Ingen ved, hvorfor spædbørn får de mavesmerter, der kendetegner kolik, og derfor er der desværre heller ingen umiddelbar løsning på problemet. Der er dog små ting, du kan gøre, som måske kan afhjælpe dit barns ubehag en smule ...

Original forfatter Christel Bech,, sygeplejerske
Seneste opdateret 29. April 2004

Hvad kan man gøre?

Når en baby får kolik, vendes der op og ned på familielivet, mens kolikken varer. Det kan være en hård belastning at stå med et spædbarn, der græder utrøsteligt, og føle sig utilstrækkelig. Men der er små ting, man kan gøre. Noget af det hjælper måske barnet, og noget hjælper måske forældrene. Bare det at gøre et eller andet og at have nogle forskellige udveje hjælper.

Hvad er kolik?

10 til 15 procent af alle børn får kolik. Det store problem ved kolik er, at man ikke ved, hvad det er. Der findes forskellige teorier, men ingen af dem har endnu været overbevisende, forstået på den måde, at ingen af dem har ført til en god behandlingsmetode.

Den mest almindelige teori formoder, at der er en overfunktion af barnets tarme, som ved sine hurtige bevægelser får lighed med en slags tarmkrampe. Der er også en formodning om, at tarmbevægelserne måske er for langsomme, sådan at tarmluften samles sammen og giver barnet smerter, når den udvider tarmene. Andre igen tror, at det har noget at gøre med, hvor hurtigt barnet spiser, at det spiser for meget eller sluger for megen luft og ikke får bøvset tilstrækkeligt. En ny teori er, at der måske kan være en forbindelse mellem kolik og moderens indtagelse af komælk.

Hvordan ved man, om barnet har kolik?

Kolik kan kendes på en række karakteristiske kendetegn:

Kolik kommer frem i løbet af de første to til fire uger af barnets levetid, og barnet lider af den i cirka tre måneder.

Der er høj gråd, ofte i to til tre timer, barnet er utrøsteligt, og perioderne kommer oftest på samme tid af døgnet. Perioderne optræder oftest en til to gange i døgnet.

Barnet har mavesmerter, trækker fødderne op under sig og knytter hænderne.

Nogle børn har voldsom rumlen i maven og har megen tarmluft.

Vær sikker på, at der ikke er andet end kolik i vejen med barnet. Høj, vedvarende og utrøstelig gråd skal altid undersøges, inden man slår sig til tåls med, at det er kolik, barnet lider af. Andre sygdomme, der kan give høj vedvarende gråd, er for eksempel tarmslyng, afklemt testikel eller en påført smerte. Hvis man er i tvivl, skal man altid kontakte sin egen læge.

Har moderens kost betydning for barnets kolik?

Der er en teori om, at hvis moderen spiser mad, der er meget luftfremkaldende, kan det fremkalde eller forværre kolik hos barnet. Mad og drikkevarer, der er meget luftproducerende, er:

• appelsinjuice
• grøntsager, i særdeleshed løg og kål
• frugt som æbler og blommer
• stærkt krydret mad
• koffeinholdige produkter som chokolade, kaffe og te

Der er næsten ikke andet at gøre end at prøve sig frem. Prøv en ting ad gangen og se, om der er nogen forskel på barnets kolik. Det er bedst at lade to dage gå mellem hver ny ting, man spiser, så man ved, hvad det er, barnet reagerer på.

Hvad kan man selv gøre for kolikbarnet?

Fordi der ikke er nogen forklaring på, hvad kolik er, er der heller ikke ét godt råd, der duer. Men der er mange små råd, som er værd at prøve.

• Mange kolikbørn bliver roligere, hvis de bliver rokket frem og tilbage. Det kan være i en vugge, i en gyngestol eller på ens knæ.
• På nogle børn hjælper det at blive båret i en mavesele. Dér hjælper de små rokkende bevægelser og varmen fra den voksnes krop.

I forbindelse med kolikbørns måltider kan man prøve:

• Om det hjælper at give mælken langsommere.
• At lade barnet bøvse hyppigt.
• At lade barnet sidde opret, mens det spiser.
• Hvis barnet får mælkepulver, kan det være en god idé at prøve at skifte til et andet mærke og se, om det har effekt.

Kolikbørn kan somme tider beroliges af musik eller af monotone lyde. Nogle forældre har oplevet, at deres kolikbarn blev roligt, hvis de tændte for støvsugeren eller kørte en tur i bilen. Det kan være en god idé at synge for barnet. Det beroliger også forældrene, og man føler, man gør noget for barnet.

I de senere år har man fundet ud af, at nogle kolikbørn har glæde af massage.

• En let massage på barnets bare mave kan måske lette smerterne og hjælpe barnet til at prutte.
• Når man masserer barnets mave, er det vigtigt, at man gør det i lette cirkelbevægelser fra venstre mod højre, hvis man står nedenfor barnets fødder. Grunden til, at det skal være i den retning, er, at sådan ligger tyktarmen inde i barnets mave, og derved stimulerer man tarmen til at bevæge sig i den rigtige retning, så barnet kan komme til at prutte.
• På nogle børn hjælper det at blive svøbt tæt i et tæppe eller at blive holdt fast omsluttet. Man kan prøve sig frem. Hvis man er i tvivl, kan man spørge sundhedsplejersken til råds.

Læs også...
Babymassage - sådan gør du
Forstoppelse hos spædbarnet (0-6 måneder)
Syge børn
Helbredsundersøgelser hos småbørn

Del med andre

1 kommentar