Fåresyge (Parotitis epidemica)

Fåresyge er en af de fem børnesygdomme. Efter indførelsen af MFR-vaccinen, er fåresyge dog blevet meget sjælden. Læs her om symptomer og behandling.

Hvad er fåresyge?

Fåresyge er forårsaget af en virus (parotis virus). ). Efter at MFR-vaccinationen (Mæslinger, fåresyge, Røde hunde) er indført i børnevaccinationsprogrammet er sygdommen blevet meget sjælden. I Danmark kan man i praksis næsten udelukkende smittes , hvis man færdes i uvaccinerede miljøer. I mange lande er fåresyge derimod ikke så sjælden, så der kan man lettere udsættes for smitte.

Det er en af de fem børnesygdomme. Det er den af børnesygdommene, der har den længste inkubationstid - det vil sige tiden fra barnet bliver smittet, til sygdommen bryder ud. Der går gennemsnitligt op mod tre uger. Man er smittefarlig allerede en uges tid før sygdomsudbruddet. Det kan derfor være lidt svært at spore smittevejene i det enkelte tilfælde.

Hvordan får man fåresyge?

Fåresyge er nok den mindst smitsomme af børnesygdommene. Det er ganske vist en virusinfektion, men alligevel kræves der nærkontakt, for at dråbeinfektionen fra næse og svælg kan spredes. Selv om spædbørn godt kan få fåresyge, er sygdommen mest almindelig efter to-års-alderen. Ved puberteten har halvdelen af børnene haft fåresyge. I dag er de fleste børn vaccineret mod fåresyge ( paraplyvaccinen). Virus overføres som nævnt via luftvejene. Derfra vandrer smitstoffet med blodbanen vidt omkring i organismen og kan slå sig ned næsten hvor som helst. I nyrerne, hjertevæggen, skjoldbruskkirtel, bugspytkirtel, kønskirtler og sidst men ikke mindst spytkirtlerne. Blandt disse nærer virus en særlig forkærlighed for ørespytkirtlerne, som sidder i kinden lige foran ørerne. På lægelatin hedder sygdommen da også parotitis, hvilket netop betyder betændelse i ørespytkirtlen - parotis.

Hvordan føles sygdommen?

Sygdommen begynder ofte med et til to døgns almindelig utilpashed og stigende temperatur. Dertil en trykkende fornemmelse ved kæbevinklerne, og efterhånden hæver ørespytkirtlen op. Ofte først på den ene side og derefter på den anden efter et par dage. Fåresyge i kun den ene kirtel forekommer også. Temperaturen kan stige til 40 grader. Der kommer som sagt en hævelse, som nærmest er dejagtig, men spændt og øm. Øreflippen stritter ud til siden, og barnet får efterhånden et ret så "fåret" udseende. I lette tilfælde holder hævelsen sig kun tre-fire dage, ellers varer sygdommen en uges tid eller lidt mere.

Hvordan stiller lægen diagnosen fåresyge?

Normalt kan lægen stille diagnosen på de karakteristiske symptomer.

Udsigt for fremtiden

Selv om fåresyge med den hævede ørespytkirtel og feberen i sig selv kan være ubehagelig, så er det dog de tilfælde, hvor sygdommen breder sig til andre organer og kirtler, der ses på med størst alvor. Hos voksne mænd, der får parotitis, breder sygdommen sig hos 20-30 procent også til kønskirtlerne (testiklerne). Det medfører hævelse, smerter, ømhed og ny temperaturforhøjelse. Det sker ofte en uges tid efter det første sygdomsudbrud. Det er en frygtet komplikation, fordi det i nogle tilfælde kan føre til sterilitet. Blandt de sjældne få, kønsmodne mænd, der rammes af fåresyge, er det som nævnt kun halvdelen, der får orkitis, som lidelsen i testiklerne kaldes. Kun i 1 af 10 tilfælde er lidelsen dobbeltsidig. Og selv når sygdommen rammer begge testikler, behøver det ikke gå ud over frugtbarheden. Sker det, er der alligevel en chance for, at frugtbarheden vil vende tilbage. Hos drenge før kønsmodning og pubertet opstår betændelse i testiklerne kun yderst sjældent. Hos kvinder kan der endnu sjældnere end hos mænd opstå betændelse i æggestokkene. Sker det, medfører tilstanden ingen ændringer i frugtbarheden.

