Ulykkesforsikring til børn i skole

Fra 1. januar 2012 ophører en række kommuner med at have ulykkesforsikringer til børn, når de opholder sig i vuggestuer , børnehaver og skoler. Hvis dit barn kommer til skade og ikke har en ulykkesforsikring, kan det få store konsekvenser – både for dit barn og din pengepung.

Vidste du, at...?

Hvis dit barn kommer ud for en ulykke og får en skade på tænderne, så bliver det gratis behandlet hos den kommunale tandlæge, indtil barnet er 18 år.

Men hvis en tandskade er så omfattende, at behandlingen af den vil vare længere end barnets 18. år, så skal man selv betale for behandlingen, fra barnet er 18 år.

Hvis dit barn er forsikret af en ulykkesforsikring, når det får en tandskade, og ulykken bliver meldt til ulykkesforsikringen, så vil den dække omkostningerne af tandskadens behandlingen efter barnets 18 års fødselsdag.

Du skal være opmærksom på, hvordan dit barn er dækket, hvis det for eksempel skal cykle fra skole til svømmehal i skoletiden. Vær også opmærksom på, hvordan dækningen er, når dit barn skal på lejrskole, ekskursioner, erhvervspraktik og lignende.

Er du i tvivl om, hvilke forsikringer, du som børnefamilie som minimum bør have, så kan du tage en test her

 

Hvad mener du?

Har dit barn en ulykkesforsikring?

Lige nu er dit barn sandsynligvis forsikret af den kommunale ulykkesforsikring, der dækker alle børn, der kommer ud for en ulykke, mens de er i institution eller skole. Men fra 1. januar 2012 er det slut med de kommunale ulykkesforsikringer, og det kan få store konsekvenser, hvis dit barn kommer alvorligt til skade.

I august måned afgjorde Indenrigsministeriet, at kommunale børneulykkesforsikringer er ulovlige, og kommunerne må derfor ikke længere forsikre dine børn, mens de opholder sig i skolen eller i SFO.

Hvis du vil sikre jer økonomisk, hvis dit barn skulle komme ud for en alvorlig ulykke, så skal du fremover selv sørge for at tegne en ulykkesforsikring til barnet.

Hvorfor er det vigtigt med en ulykkesforsikring?
De fleste børn slår sig på et eller andet tidspunkt, når de er i skole eller SFO. De kan falde ned fra noget, gå ind i ting, få fingrene i klemme og meget andet, men heldigvis er det langt fra altid, at ulykken er alvorlig.

Men skulle det alligevel ske, at barnet kommer ud for en alvorlig ulykke, der giver varige mén med mere end 5% invaliditet, så er en ulykkesforsikring en stor hjælp. Den yder nemlig et erstatningsbeløb til fremtiden med et barn, der er invalidt i større eller mindre grad samt dækker de udgifter, der er forbundet med behandling og genoptræning hos for eksempel fysioterapeut og kiropraktor.

Er mit barn ikke dækket af min ulykkesforsikring?
Der er forskel på, hvor lang tid de forskellige forsikringsselskaber tilbyder at forsikre børnene på forældrenes ulykkesforsikring. Nogle steder er børnene forsikrede via forældrenes ulykkesforsikring, til de er 1 år – andre steder er børnene dækket til de fylder 3 år. Det er derfor vigtigt, at du undersøger din ulykkesforsikring for at afgøre, om dit barn skal have sin egen ulykkesforsikring nu.

Test dig selv - hvad ved du om ulykkesforsikringer?

Hvorfor har kommunen ikke fortalt mig om det?
Indenrigsministeriet har givet kommunerne forbud mod at tegne nye kommunale forsikringer. Men samtidig understreger de, at de forsikringer, der allerede er tegnet, ikke skal ophøre, men løbe tiden ud. Derfor vil nogle kommuner stadig have kommunale ulykkesforsikringer af børn i skolen og SFO’en, mens andre ikke har. Det afhænger af, hvornår din kommunes ulykkesforsikring udløber.

Hvordan ved jeg, om mit barn er dækket af kommunen eller ej?
Hvis du vil være sikker på, om dit barn er dækket af en kommunal ulykkesforsikring, så gå ind på din kommunes hjemmeside eller ring til dem og spørg.

Mange kommuner informerer deres borgere om ændringen, når det er relevant. Det betyder, at nogle allerede har fået et informationsbrev om, at forsikringen ophører pr. 1. januar 2012. Andre hører måske først noget senere på året eller om et par år, da den kommunale ulykkesforsikring stadig er i brug i nogle kommuner.

Har institutionen eller kommunen ikke et ansvar, hvis mit barn kommer til skade, mens det er i skole eller SFO?
Både jo og nej. Skolen/SFO’en har et ansvar og skal udbetale erstatning til forældrene, hvis:

  • Ulykken er sket på grund af misligeholdelse af inventar, legeplads mm. Eller hvis man på anden måde kan sige, at mislighold er skyld i, at barnet er kommet til skade.
  • Ulykken er sket, fordi pædagogen ikke overholdt sin tilsynspligt med barnet. Det betyder for eksempel, at hvis en skade på et barn eller barnets ting skyldes en uagtsomhed eller svigtende tilsyn af en ansat, så vil kommunen skulle dække skaden.

