Dødsfald - hvordan skal børnene inddrages?

På et tidspunkt vil dit barn begynde at stille spørgsmål om døden. Måske i forbindelse med et dødsfald i familien, måske fordi et kæledyr er dødt. Måske har barnet hørt om døden fra andre eller set noget på tv. Her kan du få nogle råd til, hvordan du snakker med dit barn om døden.

Dødsfald og barnets alder

Når der sker et dødsfald i familien, vil børn på den ene eller anden måde altid blive inddraget, alene af den grund at de voksne vil være berørt af det.

For særligt små børn vil det dog være svært at forstå et spørgsmål, der på samme tid er både så konkret og så svært at forstå rækkevidden af. Hvordan og hvor meget et barn skal inddrages, når der sker et dødsfald i familien afhænger således af barnets alder og udviklingsniveau.

Når det drejer sig om børn under tre år, kan det være en god ide at give dem så konkret og kort en besked om det som muligt, og så afvente, om børnene selv spørger om noget. Selv om der er individuelle forskelle, er svært for børn i denne alder at forstå et sådant spørgsmål, og forklarer man for meget, kan det rejser flere spørgsmål end det løser for barnet. Man behøver ikke tage barnet med til begravelsen.

Børn mellem tre og fem år er også individuelt forskellige. Hvis den der dør er tæt på barnet, gælder det samme som for børn under tre år. Tal kort og konkret med barnet om det og vær opmærksom på, hvornår barnet ønsker at vide noget. Det er også vigtigt at lytte grundigt til, hvad barnet spørger om, og svare kort på kun dette.

For småbørn er det svært at forstå rækkevidden af det at dø, og inddrager man barnet i mere end det er i stand til at forstå, kan det skabe uro, angst og bekymring hos barnet.

Nogle børn i denne alder kan klare at komme med til begravelsen, for andre kan det være bedre at lade være. Man kan vurdere dette ud fra, hvor optaget barnet er af det passerede og hvor tæt knyttet barnet har været til den afdøde.

Omkring seksårsalderen begynder børn at opdage livets store eksistentielle spørgsmål, bl.a. døden. Det skyldes, at barnet udviklingsmæssigt bliver bedre til at forstå mere komplekse forhold i omverdenen. Fra dette tidspunkt vil det være naturligt at tale med børn om livet og døden, fordi barnet dels selv begynder at spørge og ønske svar, og dels fordi barnet nu bedre forstår det. Her begynder man så også at tale med barnet om døden, inden det måske bliver aktuelt.

Hvad skal børnene vide?

Det er oftest først, når der sker et dødsfald i familien, at man begynder at tænke på, hvordan man skal informere og inddrage børnene i den del af livet.

Tidligere, da mennesker blev født og døde i hjemmet, var det ikke noget problem. Dengang var døden en naturlig del af det daglige liv, som børnene deltog i ligesom alle andre.

I dag er det derimod nødvendigt som forældre at være opmærksom på, at det element af livet ikke kommer ind i børnenes verdensbillede af sig selv. Som forældre bør man gøre en indsats for det, da det gør sorg og død meget lettere for barnet at håndtere, hvis det på forhånd ved noget om det.

Hvorfor er det godt at forberede sit barn?

For mange mennesker vil det være den første reaktion, at man skal beskytte sit barn ved ikke at tale om sorgen eller døden. Det er også en god ide, når det drejer sig om små børn, men fra slutningen af børnehavealderen vil barnet blive opmærksom på disse emner, og jo bedre forberedt det er, jo bedre kan det forholde sig til det der foregår.

Det kan også tænkes, at når sorgen eller døden kommer, er du måske ikke selv i stand til at tale med dit barn om det, da du selv kan være så påvirket af begivenheden, at du ikke magter også at forholde dig til og informere barnet. En naturlig forberedelse hjælper derfor alle i familien, den dag da det er alvor.

Hvordan taler du med dit barn om døden?

