Barnet får sine første tænder, når det er mellem et halvt og et helt år gammelt. Det er en proces, der kan gøre en smule ondt eller virke irriterende for barnet. Heldigvis findes der nogle små tricks, der kan gøre, at 'ondt for tænder' ikke gør helt så ondt igen ...

Original forfatter Jens Kølsen Petersen,, lektor og specialtandlæge
Seneste opdateret 23. Marts 2007

De første tænder

De første mælketænder ventes med stor spænding af forældrene. De 2 midterste fortænder i undermunden kommer som regel først. Det sker for det meste i 6-7 måneders alderen, men det er slet ikke unormalt, at de først bryder frem omkring 1-års alderen. Er frembruddet ikke sket ved 18-måneders alderen, bør barnet undersøges hos tandlægen.

De sidste mælketænder som kommer, er de bagerste kindtænder, der normalt viser sig fra 1½ til 3-års alderen. Interessant nok vil et for tidlig født barn ofte have forsinket frembrud af mælketænderne. Mælketandsættet består af 20 tænder, og det er meget sjældent, at børn mangler nogle af mælketænderne.

De første tegn på den første tand i gumme og mund

Lige før en tand bryder frem, bliver gummen normalt hvid og føles lidt hård, og ved kindtænderne kan gummen også blive lidt knudret. En rød, hævet og irriteret gumme kan også være tegn på, at en tand er ved at bryde frem.

I forbindelse med tandfrembrud har barnet ofte:

• Tendens til at putte ting i munden og bide i dem
• Savlen
• Problemer ved spisning

Kigger man ind i munden på de små, vil gummen være rød og irriteret på det sted, hvor tanden bryder frem. Nogle læger mener, at det skyldes en lokal betændelsestilstand, og det kan naturligvis forklare symptomerne. Andre har ment, at bakterier fra mundhulen kan trænge ind gennem den lille frembrudsåbning og kan være medvirkende til barnets symptomer, specielt feberen

De første tegn på den første tand generelt

Der kan være forskellige tegn på, at tænder er i frembrud. Populært kaldes de under ét ”ondt for tænder” (Eng.: teething):

• Irritabilitet
• Søvnløshed
• Diaré
• Rød numse/hale
• Feber – Er temperaturen over 38 grader i mere end ét døgn, skyldes det aldrig tandfrembrud. Da er det tegn på anden sygdom, som man må konsultere egen læge for at få undersøgt.

Hvad kan man gøre mod ondt for tænder?

De almene tegn på tandfrembrud er der ikke så meget at gøre ved. ud over at man bør trøste og pusle lidt mere med barnet end vanligt. Og kan man få barnet til at drikke kamillete, virker dette også beroligende.

Hvis de nævnte tiltag ikke virker tilstrækkeligt, kan man med fordel give det lidt paracetamol - Panodil® Junior som mikstur eller pulver, som man selv opløser. Dosis til barnet er 50mg/kilo i døgnet og kan fordeles på tre-fire doser. Vejer barnet 10 kilo, må det altså få i alt 500mg paracetamol per døgn, hvilket svarer til 125 mg, som fordeles over fire gange. De 125 mg findes i cirka 5 ml. færdigblandet mikstur og i den opløsning, man selv laver. Mikstur eller opløsning kan blandes i vand eller mælk i sutteflasken. Paracetamol vil berolige barnet, hjælpe på ubehaget og sænke en eventuel feber.

Kløe og irritation af gummerne kan i nogen grad afhjælpes med en bidering – bedst hvis den kommer fra køleskabet. Ligeledes kan f. eks. køleskabskolde agurker eller gulerødder også være en god løsning. Endelig findes der forskellige lokalbedøvende midler. Et ret kendt middel er Dolodent®, som ikke længere findes på markedet. Tidligere var dette meget anvendt i forbindelse med tandfrembrud, men det er nu taget af hylderne. Heldigvis findes der andre lokalbedøvende midler, såsom Xylocain® 2% gel og Emla® Komb. creme, der begge er i håndkøb. Den bedste effekt opnås, hvis gummen er tør før påføring af salverne. Grundig aftørring kan for eksempel ske med en vatpind, og ligeledes kan en tør vatpind bruges til påsmøring af salven. Der anvendes 1-2 ”dråber” 3-4 gange dagligt.

Læs også...
Tandbørstningens ABC
Det lille barns udvikling
Balance i hverdagen
Få nemt en sund familie

Del med andre

0 kommentarer