Mælk er godt, men på et tidspunkt begynder dit barn at længes efter noget mere solidt. Men hvad skal det være? Hvordan skal det tilberedes? Og hvad må barnet spise? Her får du en masse gode råd og inspiration til babys menu.

Original forfatter Christel Bech, sygeplejerske,
Seneste opdateret 19. Februar 2006

Af mad skal vi vokse

Alle børn har brug for kærlighed, kærtegn, omsorg, hvile og god ernæring, så de kan trives og have det godt. Ingen børn er ens eller har nøjagtig de samme behov.

Når et nyt menneske ankommer til verden, skal man til at lære lige nøjagtig dét menneske at kende. Det kan i starten være vanskeligt at tolke alle de signaler, som barnet udsender, men det kommer lidt efter lidt. Sommetider kan det være signaler om tørst og sult, men barnet kan også have helt andre behov.

Det lille barns første leveår er en periode, hvor det har stort behov for energi og gode næringsstoffer, idet barnet normalt tredobler vægten og øger længden med 25 centimeter. Det er således betydningsfuldt, at barnets mad både er ernæringsrigtig og alderssvarende.

Barnets første næring

Med den viden vi har i dag, anbefales det, at børn udelukkende ammes/ spiser modermælk de første seks måneder, og derefter ammes delvist indtil tolv-måneders-alderen eller længere. Efter tolv-måneders-alderen kan amningen fortsætte, så længe mor og barn ønsker det. Modermælken er sammensat, så den lige bestemt passer til barnets behov, derfor behøver barnet ikke anden mad i de første seks måneder. Desuden indeholder den unikke antistoffer, som barnet ikke kan få på anden måde, og som styrker barnets immunforsvar på både kort og lang sigt.

Mælk nok?

Hvis man ammer sit barn og tror, at det ikke får mælk nok, er det bedst at amme det oftere og give det af begge bryster ved hvert måltid for at stimulere mælkeproduktionen. Det sker flere gange i løbet af den periode, hvor barnet udelukkende ammes, at mælkeproduktionen skal sættes lidt i vejret for at matche barnets aktuelle vægt og behov. Det er ligeledes en god idé, at man slapper af og hviler sig, hvis man fornemmer, at der er behov for, at mælkeproduktionen øges. Hvis man ikke synes, det virker, skal man kontakte sundhedsplejersken, inden man begynder at give tilskud. Et barn kan godt græde af andre årsager end sult og tørst.

Udbud og efterspørgsel

Det er bedst ikke at introducere modermælkserstatning for barnet, hvis man ønsker at amme det de første seks måneder. Hvis barnets får suppleret amningen med modermælkserstatning, vil mælkeproduktionen ikke øges, da udbuds- og efterspørgselsmekanismen brydes, og de fleste vil opleve en dalende mælkeproduktion i takt med, at barnet vil spise mere og mere modermælkserstatning på flaske. Mange vil opleve, at amningen helt er ophørt fire til seks uger efter den første modermælkserstatning blev introduceret.

Kan man ikke amme sit barn, anbefales det at give barnet modermælkserstatning. Man skal købe et produkt som matcher barnets alder, og det skal blandes og tilberedes fuldstændig efter vejledningen, for at sikre den rette ernæringssammensætning ud fra barnet behov

Barnets mad bør frem til seks-måneders-alderen udelukkende bestå af mælk. Anden mad end mælk (modermælk eller modermælkserstatning) er direkte dårlig for barnet i de første levemåneder. Når barnet bliver cirka seks måneder gammelt, kan man begynde at introducere lidt fast føde.

Se forældrenes gode opskrifter på overgangsgrød og mos

Fra debatten: "Hvad er opskriften på vælling?" Se den her

Barnets næring fra seks-måneders-alderen

Indtil fem-måneders alderen kan barnet kun suge og endnu ikke bevæge læber og tunge særligt koordineret. Derfor vil det heller ikke kunne spise af en ske. Når barnet er klar og har behov, skal det lære, at ikke al mad er mælk men også kan være grød og mos. Desuden skal barnet lære, at alt flydende ikke kommer fra bryst eller flaske, men også kan tilbydes fra en kop. Man kan langsomt begynde at introducere anden mad, når barnet er klar, og samtidig fortsætte med amningen eller modermælkserstatningen. Det må tidligst ske fra fire-måneders-alderen, men barnet har normalt ikke behov for andet end mælk før fra cirka seks-måneders-alderen.

Barnet vil som regel være klar til overgangskost:

• når det melder sin sult med kortere mellemrum,
• viser tegn på, at det har behov for mere mad, ved at det ikke længere virker tilfreds ved amning/modermælkserstatning alene,
• eller når dets vækst og trivsel indikerer, at der er behov for at starte med skemad.

