Der findes mange myter omkring kejsersnit - blandt andet, at det skulle være til skade for barnet. En vaginal fødsel er den mest almindelige fødselsmåde, men kejsersnit er en lige så naturlig metode i situationer, hvor der kan være risiko for barnets eller moderens liv og helbred.

Original forfatter Charlotte Floridon, læge,
Seneste opdateret 4. December 2009

Hvad er kejsersnit?

En myte

En vaginal fødsel er den mest almindelige fødselsmåde, men kejsersnit er en lige så naturlig metode i situationer, hvor der kan være risiko for barnets eller moderens liv og helbred.

Kejsersnit er aldrig et frit valg, der træffes. Der vil altid være en eller flere grunde til, at man beslutter at foretage det. I den forbindelse er det værd at nævne, at heller ikke misforståelsen om 'én gang kejsersnit - altid kejsersnit' gælder.

Jordemoderens brevkasse: Kan jeg føde vaginalt efter kejsersnit?
Jordemoderens brevkasse: Sædefødsel eller kejsersnit?
Debat: Læs debatten om kejsersnit

Hvad sker der ved et kejsersnit?

Selve kejsersnittet

Kejsersnit foregår ved et snit gennem bugvæggen, og man anbefaler, at snittet ligger på tværs lige over hårgrænsen. Det kaldes også et bikinisnit. Hvis man har været opereret før bruges dette ar. Livmoderen åbnes hurtigt og let. Fra bedøvelsen virker, til barnet er født, går der kun et par minutter. Resten af tiden går med at sy såret sammen igen. Antallet af kejsersnit er stærkt stigende og i dag får omkring 20 procent af alle gravide enten planlagt eller akut kejsersnit.

Bedøvelsen

Efterhånden bliver de fleste kejsersnit udført i lokal rygbedøvelse, også kaldet spinal bedøvelse. Fra man starter bedøvelsen, og til barnet er ude, går der minimum 30 minutter. Fordelen er, at moderen er vågen og nærværende, så snart barnet er født, og at faderen eller en pårørende kan være til stede under hele operationen. Det har for mange en stor følelsesmæssig betydning. Derudover er det en fordel, at barnet kun i meget ringe grad bliver påvirket af bedøvelsen. Denne bedøvelsesform anvendes oftest, når der er tale om et planlagt kejsersnit eller ved akutte kejsersnit, hvor der ikke er fare for barnets eller moderens liv.

Fuld bedøvelse bruges som regel, når der kan være fare for barnets eller moderens liv. Ved kejsersnit i fuld bedøvelse må faderen eller den pårørende vente uden for operationsstuen. Ved fuld bedøvelse kan barnet blive påvirket af narkosemidlerne. Derfor skal barnet forløses hurtigst muligt, når man foretager kejsersnit i fuld bedøvelse.

Risiko og komplikationer ved kejsersnit

Risikoen for barnet og moderen er minimal ved et kejsersnit, selvom det er en operation. Langt de fleste mødre er dog hurtigt på benene igen, og kun arret på maven minder om, at barnet blev født ved kejsersnit. En dansk afhandling har vist, at der opstår ufarlige komplikationer som for eksempel mindre blodtab under operationen ved omkring syv procent af de planlagte kejsersnit. Det skal dog understreges, at de fleste komplikationer opstår efter de akutte kejsersnit.

De hyppigste komplikationer efter operationen er:

• betændelse i såret
• blærebetændelse
• livmoderbetændelse
• hovedpine efter rygmarvsbedøvelse
• behov for blodtransfusion.
• Rifter I livmoder, livmoderhals eller skeden.

Andre mere alvorlige komplikationer er ekstremt sjældne i Danmark. Omkring 1 procent af alle som får kejsersnit bliver genindlagt som følge af små eller store komplikationer indenfor de første to måneder efter fødslen.

Hvad er bedst - kejsersnit eller naturlig fødsel?

Kejsersnit er et alternativ til den almindelige fødsel og er til stadighed genstand for debat. Et kejsersnit er efterhånden lige så sikker og naturlig en fødselsmåde som den naturlige fødsel, men det er stadig en lægelig beslutning at opveje fordele og ulemper ved valget af fødselsmåde.

Der er også komplikationer ved naturlige fødsler. Det er blandt andet skade af skedeslimhinden, mellemkødet og ringmusklen i endetarmen eller forstyrrelser i seksuallivet. Der er også øget riskiko for blodpropper i benet og blodansamlinger i fødselskanalen. Herudover findes der en del, mere langsigtede problemer, som først opstår mange år efter fødslen. Det drejer sig om inkontinens for urin og afføring samt nedsunken livmoder, blære og endetarm. Disse komplikationer ses ikke efter et kejsersnit.

