Børn i bilen - sådan sikrer du dem

At køre i bil er noget af det farligste, vi kan foretage os. Derfor er det utroligt vigtigt, at du spænder dine børn godt fast. Men skal det være med autostol, boxette eller liftnet? Og hvordan kan man se, om udstyret er godkendt? Læs med her og få styr på auto-junglen.

Læs også...

Vil du være med på Alt om Børn?

 

Få et gratis medlemskab her

 

5 HUSKEREGLER

 

Brug kun godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til dit barns højde og vægt.

Sørg for at både stol og barn er spændt korrekt fast - følg brugsanvisningen nøje.

Placer barnet i bagudvendt udstyr så længe som muligt.

Tag bil og barn med, når du køber udstyr.

Placer ikke børn under 140 cm foran en airbag.

 

Læs mere

 

... om trafiksikkerhed på Rådet for Større Færdselssikkerheds hjemmeside www.sikkertrafik.dk.

 

1. Hvad er en sikker barnestol?
En sikker autostol er en stol, der er lavet til kørsel, passer til både barn og bil, og som bruges korrekt. Selerne skal spændes korrekt og sidde forholdsvis stramt på barnet.

Flere undersøgelser har vist, at alt for mange stole og seler ikke er monteret korrekt. Følg brugsanvisningen og sørg for, at barnestolen er spændt helt fast. Spænd derudover stolen efter hver uge.

Skal du købe en ny barnestol, så tag både bil og barn med hen i forretningen, så I finder det udstyr, der passer bedst – og du kan få vejledning i at montere stolen.

2. Hvilken godkendelse skal stolen have?
Barnestole skal være godkendt efter den europæiske standard ECE 44-03 eller ECE 44-04.

3. Er en brugt barnestol sikker nok?
En brugt barnestol kan udmærket være sikker nok. Det afhænger af, hvor slidt den er, og af om den har været involveret i en trafikulykke. Man bør aldrig købe en stol, som har været brugt under en ulykke. Man kan ikke være sikker på, om den har taget skade. Undersøg stolen grundigt for revner og slagmærker og se efter om selen er hel og pæn. En autostols levetid er cirka 10 år.

4. Hvem skal spændes fast i bilen - hvad siger loven?
Alle i bilen skal spændes fast. Bilens fører er ansvarlig for, at alle under 15 år er fastspændt og at børn under 135 cm er spændt fast i det rigtige, sikkerhedsgodkendte udstyr.

Der findes ingen undskyldninger for ikke at spænde børn fast i bilen. Halvdelen af de børn, der bliver dræbt eller kvæstet i bilulykker, ville være sluppet uskadt, hvis de havde været spændt fast.

Er der ingen seler i bilen, må den ikke benyttes til at transportere børn under tre år. Børn, der er over tre år, men under 135 cm, skal sidde på bagsædet i biler uden seler. Føreren får et klip i kørekortet, hvis vedkommende ikke følger disse regler.

Husk, at de voksne passagerer selvfølgelig også skal spændes fast. Hver gang.

5. Hvilken autostol skal jeg bruge til min nyfødte?
Sikkerhedsudstyr til nyfødte (0- 13 mdr. eller op til 13 kg) fordeler sig på tre muligheder:

  • Babystol
  • Liftnet
  • Boxette

En babystol er en autostol, som spændes fast med den almindelige trepunktssele (eller med Isofixbeslag) enten på for- eller bagsædet af bilen. En autostol til babyer er oftest bagudvendt, da det giver størst sikkerhed. Uanset om man sætter stolen på for- eller bagsæde, skal en bagudvendt stol altid placeres korrekt med ryggen imod kørselsretningen. Et barn i en bagudvendt babystol må derudover aldrig sidde på det forreste passagersæde, hvis der er en airbag (med mindre den er slået fra). Det er både farligt og ulovligt. Babystolen kan benyttes til barnet er omkring 8-13 måneder. Når barnets hoved stikker op over stolekanten, og/eller når barnet når stolens vægtgrænse, er babystolen for lille.

OBS: Vær opmærksom på, at en nyfødt baby ikke kan tåle at sidde mere end 30-45 minutter om dagen i en babystol de første par måneder. Rygmusklerne er ikke udviklede nok til det. Babyen tager dog ikke skade af enkelte længere ture på omkring to timer ad gangen, men sørg for at holde pauser, hvor barnet kan komme op af stolen og hvile ryggen.

Et liftnet bruges sammen med en lift med stive sider. Liftnettet er et sikkerhedsnet, som monteres i en tre-punktssele på bagsædet af bilen. Når man skal ud at køre, anbringes babyen i sin lift med hovedet ind mod midten af bilen (så kommer barnet mindst til skade, hvis bilen bliver påkørt fra siden). Derefter trækker man liftnettet hen over liften og spænder det fast. Nettet forhindrer, at barnet bliver kastet ud af liften ved sammenstød og hårde opbremsninger. Liften skal opfylde alle brugsanvisningens krav.

En boxette er en babylift med seler til at spænde barnet fast med.
Hverken liftnettet eller boxetten er lige så sikre som babystolen. Rådet for Større Færdselssikkerhed anbefaler derfor, at boxetter og liftnet kun benyttes af børn, der på grund af særlige problemer ikke kan sidde i en babystol.
OBS: Autoudstyret til de mindste kan kun bruges, til de vejer maks 13 kg. Derfor kan det være en fordel at leje i stedet for at købe. Man kan leje udstyr i nogle babyudstyrsforretninger.

