Der findes forskellige midler og metoder, der kan benyttes til at mildne smerterne under en vaginal fødsel, blandt andet epiduralbedøvelse. Her kan du læse om, hvordan bedøvelsen foregår, og hvordan den påvirker kroppen.

Original forfatter Charlotte Floridon, læge,
Seneste opdateret 28. September 2007

Hvad er en epiduralbedøvelse?

En epiduralbedøvelse, også kaldet en rygmarvsbedøvelse, hæmmer ve-smerterne, som opstår, når livmoderens muskulatur trækker sig sammen under fødslen. Mellem 1 og 20 procent får i dag epiduralbedøvelse ved fødslen, men det varierer meget mellem de forskellige sygehuse.

Man får den bedste smertelindring, hvis epiduralbedøvelsen lægges i udvidningsfasen før den fødende har åbnet sig fire til fem centimeter. Epiduralbedøvelsen har en god effekt hos 95-97 procent af alle fødende, som kan tilbydes denne form for bedøvelse. Der er ingen risiko for barnet ved en epiduralblokade.

Hvordan virker en epiduralbedøvelse?

En epiduralbedøvelse virker ved at blokere de nerverødder, som går til livmoderen. Disse nerverødder ligger i et rum, som kaldes epiduralrummet, heraf navnet og målet for bedøvelsen. Epiduralrummet ligger lige over den inderste del af rygmarvskanalen, også kaldet spinalrummet, som indeholder rygmarvsvæsken. Spinalrummet bruges for eksempel til lokalbedøvelse ved planlagte kejsersnit. Man tilstræber at lægge bedøvelsen så den fødende kan gå - dette kalder man for 'walking epidural'.

Hvordan lægges en epiduralbedøvelse?

En epiduralbedøvelse lægges altid af en narkoselæge. Narkoselægen stikker en tynd kanyle ind i den nederste del af lænden mellem lændehvirvel L3 og L4.

Kanylen ligger inde i et tyndt plastikrør, og nålen fjernes, når narkoselægen har ramt det rigtige sted, det vil sige epiduralrummet. Herefter påsættes et tyndt plastik-kateter, som er en lang plastikslange. Plastikslangen forbindes til en automatisk pumpe, der indstilles til at sprøjte en bestemt mængde bedøvelse ind i epiduralrummet per time. Den bedøvelse man bruger, er som regel naropin og bupivacain.

Hvilke bivirkninger er der ved en epiduralbedøvelse?

De hyppigste bivirkninger er:

• Blodtryksfald, der forekommer hos op til 10 procent, men er forbigående og meget sjældent alvorlig. Derfor kontrolleres kvindens blodtryk jævnligt.
• Hudkløe, forårsaget af den smertestillende medicin. Kræver sjældent behandling.
• Manglende kontrol over vandladningen. Det er vigtigt, at man lader vandet mindst hver tredje time ellers skal blæren tømmes med et kateter.
• Føleforstyrrelser kan forekomme i benene eller hoften. Dette forsvinder af sig selv efter dage til uger.
• Hovedpine, også kaldet spinalhovedpine, som ses hos cirka to procent efter fødslen. Spinalhovedpine skyldes, at nålen ved indledelse af bedøvelsen også ramte spinalrummet, som indeholder rygmarvsvæsken.
• Hvis man får spinalhovedpine, behandles det af en narkoselæge ved at indsprøjte cirka 15-20 milliliter af patientens eget blod, også kaldet blood-patch, i epiduralrummet. Behandlingen virker i løbet af en time, og hvis ikke gentages den.

Herudover tilråder man forsigtighed med epiduralbedøvelse, hvis man tidligere har fået kejsersnit eller har haft en moderkage der fungerede dårligt. Kvinder, der tidligere har fået kejsersnit, har en øget risiko for, at det gamle ar i livmoderen kan springe. Derfor skal man i sådanne tilfælde observere ekstra grundigt.

Kommende mødre bør have en reel og saglig information, så de selv kan tage stilling til valg eller fravalg af epiduralbedøvelse. De alvorligste bivirkninger er beskrevet her:

• Fejlinjektion af bedøvelsesmidlet til blodbanen. Dette kan i yderste konsekvens medføre hjertestop.
• Hjernehindebetændelse er en yderst sjælden bivirkning. Der er på verdensplan kun ét tilfælde, og det er derfor vigtigt, at narkoselægen kun bruger sterile (bakteriefrie) teknikker.
• Beskadigelse af rygmarven eller anden nerveskade nævnes også som en bivirkning. Dette skyldes, at man tidligere lagde epiduralbedøvelsen på et højere sted i lænden, end man gør i dag. Der er ikke rapporteret nogle tilfælde i Danmark, hvor narkoselægen indfører kanylen i lænden (mellem L3 og L4), hvor rygmarven er stoppet.
• Hjerneblødning. Der er på verdensplan rapporteret ét tilfælde af hjerneblødning.
• Forlænget presseperiode og højere risiko for kejsersnit, sugekop eller tang har været og er fortsat meget omdiskuteret. Denne risiko nedsættes betydeligt, hvis man slukker for pumpen med bedøvelse i rette tid, det vil sige, når kvinden er udslettet og skal til at presse barnet ud som afslutning på fødslen.

Kan alle fødende få en epiduralbedøvelse?

I Sverige og Finland er der lovgivet om fødendes ret til smertelindring under fødslen. Dette er desværre ikke tilfældet i Danmark. Danske Fødselslæger (DSOG) anbefaler imidlertid, at alle gravide bør have en god og saglig information om de forskellige muligheder for smertelindring incl. epidural-bedøvelse.

Dette skal især ses i lyset af, at en stor undersøgelse har vist, at jordemødrene ofte bedømmer smerterne anderledes end den fødende selv. For eksempel forventede 90 procent af de førstegangs fødende smerter ved fødslen og 72 procent var ligefrem bange for veerne. Undersøgelsen viste også, at selvom 90 procent af kvinderne ønskede smertelindring, fik op til 50 procent faktisk ikke tilbuddet. Derfor henstiller DSOG til at smertelindring må og kan gøres bedre.

Ganske få fødende med svær væskemangel, blødningstendens, infektioner og kvinder med for eksempel diskusprolaps eller andre nervesygdomme kan som regel ikke tilbydes epiduralblokade. Herudover kan mange mindre sygehuse heller ikke tilbyde de fødende en epiduralbedøvelse. Dette skyldes ikke uvilje fra de små sygehuse, men nedsat bemanding med narkoselæger om aftenen og i nattetimerne.

Læs også...
Smertelindring under fødslen
Pudendus-blokade under fødslen
Fødsel ved kejsersnit
Fødsel med sugekop
Før fødslen - træf dine valg

Del med andre

1 kommentar