Babymassage - sådan gør du

Babymassage er ingen videnskab! Læs med her og få hurtigt fat på både 'bølgen', 'bogen', 'karkluden', 'ringen' og alle de andre kærtegn fra babymassagen.

Babymassage er en dejlig samværsform, som giver en intens kontakt, hvor barn og forælder gennem berøring og kærtegn lærer hinanden at kende endnu bedre. Det er helt naturligt at lade faren blive ekspert på babymasssagen, når nu moren har haft graviditeten, fødslen, amningen og tiden!

Babymassage er ikke nogen videnskab, men simpelthen strukturerede kærtegn, hvor barnet med rolige og rytmiske strygninger bliver kærtegnet fra top til tå.

På barnets præmisser

Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at massere på, blot barnet og du nyder det. Massagen skal altid være på barnets præmisser! Samme program kan bruges i takt med, at barnet bliver ældre, og også børn på fire-fem år kan have glæde af at få babymassage en gang i mellem.

Babymassage kan gives en gang dagligt og et program vil normalt vare cirka 15-20 minutter. Hvis fødslen er forløbet uden problemer, kan du allerede begynde at massere barnet lige efter.

Husk at berøring er velkendt for barnet og ikke noget fremmed.

Hvor hårdt må man trykke?

Massagen bør altid gives med en fast og sikker hånd, selv om hårdhedsgraden varierer fra barn til barn.

Start meget blidt, og øg derefter ganske langsomt trykket til det er tilpas for dit barn. Måske nyder barnet massagen fra første færd, og måske skal det lige vænne sig til den.

Giv massagen en chance, og øg langsomt programmet over for eksempel syv dage.

Gode råd

Vask hænderne og tag ur og ringe af, inden du går i gang, for ikke at kradse barnet. Brug lidt olie, helst vegetabilsk for eksempel kokosolie. Olien gnides ind i hænderne, så de glider lettere på barnets krop. Der skal være varmt i rummet, 21-24 grader, og det må ikke trække. En varmeblæser er måske en hjælp, hvis I bor koldt.

Barnet kan enten ligge på puslebordet, på dine nøgne strakte ben eller på sengen ved siden af dig. Det er vigtigt, at du finder en stilling, som passer dig. Hvis barnet ligger på dine ben, får du samtidig en fin kropskontakt med barnet.

Slut gerne af med et dejligt varmt bad bagefter. Du kan eventuel have gjort et bad parat, ved at gøre det ekstra varmt, og så stille en kande kold vand ved siden af. Så kan du hurtigt temperere vandet.

Kort massageprogram

Nedenfor finder du et kort massageprogram, som du selv kan udvide efter behov. De enkelte massageøvelser gentages 10-12 gange i et roligt og rytmisk tempo. Normalt stryges fra hjertet og udad, men retningen har ingen afgørende betydning.

Begynd med at lægge barnet på ryggen.

  • Bogen: Stryg med flade hænder fra midten af brystet og ud til siderne. Forestil dig, at du vil glatte brystet ud, som var det en bog.
  • Bølgen: Massér dernæst, stadig med flade hænder, fra hagen ned over bryst og mave til lyske, skiftevis den ene og den anden hånd, således at hænderne afløser hinanden. Har barnet lige spist, må du ikke trykke for hårdt på maven.
  • Uret: Massér med det yderste af de tre midterste fingre i små cirkelbevægelser omkring navlen i en større og større cirkel i urets retning, så fingrene følger tarmenes forløb. Netop denne øvelse er god og lindrende for kolik og andet mavebesvær.

Copyright: Digital Stock - Babymassage giver en intens kontakt.

Arme, hænder og fødder får samme tur

Barnet kan nu enten ligge på ryggen eller på siden

  • Ringen: Tag med den ene hånd fat omkring barnets håndled og stræk dets arm ud. Form med den anden hånd en ring øverst omkring armen og træk hånden ned mod håndleddet. Fortsæt skiftevis med den ene og den anden hånd.
  • Karkluden: Tag fat med begge hænder om barnets overarm og vrid hænderne mod hinanden, som om du nænsomt vrider en karklud, og idet dine hænder glidende bevæger sig mod barnets hånd.
  • Blomsten: Tag dernæst fat om barnets håndled med begge hænder, og massér med dine tommelfingre fra håndleddet ud mod fingerspidserne, idet du samtidig glatter barnets hånd ud. Stryg hver finger for sig og lad tommelfingrene afløse hinanden i en glidende rytme. Stryg til sidst barnets håndflade med din egen håndflade. Gentag samme øvelser på den anden arm og ben.

Afslut forsidens massage ved at stryge halsen, ned over maven, bryst, mave og ben med dine flade hænder, så du på denne måde samler kroppen til en helhed.

Vend nu barnet, så det kommer til at ligge på maven.

Ryg

  • Bølgen: Placér din højre hånd på barnets numse og den venstre på nakken. Stryg med flad hånd fra nakken og ned til numsen, hvor hænderne mødes.
  • Vaskebrættet: Massér tværs hen over barnets ryg, idet hænderne bevæger sig mod hinanden ned langs ryggen og hen over numsen.

Tag til sidst fat om anklerne med den ene hånd, mens du med den anden stryger med flad hånd fra nakken og ned til fødderne.

Ansigt

  • Solen: Hold med begge hænder omkring barnets hoved og massér med tommelfingrene hen over pande og tindinger i små cirkelbevægelser. Stryg dernæst fra øjenkrogene ned over kinderne og ud til øreflipperne. Følg til sidst ørernes form med en fingerspids og gnid øreflipperne lidt.

Det er ikke alle børn, som bryder sig om at få massage i ansigtet. Hvis dit barn ikke kan lide det, så spring det over!

Du kan finde mere inspiration i min bog: ´Babymassage - en håndbog´, som er udgivet af Borgens Forlag.

0
Din bedømmelse: Ingen


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
16/10Her finner du mange fineJuli 2004
27/9Gåvogn eller gåstol?????Juli 2008
13/9sandhedJuli 2004
6/9Virkelig lækker kage!Juli 2004
25/8Vi bruger heller ikkeApril 2004
9/8Børnepenge 2017 - Hvornår får jeg børnepengeFebruar 2009
9/8Børnepenge 2017Februar 2009
30/7Et lille komfort-trick måske....Oktober 2005
27/7Hår(d)vaskApril 2004
27/7BeggeJuni 2007
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
21/1035 år og 2 MA på 1 år. Gravide over 35 år
15/10Hov links kiksede, hvorfor??Livet med børn
15/10Vi har lige haft fnat :( FyLivet med børn
5/10Daarligt arbejdsmiljö efter jeg har sagt jeg ...Graviditet
29/9Fra negativ til positiv test med babyplanSnart gravid
24/9TipOrdet er frit
20/9Generelt dyrt at købe tøjLivet med børn
18/9Jeg har selv forsøgt mig medOrdet er frit
18/9afviser pludselig flaskenOrdet er frit
17/9Hej Natascha, For os har detLivet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Mulig graviditet: Hvor tidligt kan man mærke det?
Jordemoder Hej!Jeg er 25 år gammel, og jeg er gift (har jeg været siden marts 201...
Bosat i udlandet: Skal mit barn vaccineres mod polio?
Sundhedsplejerske Hej Jane Jeg bor i Vietnam og har en søn på 5½ år. Vietnam har et...
Sådan tackler du dit barns institutionsskifte
Familierådgiver Hej GitteMin mand og to børn på nu hhv. ca 2½ år og 8 måneder flyttede...
Annonce