Før fødslen, er det en god ide at gøre sig nogle overvejelser om forløbet - Hvem skal med? Hvilken fødestilling ønsker du? Skal der tages billeder? Planen kan selvfølgelig ændres undervejs, men den er god at have. Så grib pennen og stil dig selv nogle af de spørgsmål, du finder i denne artikel.

Original forfatter Christel Bech, sygeplejerske
Seneste opdateret 26. November 2007

Hvordan ønsker du, fødslen skal forløbe?

Det er en god idé at lave en ønskeliste over, hvordan du vil føde, og hvordan du gerne vil have det hele til at foregå. Hvis du/I laver en liste sammen, får I tid til at tænke alle mulighederne igennem og bliver bevidste om jeres valg. I lader jer heller ikke så let overraske af situationen.

Det kan også være en hjælp for kvinden under selve fødslen at have tænkt det igennem på forhånd

Nogle kvinder får en periode, hvor de oplever, at de ikke helt er til stede, og bliver måske en smule ligeglade. Der kan listen hjælpe til at holde fast i jeres valg, så fødslen bliver som ønsket.

Husk dog, at ønskelisten kun er en ønskeliste, og den følges kun så længe fødslen forløber normalt. Personalet vil gøre alt, hvad de kan for at følge listen og opfylde kvindens ønsker; men hvis der opstår en situation, hvor deres faglige skøn siger dem, at det ikke længere er forsvarligt, eller hvis fødslen udvikler sig unormalt, tager de over.

Herunder er der forslag til emner til ønskelisten.

Hvor vil du føde?

Det er vigtigt, at man overvejer, hvor man vil føde. Vil man føde på fødegangen eller derhjemme? Tal med din partner om, hvad det er I virkelig vil, få eventuelt vejledning hos jordemoderen, hvis I er i tvivl.

Det, der oftest diskuteres i dag, er sikkerheden omkring det at føde hjemme kontra hospitalsfødslen. I dag er fødegangene i Danmark blevet samlet på de store hospitaler, hvor der er veluddannede jordemødre og specialister samt det nyeste udstyr. Men for nogle mennesker er det vigtigere, at fødslen er naturlig og foregår hjemme.

Hvis man vil føde hjemme, er det en forudsætning, at man er blevet undersøgt af en jordemoder, og at hun finder det forsvarligt.

Hvilke fødselsmetoder er der mulighed for?

Fødsel i fødeseng: Man kan ligge eller sidde i en seng, der kan indstilles på adskillige måder, alt efter dine behov. Metoden var tidligere forhadt, da kvinden altid blev placeret fladt på ryggen med benene oppe i fodbøjler. Det betød, at alt muskelarbejdet blev meget besværligt, og at kvinden ikke kunne have gavn af tyngdekraften.

I dag har fødesengen imidlertid mange muligheder. Man kan selv bestemme, hvordan man vil have den indstillet, så det er mest behageligt.

Fødsel i sækkestol: Man kan også vælge at sidde eller ligge i en sækkestol på gulvet. Fordelen ved sækkestolen er, at den med sine mange små kugler støtter og former sig helt efter kroppen. Hvis man befinder dig godt i sækkestolen og gerne vil føde i den, kan den blot placeres oven på fødesengen, så jordemoderen også får en ordentlig arbejdsstilling.

Fødsel i vand: Her kan man sidde eller flyde i et specielt badekar, mens veerne laver udvidelsesarbejdet. Om selve fødslen også kan foregå der, er forskelligt fra fødested til fødested, så man må forhøre sig på forhånd. Selve det at sidde i det lune vand gør, at veerne ikke føles så hårde som ellers, derved kan man nå at slappe af og at arbejde med muskelkraften i stedet for imod den.

Her er ikke medtaget kejsersnit, men kun de mest almindelige af de metoder, der anvendes i Danmark i dag. Hvis man har specielle ønsker, kan man henvende sig til fødestedet eller tale med jordemoderen.

Hvilke fødestillinger passer dig?

At ligge fladt på ryggen: Den gammelkendte stilling, hvor man ligger fladt på ryggen, er ikke længere så anvendt. Kvinden skal anvende uforholdsmæssigt mange kræfter på at løfte overkroppen op i pressefasen, og kan ikke udnytte tyngdekraften. Nogle kvinder kan også opleve det som ubehageligt at ligge fladt på ryggen, da livmoderen kan presse så meget på kvindens store blodkar, at hun bliver dårligt tilpas.