En ikke helt sjælden komplikation til fåresyge er meningitis. Altså en betændelse i hjernehinderne. Almindeligvis er meningitis en frygtet sygdom. Men meningitis i forbindelse med fåresyge som kan opstå 3-10 dage efter sygdomsudbrud er heldigvis næsten altid ganske fredelig, selv om den kræver særlig omhyggelig overvågen og pleje af den syge. Symptomer på fåresyge-meningitis er høj feber, hvor barnet ofte ligger i vildelse med hovedpine og måske opkastninger. Nakke er, som et typisk tegn, stiv. Det vil sige, at hovedet ligger lidt bagoverbøjet og ikke kan bøjes frem, så hagen når ned til brystet.

Hvordan behandles fåresyge?

Bortset fra sengeleje, mens hævelse og feber er på det højeste, kræver fåresyge ingen særlige forholdsregler. Børn kan modtages i institution, når de er raske og kirtelhævelsen er på retur.

Hvem skal vaccineres?

I dag anbefales alle børn paraplyvaccination (også kaldet MFR-vaccine), som foruden vaccine mod fåresyge også indeholder vaccine mod mæslinger og røde hunde. Vaccinationen giver samme livsvarige immunitet og beskyttelse som selve sygdommen.

Vaccinationen gives ved 15 måneders og 4 års alderen. Indtil 1. april 2008 blev denne vaccine givet ved 12 års alderen. Derfor skal børn, der pr. 1. april 2008 var ældre end 4 år først have MFR-vaccinen, når de fylder 12 år.

0
Din bedømmelse: Ingen

Læs også...
Mæslinger
Røde hunde
De seks mest almindelige børnesygdomme
Syge børn
Vaccinationer til børn


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Kommentér

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Tid:Emne:Mødregruppe:
16:11Så har jeg også fødtMaj 2012
15:00God jordemorblog der blogger om alt i gravidi...Oktober 2012
14:53God jordemorblog :-)November 2012
14:49God jordemorblog:-)December 2012
14:12rettelseDecember 2012
14:08Jalousien brager derud af!December 2012
13:58Tillykke til jer. :-)  Maj 2012
13:43Stort tillykke til jer alleMaj 2012
12:08hvad var det du syntes at du kunde se?Oktober 2012
11:13zoneterapiMarts 2012
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Tid:Emne:Skrevet i:
14:18Jalousien brager derud af!Graviditet
13:24Åh, suk hvor jeg føler medOrdet er frit
10:25Afhentningshelvede! Til jer der har mere end ...Ordet er frit
09:33Igor, mor_81 og i andre - TILLYKKEGraviditet
09:24Hejsa. Holder du øje med,Snart gravid
08:40Ja, som Trine skriver, harBørn 0-1 år
07:39Først hvor ofte pumperBørn 0-1 år
03:07Mon der snart sker noget?Snart gravid
18:01;)Graviditet
16:46må jeg gå i saunagus?Gravid og ung
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Kan man skade et foster ved at bøje sig meget sammen?
Jordemoder Hej HelleJeg er 14+2 og bukkede mig i går meget sammen over et lø...
Konflikt med 3-årig
Familierådgiver Hejsa Gitte.Jeg har en skøn søn på 3½. Han har faktisk altid været en ...
4-årig kan ikke holde på afføringen
Sundhedsplejerske Kære CharlotteVores 4-årige søn har i snart en måned haft problem...



Pift din profil op!

Uanset om du er ny på Alt om Børn - eller været medlem længe, så er det aldrig for sent at pifte sin profil op!

Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig tidslinjen - så du kan følge dit barns udvikling måned for måned, eller generelt bare gerne vil blive lidt klogere på hvordan du navigerer rundt på sitet, så se vores videoer og få gode tips til hvordan!

Klik her for at se videoerne