Har fiskeolie en gavnlig virkning på børn med DAMP/ADHD?

"Jeg har hørt, at fiskeolie kan have en gavnlig virkning på børn med ADHD. Er det sandt?" Læs lægens svar her.

Spørgsmål:

Min søn på 8 år er pt. under udredning for ADHD, idet han gennem en årrække har udvist flere symptomer på dette. Dvs. han er altså ikke diagnosticeret endnu, lige nu venter vi på, at der skal sendes en henvisning til en børnepsykiater.

Skolepsykologen har i forbifarten nævnt Ritalin som en evt. behandlingsmulighed. Jeg har så læst en artikel om at fiskeolie kan have en gavnlig virkning på nogle børn med DAMP. Mit spørgsmål lyder i al sin enkelhed: er det et forsøg værd? I så fald hvilket præparat og hvor stor dosis?

Jeg er selv af den opfattelse, at fiskeolie er harmløst at prøve, og hvis det kunne have en gavnlig effekt på min søn, er det værd at forsøge inden ritalin måske kommer ind i billedet. Jeg er selv sygeplejerske og min mand arbejder på en døgninstitution hvor flere børn er i behandling med ritalin, så vi er ikke helt ubekendte på området.

På forhånd tak for svar.

Med venlig hilsen V.

Svar:

Kære V,

Du har en søn på 8 år som er i gang med et udredningsprogram da man mistænker, at han har ADHD (også kaldet DAMP). Du har læst en artikel om, at fiskeolie kan have en gavnlig effekt på netop denne lidelse og spørger, om det var værd at forsøge at behandle din dreng med fiskeolie inden du og din mand (formentligt i samråd med børne- ungdomspsykiateren) overvejer ritalin. Jeg kan ikke helt entydigt svare på dit spørgsmål, men forhåbentligt give dig og din mand stof til eftertanke:

Omega-3 og omega-6 fedtsyrer er helt essentielle i udviklingen af en normal hjerne. Disse fedtsyrer kan ikke produceres af kroppen selv, hvorfor mennesket må indtage dem gennem føden. Der foreligger anekdotiske rapporter om, at fedt-syre tilskud har hjulpet patienter med ADHD og patienter med dyslexi (ordblindhed) og dyspraxi (tumler-fumler-børn). Sidstnævnte er mere specifikke forstyrrelser i modsætning til ADHD, som er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Afstedkommet heraf, har A. J. Richardson publiceret en oversigtsartikel i det videnskabelige tidsskrift "Prostaglandins, Leukotrienes and Essential Fatty Acids" i 2004 om emnet. Artiklen beskriver 2 studier hvor en gruppe børn behandles med omega-6 fedtsyrer. Resultaterne viste meget begrænset effekt af behandlingen og studiernes udformning var ikke helt optimal.

For så vidt angår omega-3 fedtsyrer beskrives 2 studier: det ene studie viste, at behandlingen overhovedet ingen effekt havde overfor ADHD-symptomerne, mens forskerne i det andet forsøg fandt en beskeden effekt på ADHD-symptomerne ved behandling. Selvom effekten var beskeden mente man dog, at der var grund til yderligere forskning i emnet.

Fiskeolie anvendes jo hovedsageligt af patienter med for højt kolesteroltal, hjerte-kar-lidelser, gigt-sygdomme o.lign., men i betragtning af de ret sjældne bivirkninger (opstød, diarré og flatulens(=prutter)) kan du og din mand overveje, om det mon er værd at forsøge at give jeres søn lidt fiskeolie (fx. ½ g. dagligt). Hvis I vælger at forsøge, skal I købe fiskeolie som indeholder omega-3 fedtsyrer og evt. omega-6, selvom præparater med begge syrer, nok er mindre gængse på markedet. Husk at undersøge, om produktet er testet for tungmetaller. Jeg kan ikke anbefale et givent produkt fremfor et andet, men der er flere forskellige på markedet.

Med ønsket om held og lykke

Hans Mørch Jensen

Speciallæge i psykiatri.

 

4
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4 (1 stemme)


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


4 kommentarer

ulrik567

27/04/10 - 10:53

Meget Brugbar artikel

tamseelak@hotmail.com

03/05/10 - 09:52

  Hej,jeg har en søn på 8år, han har 3 søstre på 0,2og 7år. Han har ikke rigtig nogen venner som han kendder som han kan komme hjem el. hente hjem i løbet af ugen. han gåri privat skole som ligger langt fra hjem. han keder sig og mangler vennekreds. mit ? er hvordankanjeg skaffe el. hjælpe min søn medat få venner? jeg håber Hans M. Jørchsen kan hjælpe mig

venlig hilsen tamseela

alex

09/07/10 - 19:35

Min søn er også 8, og går i skole i en anden kommune. Vi tager tit venner med hjem fra skole, eller om vendt. Nu er de jo så store at de selv kan ta bussen, hjem til hinanden. Det er vigtigt at han har nogle gode lege kammerater fra klassen, eller fra en af de andre klasser på skolen. Undersøg også om der skulle bo andre børn i nærheden. Har han evt. gået i børnehave, skulle der jo også gerne bo de børn fra børnehaven, omkring jer.

Alex

Mettesside

21/11/10 - 21:35

Hej

Spændende artikel. Vi har rigtigt gode erfaringer med EyeQ til min dreng med sanseintegrationsproblemer. Vores erfaringer kan læses på www.sanseintegration.blogspot.com.

Mette

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
9/8Børnepenge 2017 - Hvornår får jeg børnepengeFebruar 2009
9/8Børnepenge 2017Februar 2009
30/7Et lille komfort-trick måske....Oktober 2005
27/7Hår(d)vaskApril 2004
27/7BeggeJuni 2007
26/7Prøv netbutikke only4kidsAugust 2007
10/7FødselsdagsønskerAugust 2007
17/6HejMaj 2004
14/6Bed and Breakfast KertemindeJuli 2005
9/6CasablancaJuni 2007
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
18/8Vi har i vores hjem ogsåOrdet er frit
17/8Jeg må indrømme er jeg erOrdet er frit
11/8Få mere økonomisk overskud til dig og din fam...Livet med børn
9/8At stregen skulle være mindreSnart gravid
9/8Han skal nok overleve treLivet med børn
6/8Positiv 3 dage i træk, 3-4 dage før forventet...Snart gravid
4/8Storbysferie i 3 dage uden min søn Livet med børn
2/8TillykkeGravide over 35 år
2/8Hvepse i børnenes drikkevarer.Livet med børn
30/7tak for linkLivet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Problemer med putningen
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg har en datter på 13 måneder. Hun er et meget nemt barn og ...
Hæmatom (blodansamling) efter fødsel
Jordemoder Hej Jeg fødte en dreng lige før jul, desværre fik jeg én stor blodansa...
Voldeligt forhold: Hvad gør jeg?
Familierådgiver HejJeg er mor til en pige på 9 måneder. Min kæreste og jeg har været s...
Annonce