Babymad

Hvornår er baby klar til den første grød eller mos? Hvad er god babymad? Og hvordan starter du op, så baby kommer til at elske sin grød. Sundhedsplejersken giver dig gode råd og opskrifter til at komme godt i gang med den første grød.

Opdateret af:
Jane Lyngs
Sundhedsplejerske

Baseret på originaltekst af:

Barnets første næring

Med den viden vi har i dag, anbefales det, at børn udelukkende ammes/spiser modermælk de første seks måneder, og derefter ammes delvist indtil tolv-måneders-alderen eller længere. 

Læs mere: Alt om amning

Mad til børn på 4-6 måneder

Indtil fem-måneders-alderen kan barnet sutte og synke, men endnu ikke bevæge læber og tunge særligt koordineret. Derfor vil det heller ikke kunne spise af en ske.

Men når barnet er klar og har behov for det, skal det lære, at ikke al mad er mælk, men også kan være grød og mos. Man kan så småt introducere grød og mos allertidligst fra fire-måneders-alderen, men barnet har normalt ikke behov for andet end mælk før fra cirka seks-måneders-alderen.

Normalt tredobler barnet sin vægt og øger længden med 25 centimeter i løbet af sit første leveår, og derfor er det netop også vigtigt, at barnets mad både følger dets alder og er ernæringsrigtig.

Man kan langsomt begynde at introducere anden mad, når barnet er klar, og samtidig fortsætte med amningen eller modermælkserstatningen.

Barnet vil som regel være klar til overgangskost, når:

  • det virker mere sultent og for eksempel gerne vil ammes hyppigere om dagen.
  • det ikke virker helt tilfreds efter amning.
  • det ser nysgerrigt efter maden og åbner munden for skeen. 

Fra mælk til grød

Hvis barnet begynder med anden mad end mælk mellem fire og fem måneder, er det en god idé at starte med en tynd grød uden klumper. Dermed lettes overgangen fra modermælk eller modermælkserstatning til også at spise skemad. Efterhånden gøres grøden mere tyk og normal - fortsat uden klumper. Når barnet har vænnet sig til den normale grød, gøres den grovere og fastere i konsistensen.  

Man skal huske på, at det er et kæmpestort udviklingstrin for barnet, at begynde at spise anden mad end mælk. Man skal gå stille og roligt frem i begyndelsen, da barnet skal have mulighed for at lære og erfare. Pres ikke barnet til at spise mere, end det har lyst til. Tilbyd barnet mange forskellige slags madvarer. Mange smagsoplevelser i en tidlig alder kan nemlig være med til at udvikle barnets lyst til at spise forskelligt mad. 

Når man begynder med en ny slags mad, skal man begynde i det små og kun give lidt ad gangen. En teskefuld er nok den første gang. Siden kan man øge portionen lidt efter lidt til at være tre til fire spiseskefulde. Det er vigtigt at barnet er nogenlunde udhvilet og ikke alt for sultens, når det skal prøve noget nyt. Er barnet blevet for sulten, giver det ofte udtryk for at det hellere vil have bryst eller flaske frem for skemad. Efter prøvesmagningen kan barnet få bryst eller flaske. Det er godt, at barnet deltager i den øvrige families måltider. Barnet lærer meget ved at se andre spise og skal opleve, at måltidet er en hyggelig stund.

Barnet må tidligst starte på skemad, når det er fire måneder gammel og bør ikke være meget over seks måneder, før det er begyndt. Børn, der ikke ammes og som viser tegn på, at det er parat og sulten, kan starte med skemad tidligere end børn, der ammes helt eller delvist, dog ikke før fire måneder. Uanset om barnet er fire, fem eller seks måneder er følgende madvarer velegnede i begyndelsen:

Grød

Grød lavet af: Majsmel, hirsemel, boghvedemel, hirseflager, majsflager, boghvedeflager og havregryn

Lad den første skemad være grød lavet på majs- hirse- eller boghvedemel eller flager, da det giver en mild smag. Rismel kan også anvendes, men bør ikke gives hver dag. Variér mellem de forskellige grødtyper med gluten (for eksempel havregryn) og uden gluten (for eksempel majs, hirse og boghvede). Tilsæt forskellige slags frugtmos - det søder grøden og varierer smagen. Man kan lave grøden selv eller bruge industrielt fremstillet grød. Fra barnet er seks måneder, har det brug for mad, der indeholder jern. Tilbyd derfor indimellem industrielt fremstillet grød, som der er tilsat jern.  

Grønt

Man kan også starte med en flydende og cremet kartoffel og grøntsuppe og så fortsætte med en almindelig mos og grød, når barnet er blevet vant til skeen.

