Vi har to drenge på hhv. 2 år og 11 måneder. Med den store har vi lige siden han var omkring 1 år ladet ham spise det samme som os andre til aftensmad - nogle gange spiser han meget, andre gange lidt.

Uanset hvor meget han spiser bliver han tilbudt yoghurt med havregryn inden sengetid - så er vi sikre på at han ikke går sulten i seng. Det samme gør sig nu gældende for lillebror på 11 måneder der også meget gerne vil smage vores mad, men ikke altid får nok til at gøre det ud for et måltid.

Derved vænner de sig til at spise "normal" mad, men i deres eget tempo. Storebror spiser nu som regel et normalt aftensmåltid sammen med os andre, men vil stadig gerne have sin youghurt med havregryn inden sengetid:)

Mvh. Pia

Ja også vil jeg sige at man også skal stole på at de nok skal sige til hvis de er sultne. Hvis de selv får lov til bestemme hvad og hvor meget de skal spise så giver det dem en fornemmelse af at bestemme, at man jo så "hjælpe" ved at kun have lidt bønner og gulerødder henne ved barnet, hvis det er det som tager tid og fokus væk fra måltidet, også skiftevis rose og bekræfte barnet i at det selv bestemmer er klart vejen frem.

Vi hører tit "Kan ikke lide" og så siger vi "ok jamen så må du lade være med at spise det" og gør ikke mere ved det. Så spiser han det som han synes og også gerne det han lige sagde han ikke kunne lide.

Jeg er af den opfattelse at barnet selv skal lære hvornår man er sulten, tørstig, træt mm. Selvfølgelig skal man som forældre hjælpe barnet til at træffe de rigtige valg og støtte barnet i at man respekterer deres valg.

Dog har vi altid vand stående ved hans seng og hvis han slet ikke vil spise noget aftensmad så tilbyder vi et stykke rugbrød uden noget. Sjovt nok er det tørre rugbrød nogengange mere lækker end hvad vi lavede af mad, bare fordi han selv bestemte hæhæ Selvstændighedsfasen er skøn! :)