Børns senere sprogudvikling (3-6 år)

Ordforrådet vokser og børn videreudvikler og forbedrer deres sproglige færdigheder samtidig med, at de stadig tilegner sig nye kompetencer. Her kan du læse om, hvordan du som forælder kan understøtte dit barns sproglige udvikling, samt hvilke tegn, der kan være indikation på, at dit barn har vanskeligheder med at tilegne sig sproget.

Læs også...

Her kan du læse mere om børn og sprog

”Barnets veje til sprog” af A. Karmiloff-Smith & K. Karmiloff, Socialpædagogisk bibliotek, Gyldendal.

"Bogen om Tvillinger 0-10 år – myter og virkelighed om graviditet, fødsel og tvillingeforholdet" af Joan Grønning, Forlaget TekstXpressen

 

Den videre udvikling

I perioden fra 3-4 år forbedrer og videreudvikler børn de færdigheder, der allerede er på plads. Ordforrådet er i hastig vækst. Når børn fylder 3 år, har de typisk et produktivt ordforråd på over 650 ord (fx arm, bog, fugl). Artikulationen af sproglydene forbedres, og børn begynder at udvikle en større bevidsthed om sprogets lydlige egenskaber. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at børn får mere og mere sans for rim og remser. Børns evne til samtale øges, og de begynder i deres samtaler at introducere korte redegørelser for ting, der er sket tidligere. På dette tidspunkt er de begyndt at bøje udsagnsord i datid (fx hoppede og spiste), hvilket gør det muligt for dem, at tale om tidligere begivenheder. Den tydeligste udvikling sker netop inden for det grammatiske område, hvor børn begynder at kombinere tre og flere ord til sætninger, hvilket er et vigtigt trin i sprogudviklingen, da de nu er i fuld gang med at lære reglerne for, hvordan man kan sætte ord sammen til gyldige sætninger. Efterhånden begynder de også at producere mere komplekse sætninger, herunder ledsætninger (fx Tænd lyset, så jeg kan se).


Fordi der ikke er noget, der fuldstændig mangler i en 4-årigs sproglige kompetencer, er det ofte blevet sagt, at sprogtilegnelsen er fuldendt i løbet af de første 4 år. Selvom der er noget sandt i dette udsagn, så fortsætter de sproglige færdigheder med at udvikle sig i hvert domæne efter 4-årsalderen. Selvom børn allerede fx begynder at bøje ord i 2-årsalderen, så går der mange år, før de har tilegnet sig hele bøjningssystemet. Især ord, der bøjes uregelmæssigt, kan være mange år om at komme på plads. Man kan i perioder opleve, at børn bøjer ord forkert ved fx at føje den regelmæssige bøjningsendelse til et uregelmæssigt bøjet ord (fx mander i stedet for mænd; gåede i stedet for gik). Dette sker ofte efter, at børnene har bøjet ordene rigtigt i en periode. Sådanne fejl er helt almindelige og viser, at børn er i gang med at lære reglerne for, hvordan man bøjer ord, og det bør således ikke give anledning til bekymring.


Når børn når 5-års alderen mangler deres sætninger ikke længere alle de grammatiske elementer, der manglede i deres tidligere ordkombinationer. Børnenes sætninger indeholder alle de elementer, som voksne bruger i deres komplekse sætninger. Kompleksiteten af børns sprog fortsætter dog med at øges efter 5-års alderen. Sætninger bliver længere og strukturelt mere komplekse.


Sprogets anvendelse

Børn skal lære, hvordan sproget anvendes i forskellige situationer, for at de kan indgå i forskellige kommunikative sammenhænge – så de kan forstå andres intentioner, og så de selv kan opnå ønskede effekter. Det handler om pragmatisk udvikling. Når mor fx siger sætningerne Er der salt på bordet? Er der mere salt? Kan du nå saltet? Vil du række mig saltet? og Ræk mig saltet! har hun den samme intention, nemlig at hun gerne vil have, at der er én, der rækker hende saltbøssen. Børn skal lære at forstå intentionen bag det sagte, og de skal også lære, at de forskellige måder at bede om saltet på ikke vil være lige passende i alle sammenhænge. En voksen vil måske sige Ræk mig saltet! til et barn men mindre direkte, når der bliver talt til en anden voksen. Der er også forskel på, hvordan børn taler til voksne, og hvordan børn taler til andre børn.


