Har mit barn fået hjernerystelse?

En erfaren sygeplejerske fra Region Hovedstadens Akuttelefon fortæller her, hvilke tegn du skal holde øje med, hvis dit barn har slået hovedet, og du er i tvivl om, hvorvidt det har fået hjernerystelse eller ej.

Sille Kristine, redaktør på Netdoktor.dk

Du bliver ringet op af vuggestuen eller børnehaven med besked om, at dit barn er faldet og har slået hovedet. Tilsyneladende er det ikke noget hårdt slag, men alligevel nager tvivlen: Kan mit barn have fået hjernerystelse, og bør jeg ringe til Akuttelefonen for at få det tjekket af en læge?

Sygeplejerske Peter Dzougov er ansat ved Region Hovedstadens Akuttelefon 1813 og tager til daglig imod opkald fra bekymrede forældre. Her fortæller han, hvilke tegn man skal være opmærksom på. 

  

Tegn på hjernerystelse? Download guide.

------------------------------------------------------------------------------------------------

Teksten er udarbejdet på baggrund af retningslinjer fra Regions Hovedstadens Visitationsguide 1813. Der kan være små forskelle på de enkelte regioners retningslinjer, som er grundlaget for, hvornår man indkalder til videre undersøgelse på en akutmodtagelse/klinik. De symptomer på hjernerystelse, som beskrives i teksten, kan dog bruges som generel rettesnor, uanset hvor i landet man bor.

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Hvilke tegn skal jeg holde øje med?

Peter Dzougovs svar

Hvis barnet har været bevidstløs i forbindelse med slaget, er det potentielt farligt, og så skal man ringe til regionens Akuttelefon og blive visiteret til en akutmodtagelse eller akutklinik. Hvis barnet ikke har været bevidstløst, men græder med det samme og kan trøstes i løbet af få minutter, kan man i udgangspunktet tage det lidt mere stille og roligt.

Efterfølgende skal man så være opmærksom på, om barnet relativt hurtigt bliver sig selv igen. Hvis barnet umiddelbart efter genoptager legen, smiler og virker upåvirket, er der ingen grund til bekymring.

Hvis barnet kaster op, opfører sig anderledes end det plejer, er forvirret eller måske mere stille, kan det være tegn på hjernerystelse. Barnet kan få kvalme, som kan komme til udtryk ved, at det ikke har lyst til mad og drikke. Det kan være følsomt over for lyd og lys, og hos små børn ses det ofte ved, at de er mere stille end sædvanligt. Et barn, der fået hjernerystelse, vil typisk også være træt og døsigt og falde i søvn.  Endelig er hovedpine også et tegn på let hjernerystelse. Små børn har imidlertid svært ved at skelne mellem ømhed fra slaget og en indre hovedpine, så her må man forholde sig til, om barnet virker påvirket og anderledes.

Har man en mistanke om hjernerystelse hos et barn, skal man ringe til akuttelefonen i den region, man tilhører. Sundhedspersonalet vil kunne vurdere, om barnet bør komme ind til undersøgelse på en akutmodtagelse eller akutklinik (skadestue), og ellers vejlede i, hvad man skal være opmærksom på i det videre forløb.  

Kan jeg se på mit barns pupiller, om det har hjernerystelse? 

Peter Dzougovs svar:

Er man i tvivl, kan man også kigge på pupillerne – altså den sorte plet i centrum af barnets øjne. Her skal det sorte i øjnene være ens i størrelsen.  Pupil-tjekket skal dog tages med forbehold, for nogle mennesker har fra naturens side pupiller, der er uens i størrelsen. Desuden træder størrelsesforskellen i pupillerne typisk først frem, når der er gået en times tid eller mere.   

Skal jeg vække mit barn om natten?

Peter Dzougovs svar:

Hvis barnet har slået hovedet først på dagen, og der ikke har været nogen tegn på hjernerystelse i løbet af dagen, behøver man ikke at vække barnet om natten. Er uheldet sket sidst på eftermiddagen eller i løbet af aftenen, bør man vække barnet et par gange i løbet af natten for at sikre sig, at det er til at få kontakt med. Hvis barnet reagerer hurtigt, behøver man ikke vække det helt, men hvis det reagerer langsomt eller sover rigtig tungt, skal man sørge for, at det vågner rigtig op. Hvis barnet har sprog, kan man stille et par spørgsmål for at sikre sig, at det har en normal forståelse og orientering.  Hvis barnet reagerer langsomt eller slet ikke, eller virker diffust, skal det ind og tjekkes af en læge.

