Gulsot hos nyfødte

Når nyfødte er lidt gule i ansigtet og på kroppen, så skyldes det gulsot. I første omgang skal de behandles med sollys - men hvorfor? Er solen ikke skadelig for børn?

Anne Brødsgaard
Sundhedsplejerske, MPH

Hvad er gulsot?

Gulsot er et symptom og ikke en sygdom i sig selv. Gulsot skyldes, at leveren endnu ikke helt kan klare nedbrydningen af de røde blodlegemer, som sker i stor udstrækning umiddelbart efter, barnet er blevet født og løsrevet fra moderen rent fysiologisk.

Hvorfor bliver barnet gult?
Gulfarvningen skyldes galdefarvestoffet bilirubin. Da galdeblæren endnu ikke helt kan følge med i forhold til at fjerne bilirubinen fra blodbanen sker der en ophobning, og derfor bliver barnet gult. Jo mere gult barnet er, jo større ophobning finder sted.

Er gulsot farligt?
Gulsot hos nyfødte er den mest almindelige form for gulsot. Den kaldes for fysiologisk gulsot og er normalt harmløs. Fysiologsisk gulsot ses hos næsten halvdelen af alle fuldbårne børn og hos næsten alle for tidligt fødte børn.

Fysiologisk gulsot udvikles normalt 2-3 dage efter fødslen og skyldes som sagt et helt naturligt øget antal røde blodlegemer, som skal nedbrydes, hvilket barnets endnu umodne lever ikke helt kan følge med til. Det varer normalt 1 uges tid.

Gulsot bliver sjældent alvorligt, fordi alle nyfødte jævnligt bliver tilset af en læge eller sundhedsplejerske i de første par dage efter fødslen.

Hvordan behandles gulsot?
I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at behandle gulsoten. Men man behandler med lys, hvilket man har fundet ud af ved at observere børn på neonatalafdelinger. De børn som lå tættest på vinduerne havde mindre gulsot, end de børn som lå længst væk fra vinduerne.

Har dit barn gulsot, så anbefales det at lægge dit barn lidt i lyset. Hvis der er meget eller skarp sol, skal du skærme barnet lidt for solen.

Du kan også sidde foran vinduet og i sollyset med dit barn, da kan det være lidt letter at undgå solen i øjnene.

Det er svært at sige, hvor meget og hvor længe barnet skal være i solen, men der er nogle ting, du kan holde øje med:

  • Bliver barnet mere gult, selv om det ligger i solen?
  • Er barnet meget sløvt hele tiden?
  • Spiser og tisser han normalt?

Hvis barnet er sløvt, ikke tisser og spiser normalt, eller hvis det bliver ved med at være gult, så skal du kontakte din læge eller fødeafdeling. De vil vurdere, om dit barn skal behandles på hospitalet. Hvis dit barn skal indlægges, bliver det lagt i en lyskasse og belyst med et blåligt lys i et par dage. Det får gulsoten til at forsvinde.

Kun i virkelig sjældne tilfælde kan gulsot blive så alvorlig, at det skal behandles ved en blodtransfusion.

Børn og sol
Børn, der ikke har gulsot, skal undgå direkte sol i hele deres første leveår.

0
Din bedømmelse: Ingen


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
27/5MinNavne
19/5KEFIR!Graviditet
12/5Jeg fandt dette indlægINAKTIV - SKRIV IKKE HER: Amning
11/5PuslebordLivet med børn
10/5Nu kan jeg se indlægget erGraviditet
10/5Chicachica jeg tror det erGraviditet
8/5Måske gravid, 5 mdr. efter senabort ifm misda...Graviditet
6/5Har lige været ude for detGraviditet
4/5Gravid 11+3Graviditet
4/5Jeg synes 8 år er en finOrdet er frit
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Råd og støtte omkring deleordning
Familierådgiver Hej GitteJeg er mor til Emilie på 6 år.Det er 2,5 år siden hendes far ...
Hvordan beregner jeg ægløsningen?
Jordemoder Hej CamillaJeg er ret så ny i hele dette univers, men min kæreste og j...
Er dræn den rigtige beslutning?
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg er den stolte far til en dreng på 5 år og tvillingedrenge ...