Nogle fødende er så bange og angste for ve-smerterne, at det påvirker deres dagligdag i en uudholdelig grad. I sådanne situationer er det vigtigt, at den gravide informeres om mulighederne for smertelindring og andre støttende og hjælpende foranstaltninger.

Hvis et planlagt kejsersnit er den eneste acceptable udvej for den fødende, er det i dag et godt og sikkert alternativ.

Hvornår er kejsersnit nødvendigt?

I visse situationer er kejsersnit bydende nødvendigt for at redde enten barnets eller moderens liv. Dette gælder for eksempel når:

• Moderkagen sidder dybt og dækker for udgangen: Det kaldes også foranliggende moderkage eller placenta prævia. Det betyder, at moderkagen sidder så dybt i livmoderhulen, at den dækker for udgangen. Fødsel ad naturlig vej er helt udelukket.
• Iltmangel eller kraftig underlivsblødning truer barnets liv: Hvis barnets liv er akut truet på grund af iltmangel, eller hvis der opstår kraftig underlivsblødning for eksempel på grund af moderkageløsning, foretages kejsersnit.
• Navlesnoren ligger forkert: Hvis navlesnoren ligger foran barnets hoved eller falder ned i skeden, når vandet går, foretages kejsersnit.
• Livmoderens væg springer i stykker: Hvis den fødende tidligere har fået et kejsersnit, hænder det, at kejsersnits-arret i livmoderen kan springe på grund af veerne (uterusruptur). Det er en meget sjælden, men yderst farlig situation. Derfor bliver fødende, der tidligere har født ved kejsersnit, altid observeret ekstra grundigt for symptomer på dette. Det er dog vigtigt at understrege, at det er en sjælden tilstand, så man kan sagtens føde normalt, selvom man tidligere har fået lavet et kejsersnit. Har man tidligere fået lavet kejsersnit ses ruptur hos mindre end 0.8 procent. Nogle undersøgelser tyder på, at man i så fald skalvære ekstra påpasselig med at tilbyde en fødende epidural bedøvelse da den form for smertelindring kan kamuflere symptomerne.
• Bækkenet er for snævert, barnet er for stort eller ligger uregelmæssigt: Hvis moderens bækken er for snævert, eller barnet vejer for meget eller ligger i en uregelmæssig stilling som for eksempel tværleje, foretages kejsersnit.

I hvilke situationer kan kejsersnit vælges?

I nogle situationer vil man kunne vælge kejsersnit, selv om naturlig fødsel er en mulighed.

• Hvis barnet ligger med hovedet opad ved fødselstidspunktet ( underkropspræsentation).
• Hvis det ufødte barn skønnes for lille eller svagt til at kunne klare den naturlige fødsel.
• Hvis moderen har svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk eller andre sygdomme.
• Ved forandringer i livmoderen på grund af tidligere operationer på livmoderen eller for eksempel fibromer.
• Hvis den gravide kvinde er psykisk syg eller er udtalt angst for at skulle føde naturligt.

Kan man selv bestemme tidspunktet for kejsersnittet?

Ved planlagte kejsersnit kan man altid tale med fødselslægen om en bestemt dag for kejsersnittet, hvis man ønsker det, men det vil altid være afhængigt af de øvrige aktiviteter, der er på føde- og operationsgangen.

I de tilfælde, hvor der opstår akut behov for kejsersnit undervejs i fødselsforløbet, er det en lægelig beslutning, hvornår kejsersnittet skal foregå. Alle fødeafdelinger har et akut beredskab bestående af narkoselæger, fødselslæger og øvrigt sundhedspersonale, så kejsersnittet kan ske i fuld bedøvelse i løbet af få minutter.

Årsagen til forskellig hyppighed i brug af kejsersnit

Hyppigheden af kejsersnit varierer på de forskellige fødesteder, og meget få vælger i dag at føde et barn i underkropspræsentation. Generelt foretages der flest kejsersnit på de store specialafdelinger. Det skyldes især, at de mindre fødeafdelinger overflytter gravide med komplikationer eller andre sygdomme til de store specialafdelinger, hvor den øvrige ekspertise findes. Der er også børneafdelinger knyttet til disse fødeafdelinger, så der altid kan være en børnelæge tilstede ved kejsersnittet. Derved kan den bedste behandling indledes hurtigt og effektivt. I dag er bedøvelses- og operationsteknikkerne på de danske hospitaler så gode, at der kan foretages et kejsersnit, hvis der er den mindste fare for moder eller barn.

Læs også...
Den normale fødsel
Hvem skal med til fødslen
Smertelindring under fødslen
Tasken til fødegangen
Før fødslen - træf dine valg
Hvornår begynder fødslen?
Klip i mellemkødet ved fødslen (epistomi)
Epiduralbedøvelse
Pudendus-blokade under fødslen

Del med andre

1 kommentar