Hvad skal jeg gøre, hvis mit barn får det værre?

Peter Dzougovs svar:

Det er vigtigt at reagere, hvis barnet får det værre. Hvis det efter nogle timer begynder at kaste op, eller det ændrer adfærd og for eksempel bliver stille eller forvirret, så skal man ringe til Akuttelefonen 1813 og henvises til undersøgelse.

Er faldhøjden afgørende for risikoen for hjernerystelse? 

Peter Dzougovs svar:

Der er ikke altid en klar sammenhæng mellem, hvor voldsomt slaget er, og stor skade det forårsager. Et barn, der falder fra lav højde – som f.eks. en stol - kan få svære skader, mens et fald fra højere højder ikke nødvendigvis giver voldsom skade.

Tegn på at dit barn IKKE har hjernerystelse:   

  • Barnet lader sig hurtigt trøste.
  • Barnet virker nogenlunde som sig selv og er ikke mere stille, end det plejer.
  • Barnet smiler og reagerer som vanligt på berøring, lyde og lys.
  • Barnet genoptager på eget initiativ aktiviteter og leg. 
  • Barnet har normal appetit og drikker.

Tegn på at dit barn kan have hjernerystelse:   

  • Barnet har været bevidstløst.
  • Barnet kaster op.
  • Barnet er træt og døsigt
  • Barnet har ingen appetit (kvalme)
  • Barnet er stille, vil ikke lege og reagerer anderledes på lys og lyde.

Kort om Peter Dzougov

Sygeplejerske siden 1989. Akuterfaring fra Hvidovre Akutmodtagelse 17 år som sygeplejerske, behandlersygeplejerske, klinisk vejleder for studerende, klinisk oversygeplejerske.

Ansat ved Akuttelefonen 1813 siden januar 2015 som Sundhedsfaglig Visitator - medredaktør på Visitationsguide 1813.

----------------------------------------------------------------------------------------------- 

Ring, inden du tager på skadestuen/akutklinikken/akutmodtagelsen

Engang hed det ’skadestue’ uanset hvor i landet, men sådan er det ikke længere. Siden 2012 har man i Region Hovedstaden brugt betegnelserne akutklinik og akutmodtagelse, mens man fortsat kalder det for skadestue i Region Syddanmark. Uanset hvad den enkelte region har valgt at kalde det, er der den fælles regel, at man altid skal ringe, inden man dukker op med en skade. 

Region Hovedstadens Akuttelefon: Ring 1813.  
Region Sjællands Akuttelefon: Ring 70 15 07 08. 
Region Syddanmarks skadestuer: Ring 70 11 07 07
Region Nordjyllands Akutmodtagelse: Ring 7015 03 00.
Region Midtjyllands lægevagt: Ring 70 11 31 31

 

 

0
Din bedømmelse: Ingen


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
11/1Pige polterabend i København med Escape RoomJuli 2009
11/1Pige polterabend i København med Escape RoomJuli 2009
26/11Flipper 21 ! Hvad mener duSeptember 2007
26/11Hvad mener du med at få satSeptember 2007
23/11Det kan være svært at kommeApril 2004
23/11Sofies blogFebruar 2011
22/11Fedt!Juni 2004
5/11Hemmmm linket virker ikeJuli 2009
5/11God side med ideer!Juli 2009
27/10Hej,  Jeg har købt helårsMarts 2004
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
15/1"Psykiske" symptomerGraviditet
14/1Denne gynge hjalp vores sønLivet med børn
13/1Åndedrætsbesvær Ordet er frit
11/1Lavt stofskifte under graviditetGraviditet
5/1Legat til enlige mødreOrdet er frit
4/1Den lille med ombordOrdet er frit
2/1Valg af urOrdet er frit
30/12KøbenhavnLivet med børn
29/12Udforske Livet med børn
23/12Jeg er forvirret!Graviditet
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Blødning i graviditeten
Jordemoder HejJeg er gravid i 12. uge. Vi har været til nakkefoldsscanning og alt...
Min søn er farsyg
Sundhedsplejerske HejJeg har en dejlig dreng på 20 måneder. Han er altid en meget glad d...
Min 4-årige datter stimulerer sig selv
Sundhedsplejerske HejJeg har en datter, som er selvstimulerende. Hun blev 4 år i decembe...
Annonce