Så snart, barnet er født, begynder en sprogrejse, hvor barnet langsomt tilegner sig sproget ved at gentage og efterligne. Her kan du læse mere om barnets sprogrejse - og din egen rolle som uundværlig rejse-kammerat.

Original forfatter Pia Thomsen, adjunkt på Institut for sprog og kommunikation
Seneste opdateret 1. August 2006

Barnets sprogrejse begynder

For mange år siden betragtede man ikke små børn som sproglige individer, før de selv kunne tale. Den opfattelse har heldigvis ændret sig. I dag ved vi, at barnet fødes med forudsætninger for at lære sprog, og at spædbarnet meget tidligt kan udføre en række handlinger, som har stor betydning for den sproglige udvikling - eksempelvis at efterligne andre personers ansigtsudtryk. Sagt på en anden måde oparbejder barnet i løbet af det første år erfaringer med verden, som danner fundamentet for selve sprogforståelsen og sprogproduktionen.

Babyer elsker sprog

Børn fødes med biologiske forudsætninger for at lære sprog. Hjernen er følsom over for de lydlige og visuelle indtryk, som barnet får fra omgivelserne. Forskningen viser, at disse stimuli er med til at danne neurale forbindelser og forme hjernen gradvist.

Spædbørn er meget tidligt i kontakt og kommunikation med omverdenen. De ’snakker’ med andre fra første færd. Voksne opfatter spædbarnets lyde, gråd og grynten som en del af små samtaler. I begyndelsen stiller den voksne både spørgsmål og svarer, men med tiden deltager barnet mere aktivt ved hjælp af pludren og senere ord.

Modersmål og kendte stemmer

Allerede i mors mave har barnet opmærksomhed rettet mod det sprog, forældrene taler. Hvordan lyder det? Hvordan er sproget opbygget? Babyer kan således helt fra fødslen genkende deres modersmål og foretrækker at lytte til netop det frem for andre sprog. Babyer foretrækker også at lytte til stemmer frem for andre lyde. I det første halve år lærer barnet at skelne mellem sproglydene i dets modersmål, og ved at pludre øver barnet sig i at kombinere sproglyde og bruge både vokaler og konsonanter.

Erfaringer med verden – erfaringer med sprog

Den helt grundlæggende opgave for barnet er at koble sproglyde og verden-omkring sammen til sprog. Det betyder, at når barnet hører sproglyden 'bold', skal det lære, at netop denne lyd henviser til en bestemt genstand i verden: en bold. På samme måde skal barnet erfare, at lyden 'hoppe' svarer til en bestemt fysisk handling. Sproglyde og verden-omkring er som brikker i et puslespil, og brikkerne skal passe sammen på bestemte måder, for at sproget bliver meningsfuldt.

I løbet af det første år lærer barnet om udveksling mellem personer dels i form af ’give-og-tage’ lege, dels i form af sproglig udveksling. Den sproglige udveksling består i, at forældrene først siger noget og så venter på, at barnet svarer med en lyd, foreksempel ”da-da-da”, hvorefter forældrene reagerer med en tilsvarende lyd.

Barnets første ord

Når barnet er omkring 10-12 måneder, vil det som regel ytre sine første ord, men de kan ofte være svære at forstå. Det er af stor betydning, at forældrene betragter barnets ’ord’ som værdifuld kommunikation, fordi det giver barnet selvtillid og mod på udforske sproget. Den tidlige kommunikation er meget afhængig af det visuelle udtryk som smil og øjenkontakt, ligesom den fysiske kontakt som nærhed, kropsvarme og berøring. Man kan afsætte lidt tid til uforstyrret samtale med barnet hver dag. Selv meget små børn nyder det! Hvis du selv synes, at det er dejligt og sjovt, er der stor sandsynlighed for, at barnet synes det samme.

Vi deler verden ved hjælp af sproget

Allerede fra fødslen er øjenkontakt helt afgørende, og fra 6 måneders alderen bruger barnet den voksnes blikretning, panderynken og tonefald som værdifulde redskaber til at lære nye ord. Det er derfor vigtigt at være tæt på barnet, når I taler sammen, så det kan se dig og aflæse dine signaler, din mimik og gestik.

