind med. Tænk på deres selskab som en berigelse frem for at se det som kritik eller konkurrence.

Mærk efter og sig fra

Fortæl, hvad der betyder noget for dig, og hvordan du gerne vil have det, ellers kan du nemt opleve, at dine grænser bliver overskredet. Det er okay at sige ja tak til hjælp og besøg, og det er også ok at sige nej tak. Mærk efter, hvad der føles rigtigt, så du ikke falder i en fælde, hvor du siger ja hele tiden for at please og ligeledes, at du ikke siger nej hver gang, for at holde svigermor ude. Dine grænser vil formentlig blive overskredet af og til, og så er det godt at få sagt fra. Ellers kan du gå og ophobe en masse irritation, som i det lange løb kan få større konsekvenser for jeres relation. Bliv ikke bange, hvis din svigermors umiddelbare reaktion er at blive irriteret, fornærmet eller ked af det. Uanset alder er det svært at føle sig kritiseret.

Konflikter er ikke nødvendigvis dårlige

Hvis der er noget særligt, der irriterer (fx. at svigermor ryger i barnets nærvær), så sørg for at få taget en snak om det. Husk, at konflikter kan skabe kontakt, hvis man er villig til at lytte til den anden og holde sig på sin egen banehalvdel. Det vil sige, at man fortæller, hvordan man selv har det, hvordan man oplever en situation, hvorfor det er vigtigt for en, hvad man føler osv., mens man afholder sig fra at sige "DU gør, DU siger, DU er" osv.

Bær over med svigermor

De fleste svigermødre gør sig meget umage, men det kan være svært at mærke, hvis I tænker meget forskelligt. Bær over med din svigermor, hvis hun kommer til at sige eller gøre noget lidt "klodset" og se intentionen bag.

Involvér svigermor

Fortæl om tanker, følelser og oplevelser med barnet, og spørg om hjælp, hvis du har brug for det. Nogle har en tendens til at vælge deres egen mor først, når barnet fx. skal passes, men prøv at fordele sol og vind lige, så svigermor også bliver involveret. Det kan godt være, at du er mest tryg ved dine egne forældre, fordi du måske kender dem bedre og nemmere kan fortælle dem, hvordan du gerne vil have det. Men lad det ikke gå udover dit barn, som har brug for kontakten til sin farmor og farfar også. Kommunikér klart og hav tillid til, at hun/de kan hjælpe.

Aftal hvem der bestemmer

Igen er det vigtigt at vise tillid til bedsteforældrene. Lad dem bestemme, når de passer børnene, medmindre der er særlige forhold, der gør sig gældende. Børn har kun godt af at opleve, at der er forskellige måder at gøre tingene på. Aftal også, hvem der bestemmer, når I alle sammen er samlet.

Vær nysgerrig

Tal om barndom, oplevelser, opdragelse, holdning til børn både med dine egne forældre og dine svigerforældre. Vælg et tidspunkt med følelsesmæssig neutralitet, så stemningen bliver oprigtig interesse og ikke kritisk mistænksomhed. På den måde bliver I alle sammen klogere på hinanden, og hvorfor I tænker og handler, som I gør.

Tag ansvar for kontakten

Sørg for, at børnene bevarer kontakten til bedsteforældrene - også i tilfælde af skilsmisse. Hvis man står i en skilsmisse eller på anden måde er i konflikt med ens partner og svigerfamilie, gælder det virkelig om at have øje for børnenes behov og sætte egne sårede følelser i baggrunden. Hold børnene ude af konflikten og husk, at det vil være et ekstra tab for både bedsteforældre og børnebørn at miste kontakten til hinanden.

Se på din egen andel af forholdet

Hvis du oplever problemer i relationen til din svigermor, så er du nødt til at vende blikket indad. Undersøg, hvad der irriterer dig eller gør dig ked af det, og tag ansvar for at ændre det. Du kan ikke lave om på andre, kun dig selv.

3.714285
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 3.7 (7 stemmer)

Kilder

Emilie Melchior er inspireret af Annette Tholstrup i Aschehougs ’Store babybog 0-3’ år kapitlet om bedsteforældre samt psykoterapeut Cecilia Virgin.