Fra mælk til grød

Det er hensigtsmæssigt at begynde med grød (ris-, majs- eller hirsegrød), da det ligner ammeælken eller modermælkserstatningen mest i smag og konsistens. Man skal huske på, at det er et kæmpe stort udviklingstrin for barnet, at begynde at spise anden mad end mælk. Man skal gå stille og roligt frem i begyndelsen, da barnet skal have mulighed for at lære og erfare. Variation i kosten har stort set ingen betydning den første måned. Det der er vigtigst er, at finde frem til nogle enkle ting, som barnet kan lide, så måltidet ikke bliver præget af tvang eller pres men af lyst, glæde og interesse

Når man begynder med en ny slags mad, skal man begynde i det små og kun give lidt ad gangen. En teskefuld er nok den første gang. Siden kan man øge portionen lidt efter lidt til at være tre til fire spiseskefulde. Det er ofte bedst at amme barnet, før man prøver med ny mad. Hvis det er for sultent, er det ofte ikke parat til at prøve noget nyt. Man skal vente nogle dage (tre, fire, fem dage), inden man præsenterer næste slags mad første gang.

Rismel

Rismel fås i pakker specielt beregnet til babyer. Den slags rismel er velegnet, da det er tilsat jern. Det tilberedes efter opskriften på pakken. Man kan smagsforbedre grøden ved at tilsætte lidt brystmælk eller modermælkserstatning. Når der tilsættes mælk til hjemmelavet grød, skal et barn på fire-fem måneder have tilsat modermælk eller modermælkserstatning, da barnet ikke må få sødmælk. Er barnet fem-seks måneder, når det begynder på skemad, kan lidt sødmælk sagtens bruges i maden til de første skefulde smagsprøver. Men spiser barnet hele portioner grød, bør det tilberedes på modermælk eller modermælkserstatning, indtil barnet er over seks måneder.

Gluten bør ikke indgå i maden før baret er over seks måneder gammelt. Majs, ris, hirse og boghvede indeholder ikke gluten.

Mos af frugt og grønt

Man kan foruden grød give grøntsagsmos af kogte mosede gulerødder og kartofler, revet æble, moset banan eller anden frugtmos. Frugten/frugtmosen kan gives alene eller i grøden. Æbler kan enten koges og moses eller skrabes fint med en teske. Bananer kan let moses med en gaffel. Kød og fisk kan efterhånden tilsættes grøntsagsmosen, når barnet har tilvænnet sig flere forskellige smagsvarianter.

Grøntsager og kartofler skal renses godt eller skrælles, inden de koges. Grøntsagerne koges lige netop møre, så de er lette at mose, og så vitaminerne bevares. Det er udmærket at mose med lidt af grøntsagsvandet og en teskefuld madolie. I det første år bør der tilsættes en teskefuld fedtstof til hver portion hjemmelavet grød og mos. Fedtet bør fortrinsvis være vegetabilsk. Tilberedes maden udelukkende på modermælk eller modermælkserstatning, skal der ikke tilsættes ekstra fedtstof til grøden. Den industrielt fremstillet grødpulver er baseret på mælk og skal derfor kun tilberedes med vand, og der skal ikke tilsættes ekstra fedtstof. Hvis maden er for grov, kan man presse den igennem en sigte eller bruge en stavblender

Ingen salt

Det er ikke ønskværdigt at salte barnets mad, da der skal så små mængder til at forstyrre dets saltbalance, og der ikke er grund til at vænne barnet til en saltet smag. Grøntsager kan dog godt tages fra familiens gryde, hvis de er kogt i normalt saltet vand.

Man skal ikke lade sig afskrække af, at barnet skærer ansigter og spytter maden ud igen, når det smager på noget nyt. Det er ikke fordi, barnet ikke kan lide maden. Det giver blot udtryk for, at det oplever en ny ukendt fornemmelse i munden.

Barnet kan i 5-6 måneders alderen tage mad fra en ske og i 5-7 måneders alderen drikke slurke af en kop. Tilbyd barnet vand evt. modermælk eller modermælkserstatning samt små og få slurke sødmælk fra 6 måneders alderen i en almindelig kop eller glas. Brug ikke tudkop da den er vanskelige for barnet at lære at suge af og helt unødvendig.

Barnets næring fra syv til ni måneder

Efter syv-måneders-alderen skal barnet vænne sig til at tygge, og maden skal derfor være mindre findelt. Når det er omkring otte måneder, kan det bevæge tungen fra side til side og blande maden med spyt. Madens variation skærper barnets lyst til og interesse for nye fødevarer. Fra syv-måneders-alderen bør kød, fisk og fjerkræ indgå i barnets måltider, da de både bidrager med jern og øger tilgængeligheden af jernet i måltidet. Leverpostej er ligeledes jernrigt, og kan anbefales at give på blødt rugbrød. Forskellige madvarer bør serveres hver for sig, så det ser appetitligt ud, og så barnet kan se, hvad det spiser.

Når barnet er otte måneder gammelt, kan det spise rigtig tyggemad som små brødstykker med smørepålæg og frisk frugt. Alle brødtyper er egnede, også groft fuldkornsbrød, men et stort indhold af kerner i brødet bør vente til efter et-års-alderen. Barnet kan begynde at få ris og pasta således, at repertoiret hele tiden udvides. Det er udmærket, hvis man fortsat ammer i denne periode, mens barnet bliver introduceret til ny mad.

