Kighoste er en yderst smitsom sygdom, der kan være farlig for helt små børn. Her kan du læse om smittefare, vaccination, symptomer og behandling.

Original forfatter Michael Stellfeld, overlæge
Seneste opdateret 1. December 2009

Hvad er kighoste?

Kighoste er nu som tidligere en alvorlig børnesygdom, hvis man får den før toårs- og især før seks-måneders alderen. De helt små børn har nemlig meget snævre luftveje, hvor sejt slim kan hobe sig op og give problemer med at trække vejret.

Heldigvis er alvorlig kighoste blevet en ret sjælden sygdom takket være effektiv vaccination og forebyggelse mod smitte. Før vi startede med vaccination mod kighoste i Danmark, fik tre ud af fire børn svære kighosteanfald, og omkring 10 børn døde af sygdommen hvert år. I dag er det kun få procent af danske børn, der får alvorlig kighoste. Til gengæld er der formodentlig en del større børn og voksne, som får milde tilfælde af kighoste, uden at vide, hvad de fejler. Det skyldes, at hverken vaccination eller sygdom giver livslang immunitet.

Kighoste optræder typisk med egentlige epidemier med 3-5 års mellemrum, også i velvaccinerede befolkninger.

Hvad er årsagen til kighoste?

Kighoste skyldes en bakterie (Bordetella pertussis) og regnes for at være den mest smitsomme bakterieinfektion, vi har herhjemme. Har et barn i en søskendeflok fået sygdommen, vil 9 ud af 10 blive smittet, hvis de ikke tidligere har haft sygdommen eller er vaccineret. Det gælder også de helt spæde, som ikke dækkes af beskyttende antistoffer fra moderen. Det er specielt for denne sygdom, fordi spædbørn normalt er modstandsdygtige over for smitte af andre børnesygdomme.

Da man kan have milde tilfælde af kighoste uden at vide det, er det en god regel, at alle forkølede og hostende personer bør holde sig væk fra uvaccinerede spædbørn.

Smitten overføres ved dråbeinfektion. Er man i stue med en, der har kighoste, kan man godt regne med at blive smittet, hvis man ikke tidligere har haft sygdommen eller er vaccineret.

Man regner med at vaccination beskytter minimum fem-seks år, mens sygdom formodentlig giver noget længere immunitet. Det er dog vigtigt at vide, at vaccinen ikke er 100% effektiv, hvorfor der ses kighoste også blandt fuldt vaccinerede børn. Disse vil dog typisk have et miildere forløb. Selvom immuniteten efter sygdom regnes for at være længerevarende, svinder modstandskraften mod sygdommen dog med årene. Man kan altså godt på et senere tidspunkt risikere et nyt, lettere udbrud af kighoste.

Hvordan føles sygdommen?

Inkubationstiden - tiden der går, fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud - varierer fra 5 til 15 dage, men kan også være endnu længere. Sygdommen starter med op til et par ugers forkølelse og let hoste. Først derefter kommer den typiske hoste med gentagne hostestød, til lungerne er tømt for luft, efterfulgt af en dyb indånding, som under passagen gennem struben fremkalder en hivende, kigende lyd. Det er denne lyd, sygdommen har fået navn efter. Der ophostes sejt slim, og anfaldet ledsages ikke sjældent af opkastninger. I de fleste tilfælde er temperaturen normal.

Hosten er frygtelig såvel for det barn, det går ud over, som for forældrene, der ikke har mange muligheder for at gribe effektivt hjælpende ind. Hosteanfaldene kan optræde helt op til 30-40 gange i døgnet. Først efter seks-otte uger er der sikre tegn på, at kighosten er ved at gå over. I hele perioden fra de første nys i forkølelsesstadiet og op til seks uger efter hostens frembrud, kan barnet smitte. Der er altså i forhold til andre børnesygdomme tale om en meget langvarig smitteperiode ved kighoste. Denne kan nedsættes ved behandling med antibiotika.

Hvordan stiller lægen diagnosen kighoste?

Hvis der er mistanke om kighoste, kan din læge foretage en podning fra næsesvælget og sende den til bakteriedyrkning eller såkaldt PCR-undersøgelse, hvor man undersøger for bakteriens genetiske materiale. PCR-undersøgelse er hurtigere end dyrkning af bakterien, hvor der først er svar cirka fem dage senere.

