Det sker mere og mere sjældent, at kvinder bliver klippet i mellemkødet under fødslen. Nu udføres et sådant klip kun, hvis barnet skal ud i en fart. Her får du epistomiens 'hvornår', 'hvorfor' og 'hvordan'.

Seneste opdateret 21. Oktober 2003

Hvad er et klip i mellemkødet?

Et klip i mellemkødet, er et klip i partiet mellem skede- og endetarmsåbning. Dette kaldes populært en ’epis’, og er forkortelsen for episiotomi, som er det korrekte fagudtryk.

Hvor ofte bruges klip i mellemkødet?

De senere år er hyppigheden af klip faldet betydeligt, fordi nyere forskningsresultater peger på, at der kun er én vægtig grund til at anlægge klip. Det er risikoen for barnets helbred. Det vil sige, at der er grund til at klippe, hvis der pludselig er behov for at få barnet hurtigt ud. Fra fødested til fødested er der dog stor forskel på, hvor ofte det skønnes nødvendigt at klippe. Man kan spørge der, hvor man skal føde.

Hvordan lægges klippet?

Klippet anlægges for at øge pladsen i skedeåbningen. Der klippes fra skedeåbningen skråt bagud mod højre eller i sjældnere tilfælde, direkte bagud mod endetarmsåbningen. Klippet foretages, under en af de sidste veer, kort før forløsningen. På det tidspunkt er mellemkødet meget udspilet og helt tyndt. Det betyder, at følenerverne er trukket tilbage og følsomheden er derfor forsvundet eller meget begrænset.

Hvornår er det nødvendigt at klippe?

Årsagerne til, at det kan være nødvendigt at klippe er oftest, at barnets hjerteslag bliver for langsomme. Barnet har behov for at komme hurtigt ud. Desuden kan moderens kræfter være udtømt. I sjældne tilfælde er moderens skedeåbning så ueftergiveligt, at et klip kan blive nødvendigt for at muliggøre barnets passage. Vævets smidighed har moderen ingen bevidst indflydelse på.

Hvis fødslen må afsluttes med en sugekop eller en fødselstang, sker udvidelsen af fødselsåbningen hurtigere end vævet kan følge med til. I de tilfælde kan et klip anlægges for at skåne moren for store bristninger.

Hvorfor bruges der færre klip i dag?

Tidligere troede man, at et klip ville forebygge, at musklen omkring endetarmen blev beskadiget, og at et klip ville vokse pænere sammen end en bristning. Det har imidlertid vist sig ikke at være tilfældet. Med den moderne syteknik og forståelse for genoptræning af bækkenbundens muskler risikerer kvinden ikke flere efterfødsels-gener, hvis mellemkødet brister naturligt frem for at blive klippet. Efterfødsels-gener kan være manglende evne til at holde på luft og afføring. Det har også vist sig, at arvæv efter bristninger er mindre generende end det hårdere og mindre eftergivelige arvæv efter et klip. Det har især betydning i forbindelse med kvindens fremtidige sexliv.

Hvordan går det efter et klip?

På længere sigt bør et klip eller en bristning i forbindelse med en fødsel ikke give gener. Bliver det imidlertid ved med at genere udover et halvt år bør man søge læge. Som regel kan et indgreb hos en gynækolog eller plastikkirurg lindre generne.

Læs også...
Fødsel med sugekop
Sex efter fødslen
Efterfødselsgymnastik
Fødsel ved kejsersnit
Sandheder om fødslen
Den normale fødsel

Del med andre

0 kommentarer