Historiefortæller

Med tiden lærer børn at fortælle om begivenheder ved at koble sætninger sammen til større sproglige forløb, eksempelvis små historier om deres egne oplevelser. Børnenes narrative kompetencer udvikles. Børn er typisk i 4-5-års alderen, før de bliver i stand til at skabe større fortællinger.


Stærke narrative kompetencer hjælper børnene, når de skal lære at læse og skrive i skolen. Det er derfor vigtigt at stimulere barnets lyst og evne til at fortælle – fx ud fra billeder, erindringer eller fri fantasi. Skab tid og rum til, at børn med egne ord kan fortælle, hvad de har oplevet, eller fortælle historier. I begyndelsen er historierne måske korte og ordfattige, men efterhånden lærer barnet at fortælle længere og mere sammenhængende.


I 5-års alderen kan det stadig være svært at finde ud af, hvornår begivenheder har fundet sted i forhold til hinanden, fordi børn i denne alder endnu ikke har tilegnet sig det fulde bøjningssystem, og det er heller ikke altid gennemskueligt, hvad stedordene refererer til. Det bliver dog nemmere at forstå efterhånden, som børnene får bedre og bedre styr på bøjningssystemer og stedord; bliver bedre til at knytte sætninger sammen; og efterhånden som de får bedre styr på strukturen i en historie med en start, en midte og en slutning.


Sprog og læsning

Et veludviklet talesprog har afgørende betydning for et barns tilegnelse af læse- og skrive-kompetencer. Børn, der er svage læsere, har ofte vanskeligheder på andre områder i skolen, hvilket kan få negative konsekvenser for deres generelle skolegang. Det er derfor en god idé at søge at forebygge eventuelle læsevanskeligheder. For at forebygge læsevanskeligheder er det en god idé at være opmærksom på følgende:


3-årige

Genkender bestemte bøger på omslaget

Lader som om de læser

Kan godt lide at lege med ord og rim

Lytter til historier

Begynder at producere nogle bogstavlignende former i sin egen ”skrift”


3-4-årige

Ved at alfabetets bogstaver har navne og adskiller sig fra billeder

Genkender nogle logoer i omgivelserne (fx W.C., POLITI)

Lægger mærke til enkeltlyde i sproget (fx enderim og bogstavrim som i fx Else pelse pølsesnak)

Viser interesse for bøger og læsning

Forbinder begivenheder i historier til livsbegivenheder

Skriver (skribler) egne beskeder


5-årige

Genkender og kan navngive alle store og små bogstaver

Forstår, at bogstaver i skrevne ord repræsenterer lyde i talte ord (det alfabetiske princip)

Kan navngive nogle bogtitler og forfattere

Forudsiger baseret på illustrationer eller dele af historier

Bruger selvopfunden stavning til at skrive sine egne beskeder

Kan skrive sit eget navn

Kan skrive de fleste bogstaver og nogle ord, når de er dikteret


6-årige (1. klasse)

Kan fejlfrit afkode regelmæssige enstavelsesord

Kan genkende almindelige, regelmæssigt stavede ord

Forudsiger og begrunder, hvad der vil ske som det næste i en historie

Er opmærksom på sin egen forståelse, når de læser, og lægger mærke til det, når simple tekster ikke giver mening

Frembringer egen skreven tekst, som andre skal læse


Børn med to eller flere sprog

Mange børn – måske endda størstedelen af verdens børn – hører og tilegner sig mere end ét sprog, og der er ingen grund til at tro, at étsproget udvikling er mere basal eller naturlig for børn end tosproget eller flersproget udvikling. Det er således ikke noget problem i sig selv, at tilegne sig to eller flere sprog – måske tværtimod.


