Bivirkninger efter børnevaccinationer

Mange er bekymrede ved tanken om de bivirkninger, der kan opstå i forbindelse med børnevacciner. Det er dog meget, meget sjældent, at vacciner giver alvorlige bivirkninger - og selv når de gør, er følgerne ikke nær så alvorlige, som hvis barnet havde fået den egentlige sygdom. Her får du et skema over forventede og sjældne bivirkninger ved børnevaccinationsprogrammet.

Børnevaccinationer - skal, skal ikke

Mange forældre tænker over de bivirkninger, som deres barn kan få af de forskellige vaccinationer. De fleste er helt ufarlige. Derudover skal man huske, at bivirkninger til vacciner er 100 – 1000 gange sjældnere og mindre alvorlige end de følgetilstande, som sygdommene giver.

Da nogle vacciner indeholder de samme vira, som er anledning til sygdommene, kan et barn efter vaccinationen få de samme symptomer, som sygdommene giver i naturlig form - blot mildere. Man skelner derfor mellem lette, forventelige reaktioner og egentlige komplikationer, det vil sige de alvorligere reaktioner eller bivirkninger.

Lægerne skal indberette alle reaktioner, som opstår kort tid efter vaccinationen. Det er derfor vigtigt, at de får kendskab til dem. Forventelige reaktioner, som en mindre hævelse eller kortvarig feber, skal normalt ikke anmeldes. I de foregående år er der registreret 200 bivirkninger årligt, hvoraf de fleste drejede sig om lokal hævelse, udslet eller feber. Til sammenligning er der i denne periode givet 700.000 vaccinationer til børn om året.

Hvordan ser det danske børnevaccinationsprogram ud?

Alder Børnevaccination Børneundersøgelse
5 uger Ingen Ja
3 måneder Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-Hib + PCV7 Nej
5 måneder Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-Hib + PCV7 Ja
12 måneder Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-Hib + PCV7 Ja
15 måneder MFR 1 (paraply-vaccine 1) Nej
2 år Ingen Ja
3 år Ingen Ja
4 år MFR 2 (paraply-vaccine 2) Ja
5 år Difteri-stivkrampe-kighoste-polio Ja
12 år Evt. MFR 2 (paraply-vaccine 2) Indtil 1. april 2008 blev denne vaccine givet ved 12 års alderen. Dette er nu ændret, så MFR 2 bliver givet ved 4 års alderen. Børn, der pr. 1. april 2008 var ældre end 4 år skal imidlertid fortsat have MFR-vaccinen, når de fylder 12 år. Nej
  Vaccination med tre stik mod human papillomavirus (HPV) indførtes den 1. oktober 2008 som et tilbud til piger født i 1993, 1994 og 1995. Fra den 1. januar 2009 tilbydes vaccinationerne Nej

PCV7 betyder konjugeret pneumokokvaccine, der dækker mod 7 af pneumokok-bakterietyperne. Vaccinen blev introduceret i oktober 2007.

Indtil 1. juli 2001 fik børn ’poliosukker’ ved børneundersøgelsen i et-års, to-års og tre-års-alderen. Denne vaccination med dråber anvendes ikke længere fra og med 1. september 2003. I stedet bliver børnene vaccineret mod polio, når de er fem år. Poliovaccinen er en kombineret vaccine, der gives samtidig med vaccinationen mod difteri, stivkrampe og kighoste, så børnene skal stadig kun stikkes en gang.

Skema over bivirkninger ved børnevaccinationer:

I skemaet er anført bivirkningerne efter de almindelige børnevaccinationer. De er delt op i forventelige reaktioner og sjældne reaktioner.

Vacciner Forventelige reaktioner  Sjældne reaktioner
Difteri-stivkrampe--polio vaccinen Rødme, hævelse og ømhed på stikstedet.
Feber og utilpashed kan også ses.
Det varer som regel kun et døgn og er ufarligt.
Der kan ses feberkramper efter vaccination.
Det forhindrer ikke videre vaccination, men man vil undlade kighostevaccinen.
Udslet og hævelse som tegn på overfølsomhed kan ses, og barnet skal så undersøges.
Di-te-revaccination (difteri-stivkrampe 4) Rødme, hævelse og ømhed på det sted, der er vaccineret. Meget store hævelse kan ses, men er nu sjældne efter, at vaccinen er gjort svagere.
Allergiske reaktioner kan ses.
Hib-vaccinen (mod en bakterie, der kan give meningitis) Smerte, rødme og hævelse.
Irritabilitet, gråd, let feber, diaré og opkastning kan forekomme de første døgn efter vaccinationen.
Store hævelser og smerter er set i enkelte tilfælde.
Det svinder efter 12-24 timer og ses ikke ved efterfølgende vaccinationer.
Mfr-vaccninen (mæslinger, fåresyge og røde hunde) Vaccinen indeholder svækket, levende virus, og barnet kan få milde tegn på sygdommene.
Der er oftest tale om let feber, snue og eventuelt udslet.
Barnet smitter ikke.
Der er set enkelte tilfælde af gangforstyrrelser og meget få tilfælde af hjernebetændelse.
Enkelte børn har fået blivende skader i form af epilepsi, og enkelte har haft hudblødninger.

Lidt mere om vaccinationer:

I dag vaccineres der mod otte meget smitsomme og potentielt alvorlige sygdomme i det danske børnevaccinationsprogram. Vaccination i Danmark er frivillig og foretages hos den praktiserende læge. Vedkommende har også ansvar for at give informationer til forældrene.

