Barnets sprogrejse tager fart

Når barnet har lært sine første ord, går det stærkt - snart kan det sammensætte sætninger og fortælle røverhistorier, frit fra fantasien. Her kan du læse om, hvordan du stimulerer dit barns sprogudvikling. Du kan også læse om de tegn, der kan betyde, at barnet har problemer med at tilegne sig sproget.

Læs også...

Her kan du læse mere om børn og sprog

”Barnets veje til sprog” af A. Karmiloff-Smith & K. Karmiloff, Socialpædagogisk bibliotek, Gyldendal.

"Bogen om Tvillinger 0-10 år – myter og virkelighed om graviditet, fødsel og tvillingeforholdet" af Joan Grønning, Forlaget TekstXpressen

 

Barnets sprogrejse tager fart

Børn på et år forstår meget. Børn på tre år taler meget. I løbet af denne relativt korte periode udvikler barnets sprog og forståelse af verden sig kolossalt. Som forælder kan du være med til at hjælpe dit barn godt på vej.

Den voksne som sproglig rollemodel

Den vigtigste faktor for barnets sproglige udvikling er, at vi taler med dem, og at vi taler om noget, barnet kender og forstår. Her-og-nu-situationen er udgangspunktet. Hvis barnet ikke forstår eller kan forholde sig til samtalen, går meningen tabt, og barnet mister koncentrationen. Tal gerne i korte sætninger om noget, som barnet selv viser interesse for (for eksempel gennem blikretning eller ved at pege). Når man taler om noget, som får barnet til at engagere sig, more sig eller blive sur, opstår der nærhed og engagement mellem den voksne og barnet.

Ikke for meget ’muh’

I de senere år er forskningen blevet meget opmærksom på, hvordan voksne taler til børn. I den helt tidlige sprogudvikling er det fint at bruge lydord som ’muh’ eller ’vov-hunden’, fordi det fanger barnets interesse, og fordi det hjælper barnet med at koble lyd og betydning. Men hvis man vedvarende taler på et for lavt niveau, hjælper man ikke barnet med at udvikle sit sprog.

Forældre og andre voksne er rollemodeller, og barnet lytter opmærksomt til, hvilke ord og sætningstyper de bruger. Prøv at gøre det til en vane at sige genstandes navne, når du taler om dem: ’Vil du tage koppen?’ (i stedet for ’Vil du tage den?’) og at supplere barnets ytringer: ’Bil’ – ’Ja, det er en rød bil’. Generelt er det en god idé at sætte ord på alt det, I oplever sammen – stort og småt - når fantasien og oplevelserne stimuleres, gør sproget det også.

Barnets tidlige ordforråd

Børn forstår en masse ord, når de er et år gamle, og forskningen viser, at børn generelt begynder at sige ord, når de er omkring 15-18 måneder gamle. Omkring to års alderen kan danske børn typisk sige fra 150 til 200 ord. Men husk: der er meget stor variation. Nogle børn er hurtige og taler, når de er halvandet år, mens andre kun taler ganske lidt, når de er to år. Børn, som taler lidt senere end andre, er måske mere optaget af fysiske aktiviteter. Man taler som regel først om afvigelse, hvis barnet er mere end seks måneder bagud i forhold til den gennemsnitlige udvikling.

En - to - tre – ordspurt!

Barnets første ord er startskuddet til en omfattende udvikling. De første ord læres som regel langsomt - måske går der dage eller uger imellem, at et nyt ord dukker op. Men på et tidspunkt kan det opleves som om, at barnets ordforråd eksploderer, og det kan lære helt op til 30 nye ord om ugen. Denne ændring kaldes for ordspurten. Hvornår ordspurten kommer, varierer meget. Det er heller ikke alle børn, som oplever en ordspurt; hos dem udvikles ordforrådet langsomt, men støt.

