Kolik

Et spædbarn græder omkring 1½ time i døgnet, indtil det er tre måneder gammelt. Hvis det græder mere, og hvis du ikke kan trøste det, har barnet måske kolik. Man ved ikke, hvorfra kolik kommer, men man ved, at barnet ikke tager skade. Og at det holder op igen.

Gråd har en livsnødvendig funktion

Gråd er normalt. Det er en af de stærkeste måder, dit spædbarn kommunikerer på, og den knytter jer sammen. Gråd vækker din opmærksomhed, så dit barn får den livsnødvendige omsorg og kontakt. Det er jo netop ved at græde, at det fortæller dig, at det er sultent, trænger til en ren ble, at det er tid til at sove eller måske har det brug for at blive taget op, holdt om og høre din stemme. Der kan være mange grunde til at dit barn græder.

Du giver gråden mening
Nogle gange kan det være svært at tolke, hvad det er dit barn vil og finde en forklaring på gråden og uroen. Du kan ikke høre direkte på gråden, hvorfor dit barn græder, men du kan lytte til, hvor indtrængende den er og sætte den ind i en sammenhæng i forhold til den situation, dit barn befinder sig i. Hvis du ammer, vil du ofte opleve, at dit barns gråd får mælken til at løbe.

Dit spædbarn har ikke kontrol over gråden
De første tre måneder har dit barn ikke kontrol over gråden, hverken hvornår den kommer eller hvor længe, den bliver ved. Gråd er en del af dets "overlevelsesinstinkt". Derfor kan du i denne periode ikke "forkæle" dit barn eller give det "dårlige vaner" ved at tage det op, når det græder. Gråd er en "naturlig tilstand" dit barn er i, ligesom det har perioder, hvor det sover, og perioder hvor det er vågent og opmærksomt. Gradvist bliver dit barns gråd mere nuanceret og kommer til at være en del af en bevidst social adfærd.

Lær dit barn at kende
Der er store individuelle forskelle på, hvor meget og hvordan børn græder, og hvor nemme de er at trøste. I den første tid med dit nyfødte barn er det en god ide at prøve, om du kan give dig selv ro og tid til at lære dit barn at kende og gøre dig dine erfaringer med, hvordan du bedst trøster og tolker dets signaler.

Det kan være beroligende musik, et varmt bad, babymassage eller noget helt fjerde. Hver familie finder sin måde at opfylde barnets behov og berolige det på. Der findes ingen manual til det enkelte barn, selvom mange forældre ville ønske det.

Nogle forældre oplever, at deres barn er særlig sensitivt overfor indtryk og påvirkninger fra omverdenen og at det reagerer ved at blive uroligt, da det har svært ved at "lukke af". Forældrene er derfor nødt til at begrænse stimuli, for eksempel lyd, lys, syn og lugt, så barnet ikke får flere indtryk, end det kan rumme.

Mest gråd i 2-måneders alderen
Danske spædbørn græder i gennemsnit omkring 1½ time i døgnet, indtil de er 3 måneder gamle. Gråd defineres, som både når dit barn græder med lyd på, men også når det virker uroligt og irriteret. Mængden af gråd stiger fra fødslen og er størst ved cirka 2 måneder og falder hen mod 3 måneders alderen. Det gælder både almindelig gråd og kolikgråd.

Når gråd bliver til kolik
Det kan være svært at vurdere, hvornår gråd går over i en tilstand af kolikgråd. Nedenfor er beskrevet nogle af de kendetegn, man typisk bruger til at definere kolik:

  • Dit barn græder i mere end tre timer i døgnet, mindst tre dage om ugen i de første tre levemåneder
  • Det virker som om, at dit barn ikke magter at holde op med at græde og uanset hvad du gør, kan du ikke trøste det.
  • Nogle børn trækker benene op og spænder i maven
  • Gråden/skrigeturene kan komme på alle tider af døgnet, men hyppigst sidst på dagen og om aftenen. Det er også på disse tider, at almindelig gråd er hyppigst
  • Cirka 10-15 % af alle børn er "kolikbørn" 

Gråd og sygdom
Kontakt lægen, hvis du er usikker på, hvorfor dit barn græder, og det viser tegn på sygdom som for eksempel feber, opkast, diarre eller det ikke tager på i vægt.

Lægen undersøger dit barn for at udelukke, at gråden skyldes sygdom. Kolik er ikke en sygdom, men mere en tilstand og der er derfor ingen medicinsk behandling, der kan helbrede det.

Årsagen til kolik er usikker
Man ved ikke, hvad kolik kommer af, måske det er en blanding af forskellige faktorer. Der findes mange forklaringer og myter om kolik. Få af dem er underbygget af forskningsbaseret viden.

