Babysøvn - altid på ryggen

Babysøvn er ikke ukompliceret - for hvordan skal baby sove? På maven eller på ryggen? Må barnet sove med sovedyr? Skal der være en hovedpude? Og hvor varmt skal der være i rummet? Her får du en masse gode råd om god babysøvn.

Opdateret af:
Jane Lyngs
Sundhedsplejerske

Baseret på originaltekst af:

Læs også...

Hvad mener du?

Sover dit spædbarn på ryggen?
Ja
72% (92 stemmer)
Nej
28% (35 stemmer)
Antal stemmer: 127

Hvad er bedst?

Barnet bør altid sove på ryggen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at spædbørn altid lægges til at sove på ryggen Det sikreste sted for et spædbarn at sove er i sin egen seng i samme rum som sine forældre.

Vuggedød eller pludselig uventet spædbarnsdød vil sige, at et lille barn under et år dør, uden at det har været alvorligt sygt eller været udsat for vold eller skader. Med andre ord betyder vuggedød, at barnet dør uden at man kender årsagen.

I den medicinske forskning har man fundet overbevisende resultater, som peger på, at der er en sammenhæng mellem babyers sovestilling og vuggedød. De første forskningsresultater kom fra New Zealand, men er nu gentaget og genprøvet i denne del af verden med de samme resultater: Der er sammenhæng mellem babyers sovestillinger og vuggedød, og risikoen for vuggedød nedsættes markant, hvis babyen sover på ryggen.

Derfor er den anbefalede sovestilling for babyer også, at barnet skal sove på ryggen på en relativ fast madras.

Babyen sover den sikreste søvn på ryggen, med en tynd babydyne, der passer til sengen og som barnet kan sparke af sig og ikke blive viklet ind i.

Barnet seng skal være fri for puder, tæpper, bamser, løse stofbleer og lignende. Man fraråder at bruge juniordyne i det første år.

Kan babyen sove på siden?

At lade en baby sove på siden er sikrere end at lade den sove på maven, men det er ikke så sikkert som at lade babyen sove på ryggen. De nyeste undersøgelser viser, at side-sovestillingen ikke er så sikker som rygstillingen. Derfor anbefaler man altid, at det lille barn under 1 år lægges til at sove på ryggen.

Hvad nu hvis babyen kaster op mens den sover på ryggen?

Tidligere troede man, at barnet ikke så godt kunne klare sig på ryggen, hvis det gylpede eller kastede op. Man troede, barnet måske ville blive kvalt i sit eget gylp/opkast, fordi det ikke havde kræfter til at vende hovedet.

Det har vist sig, at babyer, der ligger på ryggen, sagtens kan vende hovedet bort i tilfælde af opkastning, og at de faktisk gør det pr. refleks. Tidligere var opkastningsfaren det vigtigste argument for, at børn skulle sove på maven, men det har vist sig, at det er farligere at lade babyen sove i denne stilling end på ryggen.

Hvorfor sover babyen sikrere på ryggen?

Der er ingen, der helt ved, hvorfor det er sikrere for barnet at sove på ryggen end på maven.

Årsagen til vuggedød er ukendt men man har fundet ud af at der er 3 faktorer der øger risikoen. Det ene er at spædbarnet sover på maven eller på siden. Det andet er at barnet bliver udsat for tobaksrøg både under graviditeten og efter fødslen. Den tredje faktor er, at spædbarnet bliver overophedet under søvn

Ingen har endnu løst gåden om vuggedød. I dag ved man blot, at tilfældene af vuggedød er faldet markant, også i Danmark, efter at man er begyndt at anbefale, at babyer skal sove på ryggen.

Der er ingen, der helt ved, hvorfor det er sikrere for barnet at sove på ryggen end på maven. Ingen har endnu løst gåden om vuggedød. I dag ved man blot, at tilfældene af vuggedød er faldet markant, også i Danmark, efter at man er begyndt at anbefale, at babyer skal sove på ryggen.

