Hvis du ammer, er der en risiko for, at du kan få brystbetændelse. Brystbetændelse kan enten skyldes mælkeophobning i brystet eller en infektion. Her kan du læse mere om symptomer og behandling af brystbetændelse.

Original forfatter Anne Brødsgaard, sygeplejerske, sundhedsplejerske, MPH
Seneste opdateret 31. Marts 2007

Hvad er brystbetændelse?

Halvdelen af alle kvinder oplever at have problemer med amningen undervejs i ammeforløbet, men det er få, der får brystbetændelse. Man kan gøre meget for at forebygge det, hvis man ved hvordan og hvorfor, det opstår.

Brystbetændelse forekommer ofte inden for de første 12 uger efter fødslen, men ses hyppigst i anden til tredje uge efter fødslen.

Der findes to slags brystbetændelse:

• Mælkeophobing som er den mest normale og er en brystbetændelse uden infektion. Den kan ligeledes omtales som mælkeknuder.
• Betændelse i brystet forårsaget af bakterier - altså med infektion i brystet.

Brystbetændelse er ikke det samme som infektion i brystet. Brystbetændelse udvikler sig sjældent til en infektion i brystet, men den kan gøre det.

Hvorfor får man mælkeophobning i brystet?

Mælkeophobning i brystet sker som følge af, at mælken ikke tømmes tilstrækkeligt ud af brystet i takt med, at den produceres. Mælkeophobningen kan skyldes:

• Barnets adgang til brystet begrænses
• Barnet har en forkert sutteteknik
• At man er væk fra barnet gennem længere tid og ikke får ammet barnet eller malket ud
• Tilstoppede mælkegange
• Beskadiget bryst
• Nedløbsrefleksen hæmmes, hvilket kan skyldes, at kvinden er anspændt eller sidder forkert.
• En hårdhåndet behandling af brystet - for eksempel tryk fra fingre der holder om brystet eller en stram BH

I nogle tilfælde giver en sådan mælkeophobning så stort tryk i de mælkeproducerende og mælkeopbevarende celler, at mælken presses ud i det omkringliggende væv. De klassiske symptomer på brystbetændelse UDEN infektion er, at begge bryster normalt føles store, de er ømme og spændte, og man kan få influenzalignede symptomer med ømhed i hele kroppen og eventuelt feber.

Hvordan forebygges mælkeophobning?

Først og fremmest skal barnet have godt fat om brystet og have en rigtig sutteteknik. Moderen skal være afslappet, så mælken tømmes effektivt. Barnet gives fri adgang til brystet og har således mulighed for at amme efter behov dag og nat.

Man skal undgå tøj, der strammer omkring brystet, ikke trykke på brystet under amning og altid have gode ammestillinger for at sikre, at alle områder i brystet tømmes.

Det er en god idé at mærke efter ømme områder eller knuder i brystet efter hvert ammemåltid. Findes sådanne, bør barnet lægges til igen i en anden vinkel. Det er en god idé at stryge hen over området / massere brystet blidt i retning mod brystvorten, mens barnet dier. Er barnet ikke interesseret i at die mere, og er der fortsat hårde eller knudrede områder efter amningen, bør man forsøge at malke mælken ud med hånden eller en brystpumpe, således at hele brystet føles tomt og blødt.

Hvorfor får man betændelse med infektion?

Betændelse - MED infektion - opstår som følge af rifter, sår og revner, som giver bakterier adgang til brystvævet. Rifter, sår og revner opstår typisk på baggrund af en forkert sutteteknik hos barnet, eller hvis moderen beskadiger vorten ved at bruge cremer, som belaster og ødelægger huden. Kun i cirka to ud af 100 tilfælde vil man have en brystbetændelse med bakterier og infektion, som da oftest er de såkaldte stafylokokbakterier. Det er brystvævet, der inficeres - ikke mælken. Brystbetændelse kan være meget ubehageligt med smerter, spænding og varme i det angrebne bryst. Det er normalt kun det ene bryst, som bliver betændt.

Hvordan føles betændelse i brystet?