Målet er for eksempel som ved polio og mæslinger at udrydde sygdommene, som man gjorde det med den farlige sygdom kopper i 1970erne. Men et vaccinationsprogram kræver en kollektiv indsats, hvor næsten alle vaccineres, ellers vil der til stadighed være en reserve af potentielle sygdomsbærere i befolkningen. Det drejer sig ikke om bekvemmelighed med hensyn til sygedage, men om at forebygge sygdomme med farlige komplikationer.

Polio

Har man fuldført programmet mod polio med samtlige vaccinationer, er man fuldt beskyttet livet ud. Polio var indtil 1950erne en frygtet sygdom, som kom i jævnlige epidemier. Nu har mange glemt, hvad poliovaccinerne indført fra 1956 beskytter os imod.

Mæslinger, fåresyge og røde hunde

Vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde blev indført i 1987 og man er livsvarigt beskyttet efter de to vaccinationer. Men endnu er det ikke alle, som tager imod tilbuddet. I flere år er 10-15 procent af børnene ikke blevet vaccineret, og derfor vil der stadig kunne opstå epidemier af de tre sygdomme.

Hvis du er kvinde og tænker på at blive gravid, er det en god idé at få undersøgt, om du har haft røde hunde. Hvis man får sygdommen under graviditeten, kan den nemlig give fosterskader.

Kighoste

Kighoste kan være livstruende for spædbørn. Desværre beskytter vaccinen først tilstrækkeligt efter to doser. Børn under et år, som endnu ikke har fået to kighostevaccinationer, må derfor ikke komme i en daginstitution, hvor der optræder kighoste. Efter sidste vaccination i femårsalderen er man formodentlig beskyttet i 10 år.

Stivkrampe

Stivkrampe er ikke en decideret børnesygdom, men en livstruende infektionssygdom forårsaget af en bakterie. Tidligere fik nyfødte sygdommen på grund af forureningen af navlen. I dag ses sygdommen først og fremmest hos ældre, ufuldstændigt vaccinerede personer. Efter sidste vaccination i femårsalderen er man beskyttet i 10 år.

Ditfteri

Difteri er heller ikke en decideret børnesygdom, men en livstruende infektionssygdom forårsaget af en bakterie. I de sidste 40 år har der kun været enkelte tilfælde i Danmark, men der er stadig risiko for at blive smittet i udlandet. Efter sidste vaccination i femårsalderen er man beskyttet i 10 år.

Relevante links til vaccinationer

Sundhedsstyrelsen har udgivet en bog og en pjece om børnevaccinationer. Begge dele kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.

EPI-nyt er et nyhedsbrev udgivet af Statens seruminstitut, som orienterer om smitsomme sygdomme. Du kan du klikke dig ind på EPI-nyt ved først at gå ind under ´public health´, og dernæst under EPI-nyt.

Kontakt lægen med det samme, hvis:

Hvis barnet får høj feber over 39 grader celcius.
Hvis der er stærke smerter
Hvis barnets almentilstand er påvirket, bevidstheden er sløret eller barnet har svært ved at styre sine bevægelser.

Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:

Hvis der er større hævelser
Hvis der er smerter.
Hvis der er udslet, ikke bare rødmen omkring stikstedet.
0
Din bedømmelse: Ingen

Læs også...
Vaccinationer til børn
Kighoste
Feberkramper
Opkastninger - sådan griber du dem an
Mæslinger
Fåresyge (Parotitis epidemica)
Røde hunde


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Kommentér

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Tid:Emne:Mødregruppe:
15:00God jordemorblog der blogger om alt i gravidi...Oktober 2012
14:53God jordemorblog :-)November 2012
14:49God jordemorblog:-)December 2012
14:12rettelseDecember 2012
14:08Jalousien brager derud af!December 2012
13:58Tillykke til jer. :-)  Maj 2012
13:43Stort tillykke til jer alleMaj 2012
12:08hvad var det du syntes at du kunde se?Oktober 2012
11:13zoneterapiMarts 2012
11:11Så blev det endelig vores turMaj 2012
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Tid:Emne:Skrevet i:
14:18Jalousien brager derud af!Graviditet
13:24Åh, suk hvor jeg føler medOrdet er frit
10:25Afhentningshelvede! Til jer der har mere end ...Ordet er frit
09:33Igor, mor_81 og i andre - TILLYKKEGraviditet
09:24Hejsa. Holder du øje med,Snart gravid
08:40Ja, som Trine skriver, harBørn 0-1 år
07:39Først hvor ofte pumperBørn 0-1 år
03:07Mon der snart sker noget?Snart gravid
18:01;)Graviditet
16:46må jeg gå i saunagus?Gravid og ung
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Kan man skade et foster ved at bøje sig meget sammen?
Jordemoder Hej HelleJeg er 14+2 og bukkede mig i går meget sammen over et lø...
Konflikt med 3-årig
Familierådgiver Hejsa Gitte.Jeg har en skøn søn på 3½. Han har faktisk altid været en ...
4-årig kan ikke holde på afføringen
Sundhedsplejerske Kære CharlotteVores 4-årige søn har i snart en måned haft problem...



Pift din profil op!

Uanset om du er ny på Alt om Børn - eller været medlem længe, så er det aldrig for sent at pifte sin profil op!

Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig tidslinjen - så du kan følge dit barns udvikling måned for måned, eller generelt bare gerne vil blive lidt klogere på hvordan du navigerer rundt på sitet, så se vores videoer og få gode tips til hvordan!

Klik her for at se videoerne