Godnat og sov godt

"Jeg har hørt, at der er en del forældre, der benytter 'Godnat og sov godt'-metoden. Denne metode indebærer, at små børn skal græde sig i søvn, hvilket jeg er meget imod. Hvad mener du?" Læs sundhedsplejerskens svar her.

Opdateret af:
Jane Lyngs
Sundhedsplejerske

Baseret på originaltekst af:
Anne Brødsgaard
Sundhedsplejerske, MPH

Læs også...

Hvad mener du?

Hvornår sov dit barn igennem om natten (ca. 8 timer i træk)

 Spørgsmål:

Hej Anne,

Her på siden er der ofte indlæg om søvn, og folk har jo mange holdninger til dette.

Ofte læser jeg, at forældre bruger "Godnat og sov godt" metoden, hvor de lader helt små børn græde sig i søvn. Altså lader man barnet græde og går ind til barnet hver 5. minut for så at gå ud igen. Rigtig mange mener, at dette er den "rigtige" måde at gøre det på. Og det er så her, jeg er MEGET uenig.

Jeg mener ikke, at børn har godt af at græde. Fem minutter er ufattelig lang tid for et lille barn at ligge alene og græde - særligt når de ikke har nogen tidsfornemmelse. Jeg mener, at børn græder af en grund, om det så er usikkerhed over, hvad der skal ske, at barnet har brug for trøst, eller hvad det nu kan være.

Jeg mener også, at sengen skal forbindes med noget godt, så barnet kan give slip på dagen og overgive sig til søvnen i ro og mag. Sengen skulle jo gerne være et trygt og rart sted at være.

Hvad mener du som fagperson?

Svar fra sundhedsplejersken:

Sengen skal være et trygt sted

Det er et meget centralt punkt, du her tager fat i. I 4-6 måneders alderen udvikles barnets bevidsthed meget, og det orienterer sig mere mod sine omgivelser. Barnet kan dog på ingen måde konsekvensberegne eller være udspekuleret, men det er den alder, hvor vaner er ved at være/blive indarbejdet.

Du har således fuldstændig ret i, at man bør give sine børn gode putte og sovevaner, herunder at de normalt ikke skal ligge og græde i deres seng, men netop opleve sengen som et godt og trygt sted.

Læs også: Børn søvn - hvor lidt og hvor meget?

Har man som forældre ikke allerede fra starten fået indarbejdet nogle gode og hensigtsmæssige vaner, kan det skyldes flere grunde. For eksempel at forældrene ikke har været tydelige i signalerne over for barnet, at barnet er kolik barn etc.

Kan forældrene ikke selv ændre uhensigtsmæssige vaner, kan det være nødvendigt med et værktøj. Her er det, at principperne fra "Godnat og sov godt" kan være brugbare i nogle familier. Familien vil i løbet af få dage til en lille uges tid kunne ændre vanen, således at barnet ikke på sigt skal ligge og græde sig i søvn, hvilket bestemt ikke er godt for noget.

Min pointe er, at bogen kan være brugbar i nogle familier, hvis en dårlig vane skal ændres - også i 5 måneders alderen, men da det er en hårfin balance, er det vigtigt, at man ikke i stedet skaber et utrygt og forvirret barn.

Læs også: Tips og tricks til baby: Søvn

Tag udgangspunkt i barnet

Det kan være nødvendigt at arbejde med familiens signaler og relationer både generelt og specifikt, da det ofte er der, problemet ligger begravet.

Har man et barn, som har et meget umodent tarmsystem, har brug for at bøvse eller prutte, og det derfor græder, må barnet have hjælp til dette, og så kan man glemme alt om ovenstående metode, også selvom barnet er langt ældre. Er barnet et meget utrygt barn, vil jeg heller aldrig anbefale metoden, så er det helt andre værktøjer, der skal til.

Læs også: Når barnet ikke vil sove

Der findes mange andre bøger om børn og søvn med andre tilgange og løsningsforslag til søvnproblemer. Det er vigtigt, at man finder den metode, der passer præcis til sin egen families normer og holdninger.

De bedste hilsner fra

Anne Brødsgaard,

Sundhedsplejerske

 

 

0
Din bedømmelse: Ingen


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


6 kommentarer

Sofie

26/06/10 - 23:33

Måske lidt sent at kommentere på det her. Men er fuldstændig enig i at det ikke er måden at gøre det på.