Den voksne som rollemodel

Forældre og andre voksne er sproglige rollemodeller for børn. Børn lytter opmærksomt til hvilke ord og sætninger, voksne omkring dem bruger, og de tilegner sig sprog på baggrund af det sproglige input, de hører – og ved selv at bruge sproget aktivt. Det er derfor en god idé at gøre det til en vane at sætte ord på alt, hvad I ser og oplever sammen. Brug et varieret og udbygget sprog: sig fx Vil du tage det store blå fad med ind på bordet? (i stedet for at sige Vil du tage det? ). Brug gerne nye ord og sætninger på forskellige måder og i mange forskellige sammenhænge. Det hjælper barnet til at tilegne sig ordenes betydning; at forstå, hvordan man kan bruge ordene; og til at afkode ordenes grammatiske egenskaber. Følg børnenes interesse, og før nærværende samtaler med børnene om noget, som de kender og forstår. Vær i det hele taget opmærksom på at relatere til barnets erfaringer – til noget, som barnet kender. Stil åbne spørgsmål, der giver barnet lejlighed til at fortælle, og vent på, at barnet svarer. Hjælp evt. barnet med at sætte ord på, og fortolk og udvid, hvad barnet siger. Kommentér gerne, hvad barnet siger og gør. Giv barnet positiv feedback, og stil opfølgende spørgsmål. Forklar ord, som barnet ikke kender i forvejen. Undgå at rette barnets fejl direkte (fx hvis dit barn bøjer ord forkert, sig da Ja, vi kan godt læse bøger (i stedet for Nej, det hedder BØGER ikke boger). Leg med sproget, når det er muligt.


Leg med sprog

Børn elsker at lege med sproget. Leg med rim, remser, ord, stavelser og sproglyde – også gerne vrøvleord og vrøvlehistorier. Børn synes, at det er sjovt og det øger deres sproglige bevidsthed. Fortæl historier og lad børnene fortælle med. Læs bøger, og lad børnene læse med. Tal med børnene om de bøger, I læser sammen: Hvad hedder bogen? Hvor står titlen? Hvem er forfatteren? Hvor begynder man, når man læser, og hvor slutter man? Tal om ord og bogstaver. Tal om store bogstaver og små bogstaver. Tal om, at hvert bogstav gengiver lyde i talesproget. Tal om indholdet af bøgerne, og inddrag barnets egne erfaringer. Leg også gerne med skriftsproget. Leg med bogstaver og legeskrivning. Lad barnet (legeskrive) sit eget navn. Husk i det hele taget, at børn lærer bedst gennem leg.


Husk også, at der er meget stor variation børn imellem. Nogle børn er hurtige talere – andre senere. Man taler som regel først om afvigelse, når børn er mere end 6 måneder bagud i forhold til den gennemsnitlige udvikling.


Når sproget driller

Mange forældre oplever i perioder at være bekymrede for deres børns sproglige udvikling. Det kan være fordi den sproglige udvikling går langsommere end ventet eller synes at gå helt i stå. Det kan være, fordi barnet har svært ved at udtale bestemte sproglyde og måske konsekvent udskifter dem med andre sproglyde, der er nemmere for barnet at producere, eller det kan være, fordi barnet begynder at stamme. Der er som oftest ingen grund til bekymring.  Vær lydhør men undlad at fokusere for meget på de sproglige problemer. Der er meget stor forskel på, hvordan og hvor hurtigt børns sprog udvikler sig, og en række sproglige problemer er meget normale og vil gå i sig selv igen. Har man alligevel mistanke om, at barnet har sproglige problemer, er det en god idé, at man så tidligt som muligt rådfører sig med en pædagog og/eller tale-høre-konsulent, der har erfaring med at vurdere børns sprog, og som kan hjælpe barnet og familien videre. Man bør søge hjælp i følgende situationer:


  • Hvis det 6-måneder gamle barn ikke pludrer og ikke reagerer på andres tale.