En af de mest almindelige og ældste forklaringer på kolik er problemer i barnets mave- tarmkanal. Nogle af disse maveproblemer kan skyldes overfølsomhed overfor komælksprotein. Det kan være årsagen hos en lille gruppe kolikbørn (cirka 1-2 %), men langt fra alle. Børn der får modermælkserstatning har ikke oftere kolik end børn, der bliver ammet.

Kolik som udviklingsfænomen
Undersøgelser viser, at kolik er lige så hyppigt hos børn af flergangsforældre som førstegangsforældre, og det hænger ikke sammen med noget, du gør eller ikke gør som forælde,r eller med dit barns fødsel eller temperament.

Kolik findes i alle kulturer og endda i dyreriget. Den teori om årsagen til kolik, man hælder mest til i dag er, at kolik er et udviklingsfænomen hos sunde og raske børn. Børn udvikler sig i forskellig hastighed, og derfor er der også børn, der er længere tid om at regulere gråd. De græder længe og har svært ved at holde op igen. Når de er omkring 3 måneder er "gråd-modningsprocessen" overstået, og på det tidspunkt græder de lige så meget/lidt som gennemsnittet af børn på den alder.

Lindring af kolik
Der er lige så mange mere eller mindre veldokumenterede "råd" om kolik, som der er årsagsforklaringer. Det kan være svært at overskue, hvad man skal gøre, som forældre med et grædende spædbarn på armen, men her får du alligevel et par råd til, hvad du kan afprøve: 

  • Kropskontakt
    En faktor, der har indvirkning på, hvor meget dit barn græder, er kropskontakt. Undersøgelser tyder på, at tæt kropskontakt har indflydelse på dit barns gråd, da det beroliges af dine kropsbevægelser og lyden fra dit hjerte, og du hurtigere kan reagere, når dit barn begynder at græde. Kropskontakt kan ikke forebygge kolik, men lindre.
     
  • Bæresele/slynge
    Nogle forældre vælger at bruge bæresele eller en slynge. Det giver dig mere bevægelsesfrihed og aflaster din ryg og skuldre, når du bærer rundt på dit barn i længere tid.
  • Svøb dit barn
    Fysioterapeut Kirsten Sellin er inspireret af den amerikanske børnelæge Harvey Karp. Han har udviklet en metode, der forsøger at efterligne de sanseoplevelser, barnet oplever i livmoderen. Det gøres ved at svøbe barnet, ved lydstimulation og vuggende bevægelser. Metoden er afprøvet på Rigshospitalets barselsgang, og du kan læse mere om den i bogen, der er nævnt sidst i artiklen eller på svoebditbarn.dk
  • Kiropraktik og zoneterapi
    Kiropraktorbehandling består af lette og kortvarige tryk med fingerspidserne, der får eventuelt låste led til at bevæge sig normalt igen. Nogle forældre oplever, at det har en effekt, men der mangler videnskabelige undersøgelser på området. Det samme gælder for zoneterapi. Ved zoneterapi masseres barnets fodsåler ved bestemte punkter ud fra en teori om, at punkterne repræsenterer forskellige organer og at zoneterapi blandt andet hjælper med at genskabe balance i kroppen.
  • Amning - barnet skal have den fede mælk
    En undersøgelse har vist, at når du ammer, skal du være opmærksom på at lade dit barn spise sig helt mæt ved det ene bryst, inden du eventuelt skifter til det andet. Det er den sidste mælk i brystet, der er fed og mættende. Hvis dit barn ikke tømmer brystet, før du skifter, får det meget af den tynde mælk, der indeholder laktose, som kan give luft i maven. Ofte er det ene bryst nok til at dit barn bliver mæt.

Bed om aflastning
Det er en meget stor belastning at være forældre til et barn med kolik. Netop som du tror, at det sover, og du selv har lagt dig for at hvile, vågner det med et skrig. Mange føler, at de lever i konstant alarmberedskab og med et søvnunderskud, der vokser dag for dag.  

Det kan derfor være nødvendigt med aflastning ind i mellem, så bed om hjælp fra familie og venner.

Folk står ofte i kø med gode råd og vidundermidlet til at kurere kolik. Nogen gange er det nødvendigt at sige fra i forhold til de mange velmenende råd og i stedet bede om lige præcis det, du har brug for. Det kan være venner, der kommer med et varmt måltid mad, eller mormor der går en tur med støvsugeren eller triller en tur med barnevognen. Eller måske bare et par ørepropper, så du kan holde gråden ud, mens du går rundt og vugger dit barn.

Pas på hinanden
Det kan slide på forholdet, når man har et barn, der græder meget og ofte. Husk derfor at tale med hinanden om, hvordan I har det, om jeres forventninger til hinanden, og hvordan I bedst samarbejder om at tackle tiden med kolik.