Opdateret af Gitte Krogsgaard Andersen 


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


5 kommentarer

gravid2010

21/07/10 - 10:19

Det er en rigtig god artikel, og jeg har selv tænkt på hvordan forholdet vil blive mellem svigermor og mig når babyen kommer, da svigermor ofte kan være "dominerende" i et selskab eller "bedrevidende" når man egentligt selv mener at man har styr på tingene.. Og som der er angivet som eksempel i artiklen, kan hun også meget vel finde på at gøre rent i mit hus, hvis hun mener at der lige er noget hun vil hjælpe med.
Det skal dog lige siges, at min mand er enebarn.

Men jeg tror nu ikke at man kan lade denne artikkel ligge på svigermors spisebord, uden at hun vil tage det som en fornærmelse, fremfor gode råd og vejledning..

stinefloorball

25/07/10 - 21:43

Jeg synes det er meget ærgeligt, at der står at barnebarnet er en gave, fordi det for nogle bedsteforældre er ensbetydende med deres ejendom - og så har man balladen.

Det er min opfattelse, at bedsteforældre, der blander sig for meget i virkeligheden har psykiske problemer, der stammer fra dengang de selv blev forældre.

- Stine

starkpigen

27/07/10 - 16:59

Synes artiklen kommer fint rundt om nogle af de problemer man kan rende ind i.  

Stine! Synes det lyder lidt hårdt, men kender jo heller ikke din baggrund. Jeg ville ønske min svigermor blandede sig mere. Vi skal inviterer hvis vi vil se dem, de kommer eller ringer ikke bare og inviterer på kaffe.

Ved de er glad for vores datter men ville gerne have hun så dem mere da de skræmmer hende når vi så endelig er sammen. 

 

 

 

Dawinia

06/02/12 - 21:32

Min svigermor har alle kort på hånden til at være noget særligt i min søns liv , han har nemlig ikke andre bedsteforældre. Desværre prioterer hun min svigerindes børn meget højere end vores søn. Feks. har min svigerindes børn (13,4½,2½ år) alle fået en børneopsparing i dåbsgave. Vores søn er ikke døbt , og vi valgte selv at oprette en børneopsparing til ham . Det faldt ikke i god jord , så som straf , har hun ikke lavet en opsparing til ham . vi foreslog ellers en bedsteforældre konto , den virker jo på samme måde , men næh nej ikke tale om - så de 3 andre børnebørn får en opsparing men ikke vores søn. Hun passer min svigerindes børn i tide og utide ( da hun og hendes mand prioterer at rejse 2-3 uger om året uden ders børn , samt tage på weekend hver 4 uge uden børn), hun tager ned til min svigerinde hver torsdag , da svigerindens mand spiller golf torsdag efter arb. Hun flytter ned til min svigerinde hver gang hendes mand ikke er hjemme (rejser med jobbet/gutterne) osv. osv. Men spørger vi om hun kan sidde hos vores søn en aften fordi vi skal til møde i BH/gerne vil i biffen/ud og spise osv. , er det meget sjældent hun kan "for jeg har jo også et liv". Det er meget meget sjældent vi beder om hjælp/pasning , og heller ikke selvom jeg er meget alene hjemme , da min mand rejser meget med sit job , men nej nej det går altså ikke. For nogle måneder siden skulle min søn have nye dræn , jeg spørger min svigermor om hun vil tage med mig , da han ikke skal sidde bag i bilen alene efter narkosen. Datoen er en torsdag men allerede kl.9.15 , så hun kan jo sagtens nå ned til min svigerinde inden middag , selvom hun tager med mig (vi bor 3 min. fra svigermor , 15 min. fra ørelægen - min svigerinde bor en times kørsel fra os). Men hun siger "nej du ved jo udemærket godt jeg har en FAST aftale med YY om torsdagen !!! - kan du ikke få en anden dag så, hvis jeg skal tage med ??". Jeg forklarer hende at som hun jo godt ved har ørelægen en dag om måneden hvor de lægger dræn , og at min søn skal have nye dræn NU , samt at hun jo kan være kørt mod YY inden 10.30 , og at YY jo alligevel først er hjemme fra job ved 14-15 tiden. Men: "nej det kan jeg ikke , jeg skal gøre rent , vaske tøj og hente de 2 små - det gør jeg ALTID op torsdagen , det ved du jo også !!!". Jeg var så GAL og ked af det , hvis man ikke kan hjælpe ud når ens barnebarn skal i narkose , hvornår hjælper man så ??. Og da han så fik dræn , skrev hun ikke en gang en sms om hvordan det var gået - godt nok er det nu 12 gang han får dræn , men alligevel - bare en af YY's unger har et lille sår sms'er hun til os om det osv. Min mand har flere gange sagt til hende at vi føler hun gør forskel , men det mener hun ikke - og hun har fortalt min svigerinde at vi brokker os - så nu er det forhold også endnu mere anspændt end det var i forvejen. Ved et tilfælde hørte vi forleden fra min mands moster at svigermor , hendes kæreste , moster og en veninde skal ud og rejse til sommer - dejligt for dem . Men de har sørme liiige planlagt det så de rejser dagen før min søns fødselsdag , og først kommer hjem 3 dage efter min fødselsdag (de er væk i 3 uger) .... det er sgu fantastisk. Situationen er nu sådan , at vi ikke ses med dem , medmindre de inviterer os , vi skriver ikke sms'er til dem om noget som helst .... tja der er sgu ret kold luft . Det er bare så surt , for jeg har faktisk altid holdt meget af min svigermor - men jeg gider ikke mere forskelsbehandling osv. Hun havde alle kort på hånden for at få et særligt forhold til vores søn , da hun jo netop er den eneste bedsteforældre i hans liv - så der er INGEN konkurrenter til hende. Men hun har valgt anderledes , og nu må hun og min søn desværre betale den pris - for vi stiller ikke op til mere.