  • Hvis  det 1 12 år gamle barn slet ikke er begyndt at bruge ord.

  • Hvis det 2-årige barn kun i meget begrænset omfang bruger ord til at give udtryk for sine ønsker og behov.

  • Hvis det 3-årige barn ikke er begyndt at føje bøjningsendelser på navneord (genitivs-s og flertal).

  • Hvis det 3 12 år gamle barn ikke danner små sætninger på mindst tre ord.

  • Hvis det 4-årige barn er svær at forstå, fordi det udtaler mange ord forkert.

  • Hvis det 4-årige barn har svært ved at sætte ord sammen i den rigtige rækkefølge.

  • Hvis det 5-årige barn har svært ved at fortælle sammenhængende om handlinger og begivenheder.

  • Hvis man generelt er bekymret for sit barns sproglige udvikling, eller hvis barnet ikke er interesseret i at kommunikere med sine omgivelser.


4
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4 (5 stemmer)


Del med andre

Facebook Twitter Twitter


0 kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere.
Klik her for at logge ind eller oprette en ny konto.


Mødregrupper
Debat
Blog
Køb/salg

10 seneste indlæg i mødregrupperne

Dato:Emne:Mødregruppe:
22/11Fedt!Juni 2004
5/11Hemmmm linket virker ikeJuli 2009
5/11God side med ideer!Juli 2009
27/10Hej,  Jeg har købt helårsMarts 2004
24/10Følger lige medNovember 2004
24/10Hvilken støtte organisation?November 2004
16/10Her finner du mange fineJuli 2004
27/9Gåvogn eller gåstol?????Juli 2008
13/9sandhedJuli 2004
6/9Virkelig lækker kage!Juli 2004
Se seneste 100 mødregruppe-indlæg

10 seneste indlæg i debatterne

Dato:Emne:Skrevet i:
21/11Jeg bløder stadig!! :( Graviditet
17/11FrisiumINAKTIV - SKRIV IKKE HER: Graviditet og sygdom
14/11Puh, det lyder hårdt ogLivet med børn
10/11Enlig mor lige om lidt- beskæftigelsesfradragOrdet er frit
6/11:/Gravide over 35 år
6/11Forstørret blære på baby - hjælpGraviditet
5/11Ulykkelig i forholdetGraviditet
3/11nye projekter....Ordet er frit
2/11Jeg faldt lige over den her,INAKTIV DEBAT - SKRIV IKKE HER: Børn 4-7 år
28/10Mit barn vil ikke soveLivet med børn
Se seneste 100 debatindlæg

10 seneste køb/salg annoncer

Dato:Titel:Pris:
23/7Leander-seng3.500 kr.
23/7Silvercross barnevogn4.000 kr.
17/7Barnevognspuder199 kr.
13/4Salg af nye Kennedy Sko til lagerpriser 175 kr.
2/8LÆKKER BODYPILLOW PÅ UDSALG!!399 kr.
2/6drenge cykel 250 kr.
2/6trammeseng 100 kr.
24/5Hjemmelavet personlige bamser250 kr.
4/5Sød vugge i træ100 kr.
4/5God barnevogn sælges nu900 kr.
Gå til Køb&Salg

Seneste fra brevkassen

Hjælp! Mit barn har søvnproblemer
Sundhedsplejerske Hej JaneMin søn er 4,5 måneder gammel, og han er født ved aks og deref...
Hvordan tackler man separationsangst?
Sundhedsplejerske Hej JaneJeg har en skøn søn på halvandet år, og jeg synes generelt han...
At vugge sit barn stimulerer barnets sanser
Jordemoder Kære Alt Om BørnJeg kan se, at mange forældre vugger/ryster deres barn...
Annonce