Der er meget at være opmærksom på som gravid: alt fra kost og kemi til arbejdsmiljø og motion kan have indflydelse på dit og dit ufødte barns velvære. Her får du nogle gode råd, der kan gøre hverdagen som gravid en smule sundere.

Original forfatter Helle Lindskjold, jordemoder
Seneste opdateret 10. September 2008

Enhver kommende mor vil gøre alt menneskeligt muligt for, at hendes barn bliver sundt og raskt. Vi lærer stadig mere om, hvor stor betydning levevisen har under graviditeten - ikke blot for selve graviditetens forløb og for fødslen - men sandelig også for barnets fysiske helbred, psykiske velvære og intellekt mange årtier frem i tiden. Her følger de helt grundlæggende råd for starten på en sund graviditet, som du bør følge allerede fra dag ét, og som er i tråd med de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen giver.

Sund og alsidig kost

I dag ved vi, at din måde at spise på som gravid påvirker såvel barnets helbred og udvikling som din egen krop. Alt, hvad du spiser og drikker, har betydning for barnet.

Det vigtigste, når der skal rådes om kost i graviditeten er, at din krop og dit barn har brug for næringsstoffer i et velafbalanceret forhold. Det opnås bedst ved at du spiser sundt, varieret og alsidigt.

Ingen slankekure under graviditeten

Et foster vokser med en enorm hastighed. Hvert sekund deler dets celler sig med lynets hast. Blot tre uger gammel danner barnet 250 000 hjerneceller i minuttet! En vækst af den karakter kræver energi. Det betyder dog ikke, at du skal spise meget mere, når du er gravid. Du har kun brug for cirka 150 kalorier mere om dagen i begyndelsen af graviditeten og cirka 250 kalorier senere i graviditeten (mindre hvis du er overvægtig og mere, hvis du er undervægtig). Gravide har brug for flere proteiner, vitaminer, mineraler samt kalorier, derfor er en graviditet ikke tiden, hvor en slankekur skal på begyndes.

Dit barns sundhed afhænger af din kost

De næringsstoffer og den energi, som barnet bruger til at vokse og udvikle sig, kommer dels fra din føde og dels fra depoter, der allerede findes i din krop. Der er bred enighed blandt eksperterne om, at det voksende barn påvirkes mindst lige så meget som moderen selv, hvis kosten er utilstrækkelig. Dit barns sundhed og vækst er direkte relateret til, hvad du spiser før og under svangerskabet.

Kostrådene til gravide lyder:

• Spis sundt, groft, varieret og bevar normalvægten.
• Spis frugt og grønt, 6 om dagen.
• Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.
• Spis kartofler, ris eller paste og groft brød hver dag.
• Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager.
• Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød.
• Tag et tilskud på 400 mikrogram folinssyre hver dag.
• Tag en daglig vitaminpille, der indeholder 10 mikrogram D-vitamin.
• Sluk tørsten i vand. Drik gerne to liter vand dagligt.
• Hold igen med kaffen.
• Drik ikke alkohol.
• Drik eller spis, hvad der svarer til en halv liter mælkeprodukter dagligt.
• Start med et tilskud på 40-50 mg jern dagligt fra 10. graviditetsuge.
• Undgå farlige fødevarer (læs mere nedenfor).
• Vær fysisk aktiv i midst 30 minutter om dagen.

Farlige fødevarer

Fisk

Fisk er sunde, men på grund af forurening indeholder nogle fisk for meget kviksølv, hvilket kan være farligt for barnet. Pas især på rovfisk som aborre, bonit, gedde, haj, havtaske, havkat, helleflynder, oliefisk(escolar), rokke, rødfisk, sandart, sildehaj, smørmakrel, sværdfisk og store tun. Spis højst 100 gram rovfisk om ugen. Tun på dåse kan du godt spise, fordi fiskene indeholder mindre kviksølv. Spis højst 125 gram østersølaks om måneden, fordi de indeholder et højt dioxinindhold. Du bør ligeledes undgå skaldyr, med mindre de indgår i en varm ret. Skaldyr kan være forurenet med potentielt skadelige bakterier og virus. Bakterier og virus dræbes af varme/kogning. Du kan nyde sushi fra restaurant eller take-away, når fisken har været frosset ned i mindst 24 timer. Nedfrysningen dræber eventuelle parasitorme.

Upasteuriseret mælkeprodukter

Upasteuriserede oste og mælkeprodukter kan indeholde bakterien listeria monocytogenes. Ganske få danskere bliver syge af denne bakterie, og der ses således kun cirka 30-40 sygdomstilfælde om året. Hvis du bliver ramt af denne infektion, når du er gravid, kan det føre til abort, for tidlig fødsel, dødfødsel eller svær sygdom hos den nyfødte. Du undgår listeria-bakterien ved at spise varmebehandlet mad, holde en god køkkenhygiejne, holde øje med holdbarhedsdatoen på madvarer, varm færdigretter ordentlig op, drik og spis kun pasteuriserede oste og mælkeprodukter.

