Mange er bekymrede ved tanken om de bivirkninger, der kan opstå i forbindelse med børnevacciner. Det er dog meget, meget sjældent, at vacciner giver alvorlige bivirkninger - og selv når de gør, er følgerne ikke nær så alvorlige, som hvis barnet havde fået den egentlige sygdom. Her får du et skema over forventede og sjældne bivirkninger ved børnevaccinationsprogrammet.

Original forfatter Troels Bové, speciallæge i almen medicin
Seneste opdateret 27. Oktober 2009

Børnevaccinationer - skal, skal ikke

Mange forældre tænker over de bivirkninger, som deres barn kan få af de forskellige vaccinationer. De fleste er helt ufarlige. Derudover skal man huske, at bivirkninger til vacciner er 100 – 1000 gange sjældnere og mindre alvorlige end de følgetilstande, som sygdommene giver.

Da nogle vacciner indeholder de samme vira, som er anledning til sygdommene, kan et barn efter vaccinationen få de samme symptomer, som sygdommene giver i naturlig form - blot mildere. Man skelner derfor mellem lette, forventelige reaktioner og egentlige komplikationer, det vil sige de alvorligere reaktioner eller bivirkninger.

Lægerne skal indberette alle reaktioner, som opstår kort tid efter vaccinationen. Det er derfor vigtigt, at de får kendskab til dem. Forventelige reaktioner, som en mindre hævelse eller kortvarig feber, skal normalt ikke anmeldes. I de foregående år er der registreret 200 bivirkninger årligt, hvoraf de fleste drejede sig om lokal hævelse, udslet eller feber. Til sammenligning er der i denne periode givet 700.000 vaccinationer til børn om året.

Hvordan ser det danske børnevaccinationsprogram ud?

PCV7 betyder konjugeret pneumokokvaccine, der dækker mod 7 af pneumokok-bakterietyperne. Vaccinen blev introduceret i oktober 2007.

Indtil 1. juli 2001 fik børn ’poliosukker’ ved børneundersøgelsen i et-års, to-års og tre-års-alderen. Denne vaccination med dråber anvendes ikke længere fra og med 1. september 2003. I stedet bliver børnene vaccineret mod polio, når de er fem år. Poliovaccinen er en kombineret vaccine, der gives samtidig med vaccinationen mod difteri, stivkrampe og kighoste, så børnene skal stadig kun stikkes en gang.

Skema over bivirkninger ved børnevaccinationer:

I skemaet er anført bivirkningerne efter de almindelige børnevaccinationer. De er delt op i forventelige reaktioner og sjældne reaktioner.

Lidt mere om vaccinationer:

I dag vaccineres der mod otte meget smitsomme og potentielt alvorlige sygdomme i det danske børnevaccinationsprogram. Vaccination i Danmark er frivillig og foretages hos den praktiserende læge. Vedkommende har også ansvar for at give informationer til forældrene.

Målet er for eksempel som ved polio og mæslinger at udrydde sygdommene, som man gjorde det med den farlige sygdom kopper i 1970erne. Men et vaccinationsprogram kræver en kollektiv indsats, hvor næsten alle vaccineres, ellers vil der til stadighed være en reserve af potentielle sygdomsbærere i befolkningen. Det drejer sig ikke om bekvemmelighed med hensyn til sygedage, men om at forebygge sygdomme med farlige komplikationer.

Polio

Har man fuldført programmet mod polio med samtlige vaccinationer, er man fuldt beskyttet livet ud. Polio var indtil 1950erne en frygtet sygdom, som kom i jævnlige epidemier. Nu har mange glemt, hvad poliovaccinerne indført fra 1956 beskytter os imod.

Mæslinger, fåresyge og røde hunde

Vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde blev indført i 1987 og man er livsvarigt beskyttet efter de to vaccinationer. Men endnu er det ikke alle, som tager imod tilbuddet. I flere år er 10-15 procent af børnene ikke blevet vaccineret, og derfor vil der stadig kunne opstå epidemier af de tre sygdomme.

Hvis du er kvinde og tænker på at blive gravid, er det en god idé at få undersøgt, om du har haft røde hunde. Hvis man får sygdommen under graviditeten, kan den nemlig give fosterskader.

Kighoste

Kighoste kan være livstruende for spædbørn. Desværre beskytter vaccinen først tilstrækkeligt efter to doser. Børn under et år, som endnu ikke har fået to kighostevaccinationer, må derfor ikke komme i en daginstitution, hvor der optræder kighoste. Efter sidste vaccination i femårsalderen er man formodentlig beskyttet i 10 år.

Stivkrampe

Stivkrampe er ikke en decideret børnesygdom, men en livstruende infektionssygdom forårsaget af en bakterie. Tidligere fik nyfødte sygdommen på grund af forureningen af navlen. I dag ses sygdommen først og fremmest hos ældre, ufuldstændigt vaccinerede personer. Efter sidste vaccination i femårsalderen er man beskyttet i 10 år.

Ditfteri

Difteri er heller ikke en decideret børnesygdom, men en livstruende infektionssygdom forårsaget af en bakterie. I de sidste 40 år har der kun været enkelte tilfælde i Danmark, men der er stadig risiko for at blive smittet i udlandet. Efter sidste vaccination i femårsalderen er man beskyttet i 10 år.

Relevante links til vaccinationer

Sundhedsstyrelsen har udgivet en bog og en pjece om børnevaccinationer. Begge dele kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.

EPI-nyt er et nyhedsbrev udgivet af Statens seruminstitut, som orienterer om smitsomme sygdomme. Du kan du klikke dig ind på EPI-nyt ved først at gå ind under ´public health´, og dernæst under EPI-nyt.

Kontakt lægen med det samme, hvis:

Hvis barnet får høj feber over 39 grader celcius. Hvis der er stærke smerter Hvis barnets almentilstand er påvirket, bevidstheden er sløret eller barnet har svært ved at styre sine bevægelser.

Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:

Hvis der er større hævelser Hvis der er smerter. Hvis der er udslet, ikke bare rødmen omkring stikstedet.

Læs også...
Vaccinationer til børn
Kighoste
Feberkramper
Opkastninger - sådan griber du dem an
Mæslinger
Fåresyge (Parotitis epidemica)
Røde hunde

Del med andre

0 kommentarer