Barnet må spise alle slags grøntsager, for eksempel kartofler, gulerødder, blomkål, broccoli, squash, pastinak, persillerod og ærter. Vent med nitratholdige grøntsager, som spinat, rødbeder, fennikel og selleri til barnet er seks måneder. Efter seks måneder kan man tilbyde disse grøntsager i begrænset mængde. Det gør man ved kun at lade dem udgøre cirka 1/10 af grøntsagsmosen.   

Grøntsager og kartofler skal renses godt eller skrælles, inden de koges. Grøntsagerne koges lige netop møre, så de er lette at mose, og så vitaminerne bevares. Det er udmærket at mose med lidt af grøntsagsvandet. Til hjemmelavet grød og mos, der er lavet på vand, tilsættes ½ dl. modermælkserstatning og 1 tsk. feststof pr. portion. Fedtet skal helst være vegetabilsk.

Bliver maden tilberedt udelukkende på modermælk eller modermælkserstatning, skal der ikke tilsættes ekstra fedtstof til grøden. Den industrielt fremstillede grødpulver er baseret på mælk og skal derfor kun tilberedes med vand, og der skal ikke tilsættes ekstra fedtstof. Hvis maden er for grov, kan man presse den igennem en sigte eller bruge en stavblender

Frugt

Mos laver af modne æbler, pære, banan eller fersken kan anbefales til den første skemad. Frugter som melon og forskellige bær er også velgnede i små mængder. 

Frugten/frugtmosen kan gives på grøden og bruges som afslutning efter et grøntsagsmåltid. Æbler kan enten koges og moses eller skrabes fint med en teske. Bananer kan let moses med en gaffel.   

Ingen salt

Det anbefales ikke, at salte barnets mad, da der skal så små mængder til at forstyrre barnets saltbalance, og der ikke er grund til at vænne barnet til en saltet smag. Grøntsager kan dog godt tages fra familiens gryde, hvis de er kogt i normalt saltet vand.

Man skal ikke lade sig afskrække af, at barnet skærer ansigter og spytter maden ud igen, når det smager på noget nyt. Det er ikke fordi, barnet ikke kan lide maden. Det giver blot udtryk for, at det oplever en ny ukendt fornemmelse i munden. Børn kan have brug for st smage samme ret måske 8-10 gange og over flere dage, før de accepterer den nye mad. 

Barnet kan i fem-seks-måneders-alderen tage mad fra en ske og i fem-syv-måneders-alderen drikke slurke af en kop. Tilbyd barnet vand, evt. modermælk eller modermælkserstatning, samt små og få slurke sødmælk fra seks-måneders-alderen i en almindelig kop eller et glas. Brug ikke tudkop, da den er vanskelig for barnet at lære at suge af og helt unødvendig.

Barnets næring fra seks til ni måneder

Efter seks-måneders-alderen skal barnet vænne sig til at tygge, og maden skal derfor være mindre findelt. Når det er omkring otte måneder, kan det bevæge tungen fra side til side og blande maden med spyt. Madens variation skærper barnets lyst til og interesse for nye fødevarer. Fra seks-måneders-alderen bør kød, fisk og fjerkræ indgå i barnets måltider, som en del af en jernholdig kost. I starten tilsættes cirka en spiseskefuld findelt kød eller fisk til barnets kartoffel- og grøntsagsmos. Når barnet er blevet fortrolig med det, kan man efterhånden give mere kød og fisk.

Variér mellem forskellige typer af kød fra for eksempel kalv, svin og kylling. Variér også mellem forskellige fisketyper, så barnet både får fra fede fisk, som laks og makrel og fra magre fisk, som torsk og rødspætte. Børn bør ikke få de store rovfisk, som for eksempel tun. Barnet må heller ikke få tun på dåse.  da de både bidrager med jern og øger tilgængeligheden af jernet i måltidet. Forskellige madvarer bør serveres hver for sig, så det ser appetitligt ud, og så barnet kan se, hvad det spiser.

Når barnet er otte måneder gammelt, kan det spise rigtig tyggemad som små brødstykker med smørepålæg, for eksempel leverpostej og frisk frugt. Alle brødtyper er egnede, også groft fuldkornsbrød, men et stort indhold af kerner i brødet bør vente til efter et-års-alderen. Giv barnet brød, som vejer tungt i hånden - jo mere vægt, der er i brødet, jo mere mætter det. Barnet kan begynde at få ris og pasta således, at repertoiret hele tiden udvides. Det er udmærket, hvis man fortsat ammer i denne periode, mens barnet bliver introduceret til ny mad.

Mælk 

Hvis amningen fungerer godt, er det bedst at amme barnet fuldt ud, til det er seks måneder gammelt. Fortsæt gerne med at amme barnet efter at det er startet med skemad og gerne til barnet er blevet et år eller længere, hvis både mor og barn trives med det. 