A-vitamin

Lever indeholder store mængder A-vitamin, hvilket du kan få for meget af. Spis derfor ikke lever eller levertran. Du kan sagtens spise et stykke med leverpostej eller paté, da de indeholder mindre A-vitamin og derfor ikke udgør en risiko.

Koffeinholdige drikke

Der mangler solid forskning omkring koffeinholdige drikke, men der er skabt mistanke om, at høje doser af koffein kan have en række skadevirkninger. Derfor lyder eksperternes råd lige nu: Højst tre kopper kaffe/cola/the om dagen.

Kød

Parasitten toxoplasma gondii giver sygdommen toxoplasmose (haresyge). Sygdommen er ikke farlig for voksne, men kan give nethindebetændelse med nedsat syn eller blindhed til følge samt forkalkninger i hjernen hos det ufødte barn. Har man én gang været smittet, er man immun overfor parasitten og kan derfor heller ikke videregive sygdommen til barnet i maven. Du undgår smitte af toxoplasmose ved at vaske grundigt hænder efter at have rørt ved kød og grønsager samt efter havearbejde. Vask frugt og grønsager grundigt, spis kun kogt eller gennemstegt kød, drik kun pasteuriseret mælk, smag ikke på fars og lad andre om at tømme kattebakken og flå mink og harer.

Alkohol, rygning, stoffer og medicin

Undgå alkohol

Det frarådes at indtage alkohol, når du er gravid eller planlægger at blive det, da det ikke er muligt at fastsætte en nedre sikkerhedsgrænse for alkoholindtag. Alkohol, der er et organisk opløsningsmiddel, er formentlig det farligste stof for fostret, den gravide kan indtage. Alkohol påvirker udviklingen af barnet. Et barn, der skades af alkohol, har svært ved at trives både før og efter fødslen. Alkohol kan give misdannelser og skade på hjerne og nervesystem. Barnet bliver uroligt, får indlæringsproblemer og er ofte svagt begavet. Sådanne skader er varige og præger barnet hele livet.

Hvis graviditeten er uplanlagt, og du har drukket alkohol, er der kun sjældent grund til bekymring.

Undgå rygning

Rygning blandt gravide øger risikoen for en række komplikationer under graviditet og fødsel. Tobaksrøg indeholder flere tusinde forskellige og skadelige kemiske stoffer. Alle disse stoffer passerer let fra moderkagen over til barnet. Stofferne i tobaksrøgen hæmmer blodgennemstrømningen igennem moderkagen, og barnet får mindre ilt og næringsstoffer fra moderen.

Rygning giver øget risiko for abort, for tidlig fødsel, moderkageløsning, lav fødselsvægt, fosterdød og vuggedød. Det tyder også på, at rygning giver en øget risiko for medfødte misdannelser, spædbarnskolik, fedme i barnealderen og nedsat intellektuel formåen ved skolestart. Blot det at ryge en lille smule giver ovenstående risici. Derfor kan det at skære ned på forbruget af tobak slet ikke måle sig med effekten af et totalt rygestop. Bivirkninger for gravide, der bruger nikotinsubstitutter, diskuteres stadig, så konsultér altid en læge inden brug af nikotinsubstitutter.

Rygning påvirker også ægløsningen, og noget tyder på, at mandens sædkvalitet også påvirkes af tobaksrygning.

Undgå narkotiske stoffer

Narkotiske stoffer har forskellige virkningsmekanismer, men fælles for dem alle er, at de kan give barnet meget ubehagelige abstinenser efter fødslen. Derudover kan de medføre problemer i graviditeten så som spontan abort, for tidlig fødsel, løsning af moderkagen og øget blødningstendens. Konsekvenserne for barnet kan være død, lav fødselsvægt, misdannelser, dårlig intellektuel udvikling og hjerneskade.

Undgå bestemte former for medicin

Der findes kun ganske få lægemidler med påvist fosterskadelig effekt. Cirka 30-50 lægemidler kan give misdannelser, abort, for tidlig fødsel eller fosterdød, men der findes en række lægemidler, hvor erfaring med lægemidlet og graviditet mangler. Tag derfor så lidt medicin som muligt – det gælder også håndkøbsmedicin og naturlægemidler. Det er vigtigt, at alle kvinder, der er i fast behandling med medicin, konsulterer en læge, når graviditet ønskes, og ikke først, når graviditeten er en realitet.

Alle raske gravide kvinder bør altid konsultere en læge inden medicinindtag påbegyndes. Det er i orden at tage en hovedpinepille i ny og næ under graviditeten. Du skal dog vælge hovedpinepiller af typen paracetamol - altså pamol, (for eksempel panodil eller pamol).

Stoffer og fysiske påvirkninger - Hjemme og på arbejdet

Undgå kemikalier i hjemmet og til personlig pleje

Miljøstyrelsen anbefaler følgende til gravide:

• Undgå at farve dit hår.
• Brug så lidt kosmetik, creme og parfume som muligt.
• Undgå at bruge produkter på spraydåse.
• Brug miljømærkede produkter.
• Undgå at udføre malerarbejde.