Da min dreng var mellem 4 og 6 måneder ville han kun falde i søvn med mit bryst i munden. Hvis jeg lirkede brystet ud af munden på ham vågnede han med det samme. Efter 2 måneder at være gået i seng kl 20 for at ligge to timer vågen med ham hængene ved brystet var jeg helt ødelagt jeg kunne ikke holde til det længere. Han suttede ikke. han skulle bare have brystet i munden. Idag er han 7½ år og han sutter stadig sig selv i søvn. Men nu sutter han bare på sin tunge, men det lyder ligesom han sutter på sut, så han må have haft et stort behov for det også den gang.

Men jeg så til sidst ingen anden udvej end at forsøge at få ham til at sove i sin egen seng, og måske få ham til at tage en sut. Det lykkedes på 5 dage. Med samme metode som godnat og sov godt, men uden at jeg gik. Han græd selvfølgelig hjerteskærende, den første dag i en time, men så i kortere og kortere tid for hver dag der gik. I mens sad jeg hele tiden ved siden af og nussede ham og talte beroligende til ham, så han kunne mærke at jeg stadig var der. Til sidst tog han også endelig sutten, og så fik jeg et liv igen!

Jeg tror det gjorde en stor forskel at jeg var hos ham, både for mig og for ham. Ville aldrig have kunnet få over mit hjerte at gå fra mit grædende barn.

Sofie

Martha Solvang

26/01/11 - 22:10

Løft altid barnet op - en god invistering

 

Jeg bliver altid så ked af det, når jeg enten ser eller hører om nogen, der kan finde på ikke at løfte deres baby op, når den græder. Vil man da heller ikke hjælpe en handicappet lam person op fra gulvet, hvis han ligger hjælpeløst og beder om hjælp? Vil man så bare lade ham ligge og vente til næste morgen, fordi man selv er blevet for træt til at hjælpe ham op ? Men også fordi man mener, at han skal lære, at der skal han altså ligge, og der kommer ingen hjælp.

Babyen græder ikke for at være uartig, eller fordi den vil kontrollere, men den græder fordi den er genetisk disponeret til at græde og bede om hjælp for ellers ville den dø af sult.

Dertil kommer nu hvad den nyeste forskning viser, nemlig at hvis babyen græder selv om den ikke er sulten, så er det fordi den beder om hjælp til at for styr på sine hjernekemikalier. Hvis man vælger engang imellem at ignorere babyens gråd, så risikerer man, at man skader babyens storhjerne, så den får forskellige mentale problemer, som stres, depression og lign. sygdomme som i dag er blevet folkesygedomme.

Det er derfor meget vigtigt, at man løfter sin baby op konsekvent hver gang den græder, og forsøger at berolige den på den måde man finder bedst. Kropskontakten, berøringen gennem huden og det at den ved, at der kom hjælp, for den til at falde til ro på en måde, så der strømmer en masse dejlige positive hjernekemikalier gennem hjernen.

Man kan ikke bare nøjes med at sidde på en stol ved siden af sengen i den tro at babyen på den måde får styr på sine hjernekemikalier- for det gør den ikke. Den holder ganske sikkert op med at græde på et tidspunkt. Men det er ikke fordi den har det godt, men simplethen fordi den har givet op. "Der kom ingen hjælp"- og hvis man foretager en hjernescanning af en sådan baby, kan det ses hvorledes negative hjernekemikalier har overtaget store dele af storhjernen.

Det kan godt være, at det for nogle kan opleves at være en meget tidskrævende måde at få barnet til fx at falde i søvn på. Men når man bliver mor så indebærer det også, at man forstår at tilsidesætte sine egne behov i et stykke tid for at være lydhør over for barnets følelser- det betaler sig nemlig. 

 

 M.v.h.

 

Marianne

nikkeneje1

20/02/12 - 11:09

Jeg er så enig med Marianne.

Hos os har Nikolai sovet i vores/min seng til han var 3 år og Camilla som nu snart er 2 år sover stadig i vores/min seng.

De er 2 sensitive børn som har behov for tryghed, og selvfølgelig giver jeg mine børn den tryghed de har behov for, også om natten hvor det kan være ubelejligt for mig. Jeg har til gengeæld 2 børn som elsker at komme i seng at sove. Så snart jeg siger at de skal I seng løber de ind I sengen og falder meget hurtigt i søvn. Jeg har aldrig hørt Nikolai sige: "Nej, jeg vil ikke i seng nu" eller "Må jeg ikke godt blive lidt længere oppe".  Heller ikke efter at han jo nu forlængst sover i sin egen seng.