At halvsidde/halvligge: Stillingen giver mange fordele. Kvinden kan både finde hvile og behøver ikke rejse sig ret meget op i pressefasen. Tyngdekraften virker også med.

At sidde helt op: Her er kvinden helt oppe i siddende position og behøver ikke rejse sig op. Tyngdekraften virker med. Det kan være vanskeligt for jordemoderen at følge med i fødslens gang, så ind imellem bliver kvinden nødt til at indtage halvsiddende position.

At sidde på hug: Denne stilling er blevet genopdaget fra naturfolkene. Man kan sige, at det er en hensigtsmæssig stilling, når der skal presses. Mange kvinder bliver dog trætte i knæ og ryg, hvis de skal sidde længe sådan, derfor har man på nogle fødeafdelinger anskaffet små skamler, der kan bruges som aflastning.

At stå eller gå rundt: Nogle kvinder oplever det som smertelindrende at gå rundt, bevæge sig eller stå lænet op ad sin ledsager. Tyngdekraften virker med, men kvinden kan blive træt i både ryg og ben.

Man kan naturligvis også overveje en kombination af flere eller alle stillingerne. Det har mange kvinder glæde af. Og netop det at kunne skifte stilling, letter fødslen. Man skal vælge det, der passer én i hver en situation og til hver en tid. Ofte er kvinden mest aktiv i begyndelsen af fødslen og har så mere behov for at hvile sig i slutningen.

Det er kun de fysiske rammer og fantasien, der sætter grænserne for, hvad man kan gøre.

Hvad kan man selv gøre for at lindre smerterne under fødslen?

Hvis man kan lide at høre musik, er det en god idé at tage sin yndlingsmusik med ind på fødegangen. Undersøgelser har vist, at musik virker både afslappende, beroligende og smertestillende.

Massage er smertestillende. Du og din ledsager kan diskutere, om det er noget for jer, og I kan øve lænde- og rygmassage.

Mange kvinder har glæde af varme brusebade. Hvis der er mulighed for at gå i badekar/jacuzzi på fødeafdelingen, kan det ligeledes lindre på smerterne at benytte dette. Vandet og varmen får musklerne til at slappe af, og veerne virker da bedre.

Der er mange muligheder for smertestilning under fødslen. Tænk over det, tal sammen og træf jeres valg.

Må faderen/ledsageren tage fotos eller video af fødslen?

Der er mange, der gerne vil have minder om fødslen i form af fotos eller video. Fødslen er en stor begivenhed. Man skal dog overveje, om man vil lade sig fotografere på alle tidspunkter, og hvor megen tid, ledsageren skal bruge på at være fotograf. Han er først og fremmest med som hjælper og støtte.

Skal barnet op på maven efter fødslen?

Det er blevet almindeligt, at barnet efter fødslen, bliver lagt direkte op på moderens mave. Det gøres for at bevare den tætte kontakt, der har været mellem moder og barn. Det skaber tryghed for barnet, da det så fortsat kan høre moderens hjerteslag. Barnet kan også bedre holde varmen.

Skal faderen/ledsageren klippe navlestrengen over efter fødslen?

Nogle mennesker har et ønske om dette. Det er en symbolsk handling at skille mellem moder og barn, og nogle har et ønske om at deltage aktivt i fødslen.

Vil du amme?

Hvis man vil amme sit barn, vil man få hjælp til at lægge barnet til brystet straks efter fødslen. Barnet har da ofte en vågen periode, og hvis det hjælpes lidt af sted fra maven, for eksempel med støtte under fødderne, kan det næsten kravle op til brystvorten, og vil lede ivrigt efter den.

Må der være elever tilstede?

På fødegangen er der både medicinstuderende, jordemoderelever og sygeplejerskestuderende. Man skal overveje, om man vil lade dem overvære fødslen, hvis det skulle blive aktuelt. Det er en del af de studerendes uddannelse at overvære og deltage i fødsler. Hvis alle mødre nægter, får de ikke lært deres profession, men hvis det er vanskeligt for dig, at de er til stede, kan det begrænses. Gør dig klart, hvad du vil, og tal med personalet om det.

Læs også...
Smertelindring under fødslen
Amning
Fødsel ved kejsersnit
Tasken til fødegangen
Hvem skal med til fødslen
Hjemmefødsler
Epiduralbedøvelse
Pudendus-blokade under fødslen

Del med andre

0 kommentarer