Babysøvn - altid på ryggen

Babysøvn er ikke ukompliceret - for hvordan skal baby sove? På maven eller på ryggen? Må barnet sove med sovedyr? Skal der være en hovedpude? Og hvor varmt skal der være i rummet? Her får du en masse gode råd om god babysøvn.

Hvad mener du?

Sover dit spædbarn på ryggen?

Hvad er bedst?

Barnet bør altid sove på ryggen.

Der har de seneste år været talt meget om babyers sovestillinger specielt i forbindelse med forebyggelse af vuggedød. Vuggedød eller pludselig uventet spædbarnsdød vil sige, at et lille barn under et år dør, uden at det har været alvorligt sygt eller været udsat for vold eller skader - med andre ord uden at man kender årsagen. I den medicinske forskning har man fundet overbevisende resultater, som peger på, at der er en sammenhæng mellem babyers sovestilling og vuggedød. De første forskningsresultater kom fra New Zealand, men er nu gentaget og genprøvet i denne del af verden med de samme resultater. Der er sammenhæng mellem babyers sovestillinger og vuggedød, og risikoen nedsættes markant, hvis babyen sover på ryggen.

Den anbefalede sovestilling for babyer er, at barnet skal sove på ryggen på en fast madras. Babyen sover den sikreste søvn på ryggen, med babydyne og uden puder og løse tæpper. Juniordyne frarådes endvidere det første år.

Kan babyen sove på siden?

At lade en baby sove på siden er sikrere end at lade den sove på maven, men det er ikke så sikkert som at lade babyen sove på ryggen. De nyeste undersøgelser viser, at side-sovestillingen ikke er så sikker som rygstillingen. Derfor anbefaler man altid, at det lille barn under 1 år lægges til at sove på ryggen.

Hvad nu hvis babyen kaster op mens den sover på ryggen?

Tidligere troede man, at barnet ikke så godt kunne klare sig på ryggen, hvis det kastede op. Man troede, barnet måske ville blive kvalt i sit eget opkast, fordi det ikke havde kræfter til at vende hovedet. Det har vist sig, at babyer, der ligger på ryggen, sagtens kan vende hovedet bort i tilfælde af opkastning, og at de gør det pr. refleks. Tidligere var opkastningsfaren det vigtigste argument for, at børn skulle sove på maven, men det har vist sig, at det er farligere at lade babyen sove i denne stilling end på ryggen.

Hvorfor sover babyen sikrere på ryggen?

Det kan der ikke svares helt klart på endnu, men der er flere teorier. Én teori forklarer, at en baby, der sover på maven, måske kan ligge med ansigtet så nær underlaget, at den bliver ved med at ånde den samme luft ind, som den ånder ud. Derved får babyen ikke ilt nok. En anden teori går ud på, at barnet kan kvæles, hvis det sover på maven, og madrassen er for blød og eftergivelig. Dette er der set eksempler på med babyer i vandsenge. Lad derfor aldrig barnet sove i en vandseng. En tredje teori går ud på, at barnet, hvis det sover på maven, vil ligge med ansigtet helt nede i madrassen, og at der i madrassen måske findes mikrober, som kan forstyrre vejrtrækningen.

Der er ingen, der helt ved, hvorfor det er sikrere for barnet at sove på ryggen end på maven. Ingen har endnu løst gåden om vuggedød. I dag ved man blot, at tilfældene af vuggedød er faldet markant, også i Danmark, efter at man er begyndt at anbefale, at babyer skal sove på ryggen.

Hvad gør man, når barnet begynder at kunne dreje sig i sengen selv?

Når barnet er blevet stort nok til at dreje sig og vende sig selv i sengen, skal det stadig lægges til at sove på ryggen. Det må så dreje og vende sig i løbet af natten, som det vil. Man behøver ikke vende det om på ryggen i løbet af natten.

Skal alle babyer sove på ryggen?

Hvis barnet er sundt og raskt, skal det sove på ryggen. Der findes enkelte sygdomme, hvor det anbefales, at barnet sover på maven. Hvis barnet har nogle af disse sygdomme, vil lægen vejlede med hensyn til barnets sovestilling.

Hvordan gør man barnets seng sikker?

Sengen skal være stabil og sengebunden skal være hel. Vær opmærksom på, at afstanden mellem tremmerne i sengen ikke må overstige 7,5 centimeter, så barnet ikke kan fæstne sit hoved mellem dem. Højden på sider og sengegavle skal mindst være 60 centimeter, så barnet ikke kan klatre ud af sengen. Der må ikke være fremspring eller andet, som barnet kan komme til at hænge fast i.

Plastikstykker eller plastikovertræk på madrassen må aldrig findes i en barneseng, da det kan forårsage kvælning. Barnets dyne skal være let og af en størrelse, der svarer til barnets størrelse. Lad ikke barnet få en hovedpude. Den skaber kvælningsfare og er ikke god for barnets ryg. I det hele taget er det tilrådeligt at lade være med at fylde sengen op med unødvendige bløde ting.

Hvor varmt skal barnet have det under søvn?

Der må ikke være for varmt, hvor barnet sover. Der skal være køligt dvs. en temperatur mellem 17-19 grader er passende. Barnet må ikke være svedende, og man skal undgå at pakke det tæt ind i dyner og tæpper, når det sover. Barnet skal sove et sted, hvor det ikke får træk. Er du i tvivl, om dit barn har en passende temperatur, kan du mærke det i nakken eller foran på brystet – her skal det hverken være for koldt, for varmt eller svedende. Er det en af delene, må man straks ændre på forholdene, så barnet får en passende sund temperatur. Pas specielt på om sommeren, at barnet ikke er klædt for varmt på. Vær ekstra opmærksom, hvis barnet er sygt og samtidig har feber. Da er det vigtigt, at det sover med ganske let tøj på og kun med et lagen over sig, så det kan komme af med varmen.

