Førstehjælp til børn er meget anderledes end førstehjælp til voksne. Det er derfor utroligt vigtigt at sætte sig ind i forskellene. Særligt vigtigt er det at tilmelde sig kurser i førstehjælp til børn.

Seneste opdateret 4. December 2008

Der er stor forskel på, hvordan man yder førstehjælp og genoplivning til børn og voksne. Basal genoplivning af børn er ikke kun en miniature version af den genoplivningsmetode, der bruges til voksne.

Årsagerne til hjertestop mellem børn og voksne er ofte meget forskellige. Om man skal anvende børn eller voksen behandlingssekvensen, afhænger af, om den der redder, mener personen er et barn eller ej.

Førstehjælp – hvad gør vi når det sker?

Årsager til hjertestop hos tidligere raske børn
Under et år:

• Vuggedød
• Luftvejsinfektion
• Hjertesygdom

Over et år:

• Trafikulykke
• Fald
• Drukneulykker
• Kvælning
• Forgiftninger
• Forbrændinger

Underliggende sygdom:

• Luftvejssygdomme
• Hjertesygdomme

Hvorfor får børn hjertestop?

Overordnet set skyldes hjertestop hos børn iltmangel og deraf manglende tilførsel af ilt til livsvigtige organer som hjerne og hjerte. Hos voksne derimod er det i mere end halvdelen af tilfældene hjerteflimmer, der er skyld i et hjertestop. De fleste tilfælde af hjertestop rammer børn som ellers er raske jævnfør figuren til højre:

Langt de fleste årsager til hjertestop kan forebygges. Der har da også været et kraftigt fald på op mod 85 procent i antallet af vuggedødsfald efter anbefalingerne om babyers sovestilling blev ændret til, at babyer altid skal sove på ryggen.

Hjertestop hos børn viser sig først som vejrtrækningsbesvær, der udvikler sig til egentligt vejrtrækningssstop. Uden tilstrækkelig iltning af blodet begynder hjertet at slå langsommere og kort efter holder det helt op med at slå, og blodet bliver derfor ikke pumpet rundt. Behandlingen må derfor primært i de fleste tilfælde rettes mod at genoprette ilttilførslen til barnet.

Følgende retningslinjer gælder for alle børn bortset fra børn lige omkring fødslen. Kan man ikke huske behandlingen ved genoplivning af børn, bør man følge retningslinjer som voksne. Dette skyldes, at mange undlader behandling af frygt for at gøre noget forkert. Det vil altid være mere forkert at undlade genoplivning, end at forsøge det bedste, man kan!

De tre vigtigste ting

• At barnet får en hurtig og effektiv basal genoplivning, også kaldet HLR, (Hjerte-Lunge-Redning).
• At der bliver tilkaldt hjælp.
• At der gives efterfølgende avanceret genoplivning.

Alle tre dele er essentielle for øget overlevelse og mindsket hjerneskade. Som tommelfingerregel gælder, at for hvert minut der går uden, der gives HLR, vil 10 procent færre overleve.

Basal HLR for børn - den første hjælp på stedet

Er man mere end én redder tilstede, løber den ene straks efter hjælp (ringer 112), mens den anden påbegynder HLR. Er man alene, påbegyndes HLR og fortsætter i ét minut førend redderen eventuelt forlader barnet og tilkalder hjælp. Mindre børn kan bæres på armen mens man udfører HLR. Baggrunden for denne forskel i algoritmer mellem børn og voksne er 

• De fleste hjertestop hos børn er udløst af iltmangel, og derfor er der brug for omgående ilttilførsel.
• De fleste hjerterytmeforstyrrelser ved hjertestop hos børn skyldes, at hjertet på grund af iltmangel enten er holdt op med at slå eller slår meget langsomt. Derfor vil det ikke hjælpe at sætte hjertet i gang ved at give stød med en såkaldt defibrillator. HRL er derfor alfa og omega.

Samme trinvise fremgangsmåde bruges hos børn og voksne som omtalt under førstehjælpens grundprincipper.

Trinvis førstehjælp til børn

1. SAFE-princippet

• Tænk på egen sikkerhed først. Det er en meget dårlig hjælp, hvis redderen selv kommer til skade.
• Fjern faren for den tilskadekomne.
• Undersøg barnet.

2. Stimuler barnet

• Placer din ene hånd på barnets pande for at beskytte mod bevægelser i nakken. Har barnet fået slag mod hovedet vil bevægelser i nakken kunne medføre skade på rygmarven.
• Tal/råb til barnet.
• Rusk barnets arm blidt. Er der ingen reaktion fortsættes med ”frie luftveje”.

3. Frie luftveje

• Hoved bøjes let bagover med den ene hånd på panden og den anden på underkæben. Underkæben løftes samtidigt opad. Ved mistanke om slag mod hovedet undlades denne manøvre og der gøres i stedet:
• Kæbeløft med begge hænders pegefingre på underkæben, der derefter løftes opad.
• Inspektion af luftvejene for fremmedlegemer. Kun hvis der er synlige fremmedlegemer søges de fjernet forsigtigt.
• Ved mindre børn, det vil sige børn under 1 år, vil hovedet som regl skulle holdes i neutral position for at opretholde frie luftveje.