Fælles opmærksomhed – du, jeg og bolden

Barnets verden ændres radikalt, fra det er 9 måneder gammelt: Udviklingsarenaen skifter fra tosomheden: ’du og jeg’ til tresomheden: du-jeg-genstand’. Fra 9 måneders alderen kan barnet etablere fælles opmærksomhed med en anden person. Fælles opmærksomhed består i, at barnet og den voksne på samme tid retter deres blikke og opmærksomhed på den samme genstand, eksempelvis en bold. Typisk kigger barnet først på bolden og derefter på den voksne for at aflæse den voksnes handlinger og ord. På den måde opstår en kommunikativ treenighed mellem barnet, den voksne og bolden. Nøjagtigt det samme sker, hver gang vi taler sammen: vi bruger sproget til at dele vores opmærksomhed, til at dele min verden med din verden.

Jo mere fælles opmærksomhed – jo flere ord

Fælles opmærksomhed har stor betydning, når barnet skal lære nye ord, fordi barnet i disse situationer helt præcist kan se og høre, hvilken genstand der hører sammen med et nyt ord. Mange undersøgelser viser en direkte sammenhæng med størrelsen på barnets ordforråd og antallet af situationer med fælles opmærksomhed i barnets dagligdag. Jo flere, jo hurtigere tilegner barnet sig nye ord. Prøv derfor at finde muligheder i hverdagen, hvor I fokuserer på og taler om nye ting og handlinger – gerne ansigt til ansigt. Lad gerne barnet røre ved og smage på genstanden, I taler om - det hjælper til at forstå, genkende og huske betydningen af nye ord.

Papegøjebørn – ingen læring uden efterligning

Få uger gamle kan babyer efterligne voksnes ansigtsudtryk, og når de er 9-10 måneder gamle, begynder de også at efterligne voksnes handlinger. Denne evne til spontant at efterligne andre er en vigtig forudsætning for at lære sprog. De fleste børn opfører sig i perioder som små papegøjer – de efterligner alt, hvad de hører og ofte på en så præcis måde, at man som forælder kan høre, hvor ordene eller udtrykkene stammer fra.

For det meste efterligner børn sproglige mønstre korrekt, men undertiden efterligner de forkert. Som regel bør sådanne ’sproglige fejl’ ikke give anledning til bekymring, idet de viser, at barnet er i gang med at lære nye grammatiske regler. Måske bruger barnet et ord rigtigt i en periode, hvorefter det bruger det forkert, for senere at bruge det rigtigt igen, for eksempel ’bøger’, ’boger’, ’bøger’ eller ’gik’, ’gåede’, ’gik’.

Gestik baner vej for kommunikation

Når barnet er omkring 11-13 måneder, begynder det aktivt at rette andres opmærksomhed mod de genstande og handlinger, det selv er interesseret i. Typisk ved at pege. Måske peger barnet på en genstand og bruger et af sine første ord ’det?’ Eller det strækker armen frem for at vise andre personer noget legetøj eller en bamse. Generelt bliver samspillet med andre mere fleksibelt: Barnet begynder måske at slå ud med armene for at vise, at noget er væk, og måske vinker barnet spontant, når andre kommer og går.

Vi ved, at børns gestik spiller en betydningsfuld rolle for sprogudviklingen, og at fravær af gestik kan være et fingerpeg om, at barnet kan få sproglige vanskeligheder senere. Det er derfor en god ide at imødekomme barnets gestik positivt og betragte det som vigtig del af kommunikationen og samspillet med barnet.

Hvordan kan man stimulere barnets sproglige udvikling?

Den vigtigste faktor for barnets sproglige udvikling er, at vi taler med dem, at vi betragter dem som kommunikationspartnere, og at det vi taler om, er noget barnet kender og forstår. Den tidlige kommunikation kan ske gennem lege, både med og uden lyd, for eksempel gemme-lege (borte-tit) eller ’give-tage-lege’.

Giv barnet god tid til at ’snakke selv’, og lad være med at afbryde, når barnet snakker. Prøv i stedet at støtte barnet i den kommunikation, det selv forsøger at etablere. Det kan eksempelvis ske ved at supplere barnets lyde eller sætte ord på de genstande, som barnet peger på – også selv om det er den samme genstand 50 gange om dagen! Højtlæsning og historier har selv små børn også gavn og glæde af; det skærper den fælles opmærksomhed og stimulerer til samtale.

Her kan du læse mere om børn og sprog

"Barnets veje til sprog” af A. Karmiloff-Smith & K. Karmiloff, Socialpædagogisk bibliotek, Gyldendal.

" Bogen om Tvillinger 0-10 år – myter og virkelighed om graviditet, fødsel og tvillingeforholdet" af Joan Grønning, Forlaget TekstXpressen

Læs også...
Barnets sprogrejse tager fart
Barnets motoriske udvikling

Del med andre

0 kommentarer