Tommelfingerreglen er at være opmærksom på, hvad dit barn er optaget af og spørger om. Dernæst at svare så enkelt og konkret som muligt. Ved at forberede dit barn, mens der ikke er konkrete følelser der blokerer, lærer du dit barn at døden er en del af livet.

Børn skal ikke beskyttes, men have kompetent vejledning og fyldestgørende svar på det, de spørger om. Når barnet spørger, kan man benytte lejligheden til at tale om blomster, der visner og dør, eller, hvis I har et kæledyr der dør, er det en god indgangsvinkel.

Der findes mange gode børnebøger, der omhandler døden og sorgen, så du kan spørge på biblioteket og få en bogliste. At læse bøger sammen, og bagefter tale om de tanker de vækker, er en rigtig god vej til at åbne for en naturlig snak med barnet.

Børn har ingen hæmninger og spørger meget direkte. De taler måske ikke så meget om følelserne som om det rent konkrete. De spørger måske om, hvordan en kiste ser ud indvendigt, og om det ikke er uhyggeligt eller ensomt at ligge nede i jorden, om der er mørkt og koldt og så videre. Disse spørgsmål må du være forberedt på. Hvis du bliver forskrækket eller bange selv, mærker barnet det straks og holder op med at spørge. Barnet ser på dig, om du tillader alle slags spørgsmål, og hvordan du reagerer.

Husk på, at børn ikke sætter sig ned og taler i timevis om et emne. De kommer løbende og spørger om nogle af livets sværeste ting, og så har du lidt tid, mens de koncentrerer sig om dét. To minutter efter vil de ud at lege. Det er vigtigt at gribe øjeblikket, og tale om det, så længe de har opmærksomheden ved det. Det er naturligt, at de hurtigt skifter emne, for så senere at vende tilbage til det igen.

Når du taler med et barn, om nogen der er død, er det meget vigtigt, at du bruger det konkrete ord død. Børn forstår ikke omskrivninger, og der er børn, der i årevis har ventet på deres bedsteforældre, fordi de havde fået at vide at vedkommende ' var gået bort', 'havde fået fred' eller 'var sovet ind'.

Hvis du selv er i sorg, så lad barnet se din sorg, og opleve at du virkelig er ked af det. Hvis du prøver at skjule sorgen, får barnet den opfattelse at sorgen er en forbudt følelse.

Copyright: Geir Haukursson

Skal dit barn være med til begravelse?

En begravelse er en ceremoni der hjælper alle til at acceptere døden. Hvis barnet skal med til begravelsen, er det en god ide at forberede barnet.

Fortæl det nøjagtigt, hvad der skal foregå og hvorfor. Det er en god idé at forberede barnet på, at nogle af begravelsesgæsterne nok græder og er ulykkelige.

Hvis du selv er i så megen sorg, at du ikke kan tale med og forberede barnet, så få en anden til at gøre det. Få hjælp, hvis du ikke selv kan.

At deltage i begravelsen bør være et tilbud og ikke en tvang. Hvis barnet ikke er parat eller måske endog siger nej, er det en god ide at acceptere dette.

Skal du altid være ærlig når barnet stiller spørgsmål om døden?

De grundliggende spørgsmål om livet og døden kræver et ærligt svar. Lyt godt efter, hvad det faktisk er, barnet spørger om, og svar på det.

Hvis barnet spørger, om det selv skal dø, kan du for eksempel svare, at det skal alle, men ikke førend om lang, lang tid. Hvis barnet spørger, om du eller det andet forældre skal dø, kan du svare, at alle mennesker skal dø engang, men at det først sker om lang, lang tid.

Du kan måske tilføje: ”Man ved ikke hvornår, men jeg planlægger at blive 100 år.” Endelig kan barnet også spørge om noget, du ikke har et svar på. Det er ærligt og helt i orden at sige, at man ikke ved det.

Er det godt for barnet at mindes?