Mette Rungstrøm

09/02/12 - 13:01

Uha, nej jeg er heller ikke sikker på at denne artikel ville falde i god jord hos farmor, jeg er ret sikker på at hun ville opfatte den som en fornærmelse. Ikke desto mindre har min mand (efter at jeg læste noget af artiklen højt) bedt mig om at sende ham et link, som han måske vil sende videre til sin mor.... Og kan godt forstå at han gerne vil have hun læser den, da vi står med rigtig mange af problemstillingerne og tror det ville hjælpe på stemningen i familien en gang imellem, hvis farmor kunne tage lidt af artiklen til sig. 

Det skal siges at vi er rigtig glade for farmor og min datter på 16mdr ligeså, men vi har måtte og kæmper stadig nogle store kampe med at få farmor til at acceptere vores holdninger og regler. Rigtig tit må jeg gå på listefødder for ikke at forstyrre husfreden og der er blevet slugt mange store kameler i det sidste halvandet til to år.... 

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
16/10Her finner du mange fineJuli 2004
27/9Gåvogn eller gåstol?????Juli 2008
13/9sandhedJuli 2004
6/9Virkelig lækker kage!Juli 2004
25/8Vi bruger heller ikkeApril 2004
9/8Børnepenge 2017 - Hvornår får jeg børnepengeFebruar 2009
9/8Børnepenge 2017Februar 2009
30/7Et lille komfort-trick måske....Oktober 2005
27/7Hår(d)vaskApril 2004
27/7BeggeJuni 2007
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
21/10Pro Photographer casting pregnant womenGraviditet
21/1035 år og 2 MA på 1 år. Gravide over 35 år
15/10Hov links kiksede, hvorfor??Livet med børn
15/10Vi har lige haft fnat :( FyLivet med børn
5/10Daarligt arbejdsmiljö efter jeg har sagt jeg ...Graviditet
29/9Fra negativ til positiv test med babyplanSnart gravid
24/9TipOrdet er frit
20/9Generelt dyrt at købe tøjLivet med børn
18/9Jeg har selv forsøgt mig medOrdet er frit
18/9afviser pludselig flaskenOrdet er frit
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Mulig graviditet: Hvor tidligt kan man mærke det?
Jordemoder Hej!Jeg er 25 år gammel, og jeg er gift (har jeg været siden marts 201...
Bosat i udlandet: Skal mit barn vaccineres mod polio?
Sundhedsplejerske Hej Jane Jeg bor i Vietnam og har en søn på 5½ år. Vietnam har et...
Sådan tackler du dit barns institutionsskifte
Familierådgiver Hej GitteMin mand og to børn på nu hhv. ca 2½ år og 8 måneder flyttede...
Annonce