Inden for kort tid vil det også være muligt at undersøge for aktuel eller nylig kighosteinfektion ved at måle antistoffer i blodet.

Sygdommen skal anmeldes som en del af overvågningen af alvorlige sygdomme til både embedslægen og til Statens Serum Institut.

Udsigt for fremtiden

Ud over at kighosteanfaldene er meget ubehagelige, kan der støde komplikationer til. Først og fremmest fra lungerne med bronkitis og lungebetændelse. Men også fra ørerne med mellemørebetændelse fremkaldt af andre bakterier, som benytter lejligheden til at mase sig på. Ved komplikationer kan der komme feber. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sygdommen kan ændre sig. Tilstøder der komplikationer, vil man ofte behandle med antibiotika.

I gennem de seneste år har der været en stigende andel af unge og voksne med kighoste. Den kan blive relevant i fremtiden at tilbyde vaccination til teenagere og måske også til særlige grupper blandt voksne.

Hvordan behandles kighoste?

I de fleste tilfælde kræver kighoste ingen behandling. Spædbørn og mindre børn med andre sygdomme som for eksempel astma kræver konstant overvågning, hvilket i hvert fald for en tid foregår bedst på hospitalet. Virkningen af antibiotika er ikke overbevisende på at reducere sygdomsforløbet, men man forsøger det i nogle tilfælde tidligt i sygdomsforløbet. Den vigtigste grund til at behandle med antibiotika er for at nedsætte smitteperioden.

Hvordan forebygges smitte?

Det er vigtigt at hindre smitte i at brede sig og især at sikre de helt små børn så godt som muligt mod kighoste. Særligt når det gælder de små børn i institutionerne. Forholdsreglerne er:

• Børn over ét år må godt optages i institution, selvom de ikke har haft kighoste eller er vaccinerede, men forældrene bør underrettes om smitterisikoen.

• Børn og personale med kighoste hjemsendes, til de ikke længere er smitsomme. Børn med kighoste, som i øvrigt ikke virker syge, må dog gerne komme i institution eller skole i den periode, hvor der stadig er en vis smitterisiko, dvs. 3 uger efter start af hosten. Dette skyldes, at langt de fleste børn er vaccinerede. Børn må dog ikke modtages, så længe hosteanfaldene giver udtalt vejrtrækningsbesvær eller opkastninger.

• Optræder der kighoste i en børneinstitution, skal alle børn under ét år afvente optagelse eller hjemsendes, dog ikke børn der har haft sygdommen, eller er vaccineret to gange med mindst fire ugers mellemrum.

• Hvis der optræder kighoste i hjemmet hos børn eller personale kræves ingen særlige forholdsregler.

• Der vaccineres i 3 måneders, 5 måneders, 12 måneders og 5-års alderen. Efter den første vaccination er beskyttelsen meget ringe. Efter to vaccinationer er man beskyttet i cirka 50 procent af tilfældene. Først efter tredje vaccination er beskyttelsen oppe på 70-80 procent. Formålet med revaccination i 5-års alderen er endvidere også at beskytte mindre søskende mod sygdommen. Kighoste kan altså også ses blandt fuldt vaccinerede børn. De børn, som får kighoste, selvom de er blevet vaccineret, får dog et kortere og mildere forløb af sygdommen.

Hvilken medicin kan der gives?

Der findes ikke nogen egentlig effektiv medicinsk behandling. Dog kan man forkorte den periode, hvor den syge kan smitte andre ved brug af visse antibiotika som for eksempel Erythromycin.

Se også vagtlægen om antibiotika.

Hvem skal vaccineres?

Forebyggelse via vaccination er det vigtigste. Det tilrådes, at alle børn vaccineres mod kighoste. Moderne kighostevacciner (acellulær) har langt færre bivirkninger end tidligere anvendte helcelle vacciner.

Læs også...
Vaccinationer til børn
De seks mest almindelige børnesygdomme
Syge børn
Børns feber
Sunde råd om medicin til børn
Bivirkninger efter børnevaccinationer

Del med andre

0 kommentarer