4. Vejrtrækning

• Se, lyt og føl. Dette gøres, mens man opretholder frie luftveje som ovenfor beskrevet. Man placerer sit hoved få centimeter fra barnets mund og ser ned på brystkassen om den hæver sig, lytter efter vejrtrækningslyde og føler efter bevægelser.
• Der gives fem effektive indblæsninger. Det kan være vanskeligt at give indblæsninger til et lille barn. Man ser efter om brystkassen hæver sig når man puster.
• Mund-til-mund og næse metoden kan anbefales til børn under 1 år. Den udføres ved at redderen anbringer sin mund over barnets mund og næse.
• Mund til mund metoden anbefales til børn over 1 år. Den udføres ved at redderen anbringer sin mund over barnets mund og klemmer sammen om barnets næse med den ene hånd.
• Hvis man trods gentagne forsøg på indblæsninger ikke kan få luft i barnet, kan det være tegn på at barnet har et fremmedlegeme siddende i halsen. Hjerte-lunge-redning fortsættes som om barnet har hjertestop.

5. Cirkulation – er hjerte og kredsløb kommet i gang?

• Tegn på cirkulation. Man har erkendt, at en redder ofte vil mærke sin egen puls i stedet for barnets og derfor undlade at påbegynde hjertemassage. Derfor er man gået over til at se efter tegn på cirkulation, det vil sige bevægelser, vejrtrækning eller hoste, og man skal altså ikke længere mærke efter puls.
• HjertemassageHvis der ikke er tegn på cirkulation begyndes hjertemassage:
• Børn under et år: To fingre midt på brystbenet. Der gives 15 tryk og to indblæsninger. Er man alene, eller ikke sundhedsuddannet gives 30 tryk og to indblæsninger
• Børn over et år: Én hånd midt på brystkassen. Der gives 15 tryk og to indblæsninger (30:2 hvis man er alene).

6. Tilkald hjælp

• Efter ét minut skal man forlade barnet, hvis man er alene og tilkalde hjælp ved at ringe 112.

7. Genoptag Hjerte-Lunge-Redning

• Barnet undersøges forfra på ny.
• Ved fortsat mangel på livstegn fortsættes med 15 tryk og to indblæsninger (30:2 hvis man er alene eller ikke- sundhedsuddannet).
• Fortsæt indtil der kommer professionel hjælp. Børn kan overleve og blive raske selv efter meget langvarig genoplivning.
• Kommer der tegn på cirkulation eller vejrtrækning fortsættes med at holde frie luftveje.

8. Automatisk Ekstern Defibrillator (AED)

• Flere og flere steder opstilles automatiske defibrillatorer, det vil sige apparater, der kan analysere hjerterytmen og give stød, der sætter hjertet i gang, hvis det er nødvendigt. Har man adgang til en AED, kan den med fordel anvendes også til børn over cirka ét år. Der findes visse steder specielle børne-AED’ere, men har man ikke den valgmulighed, kan den almindelige uden risiko anvendes som den er til børn.
• Det er dog ikke altid, det er muligt at afgive stød.

Fremmedlegemer i luftvejene

Mistænker man fremmedlegemer i luftvejene og er barnet endnu ikke bevidstløst, følges den trinvise gennemgang som ovenfor. Der gives fem hårde stød mellem skulderbladene, mens barnet enten ligger på gulvet ved siden af redderen eller ligger over redderens arm eller knæ. Spædbørn kan ligge på maven på redderens ben med hovedet nedad.

Hjælper denne manøvre ikke, kan forsøges med fem hårde stød på brystkassen med barnet liggende på gulvet.

Tilsvarende kan der hos større børn gives fem stød/klem i maven lige over navlen med stødretning opad. Lignende manøvre kendes under navnet ”Heimlich’s manøvre”, hvor man presser sine hænder hårdt og hurtigt ind i maven med retning opad, mens man selv står bagved personen.

Er barnet bevidstløst, gøres forsøg på fem indblæsninger, og hvis der ikke er effekt heraf, fortsættes umiddelbart med hjertemassage uden yderligere kontrol af kredsløbet.

Læs mere og kurser

Man kan ikke læse sig til korrekt førstehjælp til børn. Det derfor kraftigt anbefales at man tilmelder sig kurser i førstehjælp, hvor genoplivning af børn også gennemgås og øves på fantomer.

Dansk Råd for Genoplivning ( www.genoplivning.dk) er en tværfaglig interesseorganisation, der nationalt og gennem internationalt samarbejde formulerer retningslinjer for basal og avanceret genoplivning. Flere store organisationer udbyder kurser i basal genoplivning – Beredskabs Forbundet ( www.beredskab.dk), Dansk Røde Kors ( www.redcross.dk) og ASF-Dansk Folkehjælp ( www.asf-dansk-folkehjaelp.dk), der følger de internationale retningslinjer.

Du kan også læse mere om basal og avanceret genoplivning af børn i en artikel om emnet i Ugeskrift for læger.

Læs også...
Børn i bilen - sådan sikrer du dem
Forbrænding - hvad gør jeg?
Undgå forgiftninger hos børn
Kravle- og gåbørn - sådan sikrer du dit hjem
Førstehjælpens grundprincipper

Del med andre

2 kommentarer