Hvad gør man, når barnet begynder at kunne dreje sig i sengen selv?

Når barnet er blevet stort nok til at dreje sig og vende sig selv i sengen, skal det stadig lægges til at sove på ryggen, men det må gerne dreje og vende sig i løbet af natten, som det vil. Man behøver ikke vende det om på ryggen i løbet af natten.

Skal alle babyer sove på ryggen?

Hvis barnet er sundt og raskt, skal det sove på ryggen. Der findes enkelte sygdomme, hvor det anbefales, at barnet sover på maven. Hvis barnet har nogle af disse sygdomme, vil lægen vejlede med hensyn til barnets sovestilling.

Hvordan gør man barnets seng sikker?

Sengen bør overholde følgende sikkerhedskrav, hvis sengen er DVN-godkendt, er den i orden:

  1. Bund, sider og gavle skal være solide.
  2. Tremmeafstanden må ikke være over 6 cm
  3. Hvis der er lamelbund: maks. 6 cm mellem lamellerne, som skal ligge fast.
  4. Siderne skal være mindst 60 cm høje målt fra sengenbunden
  5. Afstanden mellem bund og sider må ikke være mere end 2,5 cm
  6. Der må ikke være fremspring, skarpe kanter eller andet, som barnet kan komme til at hænge fast i.

Madrassen skal være fast men ikke for hård og mindst 5 cm tyk. Der må aldrig være plastikstykker eller plastikovertræk på madrassen i en barneseng, da det kan forårsage kvælning.

Det frarådes at lægge barnet i en vandseng, da det ikke kan vende sig på det bløde underlag.

Barnets dyne skal være let og af en størrelse, der svarer til barnets størrelse. Lad ikke barnet få en hovedpude. Den skaber kvælningsfare og er ikke god for barnets ryg.

I det hele taget er det tilrådeligt at lade være med at fylde sengen op med unødvendige bløde ting.

Hvor varmt skal barnet have det under søvn?

Der må ikke være for varmt, hvor barnet sover. Der skal være køligt - det vil sige en temperatur mellem 18 -20 grader er passende. Barnet må ikke være svedende, og man skal undgå at pakke det tæt ind i dyner og tæpper, når det sover. Barnet skal sove et sted, hvor det ikke får træk. Er du i tvivl, om dit barn har en passende temperatur, kan du mærke det i nakken eller foran på brystet – her skal det hverken være for koldt, for varmt eller svedende. Er det en af delene, må man straks ændre på forholdene, så barnet får en passende sund temperatur. Pas specielt på om sommeren, at barnet ikke er klædt for varmt på.

Husk at klæde barnet af, når det kommer inden døre – også når det sover. Overtøjet, hue og vanter skal af, når barnet kommer indenfor.

Vær ekstra opmærksom, hvis barnet er sygt og samtidig har feber. Syge børn med feber skal kun sove med ganske let tøj på (for eksempel en bomulds-bodystocking) og kun med et lagen over sig, så det kan komme af med varmen.

Kan man gøre andet for at gøre sit barns søvn så sikker som muligt?

Børn, der har været udsat for tobaksrøg både i livmoderen og efter fødslen har en væsentlig størrre risiko for vuggedød. Derfor anbefaler man, at barnet ikke udsættes for passiv rygning, hverken når det sover eller er vågent.

Skævt kranie og fladt baghoved kan det undgås?

I barnets første levemåneder er knoglerne bløde. Barnets hovedfacon påvirkes af, hvordan dets hoved hviler, når det sover. Spædbarnet kan få skæv hovedfacon, hvis det også ligger meget på ryggen, når det er vågent.

Det kan man undgå ved at forsøge at vende barnets hoved skiftevis til den ene og anden side, når det skal sove, så hovedet bevarer sin symmetriske facon. Sørg også for at pusle, lege og tale med barnet fra både højre og venstre side og lad dit barn ligge mest muligt på maven, når det er vågent og ikke på din arm.

Hvornår må barnet ligge på maven?