Det er godt for alle mennesker at mindes. Ved at mindes en person, holdes vedkommende levende. Det kan være en god idé at lave et fotoalbum, som barnet kan tage frem, når det har lyst eller behov for det.

For at barnet kan holde fast i de sjove og gode minder, det har om personen, er det vigtigt, at du hjælper barnet med at sige "kan du huske?" eller "sådan ville han altid have det" eller "det her var hendes yndlingsmad". Så ved barnet, at det er tilladt at mindes.

Hvordan gør vi, når kæledyret dør?

Det er bedst for barnet at få lov til at sige ordentligt farvel til sit kæledyr, inden det begraves. Det er en god proces for barnet at få lov til at lave et lille ritual, hvor dyret begraves, evt. kan I fremsige en bøn eller synge en salme, og I kan plante blomster.

Tal med barnet om døden, tillad det at sørge over det døde dyr, eventelt kan I lave et fotoalbum med billeder af kæledyret, og tillad barnet at tale om dyret.

0
Din bedømmelse: Ingen


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


2 kommentarer

missmotherof4

20/04/11 - 01:55

Kommentaren er slettet af brugeren

missmotherof4

20/04/11 - 02:01


Det er svært for et barn at miste og det er svært for den efterlevende forælder at finde balancen for hver meget barnet kan forholde sig til.

Mine 3 mindste børn mistede deres far ved selvmord for 13 mdr. 

Vi var skilt og blev derfor informeret af politiet om hændelsen. Det skete kl. 04.36 tirsdag den 23/3-10. Det kom som et chok og alligevel ikke, for jeg vidste han var deprimeret, men ville ikke have hjælp.

Jeg reagerede vist lidt irrationelt, ved at nærmest at flå vores datter på dengang 8 år op af sengen, for hun skulle have at vide far var død, mens politiet var der - så hun ikke troede jeg bare løj for hende.

Kasper på dengang 3½ år måtte min far fortælle om dødsfaldet - det kunne jeg ikke rumme, det var nok for mig at skulle tage mig af Amalie.

Magnus som fyldte 2 år dagen efter dødsfaldet fik vist beskeden lidt efter lidt, han havde ikke noget sprog, så det var bare at reagere på hans reaktioner.

Amalie fik beskeden om fars handling lidt over de kommende dage. På 2. dagen fik hun at vide far havde begået selvmord. Jeg kunne simpelthen ikke fortælle hende den virkelige grund, så hun fik at vide far havde så ondt i hjertet, han kun kunne stoppe smerten ved at vælge at dø. På 3. dagen fik hun at vide hvordan far havde begået selvmord. Det var uvirkelige og meget barske oplysninger at kapere, men efter konsultation med Bårns Vilkår var valget at fortælle hende hvad der var sket, så hun ikke uforvaren hørte noget fra andre end mig.

Alle 3 børn var med til bisættelsen, da jeg måtte beslutte det var det bedste for os alle. Amalie valgte selv at være med, men Kasper og Magnus vidste ikke hvad det var. Men Kasper er meget visuel og for at få budskabet helt ind, var det løsning, Magnus skulle med fordi jeg så når han bliver ældre kan sige til ham, han var med til at sige et sidste farvel til far. 

I kapellet fik jeg taget billeder af børnene ved kisten og af kisten med alle blomsterne.

Børnene var ligeledes med ved urnenedsættelsen.

Jeg er ikke i tvivl om jeg har gjort mit bedste for at hjælpe børnene i deres sorg og med at forstå det skete, men det er ikke nogen let ting at blive sat over for at skulle løse.

Det eneste jeg savnede i forløbet var, politiet havde haft en psykolog med da beskeden blev overbragt - for hvad gør man lige klokken 04.36 når man får en sådan besked.

Jeg blev meget meget praktisk og fandt tlf.nr. frem til Amalies dansklærer, så jeg kunne kontakte hende med oplysningen samt der blev ringet med besked til drengenes inst.