Grød og mælk er barnets basismad, og man kan give grød én til to gange om dagen. Nu kan barnet også drikke almindelig sødmælk, og det er tiden at lære at drikke af en kop eller glas. Husk at sødmælken kun må gives, hvis der ikke er allergi i familien, ellers skal barnet vente til et-års-alderen. Barnet bør højst få trekvart liter mælkeprodukter om dagen. De fleste børn i seks til tolv måneders alderen får oftest 2-3 gange så meget protein som deres behov. Det er blandt andet derfor, at det frarådes at give mælkeprodukter med højt proteinindhold i som ylette, ymer eller kvark det første år. Mosede kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, majs og ærter er gode grøntsager. Mosede æbler, pærer og bananer er passende frugt for barnet. Fedtstof tilsættes fortsat den hjemmelavede grød

Barnets næring fra ni til tolv måneder

Barnet kan spise af den øvrige families mad hvor smag og konsistens er tilpasset barnet. Barnet skulle gerne have stiftet bekendtskab med et bredt udsnit af madvarer, der danner grundlag for en varieret og sund mad.

Mad i større stykker

Man behøver ikke længere at mose maden helt fint. Barnet skal øve sig i at tygge og synke grovere mad end mosen. Det er samtidig en vigtig stimulation af mundens funktion og dermed også barnets sprog. Det er nok at mose med en gaffel eller skære maden i små bitte stykker. Barnet kan selv spise med fingerne og tage koppen og selv drikke. Normalt kan barnet først omkring 12-18 måneder selv spise med ske og gaffel. Derfor er det hensigtsmæssigt i ni til tolv-måneders-alderen at servere små mundrette stykker (pastaskruer, grøntsager, frugt), som barnet selv kan spise. Barnet skal spise tre hovedmåltider og to til tre små, lødige mellemmåltider. Maden skal være varieret men små børn behøver ikke at kunne lide alt.

Mad, der er meget forarbejdet ved indkøb, er ikke god mad for små børn, da der er meget salt og sukker i den.

Barnets behov for mælkeprodukter

Barnets mad bør i seks til ni-måneders-alderen udgøre cirka tre kvart liter mælkeprodukter i alt. Når barnet er over et år gammelt, er dets samlede behov for mælkeprodukter cirka en halv liter, og det bør være letmælksprodukter. Fra cirka tre- års-alderen kan barnet drikke cirka en halv liter let-, skummet-, mini- og kernemælksprodukter i døgnet. Det skal ikke have flere mælkeprodukter, for så vil det tage appetitten og pladsen i maven for anden lødig kost.

Sunde madvaner grundlægges nu

Slik og sødet mad ødelægger tænderne og giver dårlige madvaner, som risikerer at medføre fejlernæring. Husk, at barnet skal have lejlighed til at vænne sig til mange slags mad, og at det skal vænne sig til at spise varieret og god mad. Sunde madvaner grundlægges allerede nu og vil følge barnet hele livet. Den voksne bestemmer, hvad barnet får tilbudt at spise, og barnet bestemmer, hvor meget det har behov for at spise. Frem mod et-års-alderen kan appetitten være meget svingende. Da gælder det om at have respekt for barnets egen aktive spisning og evne til selv at regulere dets behov samt positiv opmærksomhed, så barnets fortsat støttes i dets udvikling omkring måltidet og det sociale samspil.

I bogen "Mad til spædbørn og småbørn", udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, gives praktiske og konkrete råd om overgangskosten, og hvordan det lille barns mad indpasses i familiens mad. Den indeholder ligeledes flere opskrifter, og bagerst i bogen bliver der fortalt den ernæringsmæssige baggrund for de væsentligste anbefalinger.

Skema over madvarer og barnets alder

Her nedenfor kan du se, hvornår de forskellige levnedsmidler kan spises af dit barn:

Kilde: Sundhedsstyrelsen "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", 2005, s. 56

X = Bør gives, (x) = Valgfrit, kan gives

Vitaminer til dit barn

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn får D-vitamin-tilskud fra de er to uger gamle og hele første leveår. Har barnet mørk hud, skal det fortsætte med D-vitamin tilskud gennem hele barndommen. Jerntilskud anbefales fra barnet er seks måneder og op til et år. Barnets jerndepoter er da tømt, og der kan være fare for, at kosten ikke er jernholdig nok. Børn, som får mindst 400 mililiter jernberiget vælling eller modermælkserstatning dagligt, skal ikke have jerntilskud. Et barn, der er født for tidligt, har ekstra vitaminbehov de første tre levemåneder og har allerede behov for jern fra fire ugers alderen. Det skyldes dets mindre deporter af vitaminer og jern ved fødslen, og at de vokser forholdsmæssigt mere end børn, der er født til tiden.

Læs også...
Amning
Amning eller modermælks-erstatning?
Brystbetændelse i forbindelse med amning
Mad med glæde
Sund mad til små børn
Få nemt en sund familie

Del med andre

5 kommentarer