 

”Børn kan sove dårligt i den aller-fineste børneseng, men i mors favn vil det sove godt selv i den mørkeste og kolde hule”.

 

MVH

 

Anette

 

PatriciaP

21/02/12 - 11:18

Jeg er meget glad for at læse at der er flere der er uenige i metoden med at lade børn græde sig i søvn. Jeg er chokeret over den seneste rundspørge, der viste at KUN 21 % af befolkningen er uenige i at det er acceptabelt at bruge metoden med gråd for at få børn til at sove. Og jeg er chokeret over at så mange sundhedsplejersker stadig forfalder til at kunne anbefale en sådan metode med blik på netop hjerneforskningen, der viser at børn der græder sig i søvn kan få varige mén og lavere stresstærskel.

Såfremt man er kommet ind i et dårligt mønster er der jo masser af hjælp at hente i andre metoder til at få børn til at sove: Her kan jeg anbefale "Sov igennem uden gråd" som tager udgangspunkt i at børn skal have al den tryghed de har brug for ifm at de skal lære at falde i søvn selv. Her anbefales det at man gør hvad der skal til for at trøste sit barn, fx ved at tage det op. Over en periode kan man så forsøge at indføre andre metoder, så det fx ikke længere er nødvendigt at blive taget op af sengen eller få bryst for at falde til ro, men at barnet langsomt vænnes til at det kan falde i søvn alene. Det anbefales at man afprøver sin "nye metode" 3-5 gange hver aften, og hvsi det ikke virker eller barnet bliver for frustreret griber man til tidligere metode, så barnet ikke skal blive yderligere frustreret og dermed have endnu sværere ved at lære at finde den ro der skal til for at falde i søvn. Så kan man dagen efter igen prøve med den nye metode, men under samme forudsætninger. Det hele er velbeskrevet i bogen, som er nem at gå til. Metoden tager specifikt udgangspunkt i at det ikke er meningen at børn skal græde, men at de skal føle sig trygge og med sikkerhed vide at deres omsorgspersoner kommer når de giver udtryk for at de har brug for dem. Det er jo netop det der skal danne basis for en god tilknytning og til at barnet kan tro på at andre vil dem det bedste og at der er nogen til at hjælpe dem når de synes noget er svært.

For mig er alternativet hjerteskærende: Hvad lærer du dit barn om verden og om dig selv ved at lade det græde sig selv i søvn? Du lærer det at du ikke lytter til at det er ked af det og at du ikke reagerer på det og ønsker at hjælpe det og trøste det. Dermed lærer du dit barn at det ikke kan regne med din hjælp og din trøst. At det ikke kan stole på at der i det hele taget er nogen der vil hjælpe det med at dæmpe sin angst og uro, men at det skal det selv lære at leve med og falde i søvn (af udmattelse) med. Det lærer at det ikke nytter at bede om hjælp, og at det grundlæggende er alene i verden når der er noget der er svært. Og det er der nogen der udsætter deres få måneder gamle børn for??? Børn på få måneder har på ingen måde hjernemæssigt eller erfaringsmæssige muligheder for at kunne gøre anderledes end de gør. Deres eneste kommunikationsmulighed er at græde, og at bede forældre om at overhøre dette synes, for mig helt naturstridigt og meget forkert.

Jeg er helt klar over at ældre børn, der prøver grænser af, og hvor forældrene ikke længere har overskud til at handle hensigtsmæssigt og empatisk, kan kræve lidt hårdere metoder. Men selv for større børn giver det samme oplevelse som ovenfor og jeg mener aldrig at det bør være reglen at børn skal falde i søvn med den følelse af at være alene. Og såfremt man tager udgangspunkt i en blid metode til at få børnene til at sove trygt, så mener jeg også at det vil høre til sjældenhederne at børnene reagerer med modvilje mod at skulle sove og at skulle i seng.

Jeg har selv en dreng på to et halvt og det har virkeligt været problematisk med hans søvn i perioder. Det hører stadig til sjældenhederne at han sover en hel nat igennem. Men han er et meget sensitivt barn og har haft mange problemer med sine ører. Havde vi benyttet en mindre nænsom metode til at få ham til at sove ville han have grædt i timevis i meget lange perioder af sit liv og måske ville vi ikke have været opmærksomme på at meget af gråden stammer fra store smerter i ørene. Rådet fra vores sundhedsplejeske var at lade ham græde sig i søvn, og så ville det bare tage en uge, så gik det fint. Vi har aldrig praktiseret det, men opdagede at han havde sine øreproblemer (7 måneder gammel). Efter behandlinger har det været bedre, men han har altid sovet uroligt. Havde vi fulgt sundhedsplejerskens råd havde vi ladet vores lille dreng falde i søvn af udmattelse med store smerter aften efter aften uden at han oplevede at vi hørte ham. Jeg synes det er et forkasteligt råd.