Barnets tidlige ordforråd afspejler typisk, de situationer det bedst kender og er mest interesseret i. Bor man på en gård, vil de første ord måske være dyrenavne. Og hvis barnet elsker biler, dukker eller puslespil, vil de første ord knytte sig til disse interesser. Almindeligvis afspejler det tidlige ordforråd også spisesituationer, badesituationer, lege og rutiner.

Hvad lavede du i går?

Ordforrådet udvikles og forandres over tid. Efterhånden som barnet får flere erfaringer med ord, vil det også kunne tale om ting og begivenheder, som ikke er til stede i her-og-nu-situationen. Barnet bliver også bedre til at huske oplevelser og forestille sig nye og kan i toethalvt- til tre-års-alderen begynde at snakke om, "hvem vi besøgte i går?", eller "hvad han/hun skal lave i vuggestuen i morgen". Barnet lærer også at beskrive begivenheder i omverdenen som ’det regner’, ’solen skinner’. Samtidigt tilegner barnet sig en række nye ordtyper, eksempelvis tillægsord som ’stor’, ’lille’, ’pæn’ og ’grim’ og farverne.

Som at bygge med legoklodser

Det næste trin i sprogudviklingen, ordkombinationer, begynder omkring to-års-alderen (med stor variation). Ordforrådet bruges nu ikke kun som enkeltord, men kombineres også til små sætninger. Nogle af de første ordkombinationer lyder som om flere ord er lydligt smeltet sammen, eksempelvis ’amam’, der består af ’have + mad’. Barnet bruger i begyndelsen disse små sætninger til at udtrykke mange forskellige ting: ’amam’ kan betyde både "her er maden" og "jeg vil have mad" eller "kommer maden snart?" De første ordkombinationer er af stor betydning, fordi de er startskuddet til den grammatiske sprogbrug. Et par eksempler kunne være: ’mig ned’, ’stor bil’, ’den væk’, ’blå bukser’, ’mere mælk’, ’min dukke’.

Læs også kropssproget

Hvis det er svært at forstå barnets første ordkombinationer, kan man lægge mærke til barnets tonefald, kropsholdning eller gestik. Peger barnet på noget, ryster det på hovedet, eller har det et vredt blik? Hvis man forstår og besvarer barnets kommunikation, er der større chance for at få en meningsfuld ’dialog’ med barnet. Som regel er de nære voksne dog ret gode til at forstå barnets intentioner, ønsker og behov i bestemte situationer, selv om barnets sprog endnu ikke er grammatisk korrekt.

Barnet lærer sprogets regler

Ved tre-års-alderen begynder barnet gerne at kombinere tre eller flere ord. Dette er en vigtig periode i den sproglige udvikling, fordi barnet nu er i fuld gang med at lære de sproglige og grammatiske regler. Det skal lære at bøje ord og lære, at ordenes rækkefølge ikke er ligegyldig på dansk. Der sker også en stor udvikling af barnets mentale evner – evnen til at huske, tale, tænke, løse problemer, være kreativ og social – og barnets hjerne er nu i stigende grad i stand til at opbygge tankebilleder, som er vigtige for den fortsatte sproglige udvikling.

Om barnet bruger lange, korte eller korrekte sætninger afhænger blandt andet af, hvordan forældre, søskende og andre taler til barnet. Som voksen er det en god idé altid at bruge et så naturligt og varieret sprog som muligt. Prøv at bruge nye ord og sætninger på forskellige måder og i flere sammenhænge. Det hjælper barnet til at få forstå, hvordan man kan bruge ordene, afkode ordenes grammatiske egenskaber, og det øger dermed chancen for at bruge dem aktivt.

Barnet fortæller i sammenhængende sekvenser

Med tiden lærer barnet at fortælle om begivenheder ved at koble sætninger sammen til større sproglige forløb, eksempelvis små historier om egne oplevelser. Den såkaldte narrative kompetence ses så småt hos nogle børn omkring tre år, men langt de fleste skal være fire til fem år for at kunne skabe større fortællinger.

