Kemikalier og parabener, konserveringsmidler og hormonforstyrrende stoffer - Vi ved, at vi bør undgå denne muntre flok og alle dens venner, men hvordan? Her får du nogle gode råd til, hvordan du kan komme hverdagens farlige stoffer til livs.

Seneste opdateret 1. Februar 2010

Bromerede flammehæmmere i fjernsynet, allergifremkaldende konserveringsmidler i deodoranten og rester af sprøjtegift i maden. Vi bliver hver dag udsat for stoffer, der kan belaste miljøet eller sundheden. Men hvilke stoffer skal man være opmærksom på, og hvad kan man selv gøre? Det kan du læse mere om her.

Hormonforstyrrende stoffer
Nogle stoffer kan påvirke processer i vores krop, som bliver styret af hormoner. Disse stoffer kalder man for hormonforstyrrende. Dioxin og visse ftalater er eksempler på stoffer, der er dokumenteret hormonforstyrrende. Andre stoffer er kun under mistanke for at være hormonforstyrrende, fx parabener og bisphenol-A.

I forbindelse med hormonforstyrrende stoffer tales og skrives der meget om kombinationseffekter eller cocktaileffekter. En lang række forskningsresultater, bl.a. fra danske forskere, peger på at stoffer som findes i små koncentrationer, som ikke i sig selv giver en effekt på hormonsystemet, i kombination med andre hormonforstyrrende stoffer alligevel kan give en effekt. Dette omtales også som 0 + 0 + 0 + 0 = 7.

Allergifremkaldende stoffer
Vi bliver også udsat for stoffer, der er allergifremkaldende. I kosmetik kan parfume og visse konserveringsmidler fx. give kontaktallergi. Det vil sige rødme og kløende udslæt. Man kan også blive allergisk overfor stoffer i fødevarer.

Kræftfremkaldende stoffer
Nogle stoffer, er enten klassificeret kræftfremkaldende eller mistænkt for at være det. Det gælder fx nitrosaminer, formaldehyd og visse former for bromerede flammehæmmere.

Miljøbelastende stoffer
Hvis stoffer er svært nedbrydelige, giftige overfor organismer der lever i vand eller hober sig op i fødekæden, kalder man dem miljøbelastende. Tungmetallerne bly, cadmium og kviksølv er eksempler herpå. De miljøbelastende stoffer kan ende i vores mad, og påvirke vores sundhed. Derfor er det generelt en god tommelfingerregel også at begrænse mødet med miljøbelastende stoffer.

Hvad kan man selv gøre?
Selvom nogle af de mest problematiske stoffer er forbudte eller kun må bruges i begrænset omfang, kan man stadig blive udsat for problematiske stoffer. Fra maden, produkterne og miljøet. Hertil kommer, at eksperterne mangler viden om de fleste stoffer, der bliver anvendt, samt muligheden for kombinationseffekter. Derfor er der god grund til at begrænse mødet med stoffer, der kan belaste miljøet eller sundheden.

Informationscenter for Miljø & Sundhed giver følgende råd:

Brug mærkerne

• Gå efter miljømærkerne, når du handler. Vælg produkter mærket med et af de officielle mærker: Svanen, Blomsten og Blauer Engel. Mærkerne viser, at produkterne er blandt de mest miljøvenlige.
• Køb økologiske fødevarer. Se efter det røde Ø eller EU’s økologimærke. Mærkerne garanterer, at fødevarerne er produceret uden brug af sprøjtemidler.
• Vælg produkter mærket med Dansk Indeklimamærke. Så får du et produkt hvor der er stillet krav til afgivelsen af problematiske stoffer.
• Vælg produkter uden faremærker.

Elektronik

• Køb miljømærket elektronik. Alternativt apparater uden bromerede flammehæmmere. Se mere på Informationscenter for Miljø & Sundheds hjemmeside.
• Sørg for at holde elektronikken ren for støv, da apparaterne kan frigive problematiske stoffer til støvet.
• Husk altid at aflevere den brugte elektronik på genbrugsstationen. Også de syngende postkort og blinkende nissehuer.