Jeg håber at den igangværende debat kan være med til at ændre folks holdning på dette område, og jeg glæder mig over nu at kunne finde støtte for mine holdninger i forskningen.

Mvh P

Askepotte

18/08/12 - 19:57

Min Veninde kørte også godnat og sov godt metoden - indtil de gav op - jeg var der en aften - og stod udenfor og røg 20 cigaretter med tårer i øjnene - den lille bitte dreng som græd hjerteskærende i flere timer - også selvom de gik ind til ham med jævne mellemrum - det var hæsligt at høre på.

Han er i dag 4 år gammel og har stadig store problemer med at sove - problemet starter med det samme han skal i seng - det er bare ikke et rart sted for ham.

Jeg fatter ikke folk der bruger denne metode - man bruger så lang tid på at gøre dem trygge og gøre dem sikre på at mor og far er her altid - bare rolig - bruger lang tid på at køre dem ind i vuggestue - og så smadrer man det fuldstændig ved sengetid: lille skat..... Vi er der hele dagen ved det mindste....men når du først ligger i din seng - så kan vi ikke høre dig - så er du helt alene i hele verden...

Min mands gamle naboer kørte også en selvfølgelig misforstået udgave af denne her - han kunne høre deres lille barn græde i timevis i barnevognen og det blev bare værre jo ældre hun blev. Behøver jeg nævne at den lille pige har fået masser af psykologhjælp som teenager selvom forældrene ellers var helt ok - hvis man vil gøre sit barn tidligt skadet så er det da en af metoderne til at opnå det.

Jeg forbander det paphoved der skrev den bog - han har mange ulykkelige babyer på samvittigheden

MarieSkov

04/12/12 - 11:49

Jeg tror alle forældre har problemer med deres barns søvn i perioder. Hjemme hos os svinger det meget og derfor håndterer vi det også forskelligt. Nogle nætte vil hun slet ikke sove, mens andre sover hun med det samme. Vi plejer at ligge mærke til hende reaktionsmønstre, før vi beslutter om vi skal gå ind til hende igen eller ej. Ofte "piver" hun bare lidt og så får hun lov til at ligge. Er der tale om ægte gråd, så går vi naturligvis ind til hende igen.

Hvis man har svært ved at få sit barn til at sove, så har vi rigtig gode erfaringer med disse råd. Held og lykke med putningen :-)

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
17/6HejMaj 2004
14/6Bed and Breakfast KertemindeJuli 2005
9/6CasablancaJuni 2007
23/5Hvilket børnemodel-bureau skal vi vælge???Juni 2007
22/5Noge tid siden, men alligevelJuli 2007
13/5Nem hårvask :)April 2004
11/5Hårvask.. et problemApril 2004
8/5Tøj til fødslenSeptember 2007
3/5Airshells elller Baby GolightlyOktober 2006
3/5Lej klapvogn hos Baby GolightlyAugust 2003
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
23/6Efternavn - hjælpNavne
22/6Har brug for jeres hjælp, har pletblødning mi...Graviditet
20/6Kan jeg rejse med mine børnLivet med børn
19/6Søger mødregruppe i Odense - min datter er fø...Ordet er frit
16/6Bange for hunde.INAKTIV DEBAT - SKRIV IKKE HER: Børn 4-7 år
13/6Masser af gode rådOrdet er frit
27/5MinNavne
19/5KEFIR!Graviditet
12/5Jeg fandt dette indlægINAKTIV - SKRIV IKKE HER: Amning
11/5PuslebordLivet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Søvn: Problemer med åndedrættet
Sundhedsplejerske Kære sundhedsplejerskeJeg har et barn på snart 4 år, der hver nat 'våg...
Er samsovning en god idé?
Jordemoder Hejsa,Vi har en datter på 16 måneder. Lige fra hun blev født, sov hun ...
Er gå-hjælpemidler en god ide?
Sundhedsplejerske Hej!Jeg vil gerne høre, hvad der kan anbefales ift. "gå-hjælpemidler"....