I dag oplever mange børn vanskeligheder ved at fortælle sammenhængende, og det kan være et alvorligt kommunikativt problem – også senere, når barnet skal lære at læse og skrive. Det er derfor vigtigt at stimulere barnets lyst og evne til at fortælle ud fra billeder, erindringer eller fri fantasi så ofte som muligt. Prøv at skabe tid og rum til at barnet i sit eget tempo og med egne ord kan fortælle. I begyndelsen er historierne måske korte og ordfattige, men efterhånden lærer barnet at fortælle længere og mere sammenhængende. En idé er at skiftes til at fortælle eventyr eller skøre historier ud fra fri fantasi.

Når sproget slår knuder - hvad kan forældrene gøre?

Når de første ord og sætninger kommer piblende, er barnet afhængigt af, hvordan omgivelserne tager imod dets første ord. Hvis barnet skal kunne bruge sproget frit og nuanceret, har det brug for at finde den basale sproglige tryghed i dagligdagen, så det med tiden kan opbygge et større ordforråd og et mere komplekst grammatisk system. Et barn, der oplever at forældrene er nærværende og støttende, bliver motiveret og nysgerrigt efter at udforske det sproglige univers. Man kan selv støtte barnet så meget som muligt gennem leg, sange og samvær – ved at sætte ord på alt og gerne mange gange.

Sproglige problemer - hvornår bør man søge hjælp?

Det er naturligt, at man som forælder bliver bekymret, hvis man oplever at ens barns sproglige udvikling ikke sker så hurtigt, som den burde. Det er vigtigt at være opmærksom og lydhør, men samtidigt ikke fokusere for meget på de sproglige problemer. Der er meget stor forskel på, hvordan og hvor hurtigt børns sprog udvikler sig, og en række sproglige problemer er forbigående. Har man alligevel mistanke om, at barnet har sproglige problemer, er det en god ide – og gerne så tidligt som muligt - at rådføre sig med en pædagog eller tale-høre-konsulent, som har erfaring i at vurdere børns sprog, og som kan hjælpe barnet og familien videre. Man bør søge hjælp i følgende situationer:

  • Hvis barnet på seks måneder ikke pludrer og ikke reagerer på andres tale.
  • Hvis barnet på halvandet år slet ikke er begyndt at bruge ord.
  • Hvis barnet på to år kun i meget begrænset omfang bruger ord til at give udtryk for sine ønsker og behov.
  • Hvis barnet på tre til treethalvt år ikke siger små sætninger på mindst tre ord.
  • Hvis barnet på fire år er svær at forstå, fordi det udtaler mange ord forkert eller har svært ved at sætte ord sammen i den rigtige rækkefølge.
  • Hvis barnet på fire til fem år har svært ved at fortælle sammenhængende om handlinger og begivenheder.
  • Hvis man generelt er bekymret for barnet sproglige udvikling, eller hvis barnet ikke er interesseret i at kommunikere med sine omgivelser.
3.75
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 3.8 (4 stemmer)


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
10/1BadedragtNovember 2004
20/12Hej Lillemoar  Jeg faldtMarts 2005
16/12P-piller, mini-piller og at amning April 2004
13/12BMIJuli 2004
26/11Hej :) Jeg er helt nyNovember 2006
23/11Hysterisk (eller ked?) datter :-(September 2015
15/11Godt arbejdeJuni 2004
8/11Uge 37,3Oktober 2007
27/10Lidt om osMaj 2016
27/10Hej igen. Det er faktiskAugust 2016
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Hvor slemt er rygning for sædkvaliteten?
Jordemoder Kære CamillaMig og min mand prøver at blive gravid og vi har forsøgt i...
Blødning under graviditeten
Jordemoder Hej Camilla Härtel.Jeg skriver til dig, da jeg for en lille uge siden ...
Hjælp til tyrannisk teenager
Familierådgiver Kære Gitte.Jeg er så ked af det. Igennem det sidste år har min nu 16-å...