Hvis barnet ikke bliver ammet, gives modermælkserstatning, frem til barnet er et år gammelt.

Fra barnet er ni måneder gammelt, kan det begynde at få lidt surmælksprodukter, som sødmælksyoghurt,tykmælk eller A38. Fedtprocenten skal være cirka 3,5 og protenindholdet max 3,5 gram pr. 100 gram. Barnet må højst få ½-1 dl. surmælksprodukter om dagen. 

I hele det første leveår udgør mælken en stor del af barnets mad, men frem mod et-års-alderen bliver den samlede mælkemængde nedsat til 3,5-5 dl. om dagen. Så er der nemlig også plads til andet mad.

Nedenfor kan du se, hvilken type mælk dit barn må få. 

Alder og Mælketype

  • Under 9 mdr. > Modermælk, modermælkserstatning
     
  • 9 - 12 mdr. > Modermælk, modermælkserstatning, lidt surmælksprodukt af sødmælkstypen (stigende fra ½ dl. til 1 dl. dagligt frem mod et år)
     
  • 1 - 2 år > Letmælk og surmælksprodukt af sødmælkstypen (højst 1 dl. dagligt ved et år)
     
  • Over 2 år > Fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet- mini- og kærnemælk samt surmælksprodukter af samme slags. 

    Surmælksprodukter med højt proteinindhold, som for eksempel skyr kan indgå i kosten, som variation til andre surmælksprodukter. 

Barnets næring fra ni til tolv måneder

Barnet kan spise af den øvrige families mad hvor smag og konsistens er tilpasset barnet. Barnet skulle gerne have stiftet bekendtskab med et bredt udsnit af madvarer, der udgør en varieret og sund mad.

Mad i større stykker

Man behøver ikke længere at mose maden helt fint. Barnet skal øve sig i at tygge og synke grovere mad end mosen. Det er samtidig en vigtig stimulation af mundens funktion og dermed også barnets sprog. Det er nok at mose med en gaffel eller skære maden i bittesmå stykker. Barnet kan selv spise med fingrene og tage koppen og selv drikke.

Normalt kan barnet først selv spise med ske og gaffel omkring 12-18 måneder. Derfor er det hensigtsmæssigt i ni- til tolv-måneders-alderen at servere små mundrette stykker (pastaskruer, grøntsager, frugt), som barnet selv kan spise. Barnet skal spise tre hovedmåltider og to til tre små, lødige mellemmåltider. Maden skal være varieret men små børn behøver ikke at kunne lide alt.

Mad, der er meget forarbejdet ved indkøb, er ikke god mad for små børn, da der er meget salt og sukker i den.

Sunde madvaner grundlægges nu

Slik og sødet mad ødelægger tænderne og giver dårlige madvaner, som risikerer at medføre fejlernæring. Husk, at barnet skal have lejlighed til at vænne sig til meget slags mad, og at det skal vænne sig til at spise varieret og god mad. Sunde madvaner grundlægges allerede nu og vil følge barnet hele livet. Den voksne bestemmer, hvad barnet får tilbudt at spise, og barnet bestemmer, hvor meget det har behov for at spise. Frem mod et-års-alderen kan appetitten være meget svingende. Da gælder det om at have respekt for barnets egen aktive spisning og evne til selv at regulere dets behov samt positiv opmærksomhed, så barnet fortsat støttes i sin udvikling omkring måltidet og det sociale samspil mellem forælder og barn. 

Vitaminer til dit barn

D-vitaminer: De vitaminer og mineraler, der findes i maden og modermælken eller modermælkserstatningen, dækker i de fleste tilfælde barnets behov. Det er kun nødvendigt at give tilskud af D-vitamin. Alle børn skal således have tilskud af D-vitamin fra de er to uger til de er to år. Hvis barnet har mørk hud eller går tildækket klædt og derfor ikke får så meget sollys, skal barnet have D-vitamin-tilskud hele barndommen. 

Jern: Børn, der er født til terminen, er født med et jerndepot, der først er tømt, når barnet er seks måneder. Efter seks-måneders-alderen kan barnet få dækket sit jernbehov ved at spise jernholdig mad. Barnet skal derfor tilbydes jernholdig mad til de fleste måltider. Der findes masser af jern i modermælkserstatning, kød, indmad, fisk, grøntsager og kornprodukter. Børn, der er født for tidligt har behov for jerntilskud.  

 

3
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 3 (2 stemmer)

Kilder

Sundhedsstyrelsen, 2015. Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale. 

Sundhedsstyrelsen, 2015. Ernæring til spædbørn og småbørn - fra skemad til familiemad. 
 