6. Hvilken autostol kan 1-4 årige børn bruge?
Fra barnet er omkring 9 måneder, kan du bruge autostole, der er godkendte fra 9-18 kg. Barnestolen placeres på enten bagsædet eller forsædet (hvis der ikke er en airbag). Rådet for Større Færdselssikkerhed anbefaler brugen af en bagudvendt barnestol, så længe det er muligt. Det vil sige, til barnet er omkring tre-fire år. En bagudvendt barnestol er mere sikker end en fremadvendt, idet den bedre beskytter barnet mod skader på hals og nakke.

OBS: Vær opmærksom på, at det er ulovligt at placere en bagudvendt barnestol ved en airbag!

7. Hvilken autostol skal børn over fire år (15- 25 kg) anvende?
Her kan man anvende en selepude, der er en hård pude, som løfter barnet op, så det kan bruge bilens almindelige sikkerhedssele. Den kan bruges, fra barnet vejer 15 kg. Selepuden skal være forsynet med et selestyr, det vil sige små armlæn, der sørger for, at selen ikke sidder over barnets mave, hvilket kan forårsage alvorlige skader på indre organer ved et sammenstød. Derudover skal selepuden have et ryglæn, der dirigerer selen væk fra barnets hals, og som giver god støtte for barnets hoved. Når barnet bliver større, kan det benytte en selepude uden ryglæn.

8. Hvornår kan barnet sidde uden autostol?
Når barnet er blevet 135 cm højt, må det benytte bilens almindelige sikkerhedsseler. Et barn, der er mindre end 140 cm, bør aldrig sidde på et forsæde, hvor der er monteret en aktiv airbag.

9. Er airbags farlige for børn?
Børn bør aldrig sidde på et sæde med airbag. Det kan være endog særdeles farligt, især for mindre børn, viser svenske og amerikanske undersøgelser.

Airbags er beregnet til at beskytte voksne. Børn, derimod, risikerer at komme alvorligt til skade hvis de sidder foran en airbag, der udløses. De kan endda blive dræbt.

Et barn, der er mindre end 140 cm, bør aldrig sidde på et forsæde, hvor der er monteret en aktiv airbag. Når et barn, der er over 140 cm, sidder på et sæde med airbag, skal sædet rykkes så langt tilbage som muligt.

En bagudvendt autostol må aldrig under nogen omstændigheder monteres på forsædet i en bil med en aktiv airbag, det er både ulovligt og livsfarligt! På nogle biler kan man selv slå airbaggen fra, mens det på andre kræver et besøg på et autoriseret værksted.

Har din bil sideairbag, skal dit barn sidde i normal, fremadrettet stilling og ikke fx hvile hovedet på døren, da airbag'en i så fald kan skade barnets hoved under et sammenstød.


7 ting, du altid skal huske, når du kører bil:

  1. Check forud for enhver biltur, at autostolen er forsvarligt spændt fast.
  2. Sæt aldrig noget under barnet i autostolen, for da kan barnet ikke holdes på plads af selen ved en ulykke. Hvis selen er for stor, skal den spændes ind så den passer til barnet. Du skal kun kunne føre en flad hånd ind mellem barnet og selen.
  3. Alle i bilen skal være spændt fast. Gør det til en regel ikke at køre, før alle er forsvarligt spændt fast.
  4. Hold ro i bilen. Råben, skrigen og uro kan forstyrre føreren af bilen og dermed skabe unødvendig usikkerhed.
  5. Lær børnene, at det er de voksne, der lukker og åbner et (lille) barns sikkerhedssele. Hvis barnet selv, eller dets søskende, lærer, at de gerne må åbne og lukke selen, kan du aldrig være helt sikker på, om barnet er fastspændt eller ej. Hvis barnet åbner sin sele, skal du køre ind til siden og ikke køre igen, før barnet er spændt fast igen. Hvis barnet fortsætter med at åbne sin sele, så sæt noget omkring spændet, så barnet ikke kan komme til at åbne det.
  6. Store, tunge ting må ikke ligge løse i bilen, da de ved sammenstød kan kastes rundt med stor kraft og beskadige passagererne. Den slags ting skal fastgøres eller lægges i bagagerummet.
  7. Et barn må ikke efterlades uden opsyn i en barnestol. Det kan komme til skade eller få hovedet ind under selen og blive kvalt.

0
Din bedømmelse: Ingen


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
22/11Fedt!Juni 2004
5/11Hemmmm linket virker ikeJuli 2009
5/11God side med ideer!Juli 2009
27/10Hej,  Jeg har købt helårsMarts 2004
24/10Følger lige medNovember 2004
24/10Hvilken støtte organisation?November 2004
16/10Her finner du mange fineJuli 2004
27/9Gåvogn eller gåstol?????Juli 2008
13/9sandhedJuli 2004
6/9Virkelig lækker kage!Juli 2004
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
21/11Jeg bløder stadig!! :( Graviditet
17/11FrisiumINAKTIV - SKRIV IKKE HER: Graviditet og sygdom
14/11Puh, det lyder hårdt ogLivet med børn
10/11Enlig mor lige om lidt- beskæftigelsesfradragOrdet er frit
6/11:/Gravide over 35 år
6/11Forstørret blære på baby - hjælpGraviditet
5/11Ulykkelig i forholdetGraviditet
3/11nye projekter....Ordet er frit
2/11Jeg faldt lige over den her,INAKTIV DEBAT - SKRIV IKKE HER: Børn 4-7 år
28/10Mit barn vil ikke soveLivet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Hjælp! Mit barn har søvnproblemer
Sundhedsplejerske Hej JaneMin søn er 4,5 måneder gammel, og han er født ved aks og deref...
Hvordan tackler man separationsangst?
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg har en skøn søn på halvandet år, og jeg synes generelt han...
At vugge sit barn stimulerer barnets sanser
Jordemoder Kære Alt Om BørnJeg kan se, at mange forældre vugger/ryster deres barn...
Annonce