Vær opmærksom på dit arbejdsmiljø

Hvis du er gravid, bør du vurdere dit arbejdsmiljø ud fra disse to overvejelser:

• Har forhold i arbejdsmiljøet betydning for graviditetens forløb og barnets udvikling?
• Vil der ved graviditetskomplikationer være mulighed for ændrede arbejdsforhold for kvinden til forebyggelse og afhjælpning af problemer i graviditeten?

Formålet med vurderingen af arbejdsmiljøet er at forebygge påvirkning af den gravides og fostrets helbred. Dette bør primært ske ved at sikre gode arbejdsforhold, mens mulighederne for fraværsmelding skal ses som en alternativ løsning. Følgende almindelige former for belastninger i arbejdsmiljøet skal man være opmærksomme på:

Fysiske påvirkninger

Tunge løft, stød eller slag direkte mod den gravides mave og varigt stående og gående arbejde. Disse belastninger kan medføre blødning i livmoderen, abort, for tidlig fødsel og mest af alt ømhed og smerter omkring bækkenet. Fra begyndelsen af fjerde måned anbefales det, at gravide ikke bærer byrder over 12 kilo, og den samlede løftemængde må ikke overstige 1000 kilo per dag. Fra syvende måned reduceres dette til det halve. Fra begyndelsen af fjerde måned anbefales det, at den gravide med varigt stående og gående arbejde aflaster siddende tre gange 30 minutter indenfor en normal arbejdsdag.

Biologiske påvirkninger

Dette gælder arbejdspladser med overhyppighed og risiko for smitte af infektioner, så som leverbetændelse, salmonella, lussingesyge (parvovirus), haresyge (toxoplasmose) og HIV. Det gælder gravide ansat ved sygehuse, i dag- og døgninstitutioner, slagterier og pelsdyravl. Der skal tages individuelle hensyn i hvert enkelt tilfælde. Hvis den gravide smittes med én af ovennævnte infektioner, kan smitten overføres til barnet, hvilket kan medføre misdannelser, medfødte sygdomme eller abort.

Arbejdstider

Natarbejde og meget lange vagter kan belaste din graviditet.

Kemiske påvirkninger

Visse kemiske stoffer kan være farlige for den gravide og fostrets sundhed.

Organiske opløsningsmidler

Gravide bør ikke håndtere organiske opløsningsmidler, med mindre det foregår i indkapslede systemer og med tilstrækkelig hudbeskyttelse. Det er især ansatte på trykkerier, laboranter og malere, der er de mest berørte faggrupper.

Bekæmpelsesmidler

Det gælder især gravide, der arbejder i væksthuse. Gravide må ikke blande og udbringe bekæmpelsesmidler eller rengøre sprøjteudstyr. Samtidig skal der være fokus på arbejde med planter behandlet med bekæmpelsesmidler, og der bør tages særlige hensyn. Bekæmpelsesmidler optages hovedsaglig gennem huden, beskyttelsesudstyr er derfor først og fremmest handsker og god hygiejne.

Tungmetaller, narkosegasser og cytostatika

Det gælder især personale på tandklinikker, dyrlæger og sygehuspersonale. Gravide må ikke arbejde med bly- og blyforbindelser, kviksølv og kviksølvforbindelser, narkosegasser, cytostatika og andre lægemidler, der ifølge lægemiddelkataloget ikke må gives til gravide. Arbejde med kemiske stoffer kan være fosterskadeligt, da de fleste stoffer overføres fra mor til barn, hvilket kan medfører misdannelser, abort og fosterdød.

Motion

Dyrk motion

Er du vant til at dyrke motion, kan du glæde dig over, at du kan fortsætte med det, selv om du er blevet gravid. Hvis du ikke er vant til at dyrke motion, kan du sagtens begynde at dyrke motion, selv om du er blevet gravid. Du skal blot vælge gang, svømning, cykling eller lignende og ikke starte skarp og hård løbetræning m.m. Det anbefales at være fysisk aktiv i 30 minutter om dagen.

Motion under svangerskabet giver dig mere fysisk og psykisk energi, du forbedrer musklernes styrke, udholdenhed og spænding, og det giver dig en bedre søvn. Risikoen for svangerskabsforgiftning, graviditetssukkersyge, graviditetsbesvær og komplikationer er væsentlig formindsket, hvis du dyrker regelmæssig motion.

Der er selvfølgelig visse sportsgrene, gravide anbefales at holde sig fra. Det er sportsgrene som dykning, alpin skisport, ridning, vandski og hård kontaktsport - aktiviteter der rummer risiko for trykændringer, iltmangel, slag og fald. Motion er forbundet med mange positive egenskaber, men selvfølgelig skal du altid være opmærksom på, hvordan din krop har det og tænke dig om.

Læs også...
Kost og graviditet - finjuster kostvanerne
Kost under graviditeten
Vitaminer under graviditeten
Motion under graviditeten

Del med andre

0 kommentarer