Man skal være meget opmærksom på, at barnet kommer til at ligge på maven, når det er vågent. Det er nødvendigt for, at barnet får en tilstrækkelig træning af dets muskler i maven, ryggen og nakken. Det kan være en god idé at lægge barnet på maven i forbindelse med hver eneste skiftning (natten undtaget).

At lægge barnet på maven på et tæppe på gulvet i stuen og snakke og lege med det, kan man gøre, fra det er helt spæd. Derved vænnes barnet til at ligge på maven, og derigennem styrkes dets sunde og naturlige bevægelsesudvikling.

Det lille barn må gerne ligge på maven – sovende eller vågen – af en vågen forælder.

At sove sammen?

Det er en god idé, at det lille barn sover i samme rum som forældrene, men barnet bør sove i sin egen seng/ lift.

Hvis man vælger, at barnet sover i samme seng som en voksen, skal det have sin egen lette dyne, og det skal have tilstrækkelig med plads. Der skal være lige så meget fri plads til barnet, som hvis det sov i sin egen seng.  Risikoen for vuggedød stiger, hvis der sover flere personer i sengen. Der findes løsninger, hvor barnet kan sove i sin egen seng, men stadig være tæt op den ene forældre. Her skal I blot sørge for, at sengene er sat forsvarligt sammen, så barnet ikke kan falde ned mellem de to senge. 

Større søskende og husdyr skal ikke sove i samme seng som forældre og spædbarn, da de kan tage for meget af pladsen op i sengen.

Er forældrene rygere, påvirkede af alkohol, medicin eller er meget trætte, bør man aldrig sove i samme seng som sit barn.

Vuggedød forebygges bedst ved at følge sundhedsstyrelsens tre enkle råd:

  • Læg altid dit spædbarn til at sove på ryggen
  • Ryg ikke under graviditeten – og udsæt ikke dit barn for tobaksrøg efter fødslen
  • Undgå at dit spædbarn får det for varmt, når det sover.

 

0
Din bedømmelse: Ingen

Kilder

Forebyg vuggedød – og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre.  Sundhedsstyrelsen, 2011.

Forebyg vuggedød – og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til sundhedspersonale.   Sundhedsstyrelsen, 2011.

Sunde børn. Til forældre med børn i alderen 0 – 3 år.  Sundhedsstyrelsen, 2013.


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Kommentér

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
20/12JulesangeJuli 2004
20/12Nu er jeg helt tryg! August 2015
20/12Venter nr 5..August 2015
18/12Ny i gruppen:)Maj 2014
16/12Hotel ÅrhusMarts 2012
16/12Åhhh det er sådan enJuni 2015
15/1229 år, gift, 2 børn, piger påAugust 2015
15/12Graviditet og gaver – hvad står på din ønskel...Juli 2015
14/12Svar til KSUAugust 2015
14/12Hvem er viAugust 2015
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
16/12Hej Trine,   Min søn harOrdet er frit
16/12skyggestregsexpertSnart gravid
16/12skyggestregsexpertSnart gravid
16/12skyggestregsexpertSnart gravid
15/12Graviditet og gaver – hvad står på din ønskel...Graviditet
15/12Hej Anette Det lyder som om,Ordet er frit
14/12Altså jeg er nok én af deOrdet er frit
9/12Blev du førstegangsforælder i dine fyrrere?Gravide over 35 år
9/12Hvis ikke du mener aftalen erOrdet er frit
9/12heldags kvalmeGraviditet
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Babys søvnproblemer: Det ene øjeblik er det kun mor, der duer og det næste kun far
Sundhedsplejerske Hej Jane Jeg håber du har tid og mulighed til at guide os lidt i forho...
Far vil ikke længere have kontakt til sine to små børn
Skilsmisse-coach Hej Charlotte Jeg er desværre endt i en situation, hvor mine børns far...
På arbejde igen otte uger efter fødslen?
Jordemoder Hej Camilla Jeg er 25 år og i den lykkelige situation at være blevet g...