Symptomerne på brystbetændelse MED infektion er de samme som ved mælkeophobningen med almen utilpashed, og ømhed i hele kroppen. Derudover får man ofte puls og temperaturstigning, hvilket kan være ledsaget af kulderystelser. Desuden bliver brystet ofte:

• rødt, eventuelt med røde linier, der stråler ud fra det betændte område
• hævet og opsvulmet
• hårdt
• knudret
• varmt
• ømt
• smertefuldt

Hvad kan man selv gøre?

• Fortsæt med amningen. Mælken er ikke betændt, og barnet tager ikke skade af den. Tværtimod hjælper barnet med at tømme brysterne og dermed til at komme hurtigt over infektionen.
• Start med at amme med det betændte bryst, så det bliver tømt ordentligt.
• Am gerne regelmæssigt med to til tre timers interval, så brysterne tømmes.
• Malk ud med hånden eller en brystpumpe - lej eventuelt en elektrisk en bryst-malke-maskine - og malk ud efter amningen, så brysterne tømmes ordentligt.
• Før amningen er det en god idé at lægge en varmedunk mod det betændte bryst i et kvarters tid. Varmen er god, fordi den åbner for mælkegangene og gør det lettere for mælken at løbe ud. Man kan også tage et varmt brusebad og lade vandstrålen sprøjte direkte mod brystet for at varme det op. Man kan benytte uld-ammeindlæg eller have en uldsok i BH’en. Varmen lindrer smerten. Varmebehandlingen kan gentages efter amningen.
• Det er forebyggende at holde huden og brystvorterne hele og ubeskadigede. Derfor er det altid en god idé at lade brystvorterne lufttørre et øjeblik efter amningen, så de ikke er fugtige, når man tager BH på igen. Hvis brystvorterne er fugtige, er der grobund for bakterier. Hvis huden er beskadiget med rifter, sår og revner, bør man undgå at bruge den type ammeindlæg, der holder brystvorterne våde, da det kan fremme bakteriernes formering yderligere.
• Når man ammer, skal barnet drikke og ikke gumle på eller lege med brystvorterne. Ellers kan brystvorterne blive meget ømme og måske få rifter.
• Når barnet er færdigt med at amme, er det vigtigt ikke blot at trække brystvorten ud af barnets mund. Sæt i stedet spidsen af lillefingeren ind i barnets mundvig. Derved ophæver du det tryk, barnet har dannet i sin mund for at kunne amme, og barnet slipper automatisk brystvorten på en skånsom måde.
• Drik meget. Gerne otte til ti glas om dagen gerne vand. Væske er befordrende for amningen og hjælper på infektionen, da man har brug for ekstra væske, hvis man har feber.
• Man skal passe på sig selv, hvile sig meget, spise og drikke godt. Få gerne andre til at hjælpe med barnet og hjemmet.
• Undgå generelt kulde og at blive kold. Direkte kulde på brystet skal helt undgås. Kulde nedsætter blodomløbet i huden, og så får bakterier bedre frit spil.
• En lettere smertestillende tablet kan komme på tale, så man kan klare amningen.
• Tag medicinen som den er ordineret, hvis der er ordineret medicin
• Tal med sundhedsplejersken. Hun kan give råd og vejledning, der passer til den enkeltes situation.
• Ammerådgivere fra 'Forældre og Fødsel' kan ligeledes rådgive og vejlede
• Man skal altid fortætte med at amme eller malke ud, selvom det gør ondt. Et pludseligt stop med amningen kan øge risikoen for at udvikle en brystbyld.
• Typisk skal man i antibiotisk behandling, hvorfor det er nødvendigt at kontakte egen læge.

Selvom man er begyndt i antibiotisk behandling, kan det være nødvendigt at kontakte lægen igen hvis:

• Feberen varer mere end 48 timer efter, at man begyndte at tage medicinen.
• Man fortsat har stærke smerter i brystet.
• Brystet har en afgrænset smertefuld hævelse eller kugle. Det kan være tegn på en byld, som skal behandles.
• Man har ømme hævede lymfekirtler i armhulen på samme side som det betændte bryst.
• Man bliver ved med at have et ømt bryst og alvorlige smerter i brystet, og der kommer puds ud.

Læs også...
Amning
Amning eller modermælks-erstatning?

Del med andre

0 kommentarer