Graviditeten - 40 vigtige uger

På Alt om Børn diskuteres der livligt, om man er fokuseret på ugetallet gennem graviditeten eller ej, og de fleste har det på samme måde: Der er enkelte ugetal, der betyder mere end andre.

Læs også...

De vigtigste ugetal og undersøgelser

 

Uge 4-5: En test kan nu vise, om du er gravid

Uge 12: Risikoen for abort mindskes betydeligt

Uge 11-14: Nakkefoldsskanning

Uge 19-20: Misdannelsesskanning

Uge 20: Du er nu halvvejs i graviditeten

Uge 25:Barnet vil nu kunne overleve en fødsel

Uge 37: Barnet betegnes som født til tiden, hvis det fødes nu

Uge 40: Terminen er nået!

 

En graviditet er et forløb, der for mange mødre byder på store glæder, men også en del bekymringer. For der er så meget, der kan gå galt. Men hvornår i graviditeten kan man ånde lettet op? Er det først, når man holder sit lille barn i armene?

Ugetallene styrer
Så snart der er to streger på graviditetstesten, tæller man ugerne. Er man nu i uge 4, uge 5 eller måske langt længere henne? Og det lader til, at det er vigtigt for mødrene at vide med nøjagtighed, hvilken uge de er i. For jo længere man er, jo hurtigere kan man ånde lettet op. Som en mor fra Alt om Børn skriver: "Ugerne styrer her. Jo større ugetallet bliver, des bedre."

"Det har været en milepæl at nå uge 12 og igen uge 20, hvor jeg var halvvejs. Nu hvor jeg er der, hvor babyen kan overleve en fødsel, er jeg også opmærksom på det", siger en anden mor fra debatten. Her diskuteres livligt, om man er fokuseret på ugetallet gennem graviditeten eller ej, og de fleste har det på samme måde: Der er enkelte ugetal, der betyder mere end andre.

Uge 12, 20, 25 ...
12. uge et det første vigtige pejlemærke. Så snart man når dertil, er risikoen for abort nemlig aftaget væsentligt. Det betyder for eksempel, at mange venter til efter 12. uge med at fortælle familier og venner om graviditeten: "Det ville være rigtigt lækkert at sige til folk, at jeg nu er i uge 12, så risikoen for abort er betydelig mindre", lyder det fra en gravid i debatten.

Og så snart 12. uge er nået, så er det bare ud i verden med den gode nyhed: "Jeg talte nærmest ned til de 12 uger, hvor abortrisikoen skulle aftage. Nu tager jeg det mere roligt", lyder det fra en anden.

Det næste pejlemærke er ofte 20. uge, hvor man er halvvejs i graviditeten. Andre nævner især uge 25 som et betydningsfuldt ugetal. Her er der nemlig en chance for, at ens barn kan overleve, hvis det bliver født.

Glæder sig til næste skanning
Men det er ikke alle mødre, der styres af ugetallet. Andre mødre bruger istedet de forskellige undersøgelser i graviditeten som de vigtigste pejlemærker: "Jeg ser bare frem til hver dato, jeg skal til læge eller jordmoder", siger en gravid.

Det er især nakkefoldsscanningen omkring uge 11-14 og misdannelsesscanningen omkring uge 20, der er af stor betydning for de gravide. Her kan de nemlig med egne øjne se det lille vidunder, der ellers er godt gemt væk i maven. Som en gravid siger det: "Jeg glæder mig bare til næste scanning, så vi kan se at den lille har det godt".

Stol på dine fornemmelser
Men er de gravide generelt blevet mere fokuserede på de ydre ting - såsom ugetal, scanninger og lægelige vurderinger - end deres egne fornemmelser omkring graviditeten. Det nikker jordemoder Helle Lindskjold genkendende til: "Gravide lytter rigtig meget til de fakta, de får fra scanning og de tabeller over forventet vægt i den og den uge. Det er svært for mange kvinder i dag at stole på deres egen fornemmelse eller måske nærmere overhovedet at have en fornemmelse!"

Hun råder derfor gravide til at huske at lytte til sig selv: "Selvfølgelig er det ok at være fokuseret på ugetal, men det er ekstremt vigtigt ikke kun at fokusere på alt det i kasser. Graviditeten bliver en helt anden, hvis kvinden også tør slappe af og nyde at der vokser liv inde i hende."

Især når gravide sammenligner sig selv med tørre tal og prognoser kan det skabe unødig bekymring: "At fokusere på uger, gennemsnit osv. bliver også hurtig en fokusering på alt, hvad der ikke passer og bekymringen er skabt. Er der så noget galt med min graviditet? Vi er heldigvis forskellige og skal have børn med forskellig vægt, som bevæger sig forskelligt, som fødes på forskellige tidspunkter i forhold til termin osv", siger Helle Lindskjold.

Selv om der lurer mange farer under graviditeten er det vigtigt at huske på, at de fleste graviditeter ender med at et fantastisk væsen kommer til verden - og er alle 40 ugers ventetid værd. 

 

5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (2 stemmer)

Kilder

Bente Klarlund Pedersen: Graviditet og Motion, 2004
Lennart Nilsson & Lars Hamburger: Et barn bliver til, 2003
Politikens Graviditetsbog


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
10/1BadedragtNovember 2004
20/12Hej Lillemoar  Jeg faldtMarts 2005
16/12P-piller, mini-piller og at amning April 2004
13/12BMIJuli 2004
26/11Hej :) Jeg er helt nyNovember 2006
23/11Hysterisk (eller ked?) datter :-(September 2015
15/11Godt arbejdeJuni 2004
8/11Uge 37,3Oktober 2007
27/10Lidt om osMaj 2016
27/10Hej igen. Det er faktiskAugust 2016
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Hvor slemt er rygning for sædkvaliteten?
Jordemoder Kære CamillaMig og min mand prøver at blive gravid og vi har forsøgt i...
Blødning under graviditeten
Jordemoder Hej Camilla Härtel.Jeg skriver til dig, da jeg for en lille uge siden ...
Hjælp til tyrannisk teenager
Familierådgiver Kære Gitte.Jeg er så ked af det. Igennem det sidste år har min nu 16-å...