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


5 kommentarer

kreamom

24/03/10 - 15:11

Jeg må sige, at jeg røg op i det røde felt, da jeg læser, at alt andet end modermælk/erstatning er direkte dårligt for barnet. Ja, det anbefales at der ammes indtil 6 månedersalderen, men hvis der ikke er mælk nok og barnet er klar er det i følge sundhedsplejerskerne helt okay at starte på skemad når barnet er 4 måneder gammelt. Jeg står selv i den situation og har måttet sluge en kamel eller to, da jeg ikke har mælk nok til min store dreng. Men han er vild med majsgrød og lapper det i sig og det er godtr for ham. han sover godt godt og er kommet op i vægt igen. Han bliver så ammet ved siden af den daglige ene portion grød.

Så til mødre i samme situation, så er det ok ikke have mælk nok efter 4 måneder og det er ok med skemad.

 

majavictor

04/08/10 - 10:10

Ja, jeg introducerede også grød lige lift før 4 mdr. Efter ca. 1 uge lapper hun det i sig - og der går næsten intet til spilde!!!!

Nu, hvor hun er 4½ mdr., får hun grød af fx ½ dl hirseflager + frugtmos til middag og mos af 2 mellem kartofler + en gulerod til aften. Samtidig ammer jeg både nat og dag - og er overbevist om, at hun absolut har brug for den ekstra næring maden giver!

Hun har fint kunnet bruge sin tunge til andet end at sutte fra hun var 4 mdr - og det samme gælder i øvrigt mine to ældre børn.

bumle100

24/06/11 - 13:51

Jeg kan heller ikke forstå jeres formulering i forhold til at det er direkte dårligt at give andet end mm og mme før 6 måneder.

I "mad til spædbørn & småbørn" fra Sundhedsstyrelsen anbefaler de at barnet får disse frem til 6 måneders alderen, ja. Men samtidig påpeger de også at nogle børn er parate før, og man kan starte med skemad tidligst fra 4 måneders alderen. I 4 måneders alderen er nyrenes evne til at udskille affaldsstofferne forbedret. Det står også i bogen. Samtidig anbefales det at man senest starter når de er 6 måneder.

De skal selvfølgelig stadig enten ammes eller have mme. 

I hvert fald stemmer det ikke overens med anbefalingerne fra Sunhedsstyrelsen.

P.S. har en søn på 4 måneder, som var oppe på at spise 180ml. hver anden time, dag og nat. Det har bestemt ikke været direkte dårligt at han nu får grød ved siden af sin mælk! Han fik slet ikke den næring han havde brug for udelukkende ved mælk, og vi har i øvrigt en tand på vej

Lui1982

18/10/11 - 16:47

http://ammenet.dk/wiki/introduktion-til-fast-f-de

Sst, WHO og mange andre anbefaler fuldamning/MME til 6 måneder, da der er lavet flere undersøgelser på, at barnets tarmsystem først et HELT udviklet i den alder, se link. Der skulle desuden være højere risiko for allergi og fødevareallergi, hvis man går for tidligt i gang med fast føde.

Tanja83

20/12/11 - 18:30

Ej det vil jeg også sige.. I får det til at lyde som om man er helt forkert på den hvis man starter med skemad når barnet er 4mdr.

Hvis man nu har et barn der skal starte i vuggestue når det er 6-7mdr. så syntes jeg det er lidt sent at starte med skemad i en alder af 6mdr.   Barnet skulle noget gerne kunne spise bare lidt alm mad når det starter.

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
9/8Børnepenge 2017 - Hvornår får jeg børnepengeFebruar 2009
9/8Børnepenge 2017Februar 2009
30/7Et lille komfort-trick måske....Oktober 2005
27/7Hår(d)vaskApril 2004
27/7BeggeJuni 2007
26/7Prøv netbutikke only4kidsAugust 2007
10/7FødselsdagsønskerAugust 2007
17/6HejMaj 2004
14/6Bed and Breakfast KertemindeJuli 2005
9/6CasablancaJuni 2007
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
20/8Taler meget lavtOrdet er frit
9/8At stregen skulle være mindreSnart gravid
9/8Han skal nok overleve treLivet med børn
6/8Positiv 3 dage i træk, 3-4 dage før forventet...Snart gravid
4/8Storbysferie i 3 dage uden min søn Livet med børn
2/8TillykkeGravide over 35 år
2/8Hvepse i børnenes drikkevarer.Livet med børn
30/7tak for linkLivet med børn
30/7EnigGraviditet
30/7prikkerOrdet er frit
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Blødning efter abort
Jordemoder Hej CamillaMin kæreste og jeg blev gravide, men det endte desværre ud ...
Problemer med putningen
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg har en datter på 13 måneder. Hun er et meget nemt barn og ...
Hæmatom (blodansamling) efter fødsel
Jordemoder Hej Jeg fødte en dreng lige før jul, desværre fik jeg én stor blodansa...
Annonce