Hvis du rammes af afmagt
Under stort pres rammes mange forældre af afmagt. I sådan en situation skal du minde dig selv om, at dit barn ikke skriger med vilje og lige meget hvor længe/højt dit barn skriger, må du aldrig være hårdhændet eller ruske det.

Hvis du er alene med dit barn, og du ikke længere magter, at det skriger, så læg det fra dig et sikkert sted og forlad rummet. Træk vejret dybt og gå tilbage til dit barn, når du har samlet kræfter og føler dig rolig og atter kan tage det op og trøste det.

Tal med din sundhedsplejerske
Hos nogle kan søvnmangel give symptomer, der minder om dem, der kommer ved en efterfødselsreaktion. Fortæl din sundhedsplejerske, hvordan du har det. Hun ved, hvordan det er at leve med familie i ”undtagelsestilstand”. Det kan lindre at tale med en professionel samtalepartner, at få luft og vide at der er en, der støtter jer på sidelinjen. Din sundhedsplejerske har også mulighed for at sætte dig i kontakt med andre forældre, der kender til det at have et kolikbarn.

Det varer ikke ved
Nogen gange er der ikke er andet at gøre, end det du allerede gør. Sådan er det lige nu. Dit barn er i en periode med meget gråd, det vokser sig fra det igen og det har ikke konsekvenser for det på længere sigt, hverken i forhold til dets sundhed eller udvikling.

4
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4 (2 stemmer)

Kilder

Marissa Alvarez Wolke og Annemette Talbro: Hvorfor græder barnet? Gråd og kolik hos spædbørn. Komiteen for Sundhedsoplysning, 2010

Ian St James-Roberts, Marissa Alvarez Wolke m.fl.: Infant Crying and Sleeping in London, Copenhagen and When Parents Adopt a “Proximal” Form of Care. Pediatrics Juni 2006.

Amning - en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen 2009

Kirsten Sellin: Svøb dit barn. Olivia 2006.


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


3 kommentarer

42KbhS

22/02/10 - 12:14

Vi masserede mave fra venstre mod højre, men med hendes ben bøjet/trukket op, så det var dem vi blidt trykkede ind mod maven. Så lavede vi store cirkelbevægelser (mod uret, så det blev venstre mod højre nede mod tarmen) ind mod maven, og det virkede mange gange rigtig godt - hun blev rolig og /eller pruttede :-) Jeg havde lært det af en yogalærer.

kolikmor

16/02/15 - 12:30

Nogle kolikbørn kan ikke tåle komælk. De får det meget bedre hvis man skifter til en hyperallergen modermælks erstatning, eller fjerner alle mælkeprodukter fra moderens kost.

D-vitamin dråber med kokosolie kan også give mavepine.

Mvh. Kolikmor.dk

salka20

01/09/16 - 21:12

Alle "kolik" børn bør som det første blive undersøgt af en kiropraktor.
De kan afhjælpe de fleste kolik problemer.

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
28/3Hej. Jeg er ny herinde.Maj 2004
28/3Cipralex | Us Cod SalesMarts 2007
28/3Alprazolam | 2Mg Xanor BuyApril 2010
26/3Clomipramine | Cheap Discount PillOktober 2012
26/3Hej. Jeg synes det vil væreOktober 2017
24/3Teksten og akkorderne, hvis man har lyst :)November 2004
24/3Zanaflex | Buy EnglandDecember 2014
24/3Diamox | Where Order 93Oj3Juni 2013
24/3Retin-A | 100 Mg Price 0Oktober 2016
24/3Plavix | Buy No Rx 5TndtJuni 2002
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
28/3Zantac | Buy Brand In InternetINAKTIV - SKRIV IKKE HER: Gravid - igen
23/3Gravid, bange for at der ikke er liv. Graviditet
20/3Graviditetssymptomer - eller skør i hovedet..?Snart gravid
15/3Jeg tror ikke man kan få demOrdet er frit
15/3Hej :-) Jeg vil mene at duOrdet er frit
1/3Hej :)  Jeg vil lige smide enGraviditet
1/3Har du overvejet eller fået nedfrosset dine æg?INAKTIV DEBAT - SKRIV IKKE HER: Mor for første gang
28/2Vikle til 1-årigOrdet er frit
27/2FortrydelsespilleLivet med børn
26/2Søvn i rutine, hvordan?Livet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Datter vil være en søn
Sundhedsplejerske Hej Jane.Jeg har en datter på 6 år. Hun har siden, hun var 2½ givet ud...
Konflikt, kærlighed eller splittelse?
Familierådgiver Hej GitteJeg har været sammen med min mand igennem 22 år, hvoraf vi ha...
Skal mit barn vaccineres mere?
Sundhedsplejerske Kære JaneJeg har et lille spørgsmål, som jeg har søgt at finde svar på...