Min teendatter var på efterskole og jeg ringede til hende 22 gange før jeg fik kontakt med hende - hun skulle ikke høre om hendes søskendes tab på Facebook, det var min opgave at fortælle det.

Som uddannet pædagog har jeg haft om børns sorg på seminariet, men det var jo om at tackle andre børns sorg/tab. Men hvad gør man så. Jeg valgte at overføre min viden på mine egne børn. Og jeg fik da også at vide af den krisepsykolog, som jeg fik tildelt via B&U fra min kommune, jeg havde tacklet situationen på den helt rigtige måde.

Men hvorfor kom der kun krisepyskolog til mig, hvorfor ikke på børnene? De havde nok haft mere brug for det end jeg.

I dag er vi kommet videre og er ved at finde ud af hvordan lejet omkring at besøge kirkegården, snakke om far osv. skal ligge. 

Nu er det så at finde ud af i hvilket omfang og hvornår børnene skal have de egentlige oplysninger om fars "sygdom" som gjorde han valgte som han gjorde. Der foreligger et afskedsbrev, men det giver ikke hele billedet af hvad der reelt skete og hvorfor.

Han sendte mig en sms et stykke tid før han gik igang med handlingen. Til mit held sov jeg tungt nok til ikke at høre den. Han vidste jeg ville have pakket børnene i bilen og være dukket op hvis jeg havde hørt beskeden. Så enten ville han have hævnet sig ved at tage mig og børnene med sig eller også skulle jeg bare have været vidne til det han gjorde. Hvornår fortæller man sine børn sådan noget?, skal de nogensinde have det at vide? hvor meget kan de rumme og hvornår kan de rumme det?

Ja jeg står stadig tilbage med en masse oplysninger, som jeg skal vurdere om mine børn skal vide noget om.

Det er ikke let at være den efterlevende forældre, når den anden har valgt selvmord. Jeg ville da langt hellere have ønsket et sygdomsforløb, hvor børnene ser det komme.

Men som I skriver I jeres artikel, så vær så åbne som barnet kan klare omkring døden og tal om tabet og det der er sket eller skal ske - under hensyn til barnets alder og udvikling. Som forældre kender man sit barn bedst og har fornemmelsen af hvad der skal videreformidles. Ellers søg hjælp.

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
5/11Hemmmm linket virker ikeJuli 2009
5/11God side med ideer!Juli 2009
27/10Hej,  Jeg har købt helårsMarts 2004
24/10Følger lige medNovember 2004
24/10Hvilken støtte organisation?November 2004
16/10Her finner du mange fineJuli 2004
27/9Gåvogn eller gåstol?????Juli 2008
13/9sandhedJuli 2004
6/9Virkelig lækker kage!Juli 2004
25/8Vi bruger heller ikkeApril 2004
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
17/11FrisiumINAKTIV - SKRIV IKKE HER: Graviditet og sygdom
14/11Puh, det lyder hårdt ogLivet med børn
10/11Enlig mor lige om lidt- beskæftigelsesfradragOrdet er frit
6/11:/Gravide over 35 år
6/11Forstørret blære på baby - hjælpGraviditet
5/11Ulykkelig i forholdetGraviditet
3/11nye projekter....Ordet er frit
2/11Jeg faldt lige over den her,INAKTIV DEBAT - SKRIV IKKE HER: Børn 4-7 år
28/10Mit barn vil ikke soveLivet med børn
28/10PuslebordOrdet er frit
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Hjælp! Mit barn har søvnproblemer
Sundhedsplejerske Hej JaneMin søn er 4,5 måneder gammel, og han er født ved aks og deref...
Hvordan tackler man separationsangst?
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg har en skøn søn på halvandet år, og jeg synes generelt han...
At vugge sit barn stimulerer barnets sanser
Jordemoder Kære Alt Om BørnJeg kan se, at mange forældre vugger/ryster deres barn...
Annonce