Kan man gøre andet for at gøre sit barns søvn så sikker som muligt?

Det har med al tydelighed vist sig, at barnets risiko for vuggedød er større, hvis forældrene ryger. Rygning er derfor en af årsagerne til vuggedød. Derfor anbefaler man, at barnet ikke udsættes for passiv rygning, hverken når det sover eller er vågent.

Skævt kranie og fladt baghoved kan det undgås?

I barnets første levemåneder er knoglerne bløde. Barnets hovedfacon påvirkes af, hvordan dets hoved hviler, når det sover. Da babyerne nu sover på ryggen, er der også lidt flere børn, som risikerer at få kraniet trykket lidt skævt. Det kan man undgå ved at forsøge at vende barnets hoved skiftevis til den ene og anden side, når det skal sove, således at hovedet bevare sin symmetriske facon. Endvidere ved at sørge for, at have barnet meget oppe hos sig, når det er vågent.

Hvornår må barnet ligge på maven?

Man skal være meget opmærksom på, at barnet kommer til at ligge på maven, når det er vågent. Det er nødvendigt for, at barnet får en tilstrækkelig træning af dets muskler i maven, ryggen og nakken. Det kan være en god idé at lægge barnet på maven i forbindelse med hver eneste skiftning (natten undtaget). At lægge barnet på maven på et tæppe på gulvet i stuen og snakke og lege med det, kan man ligeledes gøre, fra det er helt spæd. Derved vænnes barnet til at ligge på maven, og derigennem styrkes dets sunde og naturlige bevægelsesudvikling. Det lille barn må gerne ligge på maven – sovende eller vågen – af en vågen forældre.

At sove sammen?

Det er en god idé, at det lille barn sover i samme rum som forældrene, men barnet bør sove i sin egen seng/ lift.

Skal barnet sove i samme seng som en voksen, skal det have sin egen dyne, og det skal have tilstrækkelig med plads. Man skal vide, at risikoen for vuggedød stiger, hvis der sover flere personer i sengen. Det samme gælder, hvis det lille barn sover sammen med sine forældre på en sofa eller i en armstol, det giver ligeledes øget risiko for vuggedød.

Er forældrene rygere, påvirkede af alkohol, medicin eller er meget trætte, bør man aldrig sove i samme seng som sit barn.

Vuggedød forebygges bedst ved at følge sundhedsstyrelsens tre enkle råd:

  • Læg altid dit spædbarn til at sove på ryggen
  • Ryg ikke under graviditeten – og udsæt ikke dit barn for tobaksrøg efter fødslen
  • Undgå at dit spædbarn får det for varmt, når det sover.

 

0
Din bedømmelse: Ingen

Kilder

Sundhedsstyrelsen (2008), Sunde børn.

Sundhedsstyrelsen (2006), Vuggedød kan forebygges 7. udg. Pjece til forældre.

Sundhedsstyrelsen (2006) Vuggedød kan forebygges – anbefalinger til sundhedspersonale

Læs også...
Børns søvn - hvor lidt og hvor meget?
Syv gode råd til en bedre nattesøvn
Når barnet ikke vil sove


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Kommentér

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Tid:Emne:Mødregruppe:
14:51Hej brumlebi, Jeg har ikkeJanuar 2013
14:44MD scanning i 3D Oktober 2012
14:26Ros... For Marts 2010
14:17Nej, jeg taler om en såkaldtJanuar 2013
14:01Jeg kan også være med nuJanuar 2013
13:53Har du prøvet med vælling?November 2011
13:49Når du skriver sacnnesJanuar 2013
13:49Jeg stoppede automatisk medNovember 2011
13:48Hej alle :) Jeg har termin dJanuar 2013
13:01Hej, jeg er næsten 43 (lyderJuni 2012
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Tid:Emne:Skrevet i:
15:09Tak for jeres beskeder. JegGraviditet
14:40Min datters navn er Jodvig.Sjældne navne
13:56Min datter er en smukSjældne navne
13:55Celina. Specielt og unikt :)Sjældne navne
13:46svimmelhedGraviditet
13:31Synes athena er smukt, menSjældne navne
13:25Glemte lige at han hedderSjældne navne
13:24Min søn på 1½ år hedderSjældne navne
13:22Nej nej og atter nejSjældne navne
11:32Æv, det er jeg rigtig ked afGravide over 35 år
Se seneste 100 debatindlæg

Seneste fra brevkassen

Kan man skade et foster ved at bøje sig meget sammen?
Jordemoder Hej HelleJeg er 14+2 og bukkede mig i går meget sammen over et lø...
Konflikt med 3-årig
Familierådgiver Hejsa Gitte.Jeg har en skøn søn på 3½. Han har faktisk altid været en ...
4-årig kan ikke holde på afføringen
Sundhedsplejerske Kære CharlotteVores 4-årige søn har i snart en måned haft problem...



Pift din profil op!

Uanset om du er ny på Alt om Børn - eller været medlem længe, så er det aldrig for sent at pifte sin profil op!

Er du i tvivl om hvordan du tilmelder dig tidslinjen - så du kan følge dit barns udvikling måned for måned, eller generelt bare gerne vil blive lidt klogere på hvordan du navigerer rundt på sitet, så se vores videoer og få gode tips til hvordan!

Klik her for at se videoerne