Emballage til mad

• Opbevar så vidt muligt fødevarer i glasemballager.
• Undgå plastemballager af polycarbonat der afsmitter bisphenol-A.
• Brug kun emballage beregnet til fødevarer, når du opbevarer din mad. Skraldeposer og indkøbsposer kan afsmitte problematiske stoffer.
• Ompak kød før du putter det i fryseren.
• Vælg pander, gryder og bageforme uden slip-let-belægninger af PFOA og PFOS. Stofferne er miljøbelastende.

Fødevarer

• Køb økologiske fødevarer, hvis du vil undgå pesticidrester og passe på miljøet. Alternativt køb dansk. Se hvilke 20 afgrøder, du får det største pesticidindtag fra, på Informationscenter for Miljø & Sundheds hjemmeside.
• Sørg for at maden ikke bliver branket, når du steger. Branket mad har et højt indhold af kræftfremkaldende stegemutagener.
• Grill ikke for tit, men grill med omtanke. Når du griller, bliver der dannet kræftfremkaldende PAH-forbindelser. Undgå også at fedtet drypper ned på kullene.
• Hold igen med røgede fødevarer på grund af PAH-forbindelser.
• Spis mindst af store rovfisk som fx tun på grund af kviksølvindholdet. Hold igen med fed fisk fra fx Østersøen og Botniske Bugt. De indeholder generelt flere miljøfremmede stoffer.

Gør-det-selv/hobbyprodukter

• Der findes ikke svanemærkede hobbyprodukter, men spørg efter dem i butikken, så ved producenterne at der er interesse for dem.
• Køb A-mærkede hobbyprodukter til børn.
• Hold øje med børnene, når de maler og limer. Sørg for god udluftning.
• Vælg gør-det-selv produkter med Svanen eller Blomsten, samt lav MAL-kode.
• Overlad gør-det-selv arbejde til andre, når du venter dig. Undlad at ophold dig i rummene og sørg for god udluftning efterfølgende.

Indeklima

• Luft ud tre gange dagligt.
• Gør jævnligt rent, vær særlig opmærksom på at holde elektronikken ren for støv.
• Vælg uparfumerede og miljømærkede rengøringsmidler. Brug så få som muligt.
• Luft så vidt muligt nye produkter udenfor, inden du tager dem i brug.

Legetøj

• Køb legetøj i Danmark. Danmark har en mere restriktiv lovgivning. Alternativt køb det i Europa.
• Vælg legetøj beregnet til barnets alder. Se efter mærkning på emballagen.
• Undgå legetøj, der lugter kraftigt.
• Vælg legetøj af træ.
• Vælg legetøj af hård frem for blød plast.
• Vælg uparfumeret legetøj.
• Vælg elektronisk legetøj uden bromerede flammehæmmere.
• Husk når du køber legetøj på nettet, så er det lovgivningen i netbutikkens hjemland, der gælder.
• Vask og luft om muligt legetøjet, inden barnet får det.

Personlige pleje

• Se efter Svanen og Blomsten, når du køber plejeprodukter.
• Køb kosmetik i Danmark eller indenfor EU’s grænser.
• Vælg uparfumerede varianter.
• Vælg produkter uden parabener.
• Undgå allergifremkaldende konserveringsmidler (fx Iodopropynyl Butylcarbamate, formaldehyd og formaldehydfraspaltende stoffer).
• Vælg deodoranter, tandpasta m.m. uden triclosan.
• Undgå at farve hår. Især hvis du er gravid.
• Vær særlig opmærksom på hårfarver med PPD og resorcinol.
• Undgå hennatatoveringer, de kan indeholde PPD.
• Vælg solcreme uden uv-filtrene 3-benzylidene camphor, octyl methoxycinnamate/ethylhexyl methoxycinnamate og benzophenone-3 filtrene. De mistænkes for at være hormonforstyrrende.
• Brug ikke solcreme med uv-filteret 4-methylbenzylidene camphor (4-MBC). Miljøstyrelsen fraråder brug til børn under 12 år.
• Vær opmærksom på hvilke produkter dit barn bruger, når det skal males i hovedet eller sminkes. Tjek indholdsdeklarationen.

Brændeovnen

• Begræns brugen af brændeovnen. Den forurener udeluften med sundhedsskadelige partikler og dioxin.
• Fyr kun med rent tørt træ.

Læs også...
Gravid som frisør eller kosmetolog? - Om risici og forholdsregler
Problemfri kosmetik til gravide og ammende
Få nemt en sund familie
Tips og tricks til baby

Del med andre

2 kommentarer