Hvis det derimod vurderes, at barnets ulykke ikke skyldes nogle af ovenstående punkter, så er institutionen ikke ansvarlig for ulykken, og der kan derfor ikke udbetales erstatning fra kommunen.

Et eksempel
Et barn kommer ud for en alvorlig ulykke i skolen. Ulykken medfører invaliditet hos barnet, men i dette tilfælde vurderes der, at hverken institutionen eller andre parter (børn eller voksne) kan gøres erstatningsansvarlig for ulykken. Da ingen andre end barnet selv er årsag til, at ulykken sker, så bliver der ikke ydet erstatning fra kommunens side.

Hvis ulykken skyldtes misligholdelse af for eksempel legepladsen, eller at læreren ikke havde holdt tilstrækkelig øje med barnet, så ville kommunens skulle udbetale et erstatningsbeløb gennem deres ansvarsforsikring. Men i dette eksempel bliver der ikke udbetalt erstatning til forældrene fra kommunen, fordi institutionen ikke kan gøres ansvarlig.

Hvad giver en ulykkesforsikring mig?
Hvis forældrene har tegnet en ulykkesforsikring for barnet, så dækker de omkostninger, der er forbundet med for eksempel den ovenstående ulykke. Barnet har som normalt gratis adgang til til egen læge, skadestue og indlæggelse på hospital mm, men i de tilfælde, hvor barnet får brug for behandling, som forældre ellers normalt selv skal betale (kiropraktor, fysioterapi mm.), så vil den private ulykkesforsikring dække disse omkostninger.

Hvad er forskellen på en kommunal ulykkesforsikring og en privat?
Forsikring og Pension, der er forsikrings- og pensionsselskabernes brancheorganisation. De siger følgende om forskellen på kommunale og private ulykkesforsikringer:

  • En individuelt tegnet ulykkesforsikring kommer som regel til udbetaling ved en méngrad på over 5 pct., uanset om der er en ansvarlig skadevolder eller ej.
  • En individuelt tegnet ulykkesforsikring har oftere en højere sum end de kommunale  kollektive ulykkesforsikringer.
  • En individuelt tegnet ulykkesforsikring kommer også til udbetaling selv om der udbetales erstatning fra en ansvarlig skadevolder.
  • En individuelt tegnet ulykkesforsikring kan man selv sammensætte og ændre efter behov modsat en kollektiv tegnet ulykkesforsikring.

Test dig selv - hvad ved du om ulykkesforsikringer?

0
Din bedømmelse: Ingen

Kilder

http://www.forsikringogpension.dk

Læs også...


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Kommentér

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Tid:Emne:Mødregruppe:
16:11Så har jeg også fødtMaj 2012
15:00God jordemorblog der blogger om alt i gravidi...Oktober 2012
14:53God jordemorblog :-)November 2012
14:49God jordemorblog:-)December 2012
14:12rettelseDecember 2012
14:08Jalousien brager derud af!December 2012
13:58Tillykke til jer. :-)  Maj 2012
13:43Stort tillykke til jer alleMaj 2012
12:08hvad var det du syntes at du kunde se?Oktober 2012
11:13zoneterapiMarts 2012
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Tid:Emne:Skrevet i:
14:18Jalousien brager derud af!Graviditet
13:24Åh, suk hvor jeg føler medOrdet er frit
10:25Afhentningshelvede! Til jer der har mere end ...Ordet er frit
09:33Igor, mor_81 og i andre - TILLYKKEGraviditet
09:24Hejsa. Holder du øje med,Snart gravid
08:40Ja, som Trine skriver, harBørn 0-1 år
07:39Først hvor ofte pumperBørn 0-1 år
03:07Mon der snart sker noget?Snart gravid
18:01;)Graviditet
16:46må jeg gå i saunagus?Gravid og ung
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Kan man skade et foster ved at bøje sig meget sammen?
Jordemoder Hej HelleJeg er 14+2 og bukkede mig i går meget sammen over et lø...
Konflikt med 3-årig
Familierådgiver Hejsa Gitte.Jeg har en skøn søn på 3½. Han har faktisk altid været en ...
4-årig kan ikke holde på afføringen
Sundhedsplejerske Kære CharlotteVores 4-årige søn har i snart en måned haft problem...



Pift din profil op!

Uanset om du er ny på Alt om Børn - eller været medlem længe, så er det aldrig for sent at pifte sin profil op!

Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig tidslinjen - så du kan følge dit barns udvikling måned for måned, eller generelt bare gerne vil blive lidt klogere på hvordan du navigerer rundt på sitet, så se vores videoer og få gode tips til hvordan!

Klik her for at se videoerne